Læsetid: 7 min.

Vi har lige haft den største krise i 100 år. Alligevel boomer aktiemarkedet

Centralbankerne har afværget en ny finanskrise ved at skabe milliarder ud af ingenting, men pengene har også pustet aktiemarkederne op og gjort de rige rigere. Mens økonomien er i krise, er aktiemarkederne allerede tilbage på niveauet fra før corona. Det hele er »et eksperiment«, siger analytiker
32 millioner amerikanere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse. Ikke desto mindre er det amerikanske aktieindeks næsten på niveau med før coronakrisen.

32 millioner amerikanere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse. Ikke desto mindre er det amerikanske aktieindeks næsten på niveau med før coronakrisen.

John Sommers II

13. august 2020

Altså, hvad i alverden er det, der foregår?

Hvis læseren et øjeblik skulle have glemt, hvorfor både IMF, OECD og Verdensbanken betragter coronanedlukningen i marts og april som det største chok i den globale økonomi i 100 år, kommer her et par tal:

81 procent af den globale arbejdsstyrke har været under en eller anden form for nedlukning.

Over halvdelen af alle verdens lande – 102 i alt – har ansøgt om lån fra IMF.

Spanien og Storbritanniens økonomier er skrumpet en femtedel andet kvartal af 2020!

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Jesper Eskelund
  • Alvin Jensen
  • Michael Larsen
  • David Zennaro
  • Olaf Tehrani
  • Ervin Lazar
  • Bjørn Pedersen
  • Johnny Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Poul Erik Riis
ulrik mortensen, Jesper Eskelund, Alvin Jensen, Michael Larsen, David Zennaro, Olaf Tehrani, Ervin Lazar, Bjørn Pedersen, Johnny Christiansen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jacob Nielsen

Det eneste gode råd som jeg har valgt at følge, er at sprede min risiko ud, og så har jeg sparet op til forbrug, ikke lånt mig til det. Det gælder også ved kôb af bil. Fast ejendom, pension i aktier og obligationer, er en del af min portefølje, og så har jeg også købt nogle guldmønter som ligger nede i min bank. Min fastforrentet gæld i huset bliver langsomt betalt af, med min løn, men pensionsopsparingen tror jeg ikke på, fordi der kommer et eller flere aktiekrak inden den skal realiseres om ca. 20 år. Til den tid er den nul og niks værd, og det samme gælder evt. kontantbeholdning, pga. den kommende og uundgåelige hyperinflation.

Jeg kan kun opfordre alle andre til at intressere sig noget mere for deres privatøkonomi, og dermed fremtidssikre sig selv. Hvis man stoler på andre, herunder at staten nok skal redde os fra “when the shit hits the fan”, så tror jeg at man bliver slemt skuffet. Der er masser af brugbar information på youtube, men lad være med at spilde tid på frygtmagerne.

At forstå økonomi er lidt som at forså en kranbil. De findes kun i kraft af mennesket. En kranbil kan påståes at have eksistens uanset menneskets tilstedeværelse, men uden et menneske til at at sætte den i relation til en arbejdsopgave, er den kun en klump metal.
Økonomi eksisterer også kun i kraft af de arbejdsopgaver, vi giver begrebet økonomi. Det er vidt forskellige opgaver, og ofte uden dokumenteret sammenhang, vi anvender økonomi på.
En opgave økonomi har, er at give en undskyldning til at fratage et menneske dets hus, selv om man selv har rigeligt og ikke har det mindste behov for en bolig.
En anden opgave, er at begrunde det rimelige i, at nogle samler mere sammen, end de på nogen måde kan bruge i løbet af deres liv, mens andre må se deres børn dø af sult.
En tredje og meget vigtig funktion er, at definere jetoner for spilleglade magtmennesker.
Økonomi er også en målestok og et vareudvekslingssystem.
Dette menneskeskabte system er begrundelsen for, at det er rimeligt, at vi i Nordeuropa er velstående, dem i Sydeuropa ikke helt så rige og dem i Afrika er fattige.
Faraonerne opfandt en gud, der blandt andet haved som formål at kunne kontrollere kæmpe landområder. Vi har opfundet økonomien, der blandt andet også erstatter det guddommelige element i en leders styrelsesredskaber.
Opfører aktiemarkedet sig mærkeligt? Tja, det er menneskeskabt, og menneske opfører sig mærkeligt.

Randi Christiansen, Flemming Berger, Michael Waterstradt, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Udtryk som "før corona" er et eksempel på at medier og journalister - enten af vanvare - eller værre jo - mod bedre vidende - gør det samme, når de omtaler "økonomisk krise" som når de "konkurrerende biologi som fx Coronavira". Det er helt i hegnet. Disse 'fænomener' foregår her og nu - konstant - der er ikke noget før og efter. Der er udbrud, lav- og højkonjunkturer, mutationer, nye arter og så videre.
Der kan være pauser i krigen. Krig er der.

Søren Roepstorff, Steen K Petersen, Alvin Jensen, David Zennaro, Anne-Marie Krogsbøll og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er jo klart at aktiehandel er blevet digitalt - High-speedhandel i nano-sekunder uden om den oprindelige handel der drejede som om indtjening og rejsning af kapital til investeringer - en parallel-handel hvor den digitale del med handel i digitale penge der med et tryk på enter-knappen skaber "fiktive" penge der med samme tryk kan slettes - man kunne sige at "monetarismen" eller neo-liberalismen er løbet løbsk - men det har jo den fordel at man kan betale folk i digitale penge for at være forbrugere - nøjagtigt det man ser i dag.

Jane Doe, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

den enorme stigning i aktierkurserne har om noget vist, at aktierkurser intet har med den økonomiske virkelighed at gøre.

Claus Nielsen, Søren Roepstorff, Peter Beck-Lauritzen, Jens Ole Mortensen, Torben Arendal, Hans Larsen, Gert Romme, Alvin Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Ervin Lazar og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Søren - et omgang Matador-spil med matador-penge i en lukket kreds af spekulanter hvor det i den virkelige verden ikke betyder en skid hvis en af dem går konkurs - i matador-penge.

Hanne Utoft, Randi Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Torben Arendal, Alvin Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

@Torben, enig, og hvad er det lige, der sker i spillet, når for mange værdier i spillet havner på een hånd? Der erklæres en vinder og ressourcerne fordeles på ny, det er nok der, vi er ved at være, om det så skal være med høtyvene eller ad frivillighedens vej. Det bliver nu nok høtyvene, da det aktieeventyr jo er et helt klar billede på, hvordan politikerne belønner 1%-erne for deres økonomiske støtte, og det er næppe de, der har, der vil initiere en omfordeling.

Hanne Utoft, Randi Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Michael Waterstradt, Janus Agerbo, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Winberg og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

for nogle drejer det sig om at "sikre sig selv" og sikre man ikke mister sine privilegier som man selvfølgelig mener man har krav på,
at det betyder at andre må undvære betyder intet som helst, men hvad kan man kalde den holdning andet end egoisme,
og selvfølgelig tilføjet en god portion grådighed, for man vil da ikke "nøjes" med det man behøver når man er vant til vildt overforbrug,
problemet er bare at penge aldrig har kunnet yngle/formere sig, så det der sker når man investerer er at man køber sig "ret" til lidt af værdien af andre menneskers arbejde,
og i dag med globaliseringen er der jo rigeligt med fattige som bogstavelig talt knokler sig ihjel for at lave de produkter de privilegerede efterspørger, og derfor stiger aktierne,
og det er jo lige præcis derfor borgerlige er så glade for markedet, for det har evnen til at forgylde de få på de manges bekostning,
skal der skabes retfærdig fordeling er det nødvendigt med menneskelig regulering i form af regler/love som sikrer en smule retfærdighed,
men hvis der bliver "for meget retfærdighed" i fordelingen kaldes det for socialisme, og det er jo ganske forfærdeligt for de rigtigt grådige, så for dem er socialisme noget som med alle midler skal bekæmpes. og man bruger så "frihed" som våben, men lader som om det er frihed for alle, selv om man faktisk mener frihed til at undertrykke og bestjæle/udnytte de fattige/"svage",
faktisk er stigende aktiekurser et tegn på at verden bliver ringere ikke bedre, for det er jo tegn på at mere tages fra de fattige og tilfalder de rigeste, og så jubler de onde imens de gode græder.

Hanne Utoft, Randi Christiansen, Jens Voldby Crumlin, Søren Roepstorff, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Michael Hansen, Michael Waterstradt, Anders Graae, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Uffe Madsen, John Andersen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Birte Pedersen, Peter Knap og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Peter Møllgaard

Søren Bro... Hvem er det, du vil stikke høtyven i? Sygeplejerskernes pensionskasse? PFA? De mange danskere, der har sat sparepenge i Novo og dermed er med til at sikre, at vi har et verdensfirma, som tjener penge til de danske velfærdsbudgetter?

Søren Bro. Måske er den økonomiske virkelighed et så verdensfjernt fænomen, at den netop bliver afspejlet i aktiekurserne.

Jan Weber Fritsbøger

birte tillad mig at modificere, mennesket er født med potentiale for at være egoist, og et nyfødt barn virker måske egoistisk,
men kun fordi det slet ikke kan erkende andre menneskers behov,
hvis man som voksen stadig er egoist er det fordi man har valgt det,
et valg som er ( alt for ) let i en kultur som fremelsker egoisme,
men mennesket er jo også empatisk af natur ( som mange andre dyr )
og der findes kulturer hvor empatien har bedre kår end i vores hyper-egoistiske kultur, og hvor egoisme ikke "belønnes",
og lad nu være med at forveksle selvopholdelsesdriften med egoisme, som jeg tror du måske gør.

Hanne Utoft, Mikael Velschow-Rasmussen, Randi Christiansen, Liselotte Paulsen, Jane Doe, Michael Waterstradt, Peter Knap, Alvin Jensen og Søren Engelsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

@Birte, hele vores samfund bygger jo på at der er knappe ressourcer, og derfor skal vi kæmpe for det vi kan få. Tænk bare på vores uddannelsessystem, karaktersystemet med den store talspredning, medicinuddannelsen der får 3-4 gange så mange ansøgninger som der er studiepladser til, og os som forældre der vælger at flytte væk fra de folkeskoler med social arv. Det er desværre alles kamp mod alle, men vi kan ikke allesammen bo i Hellerup, eller Riskov i Aarhus.

Mads Kjærgård

"Det er desværre alles kamp mod alle," Tja, men det havde ikke nødigt, at være sådan. Men når en procent insisterer på at eje 99 procent af alting. Så må det nødvendigvis være således. Men 1984 igen igen. Man kan ikke andet end at beundre Georg Orwell for at have så megen politisk indsigt!

Hanne Utoft, Randi Christiansen, Liselotte Paulsen, Michael Waterstradt og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Jeg ved, at økonomer ikke er vellidt på disse sider, der handler om økonomi. Popularitet er dog heller ikke mit problem.

Men skal en økonom forklar, hvorfor aktiemarkedet har boomet i disse corona-tider, så ligger forklaring helt overordenet i forventningerne til udbud og efterspørgsel.

Altså - tror mange ikke på markedets fremtidige indtjenings-evne, vil de mange sælge. Og når mange vil sælge samtidig falder prisen (værdien) på aktierne, fordi ikke mange vil købe.

Og modsat. Tror mange på markedets fremtidige indtjenings-evne, vil de mange købe. Og når mange vil købe samtidig, stiger prisen (værdien) på aktierne, netop fordi mange vil købe.

Det er altså forventningerne til markedet, der afgør en aktiens værdi.

Dertil kommer, at hvis mange har solgt aktier, de havde ringe forventninger til, har mange altså værdier, de vil geninvestere i noget, der opfattes som mere sikkert. Og så kan de mange kaste sig over samme type af aktier, og når rigtigt mange efterspørger disse aktier, vil deres værdi jo gå op. - Og ofte højere op end aktiens egentlige værdi er.

Randi Christiansen, Claus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Michael Hansen anbefalede denne kommentar

Både Corecivic lnc og GEO GR tog en ordentlig tur opad i går på det amerikanske aktiemarked. Selvfølgelig gjorde de det!

De ejer og administrerer nemlig private fængsler, og Kamala Harris blev Bidens Vicepræsident kandidat i går......

Hanne Utoft, Jens Kofoed, Morten Andreasen, Flemming Berger, Trond Meiring, Michael Waterstradt, Lene Krathmann Pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Gert Romme. Økonomer kan sagtens være vellidt, selv om deres teorier ikke er. Med al respekt er du i din forklaringsmodel nødt til at beskæftige dig med andre menneskers tro. Det du tror de tror i forskellige situationer er det du tror bestemmer antiemarkedet eller hvad?

Niels-Simon Larsen

Det enkle gøres indviklet.
Vi har en Jord med nogle ressourcer, og dem bliver der færre og færre af.
Vi har også en biodiversitet, der bliver ringere og ringere.
Det burde alle forholde sig til.
Parallelt kørte der, indtil Reagan slap tyren løs, et spil, hvor man satsede på disse energikilder, men man forlod delvis dette spil, og satsede i stedet på andre spillere. Spillere spiller nu på andre spillere. I teorien kan pengespillet bare fortsætte opad og opad, men kun indtil der en dag udbryder levnedmiddelkrise eller klimaflygtningestrømmene bevæger sig mod nord. Til den tid mister pengene deres værdi, for man kan ikke spise penge.

Randi Christiansen, Pia Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Pengehandlere er urealistiske mht de reelle værdier. De satser på de fiktive værdier, indtil systemet bryder sammen. I sidste øjeblik griber de tiggerstaven og beder om hjælpepakker. Obama kunne have stoppet trafikken i 2008, hvor han indkaldte de store spillere til et møde, men turde ikke. I stedet får det nu lov at fortsætte til den bitre ende - isen smelter, permafrosten frigiver metangas, og nu kan man bore ned i ishavsbunden efter olie.

Jeg savner konsekvensberegninger i Bennikes artikler. Det er fint, at han forsøger at finde ud af, hvad der sker, men hvad fører alt dette til på verdensplan?

Hanne Utoft, Randi Christiansen, Pia Nielsen, Liselotte Paulsen, Søren Bro, Michael Waterstradt, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vesten taler om demokrati,menneskerettigheder som alt er ved det gamle mens Kina,Rusland udvider deres interessesfærer i Afrika og hele mellemøsten,Tyrkiet vil være en selvstændig islamisk stormagt i middelhavet (som i det gamle osmanniske imperium) For helvede Information - begyndt med at afskælle øjnene og fortæl om hvad Verden har i vente hvis vi ikke dropper alle ideologiske uenigheder og koncentrerer om at redde verden fra idioter for hvem ideologi er vigtigere end menneskets overlevelse - som feks. Uffe fanden gale mig Elbæk der var parat til at opgive klimakampen til fordel for demokratibevægelsen i Hongkong. Er alle blevet sindssyge ?

Randi Christiansen, Trond Meiring, Kjeld Jensen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Jane Doe anbefalede denne kommentar

Kan aktiemarkedet afspejle de kæmpe summer, regeringerne bruger på at stabilisere det? Hvis aktiemarkedet nu er på statsstøtte, er det da vist ved at være på tide at nationalisere det.

Jens Ole Mortensen

Mennesket er født egoist, på samme led som i dyreriget. Længere er den ikke. Birte Pedersen.

Jeg kan høre du ikke ved meget om menneskts natur. Vi er ikke kun hieraki. Vi er også flok dyr, eller nærmere . Vi danner stimer .
Som barn havde jeg stimefisk.. De De fleste stimer bliver fanget i Sydamerika Amazonas flod. Jeg kunne lide at iagttage mine fisk.
Det gik op for mig , at selvom de ser godt , kan høre og har andre sanser. Var de ikke bevidste om min tilstedeværelse selvom de umuligt kunne undgå at se mig. Jeg bliver ved med at glo på dem. Og en fisk skiller sig ud, som havde bemærket mig. Og laver en truende dans for at jage mig væk. Jeg fortsatte med at glo. Og da jeg kom dagen efter døde de simpelthen af stres. De kunne ikke kapere min tilstedeværelse. Men det viser sig at to har overlevet . En stor og en lille fisk. Hunnerne af den art jeg havde er lidt større og de danner kærestepar. Jeg får et større akvarie. Jeg fylder det med planter. Og jeg må have forstået At de ikke kunne kapere min tilstedeværelse, på grund af at de alle var fanget i Sydamerika. For jeg beder om at blande fiskende jeg købte, med fisk fra flere stimer. Jeg sætter dem sammen. De er fleste er ikke familie relaterede. De laver disse hurtige bevægelser omkring hinanden. De har sanseorganer på siderne og de kommer tæt på hinanden. Men de hakker ikke på hinanden. Det er yderst sjældent de gør det. Men snart dannede de en rolig balanceret stime. Jeg fra diskret og forsigtig., men denne gang var de bevidste om min tilstedeværelse. Pga. af de to overlevende fisk. Jeg havde en anden art til at yngle. Ligeså snart ungerne smider blommesækken går de ind i flokken. Jeg så ingen ynglepleje. Der er ikke noget med at de vil sprede deres egne gener og de stærkeste overlever. Jeg har haft stimefisk som var så misdannede at de dårligt kunne svømme, indgå i stimen, uden problemer. De ville hurtigt dø i naturen, da de er et nemt bytte. Er der andre pattedyr end mennesker som lader ikkebeslægtede passe deres unger ? Den egenskab det handler om for stimefisk. ( altså fisk som lever i større stimer) Er at de danner samme syn på omgivelserne og de deler det med hinanden. Føler de sig trygge svømmer de ikke nødvendigvis i stime, men undersøger omgivelserne, som de deler med deres formidable sanser. Det der driver dem er angst og at føle sig trygge i stimen . Og angsten for at være alene.
Mennesker udviser da hieraki . Men vi har da også i høj grad samme stimeadfærd som stimefisk. Ikke i samme grad. Selvfølgelig.
Når man hører den der med at hieraki er vores natur for at forsvare konkurrencesamfundet. Så kunne kommunister, med lige så stor ret sige. Kommunisme er vores natur. Vi er alle lige . Vi har ingen rangorden. begge dele er selvfølgelig forkert.
Og vi er trods alt mennesker, som har mulighed for at forstå vores adfærd. Og dermed burde vi jo selv kunne vælge.

Randi Christiansen, Dennis Tomsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Som det fremgår af overskriften så er der ingen sammenhæng mellem det finansielle marked og realøkonomien. At aktiekurserne stiger har ikke den store betydning for jobskabelsen og efterspørgslen som skaber vækst i realøkonomien. Flere årtiers QE (billige penge) har ikke løst problemet. Til gengæld har det skabt større ulighed.

Årsagen er dereguleringer ( som bl.a. har ført til mange nye produkter på finansmarkedet som er rent spekulative) og globaliseringen af finansmarkedet. Sålænge man kan flytte pengene uhindret hen hvor det kan betale sig, benytte fiktive transaktioner gennem skuffeselskaber og placere penge i skattely står de enkelte lande og regeringer magtesløse. De har ikke de nødvendige redskaber til at sætte en stopper for disse skadelige og værdiløse transaktioner som kommer en forsvindende lille del af befolkningen til gode. Det indskrænker simpelthen deres muligheder for at føre en effektiv økonomisk politik. Derfor er det også mere af det samme slags politik der bliver ført. Men det vil på den lange bane undergrave det kapitalistiske system. Spørgsmålet er bare hvilket system der kommer i stedet.
Vi ser nu at nogle af hjælpepakkerne bliver givet til at holde folk i beskæftigelse i realøkonomien. Men det er peanuts i forhold til de midler der postes ind på det finansielle marked og som ikke kommer andet end aktionærerne til gode og det er nok ikke en holdbar løsning på løngere sigt.

Og så lige en kommentar til "de stærkeste overlever". Nej, det er de bedst tilpassede der overlever. At mennesket som art betragtet ikke er særlig tilpasningsdygtig i og med vi er ved at ændre klodens klima burde i langt højere grad bekymre dem end aktiekursernes op og nedture.

Peter Knap, Jens Ole Mortensen, Jacob Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Det må blive sværere og sværere argumentere for at aktiehandel gør os alle rigere.
Det Danske bmp har det største fald nogensinde. Så i forbindelse med at aktiemarkedet klarer sig godt gennem krisen . Kan man med rette sige . Aktiemarkedet har klaret sig godt, men vi bliver alle fattigere. Det mest paradoksale er . At selvom et firma er godt polstret med store overskud. Så ligger pengene i aktieoverskud. Og da kasinoet er lukket , var disse firmaer , ofte, nødt til at søge hjælp hos det offentlige for at holde deres virksomheder kørende. Så det er heller ikke et system som er specielt godt for erhvervslivet. Mindre virksomheds ejere kan jo heller ikke sætte sit overskud i banken til minusrenter. Det hele bliver flyttet over i en virtuel sky, som ikke viser noget hensyn til klima, biodiversitet eller menneskerettigheder. Det cirkulerer alt for hurtigt til at nogen aktionær kan sige at de gennem aktier , ikke nedbryder klima, jordens ressourcer og menneskerettigheder.
Det finansielle system, som det er i dag . Er elendigt mhst. at sikre de næste generationers fremtid. Det bør reguleres.
Ja vi burde interessere os mere for økonomi. Økologisk økonomi. Og det er for øvrigt også den gren af økonomien som kan give mest viden om hvor man skal investere sine penge for mest muligt overskud. For i de tider vi , nu, er i. Handler aktiehandel om at investere i kriser. Og kan man få folk til at tro at klimakrisen ikke er så påtrængende er der jo gode muligheder for aktieoverskud, f.eks. via short-selling For det er jo det mange gør. De neglierer klimakrisen, for selv at investere i at der er en klimakrise.
De eneste det er kommet til gode at aktiehandlen klarer sig gennem krisen. Er nogle få mennesker med forskruede livsværdier som vil opretholde en magtstruktur.
Allerede for 12 år siden under den finansielle krise hævede jeg mine beskedne depoter i banken. Politikkere som var klimabenægtere fortalte os at vi var nødt til at investere vores penge i aktie skyen da fremtiden ikke så lys ud. Og det var vigtigt at være mellem de´ som var inden for murene, når økonomien brød sammen. Det negative syn på fremtiden ønskede jeg ikke at være en del af. Og jeg har også en vis stolthed i , at, så vidt som muligt, tjene mine egne penge. Så omkring ved samme tid lærte jeg mig nogle færdigheder, som jeg siden også har kunnet bidrage med via arbejde. Og jeg arbejder stadig på at erhverve mig nogle færdigheder, til, når jeg inden så længe kan få svært ved at udføre det arbejde jeg laver. Kan bidrage på anden vis.
Og så burde vi få blødt disse benhårde konkurrence samfund op. Og alle disse filosofiske betragtninger om konkurrence samfundet og den menneskelige natur. Jeg syntes de virker infantile.

Peter Knap, Randi Christiansen, Trond Meiring og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

"Altså - tror mange ikke på markedets fremtidige indtjenings-evne, vil de mange sælge. Og når mange vil sælge samtidig falder prisen (værdien) på aktierne, fordi ikke mange vil købe."

Ja - og aktierne fik lige et dyk da Corona indtraf indtil man blev sikre på at regeringerne/ centralbankerne var parate til endnu engang at redde foretagenet. Så kører det igen. Var der nogen der nævnte moral hazard.
Men det hænger som nævnt sammen med globaliseringen af finansverdenen hvor man uhindret kan flytte kapital over grænserne og udspille landene mod hinanden, " the race to the bottom". Desværre er medierne alt for villige til at dække over alt dette - og politikerne ønsker selvfølgelig ikke at stå som impotente spillere - de har så nogle få strenge at spille på - lidt fordelingspolitik - eller nærmere betegnet nedskæringspolitik. Skal vi have flere eller færre fattige børn, hvem står for skud denne gang. Det har vi endnu tilgode at få oplyst.

Peter Knap, Carsten Svendsen, Trond Meiring og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er ganske enkelt nødvendigt at indføre en økonomisk teori/politik hvor man kan styre pengemnængden og pengestrømmene. Kan man ikke det er der enten for mange eller for få penge i omløb og værst af alt når de fleste af dem i de forkerte lommer og til forkerte formål.

Det kan være svært, at forstå, at økonomi skulle omfatte noget der ikke er forankret i reel værdi, eller at penge ikke bare er noget man trykker, men også skal være forankret i faktisk arbejdsværdi. Alligevel er det i en vis udstrækning så det er. Hvad alle burde frygte er endnu en boble der kan briste, for hvor man nok kan synes, at markedet kan rumme illusioner om de værdier som faktisk er, så får det reel betydning, hvis sådanne illusioner skulle briste....

Bobler er netop noget der opstår fordi der ikke er reelle værdier bagved men kun varm luft og sådan nogle brister altid. Det er alene et spørgsmål om hvornår det sker - Det er en systemisk fejl som det ville være muligt at forhindre/regulere på en mere fornuftig og retfærdig måde end den metode hvor de velhavende blot bliver mere velhavende for hver gang systemet kræver et reset.
.
For øjeblikket kan situationen udvikle sig til en regulær bankkrise - hvilket det gør når bankerne ligger inde med en masse tvivlsomme værdipapirer - masser af gældsbeviser som formodentlig aldrig vil kunne indfries. Og denne gang bliver krisen yderligere forstærket af nedlukningerne i forbindelse med Covid-19. For hvordan skal man kunne betale svimlende beløb som husleje efterhånden udgør i budgettet og afdrage på gæld med faldende indtjening.

Trond Meiring, Randi Christiansen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvordan kan aktiemarkedet restituere, når hele verden stadig er ramt af en virus? Svaret er enkelt. Virus angriber mennesker, ikke aktier. Vil det så sige at alle aktier har samme værdi som før Corona? Nej, nogle er faldet og andre er steget, alt efter hvor stor tiltro vi mennesker har til de enkelte virksomheder og det er der ikke noget unormalt i. Volatilitet, eller udsving i markedet er faktisk hele grundlaget for aktiehandelen. Er vi mennesker så nogle uhelbredelige optimister? Meget tyder på det, men måske det også en nødvendighed, i en verden fuld af faldgruber. Men, hvad skal der så til at for ligesom for alvor at slå bunden ud af aktiemarkedet? Der skal en egentlig depression til; noget der får os til at tvivle på fremtiden, som fx. en altødelæggende krig, sult eller en epidemi som vi ikke tror vi kan få bugt med. Så hvis man skal tro aktiemarkedet, tyder alt på at de fleste tror at den aktuelle krise kan overkommes. Og det er vel i udgangspunktet meget positivt

Jeg har ikke specielt meget forstand på aktier, men et eller andet siger mig, at der er noget fornuftsstridigt i, at værdipapirer stiger meget i en situation, hvor recessionen nogle steder nærmer sig 20 %.

Jeg ville finde en forklaring der gik på pengerigelighed, og måske det også i forbindelse med, at centralbankerne havde pumpet massive midler ud mere nærliggende.

Alt andet lige burde man jo formode, at økonomisk tilbagegang, svigtende afsætning mv. burde få investorerne til, at holde igen, og altså efterspørge finansielle produkter mindre, hvilket igen burde få aktiekurserne til, at falde.

Men der er åbenbart nogle der har behov for, at få anbragt nogle penge, ligesom spekulativ virksomhed sikkert kan få kurserne til, at stige.

Men skide logisk er det sgu da ikke, at de stiger netop nu, og det kunne meget vel føre til, at nogle aktier som sådan blev overratede. Det kunne dog nok få et par alarmklokker til, at ringe rundt omkring. Vi har ikke glemt finanskrisen endnu.

Jan Boisen. Penge er for størstedelen ikke noget man trykker eller mønter. Penge er alt overvejende et abstrakt begreb, og hovedparten af verdens pengebeholdning ikke noget du kan hæve eller sætte i banken. De er elektroniske signaler, du kan sende mellem forskellige elektroniske enheder og med sindrige diodesystemer få til at fremstå som tal på en skærm eller et print.

Peter Knap: Hvis man læser Introduktion til metoden i Kapitalen f.eks. så er penge en vare. Og som andre varer bestemmes pengenes værdi af deres indhold af abstrakt arbejde. Penge er den almene ækvivalent eller slet og ret det almene udtryk for værdi som sådan.

Og nu ved jeg godt i den moderne verden, at både penge og aktier nogle gang også udtrykker rent virtuelle værdier, som hverken penge eller værdien af aktier nødvendigvis behøves, at møde den virkelige verden. Der er i nogle tilfælde blot tal der fiser hen over computerskærme som transaktioner.

Alligevel så må pengemængden i et samfund nogenlunde svare til værdien af produktionen. Ellers hører min forståelse af økonomi lidt op, og jeg vil endda nok postulere, at vores problemer i et vist omfang begynder der hvor det ikke er tilfældet.

Det er netop når værdisætningen i markedet eller i værdipapirer bliver hen i vejret, at det hele kan falde sammen som et korthus. Man kan skabe alle de penge man vil, men det er ikke givet, at man kan gøre det uden, at det skaber problemer i realøkonomien på lidt længere sigt.

Penge er altså ikke mere abstrakte end de stadig repræsenterer værdi og dermed købekraft. De fordrer, at vi har tillid til en valuta.

Men i fald tilliden svinder til penge eller for den sags skyld værdipapirer, så kan det også gå galt. Det er bl.a. markedernes indvirkning på den finansielle sektor der kan udgøre et problem, som jeg ser det, for i min verden skabes værdi ikke uden af ingen ting, og der som vi opererer med værdi uden egentlig substans, da kan der også opstå problemer.

Men folk kan jo blive rige af værdierne i markedet. Men det vil jeg egentlig også ansé lidt som en sygdom, at man på denne måde kan blive rig uden, at skabe noget som helst.

Jan Boisen. Nu er hverken det der står i Kapitalen eller Bibelen evige sandheder. Begrebet værdi er ikke en fast størrelse, men udelukkende afhængig af den relation, det indgår i. Altså er det ikke tilstrækkeligt at definere penge som en vare, da de også indeholder andre forhold, som ofte nævnt er penge betragte som redskab et godt udgangspunkt for forklaringsmodeller.

Peter Knap: Spørgsmålet om kapital er kompliceret. Pengenes værdi bestemmes også af den pengemængde som centralbankerne poster ud.

Ved nærmere gennemsyn burde det dog blive klart, at pengeværdien for en vare ikke alene afhænger af udbud og efterspørgsel, men nok så meget hvad den faktiske kostpris og ikke alene det men også hvad produktionspris på varen er.

Prisen på kapitalprodukter som f.eks. aktier afhænger selvfølgelig nok så meget af markedet, men det ville dog være relevant, at spørge til de faktiske værdier, der lå i de kapitaler der udbød aktier. Investorerne anbringer vel penge i forventning om en faktisk rente af deres investering.

Og her er det så, at it beats me plus forfatteren til artiklen hvad den kurs stigning kommer af. Vi har lige oplevet en økonomisk tilbagegang der vil noget. Afsætningen er vigende, der er masse arbejdsløshed, og verdens økonomien bløder.

Det er det der skaber undring, at midt i en betydelig recession der stiger aktiekurserne. Og naturligvis er bekymringen om det holder vand.

Naturligvis er der investorer der satser kortsigten, men for resten gælder at de vel har en forventning om, at tjene penge. Spørgsmålet der rejser sig er naturligvis. Hvad H..har de, at have det I?