Interview
Læsetid: 4 min.

Medlem af det hviderussiske koordinationsråd: »Regimet kan banke på min dør hvert øjeblik«

Oppositionens koordinationsråd i Hviderusland er en styrkelse af den folkelige modstand mod Lukasjenko, men samtidig en gave til diktatoren, der nu har konkrete navne at slå ned på. Rådet står anklaget for at ville vælte regeringen
Kampklædte betjente rydder gaden efter det nylige præsidentvalg i Hviderusland. Information har talt med Jurij Gubarevitj, som er medlem af landets oppositions nyetablerede koordinationsråd. Han frygter, at præsident Aleksandr Lukasjenko vil gøre som vanligt og ’hugge hovedet af enhver rival.’

Kampklædte betjente rydder gaden efter det nylige præsidentvalg i Hviderusland. Information har talt med Jurij Gubarevitj, som er medlem af landets oppositions nyetablerede koordinationsråd. Han frygter, at præsident Aleksandr Lukasjenko vil gøre som vanligt og ’hugge hovedet af enhver rival.’

Sergei Gapon

Udland
22. august 2020

Da den hviderussiske statsanklager torsdag lagde sag an mod det nyetablerede koordinationsråd, som oppositionen med Svetlana Tikhanovskaja i spidsen etablerede tidligere på ugen, kom det ikke bag på dets medlemmer.

»Vi har hele tiden kendt til de omkostninger, der ville være forbundet med at stå frem og være ansigter på oppositionen,« siger politikeren Jurij Geubarevitj til Information op til søndagens bebudede store demonstrationer mod landets præsident Aleksandr Lukasjenko.

Anklagen lyder, at rådet er designet til at overtage magten i landet og undergrave den nationale sikkerhed. Lukasjenko selv har kaldt etableringen af rådet for et forsøg på at fravriste ham magten.

Rådet består af 51 medlemmer, der repræsenterer det politiske, akademiske og kulturelle Hviderusland. I dets syv mand store præsidium sidder blandt andre den hviderussiske nobelprishædrede forfatter Svetlana Aleksijevitj og andre dissidenter.

Jurij Gubarevitj er formand for menneskerettighedsorganisationen Movement for Freedom, og har en lang karriere bag sig i hviderussisk politik.

»Det står klart, at Lukasjenko har besluttet sig for at gå sin gammelkendte vej og dermed forsøge at hugge hovedet af enhver mulig rival. Det er det, han gør nu ved at indlede en straffesag mod rådet,« fortæller Jurij Gubarevitj.

Den 42-årige tidligere lokalpolitiker har på egen krop oplevet, hvad det vil sige at være opposition i Lukasjenkos Hviderusland. Han har flere gange været anholdt og sat i forvaring af de hviderussiske myndigheder.

»Det er en permanent tilstand for hvilken som helst person, der er engageret i oppositionspolitik i Hviderusland, så der er intet nyt her. Selv inden valget stod jeg til at skulle 15 dage i fængsel,« fortæller han og fortsætter:

»Regimet kan banke på min dør hvert øjeblik, men jeg er ikke bange. Jeg har levet sådan her i mange år.«

Skyggeregering

Koordinationsrådet er et sammensurium af mange forskellige ideologier og interesser, der langt hen ad vejen kun kan blive enige om at være imod den siddende præsident.

Rådet favner alt fra fagforeningsmænd og journalister til sportsstjerner og businessmænd.

Men det kan samtidig være oppositionens styrke, at den lige nu ikke har andet formål end at vælte den siddende diktator, mener Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på de postsovjetiske lande.

»Som vi husker det fra 1989, så var det jo netop nogle brede bevægelser med forskellige personligheder, der enten havde enorm drivkraft eller en høj status og legitimitet i befolkningen,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Med Václav Havel i Tjekkoslovakiet og Lech Walesa i Polen var det også under østblokkens kollaps kulturpersonligheder og fagforeningsaktivister, der stod i spidsen for store folkelige protester.

Ifølge Jurij Gubarevitj er det koordinationsrådets opgave at fungere som mediator mellem folket og regimet samt at artikulere befolkningens krav om forandring.

»Lukasjenko har længe erklæret, at han ikke havde nogen egentlig opposition at forhandle med. Samtidig har han fængslet eller eksileret enhver oppositionsfigur, der er trådt frem,« fortæller Jurij Gubarevitj.

»Regimet kan ikke længere påstå, at der ikke eksisterer en opposition med politik og krav at forhandle med.«

På koordinationsrådets nyetablerede hjemmeside sammenfatter tre bullet points oppositionens mærkesager:

– Sætte en stopper for volden og den politiske forfølgelse fortaget af myndighederne
– Sætte alle politiske fanger fri
– Erklære valgresultatet fra den 9. august illegitimt og få foretaget nyvalg efter internationale standarder.

»I et frit fremtidigt Hviderusland hvor befolkningen selv kan vælge sine repræsentanter, ønsker vi en sund konkurrence mellem forskellige ideer og synspunkter, hvor repræsentative autoriteter og ledere i modsætning til nu vil lede landet,« fortæller Jurij Gubarevitj.

På et pressemøde tidligere på ugen blev rådets politik præsenteret. Her blev det understreget, at man fortsat ønsker en pragmatisk udenrigspolitik, hvor man opretholder gode relationer til Rusland, men samtidig får et bedre forhold til EU.

»De ser Hviderusland som en form for bro mellem øst og vest. På pressemødet lød det meget fint og lækkert, men alt er ikke helt udspecificeret endnu. Man kan dog ikke forvente mere på det stadie, koordinationsrådet er på nu,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Lukasjenkos modsvar

Det er et noget andet billede af oppositionens politik, som den siddende præsident forsøger at tegne udadtil.

Lukasjenko har på stats-tv forklaret, at koordinationsrådet blandt andet vil bryde forbindelsen til Rusland, forbyde det russiske sprog og etablere en uafhængig kirke.

»Dels appellerer han til Rusland, men han appellerer også til en bestemt del af den hviderussiske befolkning, når han siger, at hvis de her mennesker får magt, vil de ødelægge det land, som I kender det,« forklarer Flemming Splidsboel Hansen og fortsætter:

»Det er blandt andet usikkerheden om, hvad koordinationsrådet egentlig vil, som Lukasjenko prøver at spille på, når han maler sådan et katastrofebillede. I hans mere eller mindre bevidste fejlfortolkning af, hvad oppositionen står for, så er det dette skrækscenarie, han fremhæver.«

Selv om Flemming Splidsboel Hansen mener, at etableringen af rådet er en styrkelse af en ellers fragmenteret opposition, er han også overbevist om, at det har gjort spillet lettere for regimet, og at Lukasjenko nu vil gå direkte efter de enkelte medlemmer.

»Det er ikke længere en masse anonyme kvinder i hvidt på gaden eller unge mennesker på skateboards, men nogle konkrete navne, adresser og lejligheder, hvor man kan køre hen midt om natten og hente folk,« siger han og fortsætter:

»Lukasjenko kunne prøve at gå målrettet efter dem på et tidspunkt. Lade dem få fodfæste som opposition først og så slå til, for på den måde at slå oppositionen tilbage til nul.«

Som familiefar til to døtre på henholdsvis 12 og 16 er Jurij Gubarevitj selvfølgelig nervøs for, at sikkerhedsstyrker skal banke på hans dør i nattens mørke.

»Det er sket før, og det vil ske igen, indtil regimet falder. For mine døtres skyld og for fremtidens Hviderusland bliver vi nødt til at fortsætte. Under dette regime har mine familie ikke en fremtid i landet,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nike Forsander Lorentsen

Landet kalder sig Belarus og vil nog respekteres som det.

Søren Løvborg

"Belarus" (Беларусь) er hviderussisk og betyder, ordret oversat, "hvide rusland" ("rusland" i betydningen "russernes land", ikke den moderne stat Rusland).

At skrive "Hviderusland" i stedet for "Belarus" er ikke anderledes end at skrive de "Forenede Arabiske Emirater" i stedet for "al-Imārāt al-'Arabīyah al-Muttaḥidah".