Læsetid: 5 min.

Militærkup i Mali hyldes af befolkningen, men bekymrer det internationale samfund

Tirsdag greb en militærjunta magten i det vestafrikanske land som kulmination på voldsom folkelig utilfredshed med et styre, der blev set som korrupt, illegitimt og ineffektivt – både i forhold til landets sikkerhedssituation og COVID-19-pandemien
Soldater i Malis hovedstad, Bamako, efter kuppet tidligere på ugen.

Soldater i Malis hovedstad, Bamako, efter kuppet tidligere på ugen.

Moussa Kalapo/Reuters

20. august 2020

Malis militær, der tirsdag greb magten ved et kup, lovede i går, at det vestafrikanske land »inden for et rimeligt tidsrum« vil afholde frie valg, hvorefter magten igen vil komme på civile hænder.

I en kort tv-tale erklærede den officerjunta, der nu gør krav på at kontrollere Mali, at de »ikke var interesserede i magt«, men blot havde grebet ind af hensyn til »nationens sundhedstilstand« og for at modvirke »kaos, utryghed og anarki«.

Oberst Ismaël Wagué, der førte ordet på vegne af ’Den nationale komité for folkets velfærd’, som juntaen kalder sig, forsikrede, at hensigten med at afsætte præsident Ibrahim Boubacar Keïta er »at give Mali stærke institutioner, der bedre kan styre hverdagen« og at »genoprette tilliden mellem regering og befolkning«.

En kaotisk tirsdag begyndte med rygter om et mytteri på en kaserne i en forstad til hovedstaden Bamako, og endte med, at præsidenten, tre år før udløbet af sin embedsperiode, trak sig uden vrøvl »for at hindre blodsudgydelser«. Ved samme lejlighed opløste han både regering og nationalforsamling.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
John Scheibelein, Kurt Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer