Baggrund
Læsetid: 5 min.

Militærkup i Mali hyldes af befolkningen, men bekymrer det internationale samfund

Tirsdag greb en militærjunta magten i det vestafrikanske land som kulmination på voldsom folkelig utilfredshed med et styre, der blev set som korrupt, illegitimt og ineffektivt – både i forhold til landets sikkerhedssituation og COVID-19-pandemien
Soldater i Malis hovedstad, Bamako, efter kuppet tidligere på ugen.

Soldater i Malis hovedstad, Bamako, efter kuppet tidligere på ugen.

Moussa Kalapo/Reuters

Udland
20. august 2020

Malis militær, der tirsdag greb magten ved et kup, lovede i går, at det vestafrikanske land »inden for et rimeligt tidsrum« vil afholde frie valg, hvorefter magten igen vil komme på civile hænder.

I en kort tv-tale erklærede den officerjunta, der nu gør krav på at kontrollere Mali, at de »ikke var interesserede i magt«, men blot havde grebet ind af hensyn til »nationens sundhedstilstand« og for at modvirke »kaos, utryghed og anarki«.

Oberst Ismaël Wagué, der førte ordet på vegne af ’Den nationale komité for folkets velfærd’, som juntaen kalder sig, forsikrede, at hensigten med at afsætte præsident Ibrahim Boubacar Keïta er »at give Mali stærke institutioner, der bedre kan styre hverdagen« og at »genoprette tilliden mellem regering og befolkning«.

En kaotisk tirsdag begyndte med rygter om et mytteri på en kaserne i en forstad til hovedstaden Bamako, og endte med, at præsidenten, tre år før udløbet af sin embedsperiode, trak sig uden vrøvl »for at hindre blodsudgydelser«. Ved samme lejlighed opløste han både regering og nationalforsamling.

Jubelhyldest

Kuppet blev hyldet af jublende demonstranter i Bamako – i hele den seneste måned der været protester imod Keïta, der beskyldes for at have svindlet sig til valgsejr i 2018, citerer The Guardians Afrika-korrespondent, Jason Burke, en demonstrant for at sige: »Hele Malis befolkning havde fået nok.«

Men FN’s Sikkerhedsråd trådte i går sammen i et lukket møde for at diskutere situationen i det 20 millioner indbyggere store land, hvor det har indsat en af sine største fredsbevarende missioner.

Bekymring er der at spore i EU, som advarer om, at kuppet kan skabe forøget ustabilitet i hele regionen. FN’s generalsekretær, António Guterres, kræver »øjeblikkelig genoprettelse af den forfatningsmæssige orden og retsstatsprincipper«.

Indignerede toner lyder tillige fra Malis nabonationer i Vestafrika, der som modtræk vil suspendere Malis medlemskab af samarbejdsorganisationen De Vestafrikanske Staters Økonomiske Fællesskab og fordømte »kupmagerne og deres støtter«.

De militære officerer, som står i spidsen for kuppet, er dog synligt ivrige for at berolige det internationale samfund såvel som den hjemlige opinion, noterer Jason Burke. Kuplederne vil ifølge al-Jazeera fastholde Malis forpligtelser på Algier-processen – en fredsaftale mellem Malis regering og væbnede grupper i nord, ligesom de eksisterende partnerskaber med FN’s fredsbevarende styrker såvel som med det store franske militærkontingent, som siden 2012 har været udstationeret i landet, tænkes at fortsætte.

Når den kaotiske situation i Mali er genstand for så stor international opmærksomhed, hænger det sammen med, at landet ses som omdrejningspunkt for Europas indsats for at sikre den nordvestafrikanske Sahel-region imod islamistiske terrorgruppers forsøg på at skabe sig nye bastioner – og for at modvirke nye illegale migrationsruter.

Danske styrker

Danmark har siden 2014 bidraget til FN’s mission i Mali, kaldet MINUSMA, især med de Hercules-transportfly, som Forsvaret stillede til rådighed i 2014, 2017 og 2019/2020, oplyser Forsvarsministeriet på sin hjemmeside. I 2016 deltog en dansk specialstyrkeenhed i Malis Gao-region.

Danmark deltager frem til udgangen af 2020 i den franskledede Operation Barkhane med »et transporthelikopterbidrag og op til cirka 70 personer til støtte for den internationale indsats mod terrorisme.«

Anne Smith Petersen, politisk og international direktør for Plan Børnefonden – en ngo, der har arbejdet i regionen i 30 år – siger til Information, at »Mali spiller en vigtig strategisk rolle for hele Vestafrikas stabilitet, og derfor er den seneste udvikling bekymrende«.

Især det forrige militærkup i marts 2012 var med til at sende Mali ind i dets nuværende ustabile periode. Også dengang begik officerer mytteri – anledningen var angiveligt vrede over, hvad de så som den daværende regerings svigtende indsats imod et oprør fra tuaregiske separatistiske partisangrupper i det nordlige Mali, og mytteriet udviklede sig til et kup, der med 34 dræbte fik et mere blodigt forløb end tirsdagens.

Konsekvensen blev en lang periode med magtvakuum og et kaos, som skabte ideelle trivselsbetingelser for væbnede islamistiske grupper med forbindelse til al-Qaeda og Islamisk Stat.

Disse oprørsgrupper opererer stadig i store dele af Sahel-regionen, hvor de yder hårdnakket modstand. Selv ikke tusindvis af franske soldater, amerikanske specialstyrkeenheder, de regionale magters hære og FN’s fredstropper har kunnet svække dem afgørende.

Ryan Cummings, en analytiker fra Sydafrika, som The Guardian har talt med, hæfter sig ved, at kuppet tirsdag var anderledes fredeligt og velordnet end i 2012, og det er et godt tegn: »Jeg ser ikke en umiddelbar fare for, at islamisterne på samme måde kan udnytte et sikkerhedsvakuum som 2012 – faren i den kommende tid er snarere politisk inerti.«

At en politisk uafklaret situation, der fortsætter i længere tid frem, kan fostre nyt kaos, er Anne Smith Petersen enig i. »Hvis ustabiliteten fortsætter, og fattigdommen vokser yderligere oven i en COVID-19-situation, som gør, at markeder og de skoler, hvor børn får mad, lukker ned, så risikerer Mali at havne i en kaosspiral, der ikke bare er sikkerhedspolitisk farlig, men kan skabe en generel forværring af situationen.«

De seneste par måneders omsiggribende folkelig vrede mod den nu afsatte præsident, blev udløst i juni, da Malis forfatningsdomstol stadfæstede valgresultatet fra 2018. Også nye voldsaktioner fra militante grupper i Azawad-regionen mod skoler, politistationer og landsbyer, korruptionsanklager og regeringens håndtering af COVID-19-pandemien bidrog til at gøre Keïtas stilling uholdbar.

Folkelig basis

»Mange grupper fra civilsamfundet har deltaget i protesterne,« siger Anne Smith Petersen til Information, der vurderer modstanden imod Keïta til at have bred folkelig basis. »Ingen tvivl om, at malierne havde mistet deres tålmodighed og tiltroen til, at præsidenten kunne skabe stabilitet.«

»Nu vil alt afhænge af, hvor hurtigt der kommer styr på tingene igen. Der skal hurtigt udpeges en overgangsregering og udskrives valg,« tilføjer hun.

Sporene fra 2012 skræmmer. »Dengang gik der over et halvt år. Forskellen er, at vi nu har de negative erfaringer fra dengang i frisk erindring, og det er noget, også det internationale samfund er bevidst om. Jeg tror også, det kan blive afgørende, at de andre lande i regionen, Niger, Burkina Faso, Senegal osv., går ind og støtter processen mod at genoprette demokrati og civilt styre. Det er vigtigt, at regionen selv tager ansvar og ikke kun Frankrig og Danmark.«

Også de humanitære internationale organisationer kan få en nøglerolle at spille i at modvirke det kaos, som nu truer, og det kan være mindst lige så vigtigt som de militære indsatser. »Der er behov for mere humanitær og udviklingsmæssig bistand og ikke mindst fokus på de unge, som er nøglen til, at Mali kan bringes ind i en god udvikling – de unge skal kunne se et fremtidsperspektiv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

https://www.youtube.com/watch?v=heKerLmFXTg
Yderlig kommentar er unødvendig.