Baggrund
Læsetid: 4 min.

Nå, men »bananrepublikken Danmark« sender så alligevel ikke ny ambassadør til Tyskland

Midt i det dansk-tyske venskabsår sender Danmark alligevel ikke en ny ambassadør til Berlin efter skandalen om den tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel. Fra tysk side er der ifølge efterretningsekspert mest skeptisk undren over sagen – og over den enorme danske tillid til efterretningstjenesterne
Thomas Ahrenkiel skal nu ikke længere være Danmarks ambassadør i Berlin.

Thomas Ahrenkiel skal nu ikke længere være Danmarks ambassadør i Berlin.

Ulrik Hasemann

Udland
27. august 2020

»Ambassadøren kommer ikke.«

Så knastør var overskriften i onsdagens Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor sagen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kort omtales. Den danske skandale har nemlig den konsekvens, at FE-lederen i 2010-2015, Thomas Ahrenkiel, alligevel ikke tiltræder som dansk ambassadør i Berlin på tirsdag den 1. september.

På ambassaden i Berlin virkede det udfald stadig ukendt i løbet af mandagen. Efter nyheden røg ud mandag aften hed det tirsdag, at man endnu ikke kunne udtale sig om, hvordan situationen kunne løses. I stedet henvistes til Udenrigsministeriet i København, som onsdag heller ikke kunne eller ville svare på, hvordan den nærmeste fremtid ligger for en af Danmarks suverænt vigtigste diplomatiske poster.

I modsætning til Frankfurter Allgemeine Zeitung har avisen Süddeutsche Zeitung indgående beskrevet, hvordan den danske efterretningstjeneste har »udspioneret sine egne borgere og løjet over for myndighederne«. Som overskrift har avisen valgt det saftige citat »En bananrepublik værdigt«. Det stammer fra Malte Frøslee Ibsen, der underviser i politisk teori på statskundskab ved KU.

»Hvis tilsynets anklager mod FE er sande, så er det virkelig rystende, hvor aktivt landets største efterretningstjeneste har modarbejdet det eneste tilsyn, som retsstaten Danmark har i tjenesten,« siger han til Information.

Malte Frøslee Ibsen betoner, hvordan Danmark ofte holdes hovedrystende ud i strakt arm af tyskerne, når det f.eks. gælder udlændingepolitik og tiltag som ghettolove og dobbeltstraf.

»I det lys vil FE-sagen og ambassadørsagen formentlig bekræfte det tyske billede af Danmark,« siger han.

»Desuden bekræfter det en afgørende forskel i den politiske kultur, hvor den danske tillid til efterretningstjenesterne i tyske øjne måske nærmer sig naivitet.«

Meget forkert signal

Tysklandkender og leder af tænketanken Europa, Lykke Friis, ønsker ikke at kommentere eller spekulere i den tyske opfattelse af den danske udenrigstjeneste. Men hun kalder det »ekstra uheldigt«, at ambassadørsagen falder i 100-året for genforeningen, under det tyske EU-formandskab og under coronakrisen med grænsekontroller og øget behov for samarbejde.

Bernd Henningsen, professor emeritus fra Nordeuropa-Instituttet ved Berlins Humboldt-Universitet, går mere til vaflerne. Han kalder det »et forkert signal«, at man fra dansk side har valgt at placere en så belastet embedsmand på en for Danmark så afgørende diplomatisk post.

»Jeg har i de seneste år været kritisk over for mange politiske tiltag fra de danske regeringer. Om det så handler om flygtningekrisen, om vildsvinehegnet eller om den orientalske basarstrategi, som den nuværende regering har ført i Bruxelles omkring coronahjælpen,« siger han.

»Men sagen her viser igen, at Danmark er ikke det politisk-kulturelle paradis, som mange tyskere gerne ser det som. Også her er der korruption og magtmisbrug.«

Før aflysningen var der i tysk presse ikke debat om Ahrenkiels post. Det har der til gengæld været i den danske presse, hvor David Rehling fra Information konstaterede, at »en skandaleramt departementschef åbenbart skal belønnes med en ambassadørpost i Berlin«. Og Frank Aaen fra Enhedslisten undrede sig i en stærkt kritisk artikel i B.T. over, at en højt placeret chef, der i den grad har fejlet, ikke fyres, men forfremmes af regeringen og Forsvarsministeriet.

»Det er da en mærkelig politik og en hån mod Tyskland, at man gør en, der i den grad har fejlet, til at være Danmarks repræsentant.«

Embedsmandsblodbad

Fra det tyske udenrigsministerium hedder det, at hån nok er et stort ord, men at det altid er svært at have belastede figurer på ambassadørposter. Omvendt er den danske ambassadørpost ikke noget, der får ministeriets spidser til at ligge vågne om natten.

Det mener også Thomas Wegener Friis, som er historiker ved Syddansk Universitet med speciale inden for efterretningstjenester, og som til daglig bor i Flensborg.

»Jeg kan ikke huske et lignende embedsmandsblodbad i Danmark,« siger han over mobilen, mens han kører mod den danske grænse.

»Men Tyskland er altså et stort land med mange naboer. I Danmark snakkes der meget om 100-året for genforeningen, men det interesserer ikke nogen syd for Slesvig-Holsten. På samme måde er en ambassadørsag som den her for de fleste tyskere bare en kuriøs affære.«

Han påpeger, at Tyskland står i et omstridt ambassadørskifte på den amerikanske ambassade i Berlin, og at Tyskland for tiden oplever en decideret diplomatisk skandale om den tyske ambassadør i Polen. Den nye mand på posten, Arndt Freytag von Loringhoven, hvis far i øvrigt var højtstående adjudant i Hitlers tjeneste, skulle egentlig være tiltrådt som ambassadør i Warszawa allerede i juni, men fra den polske regerings side foreligger hans akkreditering stadig ikke.

Muldvarpe

For Thomas Wegener Friis er den danske FE-sag et skoleeksempel på, hvor mange ting der kan køre af sporet, når lande ikke har styr på deres efterretningstjenester.

»I Danmark gentager politikerne gerne mantraet, at vi skam har tillid til efterretningstjenesterne. Men det lyder efterhånden lidt hult,« siger Thomas Wegener Friis.

Han nævner tyske efterretningsskandaler som aflytningsaffæren mellem det tyske BND og det amerikanske NSA, som gik helt op på kanslerniveau, samt affæren om terrorgruppen NSU, hvor muldvarpe fra Verfassungsschutz formentlig dækkede over gerningsmændene.

»Skandaler findes også her i Tyskland. Men befolkningen er langt mere kritisk over for efterretningstjenesterne. Og der er markant stærkere kontrol med dem. Agenter undersøges tættere, og parlamenterne kan spørge nærmere til efterretningstjenesternes arbejde – og forvente konkrete svar.«

Også fra det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), er der forsigtige toner om affæren.

»Det er beklageligt, at Danmark må finde ny ambassadør,« siger SSW’s pressechef Per Dittrich.

»Vi har tidligere haft rigtig godt samarbejde med ambassadøren i Berlin, men vi lægger selvfølgelig vægt på, at det er en ubelastet person, så vi kan fortsætte det gode samarbejde. Så det er nok meget godt, at det er gået, som er det gået.«

Om der er en tilsvarende lettelse på den danske ambassade, ønsker ambassaden – i hvert fald offentligt – ikke at tage stilling til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Men sagen her viser igen, at Danmark er ikke det politisk-kulturelle paradis, som mange tyskere gerne ser det som. Også her er der korruption og magtmisbrug."

Det er vist endda noget af en underdrivelse i forhold til hvor mange skandaler, der har hobet sig op..
Men intet nyt.
Sådan har det altid været her i lyksalighedernes lille smørhul.

Steen Bahnsen, Dan Ysnæs, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Per Christiansen, gert rasmussen, Carsten Wienholtz, Jan Nielsen, Arne Albatros Olsen, peter juhl petersen, Torben K L Jensen, Jan Fritsbøger, Peter Knap, Dorte Sørensen, Tommy Clausen, Alvin Jensen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Tyskland har et højere retsstatsligt niveau end Danmark mht. til efterretningstjenesterne, bl.a fordi tyskerne aldrig er nået frem til at billige, at borgeren skal være gennemsigtig for staten, men efterretningstjenester inklusive de tyske skaber igen og igen problemer for retsstater (og antagelig også for uretsstater, vi hører bare ikke om det), antagelig fordi de i deres normale virke undergraver stater og i deres hjemstat ser retsstatsligheden som en forstyrrelse. I det danske demokrati har skandaler hos efterretningstjenesterne været et tilbagevendende fænomen siden Pios tid.

Dan Ysnæs, Bjarne Andersen, Per Christiansen, Carsten Wienholtz, Anders Reinholdt, Per Klüver, Jan Nielsen, Arne Albatros Olsen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Jan Fritsbøger og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et flertal af Folketingspolitikker har tillid til FE - skyldes det måske, at de selv bruger FE mv. til at fremme egne politiske sager - fx. Jægerborgs sagen? Eller hvad skyldes det?

Steen Bahnsen, Bjarne Andersen, Per Christiansen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Med hensyn til tysk efterretningstjeneste så var den indtil de døde af alderdom befolket med gamle gestapofolk, højtstående nazister og andet godtfolk der var rigtig dygtige til at snuse kommunister op, hvis de altså ikke var agenter for DDR.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Per Torbensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Den begyndte i det små med Organisation Gehlen - skabt af CIA.

Bjarne Andersen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Gehlen var top-nazist.

Bjarne Andersen, Brian Nocis Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er første gang, jeg hører om et "dansk-tysk venskabsår".
Hvad går det ud på?

Nille Torsen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tyskerne har deres egen ambassadørsag i øjeblikket. Polen nægter indtil videre at lade den nyudnævnte tyske ambassadør rejse ind i landet. Angiveligt fordi hans far var general i Wehrmacht, med kontakt til Hitler. Det har givet anledning til hånlige presseytringer i Polen om, at Hitlers adjudant skal være Tysklands ambassadør i Polen. Muligvis er det bare en anledning til at drille Tyskland.

Eva Schwanenflügel

@ Tino Rozzo

"Danmark og Tyskland er både nabolande og tætte partnere – politisk, historisk, økonomisk og kulturelt. Begge lande har i årtier været medlemmer af EU, og sammen står vi overfor helt nye udfordringer i den verden, vi lever i. For at understrege dette stærke fællesskab lanceres et officielt kulturelt venskabsår mellem vore to lande i 2020, som er initieret på regeringsniveau i både Danmark og Tyskland."

https://tyskland.um.dk/da/kultur/venskabsaar2020/

Jørgen Mathiasen

Arndt Freytag von Loringhoven og Forbundsrepublikken venter i øjeblikket på, at Polen akkrediterer ham som ambassadør, men den polske regering trækker beslutningen.
Det må polakkerne selv forklare, men inden de forkerte forklaringer breder sig her i Information, så kan vi slå fast, at von Loringhovens far var adjudant i Hitler-bunkeren, og han er aldrig blevet dømt for krigsforbrydelser:
www.dw.com/de/polen-deutsche-botschaft-ohne-botschafter/a-54687378

Det har ikke forhindret den regeringsvenlige del af den polske presse i at postulere, at hans komplet sagesløse søn er en tvivlsom person. Verden er fuld af giftblandere.

Steen Bahnsen, Hans Larsen, Per Christiansen, Herdis Weins, peter juhl petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

@Peter Jensen Jeg har lige hørt min moster fortælle om hvordan, hun som meget ung i Warszawa har oplevet tyskere henrette folk på åben gade og hvordan de sammen med andre blev mishandlet i KZ-lejre. Over skammen i selv at overleve mens andre døde.

Dit ordvalg som angiveligt, hånlige presseytringer og drille skurrer derfor i mine ører.

Daniel Joelsen

Jeg mener absolut ikke at børn skal lide for deres forældres misgerninger, men en ambassadørpost sender mange forskellige signaler. Vi taler ikke om en tysk besættelse som i Danmark, men om udryddelse af milioner af mennesker, fordi de selv følte sig bedre. At kalde kritikken for giftblanderi er derfor både usagligt og stærkt misforstået. Forestil dig oprøret, hvis samme ambassadør var blevet sendt til Israel. Det kan man simpelt hen ikke.

Jørgen Mathiasen

@Joelsen
Det er da i det mindste opmuntrende, at vi er enige om, at kollektiv skyld er et meget tvivlsomt begreb.

Steen Bahnsen, Daniel Joelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lad os direkte til konklusionen på den kommende undersøgelse: Samtlige involverede poltikere vil beklage, men ingen af dem drages til ansvar for det skete. Det er jo den slags man har embedsværket til. Og naturligvis får offentligheden heller ikke det fulde indblik i hvad der er sket.
Sådan må det jo være når SVKRVDF har fuld tillid til FE.
Så spar pengene til en evt. kommissionsundersøgelse. Resultatet er givet på forhånd

Steen Bahnsen, Mathias Petersen, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Politikerne må ikke have direkte hænder i efterretningstjenesten. Det er jo et magtapparat og de to skal holdes adskildt. Men de skal udstede retningslinjer samt holde kontrol. Derfor er tilsynet så vigtigt. Spørgsmålet er nu hvordan venstre fik sig selv smurt godt ind i skandalen. Var det AFR ageren der satte det hele over styr?

Eva Schwanenflügel

Det var sikkert som amen i kirken, at FE skandalen havde noget med 'storebror' at gøre.
Men det overraskende er, at det er kommet frem i lyset så forholdsvist hurtigt :

"FE skandale omhandler tophemmeligt spionagesamarbejde med USA"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/fe-skandale-omhandler-tophemmeligt-spi...

Her er der givet adgang til rådata via kabler, med telefonsamtaler, sms'er og email.

Nu mangler vi bare at få omfanget at vide.

Jeg har blot refereret den tysk/polske ambassadørsag, som den fremstilles i tyske medier, og hverken påstået at von Lohringhoven var nazist, eller taget stilling til rimeligheden af de tyske mediers opfattelse af den polske mediedækning.