Baggrund
Læsetid: 7 min.

Oprydningen efter olieboreplatformene i Nordsøen: Shell vil lade havet slette alle spor

25 år efter Nordsøslaget om Shells rustne olieplatform Brent Spar skal selskabet afvikle fire udtjente platforme i samme område. Og ligesom dengang er olieselskabet raget uklar med Greenpeace og flere nordsønationer. De vil ikke acceptere Shells plan om at efterlade det meste på havbunden
Oprydningen efter olieboreplatformene i Nordsøen er en kæmpe opgave, der ofte har skabt konflikt mellem grønne organisationer og virksomheder som Shell. Her er det Shells Brent Delta Topside, der bliver bugseret bort af trækbåde langs den britiske kyst, fordi platformen er taget ud af drift.

Oprydningen efter olieboreplatformene i Nordsøen er en kæmpe opgave, der ofte har skabt konflikt mellem grønne organisationer og virksomheder som Shell. Her er det Shells Brent Delta Topside, der bliver bugseret bort af trækbåde langs den britiske kyst, fordi platformen er taget ud af drift.

Scott Heppell

Udland
19. august 2020

I den britiske del af Nordsøen er afviklingen af olie- og gasindustrien så småt ved at gå i gang. De fleste, måske alle, selskaber lægger planer, og flere har konkrete demonteringsprojekter under forberedelse eller udførelse.

Hvordan det ikke skal gøres, blev demonstreret af Shell tilbage i 1995. Det multinationale olieselskab stod over for at skulle afvikle den flydende, 14.500 ton tunge platform Brent Spar i det store Brent felt mellem Shetlandsøerne og Norge. Brent Spar havde været i drift som olielager siden 1976, men blev lukket ned i 1991, og fire år senere var det tid at fjerne den rustne platform.

Shells plan var den enkle at dumpe platformen – med 28 meter over havoverfladen og godt 100 meter under – på dybt vand i det nordlige Atlanterhav. Det var den miljømæssigt bedste måde og dertil langt den billigste, sagde Shell, og den britiske regering var enig.

Det var Greenpeace imidlertid ikke, og efter en intens kampagne mod dumpningen, som omfattede besættelse af platformen, international forbrugerboykot af Shell, hærværk mod europæiske Shell-tankstationer samt protester fra blandt andet den daværende danske miljøminister, Svend Auken, og den tyske kansler Helmuth Kohl, havde selskabets renommé og aktiekurs lidt så megen skade, at Shell opgav at dumpe Brent Spar.

Den blev i stedet bugseret til den norske Erfjord nordøst for Stavanger, hvor den lå i mølpose i flere år for i 1998 at blive skåret i skiver og brugt som fyld ved konstruktion af en ny havnekaj i Mekjarvik nær Stavanger.

Kort efter vedtog landene i den såkaldt OSPAR-konvention om beskyttelse af Nordøstatlanten, herunder Nordsøens miljø, at olieplatforme og andre faciliteter fremover skal bringes på land, når de afvikles.

»At dumpe og efterlade udtjente offshore-faciliteter helt eller delvist i det maritime miljø er forbudt,« lød vedtagelsen på OSPAR-mødet i juli 1998.

Derfor er der nu en fremvoksende industri af virksomheder, der specialiserer sig i at rådgive om og gennemføre demontering af de mange udtjente Nordsø-faciliteter. Efter 2030 år vil olieselskaberne ifølge analyse- og konsulentvirksomheden Wood Mackenzie bruge flere penge i Nordsøen på at afvikle olie- og gasanlæg end på at udvikle nye felter.

Alene Shell har i den britiske del af Nordsøen over 100 produktionsplatforme og andre faciliteter, som med tiden skal væk. I Brent-feltet, der er et af verdens største offshore-felter med produktion fra 146 brønde i havbunden, har Shell efter den traumatiske Brent Spar-oplevelse indledt et omfattende program for afvikling af platformene Alpha, Bravo, Charlie og Delta, hver især af en højde som Eiffeltårnet, målt fra top til havbund.

Delta-platformen, hvis produktion stoppede i 2011, fik som den første fjernet sin godt 24.000 ton tunge overbygning i 2017. Overdelen af Bravo-platformen fulgte i 2019, mens den 44 år gamle Alpha-platform fik sin 94 meter høje overdel fjernet i sidste måned. Charlie producerer fortsat, men er under forberedelse til nedlukning.

Demonteringen sker ved en kompliceret og præcisionskrævende proces, hvor platformens ben i cement – hvert af dem 12 meter i diameter – eller for Alphas vedkommende i stål skæres over, så et specialbygget skib efterfølgende kan løfte hele overdelen i ét stykke og sejle den til mundingen af floden Tees på den engelske østkyst, hvor selskabet ABLE har specialiseret sig i at demontere olieplatforme, fartøjer m.m.

Her pilles platformen fra hinanden »med en imponerende genanvendelsesgrad på over 97 pct. af materialerne«, oplyser Shell.

Hele demonteringen kan følges på en fascinerende video på selskabets hjemmeside om Brent-afviklingen.

Hvad havet skjuler

Et problem står imidlertid tilbage: Det, der befinder sig under havoverfladen.

Platformene Bravo, Charlie og Delta hviler hver især på tre eller fire 160 meter lange ben, der på havbunden er forankret i en tung cementstruktur, kaldet GBS (Gravity Based Structure), som holder platformen på plads. Denne GBS består af 19-36 opretstående, cirka 60 meter høje cementtanke med stålforstærkning, der delvist har været brugt til oplagring af den producerede olie, sammenlagt op til én million tønder olie ad gangen.

GBS-strukturen er langt større end selve olieplatformen – den dækker et havbundsareal større end en fodboldbane og rager som nævnt 60 meter op. At fjerne den under hver af Brent-platformene udgør en gigantisk hovedpine for Shell.

Som et isbjerg skjuler tre af Shells gamle platforme i Brent-feltet langt det meste under havoverfladen. De gigantiske cementtanke på havbunden, som holder platformen på plads, indeholder også olie, sedimenter og kemiske stoffer. Shell vil efterlade det hele på havbunden – flere nordsølande og miljøfolk protesterer.

Som et isbjerg skjuler tre af Shells gamle platforme i Brent-feltet langt det meste under havoverfladen. De gigantiske cementtanke på havbunden, som holder platformen på plads, indeholder også olie, sedimenter og kemiske stoffer. Shell vil efterlade det hele på havbunden – flere nordsølande og miljøfolk protesterer.

I teorien kan det gøres ved at nedbryde cement- og stålstrukturerne under vandet ved dykkeres og maskiners hjælp og derefter bringe alle brokker op til transportfartøjer på overfladen og sejle det i land til deponering eller mulig genanvendelse. Eller det kan ske ved at gøre GBS’en flydende ved at tømme tankene for vand, olierester og sediment, pumpe luft ind i dem og derefter bugsere hele den enorme struktur til land for ophugning.

I sin næsten 500 sider lange miljøredegørelse for Brent-platformenes demontering afviser Shell begge løsninger. At gøre GBS’en flydende »er ikke teknisk muligt«, vurderer selskabet.

Alternativt at nedbryde den på havbunden vil for de tre platforme sammenlagt tage »mindst et årti« og er aldrig forsøgt for så store strukturer.

»Shell udelukker denne mulighed,« lyder derfor konklusionen.

Tilbage står at lade skidtet forblive på Nordsøens bund. Det er ifølge OSPAR-konventionen forbudt, men konventionen rummer dog en kattelem i form af en mulighed for dispensation, hvis tungtvejende grunde taler herfor.

Striden i OSPAR

Den dispensation har Shell søgt for de tre platforme såvel som for Brent Alpha, der har et stålfundament.

Selskabet vurderer i sin miljøredegørelse, at GBS’erne vil indebære en »negativ påvirkning af havbundens miljø som følge af de tre GBS’ers nedbrydning, svarende til et stort skibsvrags lokale påvirkning af havbunden«.

En gradvis udsivning af tilbageværende olie- og kemikalieeholdigt materiale i de forvitrende cementstrukturer vil betyde en »ringe til moderat negativ« påvirkning af havmiljøet. Dertil vil de store fundamenters forbliven på havbunden nødvendiggøre en sikkerhedszone på 500 meter – som under platformenes hidtidige drift – hvor store skibe ikke må passere »i adskillige hundrede år«.

Den britiske regering har været klar til at give Shell dispensationen til at lade GBS’er og det meste af platformenes ben stå, men i april 2019 indgav Tyskland en klage ved OSPAR-konventionen over planen, baseret på en gennemgang af Shells miljødokumentation, som det anerkendte britiske oliekonsulentfirma Scientia et Sagacitas Ltd. har foretaget for den tyske regering.

I denne gennemgang hedder det blandt andet, at »der er adskillige større spørgsmål, som stadig mangler afklaring for at sikre overensstemmelse med kravene« i OSPAR-konventionen.

I oktober 2019 insisterede en talsmand for det tyske miljøministerium på et pressemøde »kategorisk« på, at Shells strukturer under havoverfladen »skal demonteres«. Det »er totalt uacceptabelt« at efterlade disse strukturer med betydelige mængder råolie, blev det understreget.

»Vi vil ikke have endnu et ’Brent Spar’ som i 1995.«

På et særligt indkaldt møde om sagen i OSPAR den 18. oktober sidste år blev Tyskland bakket op af Belgien, Holland, Sverige, Danmark og EU, mens Norge støttede Shell og Storbritannien.

Tysklands indsigelse handler blandt andet om, at de tre GBS-strukturers mange tanke tilsammen indeholder 640.000 kubikmeter olieholdigt vand og 40.000 kubikmeter sediment med et indhold af 11.000 tons råolie samt forskellige kemikalier.

»Virkningerne på det marine miljø var uforudsigelige, fordi de kemiske stoffer i sedimenterne var ukendte,« hedder det i OSPAR-mødets referat om de tyske indvendinger.

Tikkende bombe

Mere bramfrit har en ledende medarbejder i det tyske miljøministerium over for avisen The Guardian kaldt Shells planer for en »tikkende tidsindstillet bombe«.

Samme udtryk bruger Christian Bussau, marinbiolog hos Greenpeace, der har observatørstatus i OSPAR.

»Shells planer er en skandale og i modstrid med internationale aftaler om beskyttelse af miljøet,« sagde han op til oktobermødet. Bussau deltog i en symbolsk besættelse af Bravo- og Alpha-platformene i Nordsøen umiddelbart forud for mødet.

»At efterlade tusindvis af ton olie i aldrende cement vil før eller siden forurene havet. Shell må stoppes,« lød meldingen fra Greenpeaceaktivisterne.

Efterfølgende har Shell fastholdt sin position.

»Vi har forståelse for, hvordan nogle kan føle, at en fjernelse af sedimentet og benene er ’det rette at gøre’, men vi var skuffede over, at Greenpeace-aktivister valgte at protestere ombord på Brent Alpha og dermed potentielt bragte sig selv og andre i unødig fare,« skrev Shells chef for Brent-feltet, Rob Maxwell, i et nyhedsbrev fra selskabet i december 2019.

»Vi er overbeviste om, at ’Leave in Place’ alt taget i betragtning er den sikreste, teknisk bedst opnåelige, miljømæssigt og samfundsmæssigt fornuftige løsning,« understregede Brent-chefen.

Shell henviser til, at denne løsning »er resultatet af mere end ti års undersøgelser, omfattende over 300 videnskabelige og tekniske studier.«

Oktober-mødet i OSPAR endte med, at Storbritannien, der i sidste ende har retten til at tage beslutning, indvilgede i at forbedre beslutningsgrundlaget før en endelig stillingtagen.

Senest har den britiske regering den 21. juli meddelt OSPAR-sekretariatet, at man vil adskille sin stillingtagen til Brent Alpha, der har et stålfundament, fra de tre Brent-platforme med cementstrukturer. Man vil således nu give Shell dispensation til at lade Alphas stålfundament blive stående, mens man i løbet af august vil sende OSPAR sit forslag til mulige betingelser for også at lade de tre kontroversielle GBS-fundamenter blive stående.

»Vi kender ikke detaljerne i det, den britiske regering er på vej til at melde ud, så indtil videre er vores bekymring uændret,« siger David Santillo, seniorforsker ved Greenpeace Research Laboratories i Exeter.

På OSPAR-mødet i oktober oplyste i øvrigt en anden observatør, International Organisation of Oil and Gas Producers, at der findes i alt 80 platforme i Nordsøen, der kan ventes at søge dispensation fra OSPAR-forbuddet på samme måde som Shell, heraf 27 fordi de også har GBS-strukturer på havbunden.

Ifølge OSPAR er der i alt omkring 1.350 olie- og gasinstallationer i fortsat drift i Nordsøen. Omkring 170 er blevet afviklet.

Serie

Efter oliefesten

I et halvt århundrede har landene omkring Nordsøen hevet fossil energi op af havbunden. Nu begynder afviklingen af hele infrastrukturen med platforme, borehuller og rørledninger.

En enorm udfordring med en gigantisk regning for selskaberne bag Nordsøeventyret. Information beskriver den store afvikling, der forestår.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Jamen det er da uden tvivl umiddelbart den billigste løsning. Og Shell er jo et stakkels fattigt lille firma. Plast affald har jo allerede fundet vejen ud i verdenshavene som en billig løsning. Atom affald kunne helles i Marianergraven. Med en dybte på knap 11 kilometer er det godt ude af syne og gemt og glemt i 100 af år. Jo, der er god plads i verdenshavene.

peter ilsøe, Flemming Bruun, erik pedersen, Morten Larsen, Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Ron Levy og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

"The Cruel Sea"
Hvor plat...!

Flemming Skovbjerg

Brug udtjente boreplatforme som samlingspunkt og servicecentere til de kommende store vindmølleparker i Nordsøen og Østersøen . Det vil være langt billigere og hurtigere at etablere end de planter der er om at lave energi øer !

Christian De Thurah

Det, man kan lære af disse skandaløse sager, er, at der med enhver tilladelse til at opføre store anlæg til havs bør kræves, at der ligger præcise planer for, hvordan de kan fjernes igen, når de er udtjent. Og så selvfølgelig en pligt til at gøre det.

Lotte Vestergaard Mogensen, Lars F. Jensen, Randi Christiansen, Flemming Bruun, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, Thomas Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Petter A. Urkedal, Gert Romme og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ja Christian, men for at sikre imod konkurser, bør ordningen indrettes så beløbet der skal bruges til oprydning skal deponeres et sted hvor firmaet IKKE har adgang til pengene, inden anlægget har været i drift i feks et år,
eller smartere at hele overskuddet af driften skal overføres indtil beløbet er deponeret, og at firmaet først herefter kan tjene på driften,
altså ingen penge til firmaet før oprydningen er sikret, og så skal det selvfølgelig ikke være firmaet selv som beregner oprydningsomkostningerne,
men til gengæld skal overskydende kapital tilfalde firmaet hvis der er afsat mere end den faktisk konstaterede udgift når oprydningen er fuldført,

Lotte Vestergaard Mogensen, peter ilsøe, Randi Christiansen, Flemming Bruun, Torben Bruhn Andersen, Morten Larsen, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, S.G Thorup, Thomas Andersen, Petter A. Urkedal, Gert Romme, John Andersen, Birte Pedersen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg har hørt at bropiller og andre af de store konstruktioner i havet, ofter bliver til kunstige rev, hvor dyreliv trives. Set i det lys kan det jo give god mening at lade eksempelvis benene stå.

Ebbe Sommerlund, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Claus Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Thomas Koch
Ja, det har man gjort med succes i bl.a. Den Mexicanske Golf, men det forudsætter, at der først renses for giftige kemikalier, olierester osv.

peter ilsøe, Ebbe Sommerlund, erik pedersen, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, S.G Thorup, Rolf Andersen, John Andersen, Thomas Koch, Birte Pedersen og Doris Birch Friis anbefalede denne kommentar
Troels Hansen

@Thomas Koch og @Christian De Thurah
Det er faktisk også hvad jeg har hørt. Den amerikanske flåde sænker udtjente skibe på udvalgte områder af samme årsag, Storebæltsbroen skulle efter sigende også have skabt en økologisk opblomstring, så måske er det slet ikke så tosset. Og ja, det kræver naturligvis at de bliver tømt for olie og kemikalierester.

peter ilsøe, Randi Christiansen, Morten Larsen, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, Christian De Thurah, Thomas Koch, Rolf Andersen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Faktisk er det ikke overraskende , når man ser på, hvad Royal Dutch Shell ellers har foretaget i denne retning. Men det er lige uanstændigt.

Her er en stærkt forkortet fortegnelse over et selskab, der har tjent penge til sine aktionærer på andre liv og blod:

- Kritikken af Friends of the Earth att den skada som orsakats i de lokala samhällena och miljön i stort handlade om ungefär $20 miljarder dollar.[5] sikkerhed og sundhed for medarbejdere, miljø og befolkninger.
- Alvorlige advarsler fra fra det Brittiske Health and Safety Executive af selskabets dårlige platforme i Nordsøen.
- Samme problem med selskabets Sakhalin II-projektet i Rusland.
- Samme problem med Corrib Gas Field-udviklingen i Irland.
- Problemer med Friends of the Earth att den skada som orsakats i de lokala samhällena och miljön i stort handlade om ungefär $20 miljarder dollar.[5]´s investeringsinitiativ, Shell Foundation.
- I 2007 dokumenterede Friends of the Earth at selskabet havde forårsaget skade på lokale samfund og miljøet for omkring 20 mia. $.
- Royal Dutch Shell udvinder sin olie af Canadisk oliesand.
- I 1996 begynde retssagerne mod anklagade för att ha medverkat till avrättandet av författaren Ken Saro-Wiwa och åtta andra ledare av Ogonistammen i södra Nigeria for brud på menneskerettigheder i Nigeria. Det drejer sig bl.a. om tilfældige henretninger, brud på menneskerettighederne, tortyr, umenneskelig behandling, ulovlige arrestationer og fængslinger.
- Royal Dutch Shell er anklaget for medvirken til mord på forfatteren, Ken Saro-Wiwa, og 8 andre ledere af Ogonistammen i Nigeria.
- Shell betalte15,5 miljoner dollar i en juridisk overenskommelse.
- I 2009 blev Shell undersøgt for overgreb på menneskerettighederne i Nigerdeltaet.

Man kan da undre sig over, at der stadig findes mennesker, der handler med dette fornemme kongelige selskab.

Lotte Vestergaard Mogensen, Randi Christiansen, Flemming Bruun, Søren Fosberg, Torben K L Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Hm......så må vi undlade at købe produkter fra Shell. Tankene skiftede navn for nogle år siden til Cirkel K. Er det stadig Shell?

Peter Beck-Lauritzen

Ovenpå de ovenfor gode forslag til at sikre oprydning, kunne man tilføje, at der skal gælde et "kæde-ansvar" helt op til holding-selskabet, uanset, hvor dette selskab har adresse, selv i skattely. Så indgår man at et tomt/tømt selskab står tilbage med oprydningen.

Randi Christiansen, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Ib - Cirkel K købte installationerne (tankstioner,tankbiler og hvad der ellers hører til) af det norske statsejede Stat-oil.

Torben K L Jensen

Circle K hedder det korrekt.

Søren Fosberg

Omstilling til det bæredygtige samfund, det erklærede politiske mål, vil betyde en gigantisk oprydning efter de forurenende industrier gennem flere 100 år. Det handler ikke blot om at udfase fossil industrien, men også at fjerne de industrielle anlæg og den forurening som er blevet pumpet ud ud i naturen gennem hele den industrielle tidsalder. Landområder såvel som hav og ferskvandsområder der er kontamineret pga olie udslip. Mange står næppe til at redde. Atmosfæren og havene er fyldt med fossilt CO2 som aktivt bør opsamles og deponeres hvor det kom fra, en gigant opgave.

At stoppe yderligere forurening er den mindste del. Oprydningen er et mareridt som i vidt omfang ligger over naturens formåen inden balancen skrider og vi risikerer økologisk kollaps. Det er det største dilemma.

Men vi er nødt til at gøre forsøget. Her i vores lille land kan vi jo begynde med at smide vores politiske ledelse på porten pga inkompetence, uvidenhed og dumhed og finde nogen der forstår at lede landet i den retning som er politisk vedtaget.

Sagen om Brent Spar viste at Green Peace vigtigste dagsorden ikke er miljøet, men fundraising. Green Peace vidste at Shells løsning med Brent Spar var den mindst miljømæssige skadelige løsning, men valgte af PR hensyn at fremstille Shells planer som uansvarlige, og skabte enormt PR succes på det. Løsningen med at slæbe Brent Spar ind i en Norsk fjord til ophugning var langt mere risikabelt og skadeligt for miljøet. Hvad Shell lærte af sagen var at inddrage NGO’er i beslutninger af strategisk betydning efter princippet: If you can't beat them, join them. Derfor har Shell og andre olieselskaber siden inviteret NGO’erne til høringer i tidlige faser af vigtige, potentiellet kontroversielle beslutninger. Nu er Greenpeace en organisation, uden politisk relevans, så det er oplagt at de på ny fisker en gammel vinderstrategi frem, formentligt i håbet på en revitalisering.
Se nu på hvad der for miljøet er bedst, ikke hvad der føles godt ud fra en dybtfølt afsky for et firma der ret beset blot leverer os det vi efterspørger.

Troels Hansen, Randi Christiansen, Thomas Koch og Ebbe Sommerlund anbefalede denne kommentar

Nu når Brent Spar skal trækkes frem, er der måske grund til at se lidt nærmere på denne sag, for faktisk var den ikke helt uskyldig.

Og at "Greenpeace en organisation, uden politisk relevans", kan vist også diskutere. For uden at Greenpeace havde promoveret denne sag omkring Brent Spar, var Ospar-konvention, der fastlægger, at at oliefaciliteter skal bortskaffes på land, formentlig aldrig blevet til.

Derfor - destruer affaldet på land, og lad forureneren betale samtlige omkostninger. - Altså lige efter ovennævnte konvention.

https://en.wikipedia.org/wiki/Brent_Spar

https://www.ospar.org/site/assets/files/1290/ospar_convention_e_updated_...