Læsetid: 7 min.

Oprydningen efter olieboreplatformene i Nordsøen: Shell vil lade havet slette alle spor

25 år efter Nordsøslaget om Shells rustne olieplatform Brent Spar skal selskabet afvikle fire udtjente platforme i samme område. Og ligesom dengang er olieselskabet raget uklar med Greenpeace og flere nordsønationer. De vil ikke acceptere Shells plan om at efterlade det meste på havbunden
Oprydningen efter olieboreplatformene i Nordsøen er en kæmpe opgave, der ofte har skabt konflikt mellem grønne organisationer og virksomheder som Shell. Her er det Shells Brent Delta Topside, der bliver bugseret bort af trækbåde langs den britiske kyst, fordi platformen er taget ud af drift.

Oprydningen efter olieboreplatformene i Nordsøen er en kæmpe opgave, der ofte har skabt konflikt mellem grønne organisationer og virksomheder som Shell. Her er det Shells Brent Delta Topside, der bliver bugseret bort af trækbåde langs den britiske kyst, fordi platformen er taget ud af drift.

Scott Heppell

19. august 2020

I den britiske del af Nordsøen er afviklingen af olie- og gasindustrien så småt ved at gå i gang. De fleste, måske alle, selskaber lægger planer, og flere har konkrete demonteringsprojekter under forberedelse eller udførelse.

Hvordan det ikke skal gøres, blev demonstreret af Shell tilbage i 1995. Det multinationale olieselskab stod over for at skulle afvikle den flydende, 14.500 ton tunge platform Brent Spar i det store Brent felt mellem Shetlandsøerne og Norge. Brent Spar havde været i drift som olielager siden 1976, men blev lukket ned i 1991, og fire år senere var det tid at fjerne den rustne platform.

Shells plan var den enkle at dumpe platformen – med 28 meter over havoverfladen og godt 100 meter under – på dybt vand i det nordlige Atlanterhav. Det var den miljømæssigt bedste måde og dertil langt den billigste, sagde Shell, og den britiske regering var enig.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Johnny Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Søren Cramer Nielsen
  • Minna Rasmussen
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • John Scheibelein
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marie Vibe
  • Marianne Stockmarr
  • John Hansen
  • Trond Meiring
Christian Skoubye, Johnny Christiansen, Torben K L Jensen, Søren Cramer Nielsen, Minna Rasmussen, Kurt Nielsen, David Zennaro, John Scheibelein, Bjarne Bisgaard Jensen, Marie Vibe, Marianne Stockmarr, John Hansen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Jamen det er da uden tvivl umiddelbart den billigste løsning. Og Shell er jo et stakkels fattigt lille firma. Plast affald har jo allerede fundet vejen ud i verdenshavene som en billig løsning. Atom affald kunne helles i Marianergraven. Med en dybte på knap 11 kilometer er det godt ude af syne og gemt og glemt i 100 af år. Jo, der er god plads i verdenshavene.

Flemming Bruun, erik pedersen, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Ron Levy og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Flemming Skovbjerg

Brug udtjente boreplatforme som samlingspunkt og servicecentere til de kommende store vindmølleparker i Nordsøen og Østersøen . Det vil være langt billigere og hurtigere at etablere end de planter der er om at lave energi øer !

Flemming Bruun, Henrik Peter Bentzen og Klaus Ipsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det, man kan lære af disse skandaløse sager, er, at der med enhver tilladelse til at opføre store anlæg til havs bør kræves, at der ligger præcise planer for, hvordan de kan fjernes igen, når de er udtjent. Og så selvfølgelig en pligt til at gøre det.

Lars F. Jensen, Randi Christiansen, Flemming Bruun, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, Thomas Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Petter A. Urkedal, Gert Romme, Henrik Peter Bentzen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

ja Christian, men for at sikre imod konkurser, bør ordningen indrettes så beløbet der skal bruges til oprydning skal deponeres et sted hvor firmaet IKKE har adgang til pengene, inden anlægget har været i drift i feks et år,
eller smartere at hele overskuddet af driften skal overføres indtil beløbet er deponeret, og at firmaet først herefter kan tjene på driften,
altså ingen penge til firmaet før oprydningen er sikret, og så skal det selvfølgelig ikke være firmaet selv som beregner oprydningsomkostningerne,
men til gengæld skal overskydende kapital tilfalde firmaet hvis der er afsat mere end den faktisk konstaterede udgift når oprydningen er fuldført,

Randi Christiansen, Flemming Bruun, Torben Bruhn Andersen, morten rosendahl larsen, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, S.G Thorup, Thomas Andersen, Petter A. Urkedal, Gert Romme, Henrik Peter Bentzen, John Andersen, Birte Pedersen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg har hørt at bropiller og andre af de store konstruktioner i havet, ofter bliver til kunstige rev, hvor dyreliv trives. Set i det lys kan det jo give god mening at lade eksempelvis benene stå.

Ebbe Sommerlund, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Claus Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Thomas Koch
Ja, det har man gjort med succes i bl.a. Den Mexicanske Golf, men det forudsætter, at der først renses for giftige kemikalier, olierester osv.

Ebbe Sommerlund, erik pedersen, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, S.G Thorup, Rolf Andersen, John Andersen, Thomas Koch, Birte Pedersen og Doris Birch Friis anbefalede denne kommentar
Troels Hansen

@Thomas Koch og @Christian De Thurah
Det er faktisk også hvad jeg har hørt. Den amerikanske flåde sænker udtjente skibe på udvalgte områder af samme årsag, Storebæltsbroen skulle efter sigende også have skabt en økologisk opblomstring, så måske er det slet ikke så tosset. Og ja, det kræver naturligvis at de bliver tømt for olie og kemikalierester.

Randi Christiansen, morten rosendahl larsen, Søren Fosberg, Peter Beck-Lauritzen, Christian De Thurah, Henrik Peter Bentzen, Thomas Koch, Rolf Andersen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Faktisk er det ikke overraskende , når man ser på, hvad Royal Dutch Shell ellers har foretaget i denne retning. Men det er lige uanstændigt.

Her er en stærkt forkortet fortegnelse over et selskab, der har tjent penge til sine aktionærer på andre liv og blod:

- Kritikken af Friends of the Earth att den skada som orsakats i de lokala samhällena och miljön i stort handlade om ungefär $20 miljarder dollar.[5] sikkerhed og sundhed for medarbejdere, miljø og befolkninger.
- Alvorlige advarsler fra fra det Brittiske Health and Safety Executive af selskabets dårlige platforme i Nordsøen.
- Samme problem med selskabets Sakhalin II-projektet i Rusland.
- Samme problem med Corrib Gas Field-udviklingen i Irland.
- Problemer med Friends of the Earth att den skada som orsakats i de lokala samhällena och miljön i stort handlade om ungefär $20 miljarder dollar.[5]´s investeringsinitiativ, Shell Foundation.
- I 2007 dokumenterede Friends of the Earth at selskabet havde forårsaget skade på lokale samfund og miljøet for omkring 20 mia. $.
- Royal Dutch Shell udvinder sin olie af Canadisk oliesand.
- I 1996 begynde retssagerne mod anklagade för att ha medverkat till avrättandet av författaren Ken Saro-Wiwa och åtta andra ledare av Ogonistammen i södra Nigeria for brud på menneskerettigheder i Nigeria. Det drejer sig bl.a. om tilfældige henretninger, brud på menneskerettighederne, tortyr, umenneskelig behandling, ulovlige arrestationer og fængslinger.
- Royal Dutch Shell er anklaget for medvirken til mord på forfatteren, Ken Saro-Wiwa, og 8 andre ledere af Ogonistammen i Nigeria.
- Shell betalte15,5 miljoner dollar i en juridisk overenskommelse.
- I 2009 blev Shell undersøgt for overgreb på menneskerettighederne i Nigerdeltaet.

Man kan da undre sig over, at der stadig findes mennesker, der handler med dette fornemme kongelige selskab.

Randi Christiansen, Flemming Bruun, Søren Fosberg, Torben K L Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Hm......så må vi undlade at købe produkter fra Shell. Tankene skiftede navn for nogle år siden til Cirkel K. Er det stadig Shell?

Peter Beck-Lauritzen

Ovenpå de ovenfor gode forslag til at sikre oprydning, kunne man tilføje, at der skal gælde et "kæde-ansvar" helt op til holding-selskabet, uanset, hvor dette selskab har adresse, selv i skattely. Så indgår man at et tomt/tømt selskab står tilbage med oprydningen.

Randi Christiansen, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Ib - Cirkel K købte installationerne (tankstioner,tankbiler og hvad der ellers hører til) af det norske statsejede Stat-oil.

Søren Fosberg

Omstilling til det bæredygtige samfund, det erklærede politiske mål, vil betyde en gigantisk oprydning efter de forurenende industrier gennem flere 100 år. Det handler ikke blot om at udfase fossil industrien, men også at fjerne de industrielle anlæg og den forurening som er blevet pumpet ud ud i naturen gennem hele den industrielle tidsalder. Landområder såvel som hav og ferskvandsområder der er kontamineret pga olie udslip. Mange står næppe til at redde. Atmosfæren og havene er fyldt med fossilt CO2 som aktivt bør opsamles og deponeres hvor det kom fra, en gigant opgave.

At stoppe yderligere forurening er den mindste del. Oprydningen er et mareridt som i vidt omfang ligger over naturens formåen inden balancen skrider og vi risikerer økologisk kollaps. Det er det største dilemma.

Men vi er nødt til at gøre forsøget. Her i vores lille land kan vi jo begynde med at smide vores politiske ledelse på porten pga inkompetence, uvidenhed og dumhed og finde nogen der forstår at lede landet i den retning som er politisk vedtaget.

Sagen om Brent Spar viste at Green Peace vigtigste dagsorden ikke er miljøet, men fundraising. Green Peace vidste at Shells løsning med Brent Spar var den mindst miljømæssige skadelige løsning, men valgte af PR hensyn at fremstille Shells planer som uansvarlige, og skabte enormt PR succes på det. Løsningen med at slæbe Brent Spar ind i en Norsk fjord til ophugning var langt mere risikabelt og skadeligt for miljøet. Hvad Shell lærte af sagen var at inddrage NGO’er i beslutninger af strategisk betydning efter princippet: If you can't beat them, join them. Derfor har Shell og andre olieselskaber siden inviteret NGO’erne til høringer i tidlige faser af vigtige, potentiellet kontroversielle beslutninger. Nu er Greenpeace en organisation, uden politisk relevans, så det er oplagt at de på ny fisker en gammel vinderstrategi frem, formentligt i håbet på en revitalisering.
Se nu på hvad der for miljøet er bedst, ikke hvad der føles godt ud fra en dybtfølt afsky for et firma der ret beset blot leverer os det vi efterspørger.

Troels Hansen, Randi Christiansen, Thomas Koch og Ebbe Sommerlund anbefalede denne kommentar

Nu når Brent Spar skal trækkes frem, er der måske grund til at se lidt nærmere på denne sag, for faktisk var den ikke helt uskyldig.

Og at "Greenpeace en organisation, uden politisk relevans", kan vist også diskutere. For uden at Greenpeace havde promoveret denne sag omkring Brent Spar, var Ospar-konvention, der fastlægger, at at oliefaciliteter skal bortskaffes på land, formentlig aldrig blevet til.

Derfor - destruer affaldet på land, og lad forureneren betale samtlige omkostninger. - Altså lige efter ovennævnte konvention.

https://en.wikipedia.org/wiki/Brent_Spar

https://www.ospar.org/site/assets/files/1290/ospar_convention_e_updated_...