Læsetid: 12 min.

Sådan blev en souvenirbutik i Minsk en sten i skoen for ’Europas sidste diktator’

Valgkampen frem mod søndagens præsidentvalg i Hviderusland har været den mest dramatiske, siden Aleksandr Lukasjenko kom til magten i 1994. Utilfredsheden over hans håndtering af coronakrisen er blevet så stor, at regimets benhårde metoder ikke længere kan holde modstanden nede
Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko har med tiden fået problematisk forhold til Rusland, der presser på for en statsunion. Det vile kræve, at Hviderusland opgiver dele af sin suverænitet, men det vil befolkningen aldrig acceptere, siger forsker i hviderussisk politik.

Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko har med tiden fået problematisk forhold til Rusland, der presser på for en statsunion. Det vile kræve, at Hviderusland opgiver dele af sin suverænitet, men det vil befolkningen aldrig acceptere, siger forsker i hviderussisk politik.

Christian Bruna

7. august 2020

En souvenirbutik i det centrale Minsk blev i juni pludselig scene for et folkeligt oprør, da hviderussernes utilfredshed med regimet blev større end deres frygt for styrets hårdhændede metoder.

Ud af det blå begyndte hviderusserne at strømme til butikken i så stor stil, at de, der stod bagest i den stadigt voksende kø, ingen chance havde for at nå ind i butikken inden lukketid. Men det betød ikke noget. Køen havde udviklet sig til en form for protest i sig selv.

I månedsvis havde butikken ellers måttet se langt efter kunder. Selv om Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko stort set ikke reagerede på coronapandemien, lukkede det meste af verden ned. Butikken kunne holde åbent, men behovet for souvenirs forsvandt med turisterne.

Netop Lukasjenkos håndtering af coronakrisen har ført til stigende utilfredshed med præsidenten. Det blev tydeligt for et par måneder siden med en uofficiel onlinemeningsmåling fra landets største private onlinemedie, TUT.BY: Bare tre procents opbakning til præsidenten. Et opsigtsvækkende resultat for en præsident, der ved det seneste valg i 2015 fik 84 procent af stemmerne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Erik Karlsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
John Scheibelein, David Zennaro, Kurt Nielsen, Erik Karlsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

Gad så vide om hans opposition, den der får lov at stille op i hvert fald, så vil føle sig nødsaget til at gøre Belarus til en del af den Russiske Føderation? I så fald erstattes på langt sigt bare et autoritært system med et andet.

Torben Lindegaard

@Tommy Clausen 07. august, 2020 - 06:29

Håbet er lysegrønt; men ....

Og hvilken fremtid venter Hviderusland, hvis landet virkelig ville forsøge bryde ud af Den eurasiske økonomiske union ??

Det er som bekendt svært at spå - især om fremtiden - men jeg tør godt spå om et russisk støttet oprør i de østlige provinser, hvis Hviderusland ville vove at melde sig ud af Den eurasiske økonomiske union.

Altså borgerkrig og økonomiske trængsler á la Ukraine.

Kan EU så ikke hjælpe ??
EU bliver aldrig enige om nogen som helst beslutning, der for alvor kan gå Putin på tværs .... og alle 27 lande skal være enige i den slags spørgsmål, ellers kan beslutningen ikke træffes, og Putin er en mester i at spille de 27 lande ud imod hinanden.

Misforstå mig ikke .... jeg er EU-aficionado; men også så realistisk, at jeg ikke har den slags heroiske forventninger til EU. Det ville svare til at forvente, at en tilfældig rideskolehest lige pludselig havde evner og egenskaber som Pegasus.

John Scheibelein, Holger Nielsen, Claus Nielsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Serge Savin!
Som abonnent er jeg stærkt utilfreds med standarden i denne artikel. Der er alt for mange konklusioner og udlægninger, som åbenbart er dine egne som journalist – men som er uden solide informationer om deres baggrund. Fortæl mig fx nuanceret om, hvori regimets metoder består – og så skal jeg nok selv finde ud af, om de er ”benhårde”. Og når du fx skriver:” Men den gode økonomi skyldes Ruslands indirekte statsstøtte” – fremstår det som din konklusion. Så kunne jeg godt lide at vide, hvor du har denne kategoriske konklusion fra – og om der dog ikke findes andre (delvise) forklaringer. På samme måde taler du om oppositionen, som en samlet opposition – mens – som jeg har forstået – at der er tale om forskellige partier og grupperinger med mange forskellige dagsordener og forhold til den nuværende regering. Også dit valg af interviewpersoner finder jeg kritisabelt på grund af deres vestlige ensidighed. Den tyske marshall fond hedder jo rettelig German Marshall Fund of the United States, og har bl.a. til formå at støtte initiativer til udbygning af demokrati (strengthen democracies). Så kan man vel godt spekulere i, om en vestlig analyse alene er tilstrækkelig til at forstå situationen i Hviderusland. Som læser ville jeg langt hellere se nogle dokumenterede udlægninger af Mike Pompeo.s forslag til at gøre Hviderusland ”mere uafhængig af Rusland olie”. Hvad ligger der fx heri? Pladsen tillader ikke at gå i rette med de mange tendentiøse udlægninger og udtalelser fra dine interviewpersoner – men jeg vil opsummere ved at sige, at artiklen for mig ikke fremstår som troværdig information om forholdene i Hviderusland. Jeg vil i stedet henvise til 3 artikler om situationen i Hviderusland i Dagbladet Arbejderen, der fremstår langt mere nuanceret og troværdig.

Søren Dahl, Per Torbensen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

En artikel, der med sine mange vinklinger og mengeleringer af sproget med overlæg giver læseren et vildledende, ideologisk begrundet billede af virkeligheden.
Henvisningen til Dagbladet Arbejderen er nyttig.