Læsetid: 7 min.

»Trump er bedre end Biden til at markedsføre sig som populist og arbejdernes beskytter«

For 16 år siden advarede forfatteren Thomas Frank i en skelsættende bog om, at demokraterne har tabt den hvide arbejderklasse. I forbindelse med sin nye bog konstaterer han, at Trump de seneste fire år har givet demokraterne en enestående chance for comeback, men at partiet stadig ikke har lært lektien
»Mener jeg, at Trump er farlig for vores demokrati? Tja, det gør jeg vel. Men jeg mener også, at han er inkompetent og en nar? Der er i hvert fald et eller andet galt med hans tankeproces. Det er umuligt for ham at tale om et emne uden at referere til sig selv.« siger Thomas Frank.

»Mener jeg, at Trump er farlig for vores demokrati? Tja, det gør jeg vel. Men jeg mener også, at han er inkompetent og en nar? Der er i hvert fald et eller andet galt med hans tankeproces. Det er umuligt for ham at tale om et emne uden at referere til sig selv.« siger Thomas Frank.

Sille Veilmark

28. august 2020

Det Republikanske Parti har i snart to generationer været langt bedre end demokraterne til at markedsføre sig i præsidentvalgkampe som det arbejdende folks og middelklassens beskytter og som stolt fanebærer for den populistiske tradition i USA.

Og Donald Trump overgår suverænt forgængere som Richard Nixon, Ronald Reagan og Bush senior og -junior i denne kunstart, som den amerikanske forfatter Thomas Frank i en ny og aktuel bog, The People, NO – A Brief History of Anti-Populism, kalder »faux populism«, falsk populisme.

Men republikanernes selvforståelse som populister er totalt misvisende, siger Frank. Den ægte populistiske tradition i USA har nemlig sin oprindelse i The People’s Party, der i modsætning til Trump faktisk agiterede for arbejderes og bønders sociale og økonomiske rettigheder i 1890’erne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Chris Ru Brix
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Bjørn Pedersen
  • Torsten Jacobsen
Christian Mondrup, Chris Ru Brix, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Bjørn Pedersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Østergaard

Tjah, jeg genlæste lige

https://www.information.dk/debat/2018/07/venstrefloejen-boer-kaempe-styr...

...og genfinder mange af strømningerne hos USAs demokrater, altså at arbejderklassen er sådan lidt for hvid og ikke-inkluderende til at kunne tages alvorligt som identitet og skal arbejde (ulønnet) på at blive lidt mere queer-agtig.

Trump er IKKE bedre end sine republikanske forgængere til at tiltrække arbejdsklassen, det er demokraterne der er blevet umådeligt meget ringere til det.

Markus Lund, Per Torbensen, Erik Fleischer, Ole Arne Sejersen, Lisbet Møller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lisbet Møller

Så vidt jeg husker defineres den gruppe, som falder mellem alle stolene, som ‘den hvide arbejderklasse’. Det begreb rumler rundt i mit hoved, for er den klassiske arbejderklasse generelt i knibe? Jeg tænker, hvorfra kommer ideen om ‘Arnes tur’? Og hvem er Arne? Kan det hænge sammen med et ældre begreb ‘Working poor’ som i følge 3F nåede Danmark i 2017? Det vil jeg gerne vide mere om.

Per Christiansen

“Trump-er bedre-end Biden-til at markedsfoere-sig som populist-og som arbejdernes-beskytter”
Jeg forstår ikke Amerikanske Arbejder, for han beskytter jo ikke nogen som helst, overhovedet.
Han er jo pinlig, det er jo lige før at man syntes at Bush er et geni og fremsynede.
Ufatteligt at de ikke kan se det.

Thomas Østergaard

Per Christiansen: Problemet er nok at arbejderklassen - nærmest per definition - regner sig selv for en majoritet, og i identitetspolitik er minoritetsstatus alfa og omega.

@Lisbet Møller - ja, arbejderklassen er allerhøjest i knibe. Flere og flere ufaglærte kan ikke få fuld tid og arbejder på tidsbegrænsede kontrakter. Lønnen i transportsektoren er gennem mange år blevet trykket af især udlandske chauffører. Der arbejder næsten ikke nogen danskere i landbruget og gartnerierne længere qua den lave løn. Der foregår en langsom 'befolkningsudskiftning' i de industritunge sektorer, hvor næsten halvdelen af arbejderne er udlændinge eller mere, hvilket gør det mere kompliceret at organisere sig og kæmpe for en fælles sag. Samtidig med at arbejdet er lige så slidsomt, som det altid har været, og præget af tunge løft helt uden eller med begrænsede hjælpemidler, og nogle står op hele tiden eller går rundt i en produktionshal uafbrudt i 4-5 timer i højt termpo, med kun 24 minutter til at sidde ned og spise sin madpakke. 17% har skifteholdsarbejde. Nogle arbejder kun om natten og ser ikke dagslyset i månedsvis om vinteren. Det siger sig selv, at sådanne arbejdsforhold er nedslidende og kræver politisk handling, herunder retten til tidligere pension og nedsat arbejdstid, fx 6 timer om dagen.

Jeg talte engang med en kollega ved fyraften i en 15°C kold fabrikshal med fødevareproduktion, der havde skridttæller i sin lomme. Den målte næsten 20 km i rask trav på et hårdt betonunderlag gennem en fuld 8-timers-arbejdsdag. Det er altså ikke lige i sådan en situation, at man tager ud og løber sig en tur i sin fritid. Man lægger sig snarere på sofaen foran fjernsynet med noget usund færdigmad.