Feature
Læsetid: 9 min.

»Wir schaffen das!« sagde Merkel for fem år siden under flygtningekrisen. Måske fik hun ret

»Aldrig mere 2015« lyder parolen mange steder i Tyskland, efter at kansler Angela Merkel i sensommeren for fem år siden valgte at holde de tyske grænser åbne for over en million flygtninge. Men hvordan går det så med integrationen i Tyskland i dag? Bedre end forventet – i hvert fald på arbejdsmarkedet
I 2015 havnede syriske Sulaiman Al Sakka og hans familie i første omgang i en landsby i østtyske Brandenburg. »Vi følte os ikke rigtigt velkomne. Her i Berlin går det meget bedre,« siger han på et næsten fejlfrit tysk.

I 2015 havnede syriske Sulaiman Al Sakka og hans familie i første omgang i en landsby i østtyske Brandenburg. »Vi følte os ikke rigtigt velkomne. Her i Berlin går det meget bedre,« siger han på et næsten fejlfrit tysk.

Hannes Jung

Udland
29. august 2020

Frygt, forvirring, stolthed og opbrud.

Det var en sær blanding af følelser, der prægede Tyskland ved flygtningekrisens udbrud i slutningen af august 2015.

Allerede i midten af august havde Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, advaret om, at op mod 800.000 flygtninge ville søge mod Tyskland alene i 2015.

Han skulle vise sig at få ret.

Og Angela Merkel skulle kort efter tage en beslutning med vidtrækkende konsekvenser: I slutningen af august – i de dage, hvor ligene af 71 flygtninge blev fundet i en lastbil i Østrig – droppede den tyske regering EU-reglen om at sende asylansøgere tilbage til det første indrejseland i EU. Grænserne blev holdt åbne, og titusinder af flygtninge rejste uregistreret ind i landet. Alene i det første år kom over en million asylansøgere til Tyskland. Heraf kom den suverænt største gruppe fra Syrien med Afghanistan og Irak på de følgende pladser.

»Folkeforræder« og »dumme fisse« var bare nogle af de skældsord, Merkel blev overdænget med fra tilskuere, da hun den 26. august besøgte en flygtningelejr i Heidenau i østtyske Sachsen, der samme år havde udgjort rammen om de antiislamiske Pegida-demonstrationer.

Merkels kølige svar lød: »Der findes ingen tolerance med dem, der sætter spørgsmålstegn ved andre menneskers værdighed.«

Men den 31. august 2015 udtalte hun en henkastet sætning, der stadig kan få hendes modstandere til at se rødt: »Wir schaffen das!« – Vi klarer det!

En sætning, der kan ses som en velmenende opmuntring. Men også en sætning, der kan klinge som en nedladende befaling.

På hovedbanegården i München tog flygtningestrømmen til, og billederne begyndte at gå verden rundt: Overfyldte tog med mennesker, der på deres vej ind i »Germany« blev overdænget med bamser, mad og highfives fra lokale hjælpere.

Hjælpere, der viste »Tysklands venlige ansigt«, som Merkel sagde.

Eller hjælpere, der bearbejdede Tysklands kollektive traume over nazitiden, som den ærkekonservative Henryk M. Broder formulerede det i avisen Die Welt:

»Vi importerer ikke bare etniske, altså kulturelle og religiøse konflikter, men også – med Marx’ termer – en ’industriel reservehær’, som der ikke er og ikke vil være arbejde til.«

I mange tyske brancheorganisationer lurede man nu alligevel en chance for at få masser af arbejdskraft – billig arbejdskraft – fra de overvejende unge og mandlige flygtninge.

Fred, frihed, arbejde

I dag, fem år senere, sidder Angela Merkel atter klippefast i kanslersædet her under coronakrisen. Det indvandringsfjendske Alternative für Deutschland (AfD) er i krise. Og emnet flygtninge er næsten gledet ud af mediebilledet.

Umærkeligt har flygtningene i Berlin – i modsætning de mere iøjnefaldende flygtningegrupper i mindre provinsbyer – fordelt sig i storbyens brogede gadebillede. Alligevel er byen på mange måder segregeret, og de forskellige grupper har hver deres knudepunkter.

Et af de syriske knudepunkter i mit nabolag er konditoriet Damaskus på Sonnenallee i den indvandringsprægede bydel Neukölln.

Damaskus-konditoriet på Sonnenallee i berlinerbydelen Neukölln.

Damaskus-konditoriet på Sonnenallee i berlinerbydelen Neukölln.

Hannes Jung

Mens alskens nationaliteter drikker kaffe eller blot daffer forbi i eftermiddagssolen, fortæller den 22-årige syrer Sulaiman Al Sakka sin families historie: Da krigen kom til deres hjemby Homs i 2012, måtte de opgive alt og flygte til Egypten. Men på grund af militærkuppet begyndte jorden også at brænde under dem der.

Så i 2015 havnede de i Tyskland, i første omgang i en landsby i østtyske Brandenburg.

»Vi følte os ikke rigtigt velkomne. Her i Berlin går det meget bedre,« siger Sulaiman Al Sakka på et næsten fejlfrit tysk.

I dag har familieforetagendet Damaskus tre filialer og 25 ansatte.

På spørgsmålet om, hvad familien søgte i Tyskland, lyder svaret med et genert smil: »Fred, frihed, arbejde.«

Sulaiman Al Sakka er overbevist om, at Merkel og regeringen godt vidste, hvad de gjorde i 2015.

»Tyskland har virkelig brug for arbejdskraft,« siger han.

»Og unge mennesker.«

Sulaiman Al Sakka.

Sulaiman Al Sakka.

Hannes Jung

Problemer nok

Om det problem kan og skal løses med indvandring og især med flygtninge, er mildest talt omstridt.

Den debat kender de alt til et par kilometer længere ude ad Sonnenallee på skolen ved Köllnische Heide. Her kalder skoleleder Astrid-Sabine Busse skolen for »temmelig arabiseret«: 97 procent af eleverne har i dag et andet modersmål end tysk, og parallelsamfund er noget, der findes i flertal.

»Her er kvikke børn fra stabile familier, der klarer sig fint. Men de fleste kommer fra dannelsesfjerne familier, så der er en stor og tung bund,« siger Astrid-Sabine Busse.

»Vi har også stærkt traumatiserede børn, der har oplevet flugt over land og vand, og som har boet først i det ene modtagecenter og så det næste. Børn, der ikke får skyggen af opbakning derhjemme og måske behersker lidt hverdagstysk, men som er fortabt i undervisningen.«

Hendes erfaringer bakkes umiddelbart op af en undersøgelse fra 21 erhvervsskoler i Stuttgart fra 2018: Efter to til tre år kunne kun godt ti procent af de indvandrede uden problemer deltage i en fagdiskussion. Resten havde svært ved overhovedet at følge undervisningen på tysk.

Men siden da har tingene bevæget sig i en overraskende positiv retning, mener integrationsekspert Herbert Brücker fra Institut for arbejdsmarkeds- og erhvervsforskning (IAB).

»Glasset er lidt over halvt fuldt. Udviklingen på arbejdsmarkedet er faktisk over det, vi forventede i 2015,« siger han.

Mere konkret var cirka halvdelen af de flygtninge, der har været i Tyskland i siden 2015, op til coronakrisen i fuldtids- eller deltidsjob eller under betalt uddannelse. Dermed er deres arbejdsmarkedsintegration efter fem år gået klart bedre end flygtningene fra Balkan i 1990’erne.

Da mange er ansat i servicebranchen, har de dog været særligt hårdt ramt af coronakrisen, så Brücker formoder, at tallet nu ligger mellem 40 og 45 procent. Men han er overbevist om, at »jobsene i disse sektorer med ringe lønninger og stor efterspørgsel snart vil komme tilbage«.

Herbert Brücker peger på tre faktorer bag den relative succes: Den lave tyske arbejdsløshed og manglen på arbejdskraft. Langt flere og langt mere effektive integrations- og sprogkurser. Og en større fleksibilitet i forhold til uformelle uddannelser.

Flygtninge og migranter i Tyskland

  • I 2015 modtog de tyske myndigheder 477.000 asylansøgninger. I 2016 lå tallet på 746.000. Dermed har Tyskland i alt taget imod langt flere flygtninge end noget andet europæisk land.
  • Der bor cirka 1,84 millioner med beskyttelsesstatus i Tyskland, hvormed flygtninge udgør cirka 2,2 procent af befolkningen. Heraf er den langt største gruppe fra Syrien (cirka 587.000) fulgt af afghanere (cirka 216.000) og irakere (cirka 193.000). Herefter kommer Iran, Tyrkiet, Rusland. Eritrea, Kosovo og Nigeria.

Kilder: ZEIT, BPB, Mediendienst Integration

 

Aldrig mere 2015

Men Herbert Brückers forsigtige optimisme finder man ikke hos Robin Alexander, som er journalist ved avisen Die Welt og har næsen imponerende langt inde i de tyske regeringskredse. I 2017 udgav han bogen Die Getriebenen, der i år er kommet som spillefilm. Her giver han et grelt billede af et handlingsforløb i september 2015, hvor Merkel og den rådvilde tyske regering i sidste øjeblik afblæste en grænselukning på grund af retlige betænkninger og frygt for grimme billeder.

»Grunden til, at flygtningekrisen i dag er gledet ud af billedet, er coronakrisen, hvor vi for alvor får en stærk stat at se,« siger Robin Alexander.

»I flygtningekrisen blev det kun formidlet, hvad staten ikke kunne: Vi kan ikke lukke Balkan-ruten, vi kan ikke lukke grænserne, vi kan ikke holde folk fra at komme. Det kontroltab frustrerede ikke kun dem, der principielt er imod at optage flygtninge. Det rystede alle, der ønsker sig en handlekraftig stat.«

I sin bog peger Robin Alexander på, hvordan de tyske sikkerhedsorganer advarede mod de åbne grænsers politik, men også hvordan Merkel aldrig fik gjort det klart, at Tysklands kapaciteter er begrænsede. Dermed tillod Merkel, at undtagelsestilstanden varede i fem måneder.

»Alligevel er der i dag en mærkelig fortælling i Tyskland om flygtningekrisen: Det var godt arbejde, det var en succes, det kan vi være stolte af. Men 2015 må aldrig gentage sig,« siger Robin Alexander.

»Kan du høre paradokset?«

Efter at Angela Merkels selfies med asylansøgere i 2015 gik verden rundt, blev kansleren beskyldt for at tiltrække flere flygtninge og migranter til Tyskland og Europa.

Efter at Angela Merkels selfies med asylansøgere i 2015 gik verden rundt, blev kansleren beskyldt for at tiltrække flere flygtninge og migranter til Tyskland og Europa.

Bernd von Jutrczenka

Tyskland står stadig

Spørgsmålet – om Tyskland har klaret flygtningekrisen – er i Robin Alexanders øjne direkte meningsløst, fordi »wir schaffen das« var udtalt som en motivationsparole uden succeskriterier.

»Tyskland står jo stadig. Store grupper især blandt syrerne har opnået en forbløffende integration både sprogligt og på arbejdsmarkedet,« siger han.

»Men for andre grupper som afghanerne og nordafrikanere har det åbenlyst været sværere.«

Robin Alexander kritiserer også den manglende europæiske koordinering i den akutte krise.

Det har politologiprofessor Herfried Münkler dog et helt andet blik på. Med sin tese om Tysklands særlige ansvar som »ufrivilligt hegemoni« i Europas midte havde han formentlig indvirkning på det politiske forløb i 2015.

»Tyskland reddede i mine øjne Balkan under flygtningekrisen,« siger Münkler til Information.

»Tænk, hvis over en halv million desperate flygtninge havde hobet sig op sydøstligt for den serbisk-ungarske grænse. Det kunne have destabiliseret både Grækenland og store dele af Balkan. Det tror jeg faktisk, at Robin Alexander og mange europæiske regeringer i dag ignorerer.«

Han påpeger, at den nationalkonservative modstand mod indvandring har været mindre i Tyskland end i mange andre europæiske lande på grund af afhængigheden af arbejdskraft. Og at der i dag er »en bred anerkendelse af, at det hidtil er gået markant bedre med integrationen, end pessimisterne påstod i 2015«.

Den udvikling bekræfter for Münkler at se tesen i hans bog De nye tyskere fra 2017, hvor sprog og arbejde ses som de altafgørende faktorer for integration.

– Men det lugter af en neoliberal model, der kræver deregulering af arbejdsmarkedet og medfører et lønpres?

»Det er klart, at man med de lavere kvalifikationer bliver nødt til at gøre kravene mere fleksible. Men jeg ser det ikke som neoliberal politik. Jeg ser det som en nødvendig reaktion på de faldende fødselsrater,« siger politologiprofessoren.

»Selv de dummeste har efterhånden fattet, hvor afhængige vi er af billig arbejdskraft udefra. Men den socialpsykologiske modstand mod indvandring går stadig imod de kolde økonomiske krav.«

Flygtninge og migranter ankommer til Münchens hovedbanegård i 2015.

Flygtninge og migranter ankommer til Münchens hovedbanegård i 2015.

Christof Stache

Moralsk supermagt

Den slags argumentation er dog at blande æbler og pærer, mener Die Welt-journalisten Robin Alexander.

»Der er en ret til politisk asyl i vores grundlov. Men den skal jo ikke bruges til at tiltrække arbejdskraft,« siger han.

Men heller ikke dette har der været tilstrækkelig debat om i de tyske medier, mener Robin Alexander.

»Det lykkedes aldrig den tyske presse at få lukket flygtningedebatten med en politisk korrekt fortælling om Tyskland som moralsk supermagt – men det var tæt på,« siger han.

»I hvert fald indtil nytårsnatten 2016.«

I sin nytårstale gentog Merkel sætningen: »Wir schaffen das.« Men ved domkirken i Köln blev natten præget af en række voldelige og seksuelle overgreb, der først blev fortiet af politiet og siden gik verdenspressen rundt.

Pludselig eksploderede integrationsdebatten, og i det følgende år erobrede det indvandringsfjendske AfD landdag efter landdag i de tyske delstater. Ved valget i 2017 bragede partiet ind i Forbundsdagen med knap 13 procent af stemmerne – i høj grad på bekostning af en presset Merkel.

Europas problem

For Europas vedkommende stoppede den akutte flygtningekrise overraskende brat med EU’s Tyrkiet-aftale i marts 2016: Tyrkiet fik milliarder og skulle nu bitte schön holde på flygtningene.

Her ligger endnu et paradoks, mener politologen Herfried Münkler. For Merkel lagde selv fundamentet for aftalen.

»Det er jo efterhånden en spinkel stabilitet,« siger Münkler.

»Men tyskerne vælger at tro på den og husker først og fremmest Merkel for den humanitære linje.«

Det kan dog dårligt bebrejdes tyskerne, selv om landets asyl- og flygtningepolitik nærmer sig den danske. Under det nuværende tyske EU-formandskab vil indenrigsminister Horst Seehofer da også kæmpe for at reformere den kuldsejlede europæiske flygtningepolitik.

Det er fair nok, mener Herfried Münkler: Kun Østrig og Sverige har taget flere flygtninge pr. indbygger end Tyskland. Men samlet har Tyskland båret det suverænt største læs i Europa.

»Derfor er det forståeligt, hvis tyskerne ser den næste krise som et europæisk problem.«

Damaskus-konditoriet i Neukölln.

Damaskus-konditoriet i Neukölln.

Hannes Jung

Ved konditoriet Damaskus i Neukölln er Sulaiman Al Sakka »dybt taknemmelig for«, at han og hans familie kan være i Tyskland. Men heller ikke her i Berlin er livet lutter lagkage. Et halvt dusin gange har Damaskus oplevet hærværk med maling og hagekors og endda et brandanslag mod en firmabil. Det har omvendt udløst demonstrationer og stærk opbakning fra lokale.

»Det er, som om tyskere enten hader eller elsker flygtninge. Der er ingen, der bare er ligeglad med, hvor man kommer fra,« siger Sulaiman Al Sakka.

»Se på alle de tyske landsbyer, der forfalder, fordi folk flytter væk. De burde da vedligeholdes og genopbygges. Hvorfor skulle flygtninge ikke hjælpe til med det?«

Det udsagn falder i politolog Herfried Münklers smag. Han har en klar holdning til spørgsmålet: Schaffen wir das?

»Ja. Hvad er alternativet?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

G I D

alle landes ledere, havde været og ville være: lige så åbne og ansvarlige som Merkel. Nej: det har ikke været uden udfordringer, og muligvis ikke gennemført optimalt: men der er liv der er reddede, og der er steder hvor seje arbejdsomme syrere føler sig velkomne <3 Der sendes helt andre positive inkluderende signaler - end fra os. Der kun har en konkur(s)rencestatsmodel: at vinde eksklusions og udskamningspokalen. Tænk hvis hele Europa; bød flygtninge velkommen; og VILLE dem; pist væk - terrortrusler. Pist væk - aflad til diktaturstater i slet skjult regi af Frontex... og ikke mindst: pist væk uendelige umulige flugtruter og druknende...liv. Og et samlet ansvarligt Eu: kunne lægge et reelt pres i nærområderne; krig er foragt for liv. Jovist: Tysklad og Merkel var med til den sjofle aftale med bl.a Tyrkiet; men om vi ALLE havde villet... vi kan nå det endnu!
Det lyder en smule naivt. Jeg ved det. For pointen, trods bedre vidende er: vi vil det IKKE. Men det er kun fordi vi har accepteret af det "normale" er umenneskeligt. Vi kunne "schaffen das" så langt, langt bedre alle. Stor respekt for Merkel herfra <3

Ete Forchhammer , Erik Karlsen, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Dennis Tomsen, Lillian Larsen, Ole Frank, Halfdan Illum, Maria Francisca Torrezão, David Zennaro, Hans Larsen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar

Bedre naiv end afstumpet

Ete Forchhammer , Hans Larsen, Arne Albatros Olsen, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, erik pedersen, Dennis Tomsen, Ole Frank, Jane Doe, Marie Vibe, Erik Fleischer, Ruth Sørensen, Maria Francisca Torrezão og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Angela Merkel har medmenneskelig format Angela, Merkel forstod at Frygt, forvirring, stolthed og opbrud måtte håndteres uden, at indrømme at situationen var selvskabt og forudsigelig, Angela Merkel mangler tydeligvis verdensleder format.

Vores Folkevalgte politikere mangler desværre det samme leder format som Angela Merkel til at indrømme, at ‘hele‘ Folketingets, det er regeringens og oppositionens samlede førte økonomiske politik, er baseret på undertrykkende plantage-kapitalisme, en lang politisk og økonomisk undertrykkelse af fattige mennesker, der ikke kan forsvare sig.

Danmarks samlede økonomi bygger på klimakatestrofe skabende biomasse afbrænding og bl.a. 7.000 km2 Amazonas regnskov afbrænding, hvert år til soya produktion, hvor det tidligere var regnskov, hvert eneste år i omegnen af 7.000 km2 Amazonas regnskov afbrænding, fordi underskoven i Amazonas er næringsfattig, lokal befolkningen udnyttes af vores folkevage politikere, sultende fattige mennesker, der ikke har andet valg end at sætte ild til Amazonas.

Hvordan kan vælgere af politikere i Danmark? Have tiltro til et Folketing og en økonomisk politik der bygger på hvad, EU-eksperter kalder “perverst klimahykleri.“

Link: https://www.information.dk/indland/2020/08/eu-eksperter-melder-skarpt-pe...

Philip B. Johnsen

Der er 815 millioner sultende i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Kun psykopater forstår det ikke og hvis folkevalgte one-liner kapitalister plædere for fortsat plantage-kapitalisme på bl.a. dansk biomasse og Amazonas regnskov afbrænding, for fortsat dansk kortsigtet ikke bæredygtig økonomisk vækst og tysk gas og kul afbrænding, så ‘ønsker’ vores Folkevalgt plantage-kapitalist og racist politikere i smug, at de omtalte tre milliarder sultende mennesker i verden i 2050, bliver endnu flere.

»Wir schaffen das!« sagde Merkel for fem år siden under flygtningekrisen.
Måske fik hun ret.

Tre milliarder sultende mennesker anno 2050, i kølvandet på den førte økonomiske politik og »Wir schaffen das!«
Det bliver i så fald, noget der ligner 30’erne.

Det er med andre ord fortsat racistisk hvid overherredømme plantage-kapitalisme, med fortsat lokal fremmed hetz til fortsat forråelse af befolkningen, så de ikke brækker sig af væmmelse, når antallet af døde druknede børn på strandene ved Middelhavet bliver mangedoblet før 2050.
Link: https://www.berlingske.dk/internationalt/chefredaktoer-derfor-bringer-vi...

Jørgen Mathiasen

Pandemien har ramt alle medlemmer af den europæiske union, men nogle er bedre rustet til at klare den end andre. Blandt de første finder vi landene i »sparebanden«, som kun ville yde lån til hårdt ramte lande som Italien og Spanien. Tyskland er også godt rustet til at understøtte sit erhvervsliv, men Forbundsrepublikken har også europæiske interesser, og det er grunden til, at forbundsregeringen og Fru Merkel har givet sin tilslutning til det franske forslag om en hjælpeforanstaltning, som skal skabe konvergens i stedet for divergens i medlemslandenes økonomi. Det er en kontinental ansvarlighed, som mange europæere observerer med stor tilfredshed.

Fru Merkel blev på sit sommerpressemøde også spurgt til "wir schaffen das"-bemærkningen, som vil blive nævnt i samtlige biografier og nekrologer. Hun er fem år senere fuldstændig på det rene med, hvad den politiske virkning er på højrefløjen og holder derfor en lav profil men fastholder, at forudsigelsen gik i opfyldelse. Hvis Fru Merkel mener, at hun valgte det rigtige parti, så har hendes parti ikke altid været enigt!

Hvordan er det nu med kontanthjælp i Tyskland contra kontanthjælp i Danmark?

Det er ligesom med Canada. 2 år og derefter forventes det at du klarer dig selv. I Danmark har vi indvandrere på 3 generation på offentlig forsørgelse.

Claus Nielsen, Henrik Ovesen, Erik Fuglsang og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Jørgen Mathiasen
Folketing og forbundsdagen er tilsyneladende one-liner vækst kapitalister, så derfor har spørgsmålet meget længe været, om det samlede folketing, regering, opposition og forbundsdagen overhoved har forstået opgaven.

Så snart international luftfart genoptages til normal drift, vil der som alle vores folkevalgte politikere, er orienteret om, med overvejende sandsynlighed hurtigt komme nye pandemier med stigende frekvens og intensitet.

Hvor ved vores folkevalgte politikere i Danmark og Tyskland fra, at genoptagning af tidligere omfang af luftfart, vil resultere i ny pandemi?

USAID Emerging Pandemic Threat Predict program.
Siden 2009 har dette program indsamlet over 140.000 biologiske prøver fra dyr og identificeret 1.200 vira inklusive mere end 140 nye coronavira der en dag kan udgøre en ny global trussel.

Hvordan kan nye zoonotiske sygdomme som covid-19 overføres til mennesker.
Vi deler habitater, som vi ikke havde delt tidligere, menneskeskabte klimaforandringer og fældning af regnskov leder til migration af dyr.

Dermed har vi muligheden for at interagere med dyr der tager ophold tættere på mennesker.
Mange af disse viraer smitter potentielt mennesker ved kontakt med afføring eller urin, overførsel kan også forekomme ved direkte kontakte respiratorisk på samme måde mennesker smitter mennesker med vira.
Link: https://www.theverge.com/2020/4/10/21216165/pandemic-prevention-sciencet...

Spørgsmålet er, hvad vil det sige at få hjulene i gang igen?

Har vores folkevalgte planer om, at fortsætte de kortsigtede ikke bæredygtige gevinster, til de overvejende i forvejen rige, som alle mennesker på kloden vil blive syge af ‘igen‘?

Vores eget folkevalgte samlede folketing, fortæller ikke engang sandheden om deres nuværende plan for bæredygtig omstilling, på biomasse og Amazonas skov afbrænding!

Jørgen Mathiasen

@Bøjden
Du og og alle andre kan informere sig om den tyske lovgivning og de vigtigste integrationsbestræbelser her:

Jørgen Mathiasen

https://www.bmas.de/DE/Themen/Arbeitsmarkt/Infos-fuer-Asylsuchende/siche...

Det ser ud som om, fremmedsprogede citater forsvinder her på siden, men man kan altså læse dem på www-siden.

Jens Ole Mortensen

Er det ikke påfaldende- Efter krigen er det først arbejdere som udsættes for såkaldt populistisk had, Det er nogle undermennesker som ikke bør have samme rettigheder som det bedre borgerskab.
Men så ændres det . Nu blev det socialt udsatte som stod for skud. Børn som blev kaldt rak og affald. Fik syngende lussinger, blev smidt i lejre som Adelstrand eller endte på børnehjem som Godhavn. Og politiet kunne patruljere i de områder hvor udsatte børn legede. Og stille standard spørgsmålet. Hvad laver din far. Ikke at svare var ikke en mulighed.
Men så ændrer det sig igen. Der kommer indvandrere til landet. Nu er det dem uendeligt bliver udsat for at blive kontrolleret af politi, hvor enhver retorik er stueren i forhold til dem.
På et tidspunkt flytter vi fra slummet og i betonbyggeri. Jeg får en masse gode venner som ligger lige over den rangorden jeg kommer fra. Det er ikke rokkere eller banditter. Vi passede på hinanden. Men når det kom til indvandre. Gik de amok i frådende raseri. Og hadet lyste ud af deres øjne. De var ikke voldelige og de skånede små børn. Jeg undrede mig over hvorfor indvandrere ophidsede dem så meget. De var som grønjakker på det område. Men de kæmpede jo i en konkurrencestruktur. For ikke at ende nederst hvor jeg havde befundet mig. De kæmpede mod indvandre om ikke at havne nederst. Jeg måtte sige at jeg kunne ikke deltage i dette. Og vi måtte skilles. De havde sådanset ikke noget valg. Jeg blev aldrig nogensinde kaldt forræder eller lignende. Og jeg holder stadig af dem alle.
Man må da spørge sig selv. Hvorfor er arbejdere ikke længere noget ros. Hvorfor kalder man ikke længere socialt udsatte børn rak og underkaster dem voldelig diciplin og kontrol. Er socialt udsatte børn og udsatte bedre mennesker i dag end vi var. Det er jo tydeligt at det er en samfundstruktur som altid vil finde syndebukke for at holde konkurrencen kørende. Hvorfor har den nationale politiske højrefløj. igen og igen skiftet syndebuk. Og er det da ikke , netop, politikkere som Merkel, Makron, Østergaard, Vestager, Stefan Löfven som kæmper for denne konkurrence struktur. Og ligesom den nationale politiske højrefløj smider ved på bålet. De mennsker som kæmper mod indvandrere og de , som tror , de kæmper mod racisme ved at angribe de som frygter at ende nederst i strukturen . Bliver simpelthen taget ved røven. De kalder hinanden onde, selvom mørket ligger et helt andet sted. Nu er det ikke konkurrencestat i økonomisk henseende jeg tænker på. Virksomheder og bedre stillede folk skal nok få tilskud hvis de er i fare for at glide ned i hirakiet. Og politikkere og offentlig ansatte bevilges lukrative pensionsordninger. De mener måske, at de er pengende værd, men i et konkurrencesamfund er det kun konkurrence som afgør det.
Så det er en struktur som består i at finde en syndebuk. Er der vindere må der også være tabere.
Selvom det ligger mig fjernt at forfølge muslimer er jeg ikke ude at kæmpe mod højreradikale bevægelser eller den yderste venstrefløj. De er ikke usle, men bliver bare taget ved røven.
Hvis jeg endelig ønsker at jeg skulle engagere mig i det spørgsmål. Ville jeg gå efter politikkere, som Merkel, Makron,Vestager , men også en højrefløj som skifter syndebuk som vinden blæser. De optræder alle som usle hyklere.Så skulle jeg kæmpe mod populisme og undertrykkelse af minnioriteter. Ville jeg nok foretrække bevægelser som f. eks. De gule Veste. For at bryde denne struktur, som altiv vil finde syndebukke. Hvem bliver de næste ?

@Jørgen Mathiasen

Tak for link. Hvad jeg får ud at det er man de første 18 måneder er under en flygtninge forsorg og derefter overgår til SGB II. Hvad satserne så er under SGBII kan jeg ikke gennemskue. Mine tyskkundskaber går ikke til at læse tysk sociallovgivning (knap nok den danske)

Jørgen Mathiasen

@Nils Bøjden
Selvtak, det glæder mig, at du har benyttet linken.
De første 18 måneder er ganske rigtigt en integrationsfase, hvor der umiddelbart er tag over hovedet (flygtningehjem) og sprogundervisning. Derefter overgår asylanten til de samme ydelser som de hjemmefødte. Det står til sidst i den kun 2 måneder gamle artikel, og nøgleordet er »Inländer«. Asylansøgere skal ligesom de fleste andre tyskere ikke »klare sig selv«.

Tilstrømningen i 2015 var et gevaldigt konjunkturprogram bl.a for byggebranchen, som skulle sørge for varige boliger og skoler til de nye borgere. De melder sig også i skolesystemet, og målsætningen er i begge tilfælde, at få de nye borgere gjort produktive. Det lykkes nogenlunde, så vidt jeg kan bedømme, bl.a fordi man ikke har har gjort uintegrerbare mennesker til centralpunkt for al politik i Tyskland.

Philip B. Johnsen

Jørgen Mathiasen & Nils Bøjden skriver:
“uintegrerbare mennesker“
“3 generation indvandrere“

Hvis nogle er bliver overraskede, skuffede eller forargede over tonen i tråden, så læs her, hvad retsstatsprincippet har af betydning for dansk lov og ret.

“Rule of law, (eng. 'lovens hersken'), i engelsk ret en retssikkerhedsdoktrin, hvorefter alle er lige for loven, hvilket især indebærer, at staten ikke alene kan håndhæve loven, men også selv skal overholde loven.

Dette sikres, ved at statens handlinger kan prøves af domstolene.

Betegnelsen rule of law er tillige almindeligt anvendt i folkeretten, navnlig i relation til menneskerettigheder, samt i EU-ret med den danske oversættelse retsstatsprincippet.“

Jørgen Mathiasen

@Philip B. Johnson
Du kom ganske rigtigt til at bruge nogle rigtigt upassende udtryk, og nu ser jeg, at der kan være uklarhed om, hvem der anvender udtrykket "uintegrerbare mennesker", og hvem der ikke gør.

Det er ikke min vurdering, at indvandrere i Danmark er uintegrerbare. Jeg ville allerhøjest sige, at der kan findes eksempler på den slags.
Derimod bliver denne opfattelse gentaget i en uendelighed i den danske offentlighed. Denne har, som forsker i den slags emner Frederik Hjorth sagde i Deadline, gjort temaet til centralpunkt for det meste af al politik i Danmark. I modsætning til Tyskland.

Tyskland mangler arbejdskraft men helst til en uværdig løn for dem i bunden.. "Wir schaffen das".

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/saa-lidt-tjener-tyskerne-her-kan...

Fra 2013 men stadig aktuel.
https://www.altinget.dk/eu/artikel/tyske-loenninger-skaber-fattigdom

Det er så fantastisk at være tysker at flere vælger at være tysker nord for grænsen. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/flere-tyskere-vil-flytte-til-dan....

"- Lønningerne i Tyskland er meget dårlige selv for højt kvalificerede fagpersoner. Til gengæld er der rigtig mange muligheder for mig i Danmark. Og så er danskerne venlige. Jeg synes, det er et vidunderligt land, siger Jan Roter."

Det er ikke kun lønnen der peges på men også arbejdsforholdene. Det er åbenbart endnu mere umuligt at få privatliuv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed især for familier med børn end her.

Og når man er så optaget af at arbejde så der er tilsyneladende ikke overskud til meget andet.

"- Vi oplever også, at børnene er meget mere i centrum. Selvom man bor i en lille by som Padborg eller Bov, så er der fastelavns- og høstfester for børnene, ja selv en fest for brandværnet har de fundet på, fortæller Svenja Bohn og griner, mens hun prøver at remse andre fester op." - Svenja som er børnelæge og er flyttet nordpå bl. a. for at få en billigere bolig.

https://www.tvsyd.dk/region-syddanmark/tyske-svenja-er-flyttet-til-danma...

Merkels politik med fremkomsten af working poor gøder desværre jorden for fremmedfjendske og højrepopulistiske holdninger. Men som hun siger »Der findes ingen tolerance med dem, der sætter spørgsmålstegn ved andre menneskers værdighed.«

Jørgen Mathiasen

@Pia Nielsen
Det var en gevaldig omgang spredehagl.
Tyske kvinder har ligesom de danske en reproduktionsrate noget under 2.1, - det bestandsopretholdende niveau, men befolkningen i Forbundsrepublikken beregnes alligevel frem til 2035 at vokse til 85 millioner pga. indvandringen. Derefter vil befolkningen i Tyskland ligesom i mange andre lande falde, og det vil føre fordelingsproblemer mellem generationerne med sig. Man vil opleve det samme i Danmark, og det skulle man måske føre en oplyst samtale med befolkningen om.

Gældende for lande udenfor EU har Tyskland en indvandrings- /arbejdsmarkedspolitik, hvis princip er velkendt også i Danmark. Man forsøger at gafle de bedst kvalificerede fra de andre. (Gæt selv hvad det betyder for lønningerne.) Mindre kvalificerede har i Tyskland den store fordel, at der er produktionsvirksomheder, som kan bruge deres arbejdskraft, og derfor vil mange gerne vandre ind i Tyskland. Prøv engang at søge på britiske statsborgere, som statsborgerskab i Tyskland inden døren falder helt i.

Hvis man blander asylret, flygtningepolitik og højreradikalisme sammen med demografi og arbejdsmarkedspolitik, kan man opnå den perfekte forvirring.
Tyskland har en målgrænse i den humanitære politik på omkring 200.000 per år - sammenlign med de 500 kvoteflygtninge, Danmark ikke vil have, men den empiriske kendsgerning i Forbundsrepublikken er, at man ikke når så højt. Med det lange lys tændt på demografien ser man, at der er tale om ren absorption.

Jørgen Mathiasen

Prøv engang at søge på britiske statsborgere, som søger statsborgerskab i Tyskland inden døren falder helt i.

"Det står til sidst i den kun 2 måneder gamle artikel, og nøgleordet er »Inländer«. Asylansøgere skal ligesom de fleste andre tyskere ikke »klare sig selv«."

Det siger stadig ikke noget om hvad satserne er. Så vidt jeg har forstået er de tyske satser for kontanthjælp en hel del lavere en de danske (ligesom de laveste lønninger), men hvis du har oplysninger om satser for tysk kontanthjælp en det et godt indspark i debatten

Jørgen Mathiasen

@Nils Bøjden
Jeg har et indtryk af, hvad satserne er, men de (satserne) er ikke særligt interessant efter min opfattelse.
Hvis man vil lave sammenligninger, skal man lige huske at anvende konsistente metoder. Vil man eksempelvis bedømme levestandarden for en tysk kontanthjælpsmodtager, skal man huske, at momsen på mad og visse andre varer er 7%, hvor den i DK er 25%, og at alle priser på fornødenheder er lavere.

Men det essentielle er det følgende: Der gælder de samme politiske faktorer for kontanthjælpen i Tyskland som i Danmark. Kontanthjælpsmodtagere skal kunne overleve, men ikke meget mere af tre grunde: For det første ser alle skattebetalere nøje på, hvad ydelsen er, og for det andet skal ydelsen motivere kontanthjælpsmodtagere til at blive lønmodtagere (produktive). Jeg har allerede nævnt ovenfor, hvorfor strukturen på normalarbejdsmarkedet i Tyskland gør det en kende mindre problemfyldt end i DK, og endelig forsøger højreradikale at slå mønt på sagen, og det er en tredje grund til, at kontanthjælp udmåles med en høj grad af præcision.

"eg har et indtryk af, hvad satserne er, men de (satserne) er ikke særligt interessant efter min opfattelse."

De er i aller højeste grad interessante. Der er nogen i Danmark der mener at satserne for kontanhjælp skal være så høje at det ikke kan svare sig at gå på arbejde. Hvis derimod satserne er så lave så man kun lige kan overleve, er dette stærkt motiverende til at begynde at arbejde.

Så der er nemmere for et land med meget lave satser at tage mennesker ind. De er til lile udgift for socialsystemer og de er motiveret til at finde et arbejde. Modsat vil lande med høje social satser have svært ved at tage mennesker ind, idet der ingenmotivation er for at finde arbejde og at omkostningerne er høje
.
Så jeg er uenig med dig. Satserne har stor betydning.

Jørgen Mathiasen

@Bøjden
Der er vist en hel del vi er uenige om, herunder karakteren af den tyske socialstat.
Kan vi eventuelt blive enige om, at det, der står efter kommaet, ikke har den helt store betydning?
Det, som står foran, har jeg sammenfattet med "kontanthjælp udmåles med en høj grad af præcision.". Et andet ord er borgerlig socialpolitik.
Du må i gang med at søge efter tallene.

". Et andet ord er borgerlig socialpolitik."

Så konceptet om at det bedre skal kunne betale sig at går på arbejde fremfor at få kontanthjælp er borgerligt? For det første er du nok stærkt uenig med SocDem om dette princip. For det andet er det du siger :" hvis du vil være økonomisk ansvarlig og sikre at der er penge til at finansiere vores velfærdsstat, så skal du stemme borgerligt"

Jørgen Mathiasen

@Nils Bøjden
Du kender mundheldet »som Fanden læser biblen«, som modsætningen til at sikre sig, at man har forstået meningen. Det sidste er en pligt bl.a i den seriøse diskussion.

Faktisk har jeg aldrig tænkt nærmere over, hvad borgerlig socialpolitik er, før jeg læste dine argumenter. Et alternativ til den, er betragtningen af den sociale klient i den større sammenhæng.

En del af de asylansøgere, som er kommet til Tyskland (som er temaet og ikke de danske socialdemokrater), er traumatiserede. Det er derfor formålsløst at gøre dem arbejdsmarkedsparate. Derimod kan man bygge på børnene, og det er netop blevet klart, at Tyskland her står med en betydelig succes. - Det er børn, som er fantastisk glade for deres tyske skole, og de er i fuldt sving med at blive integrerede og produktive. Det er en god forretning.

Der er sagt meget urigtigt om tilstrømningen i 2015, men Merkel er ved at trække det længste strå. Det kan du også læse om i The Guardian:
https://www.theguardian.com/world/2020/aug/30/angela-merkel-great-migran...