Der er 538 valgmænd i USA: Sådan fungerer det amerikanske valgsystem

Tirsdag den 3. november 2020 skal amerikanerne stemme ved et valg, som forventes at blive historisk skelsættende: Genvælger de republikanernes Donald Trump, eller foretrækker de demokraternes Joe Biden?

Trump og Biden vil føre USA i vidt forskellige retninger, hvad igen vil kunne få vidt forskellige konsekvenser, ikke kun for USA men også for resten af verden.

Men hvordan fungerer det amerikanske valgsystem egentlig? Her giver Information dig det fulde overblik over valgsystem og valgproces.

Jesse Jacob

Hvad skal amerikanerne stemme om?

Den 3. november skal de amerikanske vælgere ikke blot stemme om, hvorvidt de ønsker Biden eller Trump som præsident de næste fire år. Også alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus og 33 ud af Senatets 100 senatorer er på valg. Senatorer sidder for seksårige perioder, mens medlemmer af Repræsentanternes Hus sidder to år. Repræsentanternes Hus og Senatet kaldes under ét for Kongressen. Samtidig holder alle 50 stater valg til deres lovgivende forsamlinger, mens 11 stater afholder guvernørvalg.

Jesse Jacob

Hvordan vælges senatorerne og medlemmerne af Repræsentanternes Hus?

Senatorerne vælges ved simple flertal i de enkelte stater. Medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges ved simple flertal i de enkelte kongresdistrikter. Hvordan valgdistrikter skal afgrænses, er omstridt. Folketællinger hvert tiende år afgør, hvor mange valgdistrikter en stat kan få, men de politiske partier, der er ved magten i de enkelte stater, har i flere tilfælde afgrænset valgdistrikter med henblik på at udnytte statens vælgerdemografi til egen fordel. Taktikken, som især republikanerne gør brug af, kendes som ’gerrymandering’.

Hvor afgørende er valgene til Repræsentanternes Hus og Senatet?

Kongresvalget har lige så stor politisk betydning som præsidentvalget. Love skal vedtages af begge kamre, før de forelægges præsidenten til godkendelse, og et politisk parti, der kontrollerer Senatet og Repræsentanternes Hus og sidder på præsidentposten, kan udøve stærk lovgivningsmagt. Demokraterne var senest i den position i første halvdel af Obamas første periode 2009-2011, mens republikanerne var det i første halvdel af Trumps periode (2017-2019). I dag har Det Republikanske Parti et lille flertal i Senatet, mens demokraterne sidder på et solidt flertal i Huset.

Jesse Jacob

Hvor mange kan stemme?

Ved valget i 2020 er over 224 millioner borgere stemmeberettigede. Som i Danmark har alle statsborgere over 18 år valgret. Vælgerbefolkningen vil i 2020 være mere blandet og gennemsnitligt yngre end ved noget tidligere valg: Andelen af ikkehvide stemmeberettigede vil være den største nogensinde: 33 procent. En vælger ud af ti vil være 18-23 år. For at kunne stemme skal man først registrere sig som vælger. Fængselsindsatte kan ikke stemme, bortset fra i Vermont og Maine. Det kan heller ikke amerikanske statsborgere i de såkaldte territorier, først og fremmest Puerto Rico, Jomfruøerne (det tidligere Dansk Vestindien), Guam og Amerikansk Samoa.

Hvor mange bruger deres stemmeret?

Stemmeprocenten ligger typisk på 50-55 procent. Ved forrige præsidentvalgt i 2016 nåede den op på 58. En usædvanligt høj valgdeltagelse ved midtvejsvalget i 2018 – 49 procent mod 37 procent ved midtvejsvalget i 2014 – kan varsle om en højere stemmeprocent i 2020.

Jesse Jacob

Hvordan fungerer valgmandskollegiet?

Vælgerne vælger ikke præsidenten direkte. De vælger i de enkelte stater et antal valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat. I de 48 stater får kandidaten med flest stemmer alle statens valgmænd efter princippet om, at ’vinderen tager det hele’. Her kan alle valgmænd i en stat altså vindes med så lidt so

m 50,1 procent af stemmerne, og derfor er der stort fokus på ’svingstater’, hvor flertallet er på vippen. I Maine og Nebraska udpeges valgmænd kredsvis i hver valgkreds til kredsens vinder, og dertil kommer to yderligere valgmænd, som tildeles kandidaten, der har vundet flest stemmer i staten som helhed.

Hvor mange valgmænd er der?

Før valget er i alt 538 blevet udpeget af de politiske partier, enten ved partikonventer eller af partiledelsen. Den kandidat, der kan samle 270 valgmænd eller mere, bliver præsident. Der er lige så mange valgmænd som kongreskredse. Antallet af kredse afstemmes efter statens befolkningstal med folketællinger hvert tiende år.

Dertil kommer yderligere to valgmænd i kraft af de senatorer, hver stat har i Senatet. Californien med 40 millioner indbyggere har flest valgmænd: 55. Tyndt befolkede stater som Wyoming med 580.000 indbyggere har tre, som er det foreskrevne minimum. Antallet af stemmer, der skal til for at vælge en valgmand, kan variere fra stat til stat, og der kan være stor forskel på stater med lille og stort folketal: I Wyoming har en stemme således tre gange så meget værdi som en stemme i Californien.

Kan man vinde på landsplan, men tabe præsidentvalget?

Fem gange har den kandidat, der fik flest stemmer i den nationale optælling, ikke vundet stater nok til at sikre sig 270 valgmænd. I 2016 fik Donald Trump næsten tre millioner færre stemmer end Hillary Clinton, men vandt valget, fordi han med 304 valgmænd fik flertal i valgmandskollegiet. I 2000 vandt George W. Bush med kun 271 valgmandsstemmer, selv om Al Gore på landsplan fik over en halv million flere stemmer. Tre kandidater vandt præsidentvalg i 1800-tallet uden at få nationale stemmeflertal: John Quincy Adams, Rutherford B. Hayes og Benjamin Harrison.

Kan Trump igen drage fordel af valgmandssystemet?

Statistikeren Nate Silver, hvis forudsigelser regnes for de mest præcise ved amerikanske valg, har beregnet, at selv hvis Joe Biden skulle få 2-3 procent flere stemmer i den nationale optælling end Trump, vil han kun have en 50 procents chance for også at vinde flest valgmænd.

Kan valgmænd skifte stemme?

I princippet kan valgmænd pege på en anden kandidat end lovet. I praksis fungerer valgmænd dog som en afspejling af befolkningens holdning. Valgmænd har aldrig øvet selvstændig indflydelse på valget af præsident. Alligevel er det sket ni gange i amerikansk valghistorie, at valgmænd skiftede kandidat – dog uden at det ændrede udfaldet af vælgernes dom. En valgmand, der skifter kandidat, kaldes en ’faithless’. Er afgørelsen meget tæt, kan en ’faithless’ i teorien skabe en forfatningskrise. Faren for det scenario har fået kritikere til at foreslå forfatningen ændret, så det forordnes ved lov, at valgmænd ikke kan skifte kandidat.

Hvorfor bruger USA et valgmandssystem?

Da den amerikanske forfatning blev udformet i 1787, var det praktisk set vanskeligt at holde et nationalt valg på grund af landets størrelse og datidens kommunikationsmidler. Samtidig var der modvilje mod at lade kongresmedlemmer vælge præsidenten. Forfatningsfædrenes løsning blev valgmandskollegiet. Systemet blev populært i Sydstaterne: Slaver havde ikke stemmeret, men indgik i folketællingerne med tre femtedeles vægt. De sikrede derved Syden flere valgmænd.

Hvad er ulemperne ved valgmandssystemet?

Den største ulempe er, at mange finder det demokratisk utilfredsstillende, hvis præsidentvalget kan vindes af en kandidat, der ikke har fået flest stemmer på landsplan. En anden ulempe er, at mange stater har en vælgersammensætning, der gør, at valgets udfald forekommer afgjort på forhånd, hvilket mindsker incitamentet til at stemme og kan gøre valgkampe i disse stater mere tamme.

Hvad er fordelene?

Valgmandssystemet er en respekteret historisk institution og afspejler som regel også det nationale flertals vilje. Det giver desuden relativt større indflydelse til de små stater og indebærer, at en kandidat må have geografisk bred opbakning fra et flertal af valgkredse for at vinde hele staten.

Hvornår slutter valget?

Selve afstemningen er slut om aftenen den 3. november. Når de sidste valgsteder lukker i Alaska, vil det være over midnat i det østlige USA. Valget er forbi, når alle stemmer er optalt. Som følge af pandemien ventes i år et særligt stort antal brevstemmer. Det betyder, at stemmeoptællingen vil trække ud, måske i flere dage. Er valget meget tæt, kan fintællinger i enkelte stater også forhale en endelig afgørelse. I 2000 betød omtællinger i Florida, at en vinder først kunne erklæres efter en måned.

Hvad med de andre præsidentkandidater?

Mange flere præsidentkandidater end dem, vi hører om, stiller op, men kun den demokratiske og den republikanske kandidat har vinderchance. To af de andre kandidater kan dog tænkes at gøre indhug i Trumps og Bidens stemmeandele: Jo Jorgensen, der stiller op for Det Libertære Parti, og Howie Hawkins, der stiller op for Det Grønne Parti. Ifølge nogle analyser kunne Al Gore have vundet i 2000 og Hillary Clinton i 2016, hvis de i svingstater havde fået en vis del af de stemmer, der tilfaldt Ralph Nader i 2000 og Jill Stein i 2016, begge fra Det Grønne Parti.

Kilder: The Guardian, BBC, CNN, Wikipedia, videnskab.dk