Læsetid: 6 min.

Der er 538 valgmænd i USA: Sådan fungerer det amerikanske valgsystem

På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces
På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces

Jesse Jacob

5. september 2020

Tirsdag den 3. november 2020 skal amerikanerne stemme ved et valg, som forventes at blive historisk skelsættende: Genvælger de republikanernes Donald Trump, eller foretrækker de demokraternes Joe Biden?

Trump og Biden vil føre USA i vidt forskellige retninger, hvad igen vil kunne få vidt forskellige konsekvenser, ikke kun for USA men også for resten af verden.

Men hvordan fungerer det amerikanske valgsystem egentlig? Her giver Information dig det fulde overblik over valgsystem og valgproces.

Jesse Jacob
 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jesper Eskelund
  • Eva Elming
  • Kurt Nielsen
  • Torben Lindegaard
John Scheibelein, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Jesper Eskelund, Eva Elming, Kurt Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

At påstå, at USA er et demokrati er en temmelig letsindig påstand, som Inf. burde holde sig for god til at komme med. Alt for meget viser, at det forholder sig anderledes.
1) Indirekte valg, hvor valgmændene kan - og gør det af g til - stemmer anderledes end vælgernes flertal gør det. Clinton fik 3 mio flere stemmer end Trump. Og Al Gore fik også flere stemmer med Bush jr., men alligevel afgjorde Bush' venner i Floridas højesteret, at han havde vundet.
2) Brug af valgmaskiner, der ikke fungerer, og viser den præcise stemmeafgivning
3) Ingen stemmeret til folk der sidder i fængsel
4) Der manipuleres med valgdistrikternes grænser for at få flest mulige republikanske stemmer
5) Der er eksempler på hvordan folk udelukkes fra at stemme
6) Magt- og lobbygrupper kan forhindre uønskede kandidater i at opstille fx NRA, partiledelsen i det demokratiske parti
- og sikkert meget andet

Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, David Breuer og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Arne Lund 05. september, 2020 - 19:37

Man kan også nævne det amerikanske valgsystem med winner-take-all i 48 stater, som en væsentlig indvending imod det amerikanske demokrati.

En demokratisk vælger i Wyoming eller en republikansk vælger i Massachusetts orker vel knapt at afgive stemme til præsidentvalget - det er komplet utænkeligt, at de 2 stater vil stemme andet end henholdsvis republikansk og demokratisk.
Dette kan også være en medvirkende faktor i forklaringen af den lave valgdeltagelse,