Hvis Amy Coney Barrett bliver højesteretsdommer, kan hun spolere en Biden-regerings reformer

Præsident Trumps udnævnelse lørdag af den konservative jurist og forbundsdommer Amy Coney Barrett til efterfølger for det liberale ikon Ruth Bader Ginsburg i USA’s højesteret kan – hvis hun bliver godkendt af et flertal i Senatet – bringe en Biden-regerings progressive reformer i farezonen.

Det skriver den anerkendte juraprofessor på Harvard University, Cass Sunstein, i en kronik i The Boston Globe.

Under en ceremoni i Rosenhaven i Det Hvide Hus lørdag lovpriste både Trump og 48-årige Amy Barrett den højesteretsdommer Ginsburg, der døde 18. september. Præsidenten kaldte hende en »legende«, mens hun var i live. Barrett kaldte Ginsburg en »storslået amerikaner, der brød igennem glasloftet for kvinder i advokathvervet.«

Men her stoppede lovprisningen af den liberale Ginsburg. I en indirekte kritik af Ginsburg gjorde forbundsdommer Barrett opmærksom på, at hun som protegé af det konservative juridiske ikon Antonin Scalia mener, at dommeres opgave er at »tolke teksten i forfatningen, som den er skrevet og ment frem for at sætte os i lovgivernes sted.«

Denne restriktive holdning til forfatningen som et dokument, der ikke skal læses i lyset af det nutidige Amerika – som har ændret sig kolossalt siden landets grundlæggelse – kan ifølge Sunstein i en højesteret med et flertal af konservative dommere få alvorlige konsekvenser.

Harvard-professoren vurderer, at kolossalt meget står på spil for det liberale og progressive Amerika, dersom Barrett bliver indsat i en Højesteret, hvis ideologiske kompas i forvejen læner mod højre. Af domstolens ni medlemmer vil kun tre høre til på den liberale fløj, mens seks formelt kan defineres som mere eller mindre konservative.

Højesteretspræsident John Roberts fungerede indtil Ginsburgs død som en ’svingstemme’. I flere nylige sager dannede han et flertal med de fire liberale dommere, men den mulighed mister Roberts med Trumps indsættelse af en konservativ dommer som afløser for Ginsburg.

Det er ifølge jurister muligt, at Roberts i stedet vil stille sig i spidsen for den konservative fløj med henblik på at bruge sin position til at moderere deres kendelser. Hvis Roberts slutter sig til flertallet i en sag, bestemmer han nemlig, hvem der skal skrive kendelsen – og det kan han vælge selv at gøre i kontroversielle sager om f.eks. abort, sygesikring, stemmerettigheder, klimalove og miljøregulering.

En ny mulig svingstemme mellem den liberale og konservative fløj kan herefter blive Brett Kavanaugh, som afløste den midtersøgende højesteretsdommer Anthony Kennedy i 2018.

Det er således ikke på forhånd givet, hvilken indflydelse indsættelsen af Amy Coney Barrett i Højesteret præcist vil få i sager, som ideologisk skiller vandene i USA.

Klima og sygesikring

Ikke desto mindre frygter Harvard-professor Sunstein det værste. Han nævner muligheden for, at en tidligere højesteretskendelse – der gav miljøagenturet, EPA, grønt lys til at regulere udledningen af CO2 på linje med andre luftforurenende partikler – vil blive skrottet af en konservativ domstol.

Det vil kunne sabotere en Biden-regerings bestræbelse på at opfylde de nationale reduktionsmål, Obamas klimaplan lagde op til i forbindelse med USA’s tilslutning til Parisaftalen i 2015. Biden har erklæret, at han som præsident vil melde USA ind i aftalen igen, hvis Trump-regeringen holder fast i sin plan om formelt at udtræde tidligst 4. november.

Det er også højst sandsynligt, at hele Obamas sundhedsreform vil blive kendt i strid med USA’s forfatning af en konservativ højesteret. Allerede en uge efter præsidentvalget 3. november skal domstolen tage stilling til en relevant sag anlagt af Trump-regeringen.

Her kan Barrett blive tungen på vægtskålen. Inden hun blev udnævnt til medlem af en føderal appeldomstol i 2017, kritiserede hun åbent højesteretskendelser om sundhedsreformen fra 2012 og 2015.

I en sag anlagt af konservative delstater afviste Højesteret  i 2012 at erklære forbundsregeringens krav til delstaterne om at betale en del af udgifterne til dækning af en udvidet gratis sundhedsforsorg for borgere med en lav indkomst (Medicaid) for forfatningsstridig. Her var retspræsident John Roberts stemme afgørende, da han stemte samme med de fire liberale dommere.

I 2015 tilbageviste det samme flertal i Højesteret nogle sagsøgeres begæring om at erklære sundhedsreformens subsidier til dækning af mindrebemidlede borgeres sygesikringspræmier for forfatningsstridig.

Hvis Barrett skulle blive indsat i Højesteret inden præsidentvalget, er det muligt, at den første sag, hun skal tage stilling til, bliver, hvorvidt Obamacare – der dækker 23 millioner borgeres sundhedsudgifter – skal stå eller falde.

Hvis et flertal på fem mod fire dommere annullerer loven, vil det ske midt i en pandemi, hvor sundhedsordningen f.eks. dækker udgifter til test og hospitalsindlæggelse for COVID-19-patienter.

Det er derfor ikke overraskende, at Joe Biden og demokratiske ledere i Senatet lørdag i dystre vendinger advarede mod de humanitære konsekvenser af indsættelsen af Barrett i Højesteret.

»Gennem fire år har Trump-regeringen prøvet at skrotte Obamas sundhedsreform. Republikanerne har brugt ti år på dette forehavende. Men Højesteret har to gange kendt loven i overensstemmelse med forfatningen,« siger Biden i en udtalelse.

Den demokratiske præsidentkandidat tilføjer:

»Men nu, midt i en pandemi, vil Trump-regeringen have Højesteret til at annullere hele loven.«

Demokrater har før vundet valg på at beskylde republikanere for at nægte befolkningsgrupper adgang til sundhedsforsikring. Det skulle f.eks. være den primære årsag til, at de vandt et flertal i Repræsentanternes Hus i midtvejsvalget i 2018.

Det er derfor ikke underligt, at Biden-kampagnen og det demokratiske mindretal i Senatet igen vil slå på dette budskab, når højesteretskandidat Barrett skal i høring i retsudvalget fra 12. oktober.

Abort hænger i tynd tråd

Abort virker som et andet effektfuldt valgbudskab for demokraterne.

Det er nemlig sandsynligt, at Barretts optagelse i Højesteret vil skabe et flertal for at omgøre Roe v. Wade, en kendelse fra 1973, der giver amerikanske kvinder ret til fri abort. Hun vil slutte sig til fire konservative højesteretsdommere, der forventes at argumentere for, at så længe Kongressen ikke har vedtaget en national ret til fri abort, bør spørgsmålet afgøres af de enkelte stater.

Udsigten til en undergravelse eller afskaffelse af kvinders ret til abort er et valgemne, som kan give præsident Trump og republikanske politikere store kvaler op til valget i november. Meningsmålinger viser, at over 60 procent af amerikanerne støtter retten til abort i alle eller næsten alle tilfælde, mens et mindretal på 38 procent mener, abort bør være ulovligt.

Og det er ikke alene demokrater og partiuafhængige vælgere, der kan blive motiveret til at stemme mod republikanere, hvis retten til abort pludselig hænger i en tynd tråd. Nogle republikanske kvindelige vælgere vil også være i tvivl om, hvorvidt de bør sætte kryds ud for Trump – ikke mindst hvis de i forvejen finder hans stil og sprog frastødende.

De valgpolitiske motiver, der ligger til grund for præsident Trumps udvælgelse af dommer Barrett, er således ikke lette at gennemskue. Ikke alene risikerer en så konservativ kandidat at frastøde vælgere, Trump har brug for at vinde i et tæt opløb mod Biden.

Trumps kandidat kan også give tre udsatte republikanske senatorer på genvalg i demokratiske delstater et forklaringsproblem. Hvis de under afstemningen i Senatet godkender Barrett, kan de af deres demokratiske udfordrere blive beskyldt for at støtte afskaffelsen af retten til abort. Det kan koste dem deres plads og republikanernes kontrol med Senatet.

Ifølge anonyme kilder i Det Hvide Hus, der har indviet amerikanske medier i den interne debat om udvælgelsen af en kandidat, bakkede en fløj op om det cubansk-amerikanske medlem af Floridas højesteret Barbara Lagoa. Lagoa kunne ifølge dem have hjulpet Trump med at vinde latinovælgere i Florida og den anden svingstat Arizona.

Men Trump og hans stabschef Mark Meadows skal have afvist tanken, fordi de ikke havde tillid til, at Lagoa er så konservativ, som hun angiver at være. Valget af Lagoa kunne have sået tvivl hos kristne evangeliske vælgere, der inderligt håber, at Højesteret vil afskaffe fri abort.

Højesterets rolle i valget

I alle tilfælde har præsidenten ikke lagt skjul på, at hans overordnede mål med at få en højesteretsdommer godkendt inden præsidentvalget er at råde over et konservativt flertal, hvis domstolen efter valget skal tage stilling til eventuelle uregelmæssigheder under selve afstemningen 3. november eller til f.eks. brevstemmers gyldighed.

»Jeg tror, valgresultatet vil ende i Højesteret,« sagde Trump for nylig. »Så det er bedre at få alle ni dommere på plads inden, fordi demokraterne planlægger at svindle sig til en sejr. Det ville ikke være godt i den situation at have fire dommere mod fire.«

I sidste weekend forklarede præsidenten endda under et vælgermøde i North Carolina, at »vi sætter vores lid til, at forbundsdomstolene vil hjælpe os med at erklære sejren på selve valgaftenen frem for at vente på, at brevstemmerne bliver optalt en eller to uger senere.«

Den holdning kan skade Højesterets anseelse i befolkningen, siger juraprofessor Richard Lazarus fra Harvard University til The Washington Post.

»Hvis det er Trumps primære begrundelse for at haste godkendelsen af dommer Barret igennem Senatet, så bliver det endnu mere vanskeligt end tidligere for den amerikanske offentlighed at betragte Højesteret som en politisk neutral institution.«

Det måske mest opsigtsvækkende ved hastebehandlingen af dommer Barretts godkendelse er, at et klart flertal af de amerikanske vælgere er enige med demokraterne i, at Senatet bør vente indtil valget er overstået.

Ifølge en meningsmåling fra Washington Post og ABC News er 57 procent imod, mens 38 pct. støtter Trumps og republikanernes beslutning om at nægte vælgerne indflydelse på udvælgelsen af en efterfølger til Ginsburg. 90 pct. af demokrater, 61 pct. af partiuafhængige og 16 pct. af republikanere mener, at præsidenten og Senatet burde have ventet på valgresultatet.

Den anerkendte advokat og juraprofessor ved Georgetown University Neal Katyal der arbejdede i Obamas justitsministerium, sagde i et interview lørdag med tv-kanalen MSNBC, at han er uenig med Amy Coney Barrett om mange ting.

»Men hun er absolut kvalificeret til stillingen. Men hendes kandidatur bør debatteres af Senatet i januar, efter at vælgerne har givet Senatet et nyt folkeligt mandat.«

Professor Katyal minder om, at udskiftningen af en liberal dommer med en konservativ dommer er en epokegørende begivenhed, der bør have opbakning i vælgerskaren.

»Det er værd at gøre opmærksom på,« tilføjer Katyal, »at den nuværende sammensætning af Højesteret ikke afspejler vælgerbefolkningens præferencer. Fjorten af de sidste 18 højesteretsdommere er udnævnt af republikanske præsidenter. Med Barrett bliver det 15 ud af 19.«