Nyhed
Læsetid: 9 min.

Amy Coney Barrett, der er Trumps kandidat til Højesteret, kan spolere demokraternes reformplaner

Hvis det republikanske flertal i Senatet godkender den katolsk-konservative jurist Amy Coney Barrett til Højesteret, kan hendes stemme vælte Obamas sundhedsreform kort efter valget. Og i begyndelsen af 2021 vil domstolen have mulighed for at blokere Bidens ambitiøse klimaplan
Hvis det lykkes Trump og republikanerne at få indsat Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer inden valget den 3. november, kan hun i den grad blive en torn i øjet på Joe Biden, hvis han skulle gå hen og vinde.

Hvis det lykkes Trump og republikanerne at få indsat Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer inden valget den 3. november, kan hun i den grad blive en torn i øjet på Joe Biden, hvis han skulle gå hen og vinde.

Olivier Douliery

Udland
28. september 2020

Selv hvis Joe Biden vinder det amerikanske præsidentvalg til november, står hans klimapolitik på spil. Ligeså Barack Obamas sundhedsreform og kvinders ret til abort såvel som etniske mindretals positive særbehandling på amerikanske universiteter og deres stemmerettigheder. Selv våbenkontrollovgivningen er på huggeblokken.

Det kan blive konsekvensen, hvis den konservative jurist og forbundsdommer Amy Coney Barrett bliver indsat i Højesteret som efterfølger for det liberale ikon, Ruth Bader Ginsburg, der blev bisat i sidste uge. I USA’s politiske system deler Højesteret magten med lovgivere og regering og har myndighed til at forkaste love, dekreter og regulativer, hvis de skulle være i strid med forfatningen fra 1787.

Udskiftningen af en liberal højesteretsdommer med en konservativ sker kun sjældent. Så hvis præsident Donald Trumps udnævnelse lørdag af Barrett bliver godkendt af det republikanske flertal i Senatet, vil det forskubbe magtbalancen i domstolen skarpt mod højre. Af domstolens ni medlemmer vil kun tre høre til på den liberale fløj, mens seks formelt kan defineres som mere eller mindre konservative.

Og fordi det kun er Højesteret i det føderale retssystem, der kan omgøre sine kendelser, kan beslutninger om retten til abort og sundhedsreformens forfatningsgyldighed komme op til revurdering.

Under ceremonien i Rosenhaven i Det Hvide Hus lørdag valgte både Trump og 48-årige Amy Barrett i en gestus til det liberale Amerika at prise højesteretsdommer Ginsburg, der døde den 18. september. Præsidenten kaldte hende en »legende«, mens hun var i live. Barrett kaldte Ginsburg en »storslået amerikaner, der brød igennem glasloftet for kvinder i advokathvervet«.

Men her stoppede lovprisningen af Ginsburg. I en indirekte kritik af den afdøde dommer gjorde Barrett opmærksom på, at hun ligesom sin mentor, den afdøde konservative højesteretsdommer Antonin Scalia, mener, at dommeres opgave er at »tolke teksten i forfatningen, som den er skrevet og ment frem for at sætte os i lovgivernes sted«.

Denne restriktive holdning til forfatningen som et dokument, der ikke skal læses i lyset af det nutidige Amerika – som har ændret sig kolossalt siden landets grundlæggelse – kan få alvorlige konsekvenser for en Biden-regerings reformprogram.

Det skriver den anerkendte juraprofessor på Harvard University Cass Sunstein i en kronik i The Boston Globe.

Klima og sygesikring

Sunstein nævner muligheden for, at en tidligere højesteretskendelse – der gav miljøagenturet, EPA, grønt lys til at regulere udledningen af CO2 på linje med andre luftforurenende partikler – vil blive skrottet af en konservativ domstol.

Domstolen vil dermed kunne sabotere en Biden-regerings bestræbelser på at opfylde de nationale reduktionsmål, som Obamas klimaplan lagde op til i forbindelse med USA’s tilslutning til Parisaftalen i 2015. Biden har erklæret, at han som præsident vil melde USA ind i aftalen igen, hvis Trump-regeringen holder fast i sin plan om formelt at udtræde tidligst den 4. november.

Det er desuden sandsynligt, at hele Obamas sundhedsreform vil blive kendt i strid med USA’s forfatning af en konservativ højesteret. Allerede en uge efter præsidentvalget den 3. november skal domstolen tage stilling til en relevant sag anlagt af Trump-regeringen.

Her kan Barrett blive tungen på vægtskålen. Inden hun blev udnævnt til medlem af en føderal appeldomstol i 2017, kritiserede hun åbent højesteretskendelser om sundhedsreformen fra 2012 og 2015.

I en sag anlagt af konservative delstater afviste Højesteret i 2012 at erklære forbundsregeringens krav til delstaterne om at betale en del af udgifterne til dækning af en udvidet gratis sundhedsforsorg for borgere med en lav indkomst (Medicaid) for forfatningsstridig. Her var retspræsident John Roberts stemme afgørende, da han stemte sammen med de fire liberale dommere.

I 2015 tilbageviste det samme flertal i Højesteret nogle sagsøgeres begæring om at erklære sundhedsreformens subsidier til dækning af mindrebemidlede borgeres sygesikringspræmier for forfatningsstridige.

Hvis Barrett skulle blive indsat i Højesteret inden præsidentvalget, er det muligt, at den første sag, hun skal tage stilling til, bliver, hvorvidt Obamacare – der dækker 23 millioner borgeres sundhedsudgifter – skal stå eller falde.

Hvis et flertal på fem mod fire dommere annullerer loven, vil det ske midt i en pandemi, hvor sundhedsordningen for eksempel dækker udgifter til test og hospitalsindlæggelse for COVID-19-patienter.

Ikke overraskende valgte Joe Biden og de demokratiske ledere i Senatet lørdag i dystre vendinger at advare mod de humanitære konsekvenser ved en indsættelse af Barrett i Højesteret.

»Gennem fire år har Trump-regeringen prøvet at skrotte Obamas sundhedsreform. Republikanerne har brugt ti år på dette forehavende, men Højesteret har to gange kendt loven i overensstemmelse med forfatningen,« siger Biden i en udtalelse:

»Men nu, midt i en pandemi, vil Trump-regeringen have Højesteret til at annullere hele loven.«

Demokrater har før vundet valg på at beskylde republikanere for at nægte befolkningsgrupper adgang til sundhedsforsikring. Det menes at være en vigtig årsag til, at demokraterne vandt et flertal i Repræsentanternes Hus til midtvejsvalget i 2018.

Derfor er det ikke underligt, at Biden-kampagnen og det demokratiske mindretal i Senatet igen vil slå på dette budskab, når højesteretskandidat Barrett skal i høring i retsudvalget fra den 12. oktober.

Abort hænger i tynd tråd

Abort virker som et andet effektfuldt valgbudskab for demokraterne.

Det er nemlig sandsynligt, at Barretts optagelse i Højesteret vil skabe et flertal for at omgøre ’Roe v. Wade’, en kendelse fra 1973, der giver amerikanske kvinder ret til fri abort. Hun vil slutte sig til fire konservative højesteretsdommere, der forventes at argumentere for, at så længe Kongressen ikke har vedtaget en national ret til fri abort, bør spørgsmålet afgøres af de enkelte stater.

Udsigten til en undergravelse eller afskaffelse af kvinders ret til abort er et valgemne, som kan give præsident Trump og republikanske politikere store kvaler op til valget i november. Meningsmålinger viser, at over 60 procent af amerikanerne støtter retten til abort i alle eller næsten alle tilfælde, mens et mindretal på 38 procent mener, at abort bør være ulovligt.

Og det er ikke alene demokrater og partiuafhængige vælgere, der kan blive motiveret til at stemme mod republikanere, hvis retten til abort pludselig hænger i en tynd tråd. Nogle republikanske kvindelige vælgere vil også være i tvivl om, hvorvidt de bør sætte kryds ud for Trump – ikke mindst, hvis de i forvejen finder hans stil og sprog frastødende.

De valgpolitiske motiver, der ligger til grund for præsident Trumps udvælgelse af dommer Barrett, er således ikke lette at gennemskue. Ikke alene risikerer en så konservativ kandidat at frastøde vælgere, som Trump har brug for at vinde i et tæt opløb mod Biden.

Trumps kandidat kan også give tre udsatte republikanske senatorer på genvalg i demokratiske delstater et forklaringsproblem. Hvis de under afstemningen i Senatet godkender Barrett, kan de af deres demokratiske udfordrere blive beskyldt for at støtte afskaffelsen af retten til abort. Det kan koste dem deres plads og republikanernes kontrol med Senatet.

Ifølge anonyme kilder i Det Hvide Hus, der har indviet amerikanske medier i den interne debat om udvælgelsen af en kandidat, bakkede en fløj op om det cubansk-amerikanske medlem af Floridas højesteret Barbara Lagoa. Lagoa kunne ifølge dem have hjulpet Trump med at vinde latinovælgere i Florida og den anden svingstat Arizona.

Men Trump og hans stabschef, Mark Meadows, skal have afvist tanken, fordi de ikke havde tillid til, at Lagoa er så konservativ, som hun angiver at være. Valget af Lagoa kunne have sået tvivl hos kristne evangeliske vælgere, der inderligt håber, at Højesteret vil afskaffe fri abort.

Skiftende alliancer

Det er som regel umuligt at forudsige, hvilken indflydelse udskiftningen af en dommer i Højesteret vil få på fremtidige kendelser. Til dagligt bliver de fleste sager afgjort med konsensus. Det er kun i kontroversielle spørgsmål, at splittelsen mellem den liberale og den konservative fløj træder frem i lyset.

Undervejs kan der opstå skiftende alliancer. Eksempelvis fungerede den konservative højesteretspræsident John Roberts indtil Ginsburgs død som en ’svingstemme’. I flere nylige sager dannede han et flertal med de fire liberale dommere, men den mulighed mister Roberts med Trumps indsættelse af en konservativ dommer som afløser for Ginsburg.

Det er ifølge jurister muligt, at Roberts i stedet vil stille sig i spidsen for den konservative fløj med henblik på at bruge sin position til at moderere deres kendelser. Hvis Roberts slutter sig til flertallet i en sag, bestemmer han nemlig, hvem der skal skrive kendelsen – og det kan han vælge selv at gøre i sager om eksempelvis abort, sygesikring, stemmerettigheder, klimalove og miljøregulering.

En ny mulig svingstemme mellem den liberale og konservative fløj kan herefter blive Brett Kavanaugh, som afløste den midtersøgende højesteretsdommer Anthony Kennedy i 2018.

Det er således ikke på forhånd givet, hvilken indflydelse indsættelsen af Amy Coney Barrett i Højesteret præcist vil få i sager, som ideologisk skiller vandene i USA.

Højesterets rolle i valget

Dersom Barrett bliver godkendt af Senatet inden præsident- og kongresvalget den 3. november, kan hun komme til at spille en overordentlig vigtig rolle, hvis Højesteret skal tage stilling til eventuelle uregelmæssigheder under afstemningen eller til for eksempel brevstemmers gyldighed.

Præsident Trump har åbenlyst anerkendt, at det er en vigtig grund til at få Senatet til at hastebehandle godkendelsen.

»Jeg tror, at valgresultatet vil ende i Højesteret,« sagde Trump for nylig. »Så det er bedre at få alle ni dommere på plads inden, fordi demokraterne planlægger at svindle sig til en sejr. Det ville ikke være godt i den situation at have fire dommere mod fire.«

I sidste weekend forklarede præsidenten endda under et vælgermøde i North Carolina, at »vi sætter vores lid til, at forbundsdomstolene vil hjælpe os med at erklære sejren på selve valgaftenen frem for at vente på, at brevstemmerne bliver optalt en eller to uger senere«.

Den holdning kan skade Højesterets anseelse i befolkningen, siger juraprofessor Richard Lazarus fra Harvard University til The Washington Post.

»Hvis det er Trumps primære begrundelse for at haste godkendelsen af dommer Barret igennem Senatet, bliver det endnu mere vanskeligt end tidligere for den amerikanske offentlighed at betragte Højesteret som en politisk neutral institution.«

Det måske mest opsigtsvækkende ved hastebehandlingen af dommer Barretts godkendelse er, at et klart flertal af de amerikanske vælgere er enige med demokraterne i, at Senatet bør vente indtil valget er overstået.

Ifølge en meningsmåling fra The Washington Post og ABC News er 57 procent imod, mens 38 procent støtter Trumps og republikanernes beslutning om at nægte vælgerne indflydelse på udvælgelsen af en efterfølger til Ginsburg. 90 procent af demokraterne, 61 procent af de partiuafhængige og 16 procent af republikanerne mener, at præsidenten og Senatet burde vente på valgresultatet.

Meget tyder endvidere på, at Biden og demokraterne vil høste en større politisk gevinst end Trump og republikanerne af Barretts afstandtagen til fri abort. I en meningsmåling søndag i The New York Times siger 56 procent af de udspurgte vælgere, at de vil være mindre tilbøjelige til at stemme på Trump, hvis der er udsigt til, at Barrett er med til at omstøde en kendelse fra 1973, der gør abort lovlig. Kun 24 procent siger, at det emne vil animere dem til at stemme på Trump.

Den anerkendte advokat og juraprofessor ved Georgetown University Neal Katyal, der arbejdede i Obamas justitsministerium, sagde i et interview lørdag med tv-kanalen MSNBC, at han er uenig med Amy Coney Barrett om mange ting.

Katyal indskærpede dog.

»Hun er absolut kvalificeret til stillingen. Men hendes kandidatur bør debatteres af Senatet i januar, efter at vælgerne har givet Senatet et nyt folkeligt mandat.«

Professor Katyal minder om, at udskiftningen af en liberal dommer med en konservativ dommer er en epokegørende begivenhed, der bør have opbakning i vælgerskaren.

»Det er værd at gøre opmærksom på,« tilføjer Katyal, »at den nuværende sammensætning af Højesteret ikke afspejler vælgerbefolkningens præferencer. 14 af de sidste 18 højesteretsdommere er udnævnt af republikanske præsidenter. Med Barrett bliver det 15 ud af 19«.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det kan vise sig at blive noget af et mareridt, såfremt Coney Barrett når at blive godkendt som højesteretsdommer :

"Barrett og hendes mand er medlem af en omdiskuteret stærkt konservativ katolsk gruppe kaldet People of Praise, der tidligere har været i søgelyset i medierne og som bl.a. tilsiger, at manden er “lederen” i en familie, og som tidligere har benævnt kvinder “handmaids”.

https://pov.international/hojesteret-trump-kvinde/

Mange kender nok til betegnelsen 'handmaids' fra Margaret Atwoods dystopiske roman om det patriarkalske terrorregime Gilead, der blev til TV-serien "A Handmaids Tale", for noget af inspirationen til romanen kommer fra denne religiøse katolske gruppe.

Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Rolf Andersen, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg er bange for, at borgerne får de politikere de fortjener. Problemet er os udenfor USA.

Hvis ellers demokraterne bevarer flertallet i Kongressen, vinder flertallet i Senatet, kan de udvide antallet af dommere i Højesteret. Hvis de tør og er modige.

USA er efterhånden en ren tegneserienation. Og vel i vid udstrækning til grin over det meste af verden.

@Eva, det er da en kvinde OG konservatisme er ikke altid et sygdomstegn.

Martin B. ser spøgelser og Trump kan ikke tilbagetrække udnævnelsen, hvis Barrett viser anden kulør end forventet, hvad hun nok vil vise sig at gøre, som vi kender fra politikernes valgtale og ageren efter valgdagen..

Eva Schwanenflügel

@ Niels Jakobs

Det er da fuldstændig ligegyldigt, om det er en kvinde, mand eller noget midt imellem, når Coney Barrett for det første forekommer kultagtig religiøs, og dernæst så stokkonservativ, at hun er imod sygeforsikring til alle dem, der mangler én.

Desuden tipper Højesteret til 6-3, hvor det før var 5-4, med konservativt fortegn.
Det kan meget vel gøre helvede hedt for mange i årtier fremover.
"Præsidenter forgår, Højesteret består", som det siges.

Men man kan naturligvis aldrig vide med Trump..
Til hans rallies er folk nu begyndt at råbe :
"TWELVE MORE YEARS, TWELVE MORE YEARS"..
Gad vide, hvor de mon har det fra - jeg spørger bare..?

Men man har da lov til at håbe, at Barrett vil vise sig at være tilhænger af præcedens, fx Roe vs. Wade.
Ellers synes jeg, det ser sort ud.