Baggrund
Læsetid: 8 min.

I Bulgarien protesteres der indædt, mens EU pænt kigger på og tre andre historier fra verden

Gadeprotesterne mod Bulgariens premierminister, Borissov, og landets korrupte elite fortsætter med ufortrøden kraft. Men for EU er Borissov en lidt for bekvem partner, lyder kritikken fra Sofia
Bulgarere i titusindvis er på gaden for at protestere. Mange mener, at de andre EU-lande vender det blinde øje til den omfattende korruption i EU's fattigeste land for at fastholde stabilieteten ved at have premierminister Borissov ved magten.

Bulgarere i titusindvis er på gaden for at protestere. Mange mener, at de andre EU-lande vender det blinde øje til den omfattende korruption i EU's fattigeste land for at fastholde stabilieteten ved at have premierminister Borissov ved magten.

Nikolay Doychinov

Udland
12. september 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • I Bulgarien protesteres der indædt, mens EU pænt kigger på

»Ostavka, ostavka« betyder »træd tilbage, træd tilbage« på bulgarsk. Det kampråb lyder for tiden dagligt i Sofias gader. Siden juli – og senest i torsdags – har titusinder af bulgarere med demonstrationer, teltlejre og vejspærringer krævet, at premierminister Bojko Borissov og den offentlige anklager, Ivan Gesjev, træder tilbage, og at der foretages et omfattende opgør med landets korrupte oligarki. En kamp, som demonstranterne har den bulgarske præsidents, Rumen Radev, opbakning til.

Med sine syv millioner indbyggere er Bulgarien ikke bare EU’s fattigste, men ifølge Transparency International også mest korrupte land. Retssystemet er politiseret, bestikkelse er hverdag selv i hospitals- og uddannelsessystemet, og der foregår omfattende svindel med EU-midler.

De nuværende bulgarske demonstrationer blev udløst, da den tidligere justitsminister Hristo Ivanov i juli prøvede at plante et bulgarsk flag på en strand ved Sortehavet nær oligarken Ahmed Dogans residens. Dogan er tidligere politiker i DPS, der som kongemagerparti i det bulgarske parlament har mediemoguler og ejendomsspekulanter i spidsen.

Ved Hristo Ivanovs aktion med flaget viste det sig, at Ahmed Dogan havde tiltusket sig den offentlige strand, som var det hans egen – og at han brugte statslige sikkerhedsstyrker som privat vagtværn: et symbol på, hvordan oligarkiet lever på det offentliges bekostning, mens en fjerdedel af bulgarerne lever under fattigdomsgrænsen.

I offentligheden tog protesterne for alvor fat, da præsident Radevs kontor blev ransaget, idet det blev set som et forsøg på at stække hans kritik af Borissov og på at hindre en generel undersøgelse af landets korrupte eliter.

Borissovs offentlige anseelse er ikke blevet bedre af en sag med en skjult optagelse, hvor han tilbyder politiske studehandler og kræver en oppositionspolitiker »brændt«. Eller et foto af Borissovs seng og natbord, hvor der ligger en pistol på natbordet, mens skuffen er fuld af eurosedler. Borissov hævder, at pengene må være photoshoppet ind, og han har anklaget præsident Radev for at have brugt droner til at fotografere ham og hans privatsfære. Det afviser Radev som ren fantasi.

EU’s vennetjenester

I modsætning til Ungarns Orbán og Polens Duda har Borissov i sine 11 år som bulgarsk premierminister aldrig været på kant med de vigtigste europæiske figurer som Angela Merkel eller Ursula von der Leyen. Tværtimod. Han ses som en pålidelig figur i omgangen med nabolandet Tyrkiet, og hans GERB-parti sidder i den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet sammen med blandt andet CDU/CSU.

Den tidligere bulgarske justitsminister og nuværende leder af antikorruptionspartiet Yes Bulgaria, Hristo Ivanov, går derfor hårdt i rette med både Bruxelles og Berlin.

»I Berlin laves den kyniske kalkule: en milliard mere eller mindre, who cares? Så længe du kan købe vennetjenester fra Borissov og holde ham stabil,« udtalte Hristo Ivanov i august til magasinet Politico. Dermed sælger Berlin og Bruxelles deres politiske troværdighed for ussel mammon, mener han.

»De kunne have opnået den samme grad af samarbejde uden at droppe deres principper og uden at demoralisere den bulgarske offentlighed.«

Ifølge magasinet Emerging Europe støtter 50-60 procent af bulgarerne protesterne. Det er derfor helt åbent, hvor længe Borissov, der er tidligere bodyguard for Bulgariens kommunistiske leder Todor Zhivkov, kan modstå presset.

Den bulgarske politolog og journalist Petar Tjolakov formoder, at Borissovs vil prøve at holde skansen frem til parlamentsvalget i marts 2021. Til det formål har Borissov tilbudt forfatningsændringer, som oppositionen afviser som rent kosmetiske.

»Han er som en kat med ni liv,« siger Petar Tjolakov til magasinet The World om Borissov, som er blevet væltet to gange siden 2009 og alligevel er genopstået.

»Jeg tror ikke, han har brugt alle ni liv endnu.«

  • Hverken en plan B eller C i Libanon

»Det er bare lort oven på lort«. Så fyndigt skildrer en tv-producer i Beirut sin egen og sit lands situation oven på eksplosionen 4. august i et Beirut-pakhus med 2700 ton ammoniaknitrat, der kostede mindst 90 mennesker livet, sårede 6000 og gjorde skønsmæssigt en kvart million hjemløse.

Tv-produceren slap relativt billigt med overfladiske skrammer efter indblæste ruder i sit kontor og er altså i god behold. Men ikke optimist: »Det værste er, at folk ikke længere kan se en fremtid. Vi kan ikke regne med en plan B, hvis plan A fejler, ej heller en plan C eller D – ja, hele alfabetet. Det ser virkelig sort ud.«

Eksplosionen markerede kulminationen på flere års økonomisk krise, udløst af sociale uroligheder i 2018 med demonstrationer mod korruption, der medførte ugers nedlukning af de libanesiske banker af frygt for kapitalflugt, men også resulterede i sammenbrud for den fastkurspolitik, der bandt liraen til dollaren. Årtiers budgetunderskud kunne ikke længere dækkes ind af centralbanken, der tillige var offer for de private bankers grådighed i inddrivelse af højt forrentede udlån til staten.

Ved udgangen af 2019 var de statslige udgifter fordelt med 50 procent til tilbagebetaling af lån, 20 procent til inddækning af tab ved kapitalflugt, 20 procent til den nødvendige sikkerhed – politi, militær og efterretningsvæsen – med kun de sidste ti procent til uddannelse, sundhed, infrastruktur og med det resultat, at liraen mistede 80 procent af kursværdien over for dollaren.

Ny premierminister

Den politiske elite vågnede med gødningseksplosionens kæmpebrag op til kortvarig dåd – regeringen gik af, og en ny premierminister blev udpeget: Mustafa Adib, hidtil ambassadør i Tyskland, og så ukendt, at adskillige politikere måtte google ham, før de stemte for hans udnævnelse.

Og dér står sagen så stille: Mustafa Adib har ikke kunnet udnævne sin egen regering uden godkendelse fra de tre hovedgrupperinger, shiaer, sunnier og kristne, der igen er opdelt i 17 interessegrupper hver især med egne dagsordener.

To opgaver trænger sig på: En omstrukturering af den libanesiske økonomi, der fordrer en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) og et tilbundsgående opgør med den strukturelle korruption, der blandt andet betyder, at den politiske elite kontrollerer det private bankvæsen.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron har som de kristnes beskytter besøgt Libanon to gange siden eksplosionen – anden gang med en fransk orden til den 85-årige sanger og kulturelle ikon Fairuz, der er populær i hele den arabiske verden.

Med sig i tasken havde Macron et program for en donorkonference i Paris i oktober med henblik på at få Libanons økonomi på fode. Nederst på invitationen og med små bogstaver står at læse, at den kun gælder, såfremt de sekteriske politikere får etableret en gyldig aftale med IMF om betingelserne for en genetablering af det samfund, der lige nu er i opløsning.

  • Löfven erkender sammenhæng mellem indvandring og kriminalitet i Sverige

Der er sket et radikalt skifte i den svenske statsminister Stefan Löfvens retorik om indvandringen i Sverige. Statsministeren sagde fra Rigsdagens talerstol under en partilederdebat torsdag, at omfattende migration i kombination med manglende integration øger risikoen for »de problemer, vi ser nu«. Löfven har ifølge svenske medier tidligere afvist forbindelse mellem indvandring og kriminalitet.

Til en efterfølgende pressekonference løftede Löfven sløret for, at regeringen fremadrettet vil have en mere restriktiv indvandrerpolitik.

Statsministerens udtalelser kommer efter, at hans regering er blevet kritiseret for at have sparet på arbejdsformidlingen og være handlingslammet over for den stigende kriminalitet i Sverige, der blandt andet har betydet massive problemer med for eksempel skuddrab, bombesprængninger og bandekriminalitet.

Interne stridigheder i regeringen

Löfvens intention om at stramme Sveriges integrationspolitik vil sandsynligvis opfattes som kontroversiel både i dele af hans eget parti, Socialdemokraterna, og i høj grad hos regeringspartneren Miljöpartiet, der er sin for deres lempelige indvandringspolitik, vurderer SVT i en analyse.

Integration har været et stridspunkt mellem de to partier siden regeringsdannelsen. Den socialdemokratiske leder af kommunalbestyrelsen i Eskilstuna, socialdemokraten Jimmy Jansson, har eksempelvis kaldt Miljöpartiets »generøse« integrationspolitik for »absurd« og »virkelighedsfjern« i et interview med avisen Expressen.

Eskilstuna er en by og kommune uden for Stockholm med massive problemer med arbejdsløshed, og over en fjerdedel af kommunens indbyggere er født uden for Sverige.

I et interview på SVT efter partilederdebatten bekendtgjorde Stefan Löfven, at en betænkning fra den såkaldte migrationskomiteen om indvandring og kriminalitet i Sverige, der bliver præsenteret i næste uge, vil blive sendt til høring i sin helhed.

Miljöpartiet har meddelt, at de er stærkt kritiske over for de fleste af forslagene i betænkningen, og har allerede nu krævet, at kun de forslag, de er enige i, må medtages i høringen næste uge.

Det betyder, at konflikten mellem de to regeringspartier intensiveres, og spørgsmålet om indvandringspolitikken kan gå hen og blive afgørende for de to regeringspartiers videre samarbejde, skriver SVT i sin analyse.

Sverige har oplevet en kraftig stigning af organiseret kriminalitet.

Löfven sagde blandt andet under debatten i Riksdagen, at »hvis vi har så stor en indvandring, at vi ikke kan integrere, så vil der være en øget risiko for de problemer, vi nu ser«.

  • Boris Johnsons storstilede plan, der skal knække COVID-19, koster 800 milliarder kroner

Hele den britiske befolkning skal ifølge en spritny plan, testes for COVID-19 ugentligt, ja, måske ligefrem dagligt. Maskiner, der giver umiddelbare svar på testen, skal opstilles ved togstationer inklusive Londons Underground, foran universiteter og store arbejdspladser. Er en person positiv, skal vedkommende selvisolere; er testen negativ giver resultatet den testede fri mulighed til at opholde sig i det offentlige rum uden at holde social afstand til andre.

Hvis Informations læsere synes dette lyder bekendt, så er det fordi Operation Moonshot bygger på ideer præsenteret her i avisen i foråret.

Teknologi, der endnu ikke findes

Som navnet Moonshot indikerer, så bygger den britiske regerings planer på teknologi, der endnu ikke er bredt tilgængelig. Der findes allerede godkendte sekrettests, der giver svar på 10-15 minutter, men slet ikke i det omfang Moonshot forudsætter.

Ifølge det lækkede dokument forventer man at kunne foretage to millioner tests dagligt før jul, og ti millioner tests dagligt (nok til at hele befolkningen bliver testet ugentligt) i begyndelsen af det nye år.

»Vi tror, at lynhurtige tests vil blive tilgængelige om kort tid, og helt afgørende så vil de være bredt anvendelige. Vi vil sikre massetests på et niveau, intet andet land har været i nærheden af – bogstaveligt talt millioner dagligt,« sagde Boris Johnson ved en præsentation onsdag aften.

Det lækkede dokument afslører, at Moonshot kan komme til at koste helt op mod 100 milliarder pund (cirka 800 milliarder kroner), hvilket er næsten lige så meget som hele sundhedssystemet koster årligt. Omvendt har Storbritannien brugt næsten dobbelt så meget på at bekæmpe COVID-19 allerede nu.

Skepsis blandt videnskabsfolk

Moonshot har siden lanceringen onsdag aften fyldt meget i britiske medier. Flere prominente videnskabsfolk forholder sig kritisk til projektet.

»Det er uklart, hvordan et så storstilet projekt skulle kunne virke, når man tager i betragtning, hvor store problemer vi har med testning allerede nu,« siger Chaand Nagpaul, formand for The Medical Association.

Men der er også videnskabsfolk, der er mere positivt stemt, og blandt andet tidligere premierminister Tony Blair har i ugevis talt varmt for behovet for kontinuerlig massetestning.

Den største bekymring er, om der er kapacitet til at gennemføre noget så højtsigtende midt i en krisetid med både COVID-19 og Brexit, samt om testene vil vise for mange falske positiver og dermed tvinge raske mennesker til at selvisolere unødigt.

Moonshot-projektet starter for alvor i Salford, et hårdt ramt område tæt ved Manchester senere denne måned, hvor lokalbefolkningen løbende skal massetestes.

 

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her