Læsetid: 9 min.

Dansk topdiplomat: »Vi står i en ny kold krig. Desto mere er vi tvunget til at forstå Kina«

Washington, Beijing, Berlin: Topdiplomat Friis Arne Petersen takker af efter 41 år i udenrigstjenesten. Vi er allerede i Kinas århundrede, mener han – uanset hvor meget Trump måtte slå om sig i et USA, der ikke forstår at bruge frugterne af globaliseringen
Friis Arne Petersen har i en halv menneskealder været med til at definere dansk udenrigspolitik, både som Direktør for Udenrigsministeriet og fra 2005 som dansk ambassadør i Washington, Beijing og Berlin. Nu stopper karrieren – og han er ikke just tryg ved udsigten til, at Donald Trump atter kan blive amerikansk præsident.

Friis Arne Petersen har i en halv menneskealder været med til at definere dansk udenrigspolitik, både som Direktør for Udenrigsministeriet og fra 2005 som dansk ambassadør i Washington, Beijing og Berlin. Nu stopper karrieren – og han er ikke just tryg ved udsigten til, at Donald Trump atter kan blive amerikansk præsident.

Hannes Jung

7. september 2020

»Vi er der allerede. Vi står ved begyndelsen af en ny slags ’kold krig’ mellem USA og Kina, der kun vil blive hårdere og koldere i de kommende årtier. Men klart – en Trump 2 vil forværre vores muligheder markant for at forme det 21. århundrede i en rationel, europæisk retning.«

Man kan være enig eller ej. Men der er vægt bag ordene. Denne smukke sensommerdag i berlinerparken Tiergarten kommer ordene fra Friis Arne Petersen. Han har tilbragt de sidste 15 år som dansk ambassadør i klodens tre formentlig vigtigste magtcentre set fra København: Washington, Beijing og Berlin. Han er samtidig manden, som i denne uge efter 41 år har taget afsked med en helt usædvanlig karriere som en af den danske udenrigstjenestes mest centrale figurer.

Med skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste, der få dage før overdragelsen tirsdag i sidste uge havde bragt hans efterfølger til fald, blev afskeden anderledes end tænkt. Også selv om Udenrigsministeriet efter en feberredning har fløjet Susanne Hyldelund ind til jobbet i stedet for Thomas Ahrenkiel, der blev fritaget fra tjeneste som følge af FE-sagen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Dan D. Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Søren Veje
  • Jane Jensen
  • David Zennaro
  • Anders Reinholdt
  • Viggo Okholm
  • Torben Lindegaard
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • John Scheibelein
  • Ete Forchhammer
  • Poul Anker Juul
Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Dan D. Jensen, Poul Erik Riis, Maj-Britt Kent Hansen, Søren Veje, Jane Jensen, David Zennaro, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Torben Lindegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, John Scheibelein, Ete Forchhammer og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Kina.
+300 millioner kinesere er overforbrugere, som danskerne er flest, en overforbrugende del af en anderledes markedsøkonomi, der skaber ekstrem rigdom til de få, voksende økonomisk ulighed samt de menneskeskabte klimaforandringer fra CO2 udledning, der stopper udviklingen for alle mennesker globalt, der samtidig i Kina fastholder de resterende over 1,1 milliard mennesker i fattigdom, uden mulighed for at flygte fra realiteterne.

Folkestyret i Danmark.
Borger i det danske folkestyre, har muligvis fortsat generelt en forventning om, at politikkerne ikke modarbejder befolkningen, hvilket der i klimaforskningen er samlet set entydig videnskablig dokumenteret evidens for, er en befolkning der leve på en løgn.

Generelt er folkevalgte politikere politisk dagligt virkende ved hemmeligholdelse af omfanget af den menneskeskabte klimakatastrofe og konsekvenserne af den nuværende politiske kurs for kortsigtede økonomiske gevinster, uden bæredygtig energi til den førte politik, en manglende fremtidig beskyttelse af borgerne, med katastrofale menneskelige konsekvenser, bevist dagligt forsøgt skjult for borgerne af politikkerne.

Kina kan i morgen vende skuden og lade alle 1,4 milliard mennesker, starte en bæredygtig fremtid.
Det ligger ikke lige kortene, at Kina stopper CO2 udledningen i morgen, men det burde muligvis danne stof til eftertanke.

Steen K Petersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Herligt interview.

Jeg indrømmer blankt altid at have været tilhænger af en aftale- og regelbaseret verdensorden - det Friis Arne Petersen refererer til som "Parisaftalen, WTO, FN-systemet, NATO og nedrustningsaftaler" - plus EU, hvis vi begrænser os til Europa; så det virker jo nok fremmende for begejstringen over artikelen !!

Søren Dahl, John Scheibelein og Morten Voss anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Kina producerede +6000 kulkraftværker i 2019. Japan og Indien er også godt med. Fru merkelig har meddelt fortsat udvinding af brunkul til foreløbigt 2035. Det er svært at være optimist, Dansk enegang vil blive ekstremt dyrt! Alle de fine tiltag internationalt lignier tom populisme, et er snak, noget andet er handling. Billige elektricitet er vejen frem, bare ikke baseret på fossil energi. Forskning og udvikling er det eneste håb vi har, gerne i Danmark.

Min fornemmelse er, at vi er ensidigt anti-kinesiske.
Vi har demokrati: folkestyre, men vi har også privatejet pengemagt.
Hvilken af de to magter, der er stærkest, er nok svært at blive klog på.
Hvad har Kina?
Et-parti-styret statsmagt, der styrer pengene?
Og som skal tilfredsstille folket?
Jeg ved det ikke!
Vi har alt for lidt sober almenviden om Kina, vil jeg mene.

Søren Dahl, Dan D. Jensen, kjeld hougaard, Flemming Berger, ingemaje lange, Anina Weber, Kjeld Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Arne Thomsen: helt enig. Kort: kinesere har de sidste 3000 å haft det man venligt kan kalde en holistisk samfundsmodel: Alt, undervisning, militær business skal integreret understøtte det staten = ”befolkningen” anser er ret for nationen, lykkes Staten ikke, bliver der revolution. Senest Mao, først for ca. 3000 år siden. Men – måske lige så vigtigt at få lidt selvindsigt. Her fra sidelinjen – p.t. i Asien – ser jeg udviklingen som afslutningen på en flere hundrede års verdens dominans af et ” et rationelt, europæisk” Vesten. ”At forme det 21. århundrede i en rationel, europæisk retning”, det forudsætter nok at de stammefolk som nu udvikler deres egne samfund baseret på deres egen identitet-kultur, udenfor den Nord-Atlantiske hvide mands kultursfære. Visionen forudsætter at de er rationelle, europæiske, eller vil/kan blive det. Det sidste de stammefolk jeg har truffet vil, det er at de – IGEN – skal blive fortalt af at våres samfundsform/kultur bør efterstræbes. Selv Danmarks glorværdige indsatser på slagmarken i kampen for friheden [til at være Europæiske rationel], synes ikke omvende Afghaner, eller Iraker. Vi må se hvordan det går nede i Afrika. Va’ med at finde i ny Shah i Iran? Med Piet Hein: ”mod gensidig agtelse higer vår sjæl, men det er så svært at lære det. Dels tror vi andre er lisom os selv, dels tror vi de burde være det”.