Læsetid: 4 min.

EU kræver obligatorisk solidaritet om flygtninge i Europa

Fem år efter flygtningekrisen er EU endelig klar med en plan for en fælles asylpolitik: en »pagt«. Den omfatter ikke tvungen omfordeling af asylsøgere medlemslandene imellem, lover Europa-Kommissionen. Men landene forpligtes til at udvise solidaritet, påpeger iagttagere
Efter at Moria-flygtningelejren på Lesbos udbrændte, er der i al hast blevet etableret en ny lejr til at huse flygtninge og migranter. De coronakarantæneramte er isoleret bag pigtråd.

Efter at Moria-flygtningelejren på Lesbos udbrændte, er der i al hast blevet etableret en ny lejr til at huse flygtninge og migranter. De coronakarantæneramte er isoleret bag pigtråd.

Nicolas Economou

24. september 2020

Det er fem år siden den herrens sommer, da hele Europa lærte at sige »Lampedusa« og »Wir Schaffen Das«. Da migranterne pludselig gik på motorvejene, mens Ungarns Victor Orban opførte et pigtrådshegn, og danskerne diskuterede smykkelov og venligboere.

Over 1,8 millioner mennesker krydsede grænsen til EU i 2015, mange af dem i gummibåde og til fods, og det forandrede europæisk politik. Det var »Europas 11. september«, som den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev har sagt, og lige siden har de 27 EU-lande ikke kunnet enes om en fælles flygtningepolitik. Nu gør de endelig et forsøg.

Onsdag middag stod to EU-kommissærer, svenske Ylva Johansson og græske Margaritis Schinas, bag hver sin talerpult i et vinduesløst lokale i Bruxelles og præsenterede EU’s længe ventede plan for en fælles flygtningepolitik.

»Pagten«, som de kalder den.

Det mest kontroversielle i Europa-Kommissionens nye plan er princippet om »obligatorisk solidaritet«.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Mads Greve Haaning
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikael Aktor
  • John Scheibelein
  • Torsten Jacobsen
Alvin Jensen, Mads Greve Haaning, Eva Schwanenflügel, Mikael Aktor, John Scheibelein og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Så den danske regering, tilsyneladende med bred opbakning fra både folketing og befolkning, insisterer på at sikre danske arbejdspladser og højest mulig økonomisk vækst, om nødvendigt i et afslag på det vedtagne løfte om at føre Danmark hurtigt nok frem mod en co2-neutral samfundsmodel.

Helt i tråd med - og i en forlængelse af - en så katastrofal, solipsistisk politik, vil selvsamme danske regering - igen utvivlsomt med opbakning fra et bredt flertal i både folketing og befolkning - stille sig mest muligt uden for selv tilløb til en solidarisk ordning, der har til formål at afbøde de værste konsekvenser - udmålt i menneskelig lidelse - af den førnævnte, katastrofalt egennyttige politik..

Således Dansken, anno 2020:

Et bøvet grin, klaphatten ned over øjnene...stiv pik og håret tilbage..

En rød-hvid abe!

Jeg græmmes!

Hanne Utoft, Alvin Jensen, Mads Greve Haaning, Pietro Cini, Poul Søren Kjærsgaard, Trond Meiring, Hans Larsen, Esben Lykke, Thomas Tanghus og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

En lille trøst Torsten: vi, det danske stammefolm - vi ved hvad der er bedst for alle andre stammefolk i hele verden!

Torsten:

Da jeg så filmen "Children of Men" (2006) (som vist bygger på en bog) tænkte jeg med det samme: "Det er de tilstande, vi er på vej mod".

14 år senere må jeg desværre erkende, at jeg havde ret dengang. Hvis ikke der sker noget radikalt, så er 2027 nok desværre ikke skudt 10 år forbi.

Margit Johansen

Nej, det er ikke en solidarisk ordning. Den tjener de stenrige menneskesmuglere og deres leverandører. Den forhindrer ikke drukning i Middelhavet, eller flygtningelejre. Det er mere af det samme. Problemet er den rettighed som alle har, når de betræder EU - jord uanset om de har særligt behov, nemlig at kunne søge asyl og trække processen ud og gentage den igen og igen. Det blokerer for en solidarisk løsning. Den solidariske løsning indebærer indsatser i nærområderne, der hvor katastroferne opstår. Ikke udsigtsløse asylansøgninger.

Finn Thøgersen, Vivi Grundtvig, Michael Hullevad, Erik Jakobsen, Bent Nørgaard, Else Marie Arevad, Jan Kauffmann, Jacob Nielsen, Michael Friis og Therese Hagen anbefalede denne kommentar

Tak for din flammeskrift, Thorsten! Den kan ikke slukkes af de forventelig mange, der nu om kap og på trods af klaphatten vil hælde vand ud af ørerne.

SOS Børneby i Danmark?
Hvorfor har vi egentlig ikke en SOS Børneby i Danmark? Vi mangler børn og unge i fremtiden, der tales om 'for lave fødselstal', mens Verden er fuld af forældreløse børn.
Det er dog for dumt ikke at sætte de to ting sammen og gøre noget for alle de børn. Herunder børnene lige nu fra Morialejren.
Så en SOS Børneby i Danmark, hvorfor ikke?

Gitte Loeyche, Ruth Sørensen, Bent Gregersen og Mads Greve Haaning anbefalede denne kommentar

Uledsagede børn? Så skal vi vist først definere begrebet børn, de billede og erfaringer der indtil nu er vist peger mere på unge mænd.
Desværre rækker den danske sociallovgivning nok ikke til at drage disse børns forældre til ansvar, for så uansvarlige handlinger som at sende sine børn til en uvis skæbne gennem ørkner, ukendte byer med ringe eller ingen beskyttelse for børnene, over åbent hav i usikre fartøjer med ringe eller redningsudstyr med deraf stor risiko for en frygtelig drukne død.
Gad vide hvem der har manglende hjerterum og økonomisk råd til at sende sine små poder af sted på en sådan færd?
Og igen er det vitterligt børn, som vi traditionelt aldersmæssigt betragter som børn, der her er tale om?

Finn Sørensen, Therese Hagen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Løsningen ligger lige for! Brutalt sagt den "australske model". Den kan se hjerteløs ud, men i følge folkeretten er man ikke forpligtet til at undergrave sit eget samfund. Kommissionens forslag vil kun øge migrationen og menneske smuglernes tegnebøger.

Finn Sørensen, Finn Thøgersen, Peter Hansen, Therese Hagen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

EU skal virkelig passe på at de ikke undergraver sig selv, lige netop dette her område kan gå hen og blive EU´s endeligt og opløsning.

Ikke løsninger og snak har vi haft rigelige af, gør nu noget der batter for det stopper hverken i dag ,eller i morgen, og presset bliver kun større. Migranter og asylansøgere skal som regel nummer et ikke lukkes ind i EU, det er den første, største forudsætning og præmis!

Når den så er opfyldt og vedtaget, så bør man kigge på sikkerede og ordnede lejre syd og øst for Middelhavet. De skal så betales og administreres af EU, og her gerne i et fællesskab/pagt, der skal være skole, politi, fritidsaktiviteter osv. Men målet må i sidste ende være hjemsendelse af dem der i realiteten blot er migranter.

Samtidigt må man presse lande der har samme kultur og religionsfælleskab til at tage disse asylansøgere. Der er store rige arabiske lande såsom Saudi Arabien. Kuwait, de forenede emirater, med flere, som bør tage alle asylansøgere der f.eks. kommer fra mellemøsten, det bør EU presse på for.

Hvis vores samfund, i tossegodhedens tjeneste, på sigt underminere eget samfund og dermed saver den "gren" over vi selv sidder på og gerne vil hjælpe med, så er vi ingen vegne kommer, vi har blot ødelagt de fyrtårne af samfund der førhen var velfungerende og inspirerede andre lande og folk efter deres eksempel.

Finn Sørensen, Finn Thøgersen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Den mest oplagte løsning ligger da forankret i to forhold:
1) EU arbejder stenhårdt på at stoppe neokolonialismen og den aggressive udenrigspolitik - og udfordrer amerikanernes imperiale krige og destabiliseringsaktiviteter.
2) EU investerer massivt i at støtte og genopbygge de lande/samfund, som er blevet bombet og ødelagt - og EU gør også dette via massive indsatser i FN.

Alle løsninger, som indebærer at den globale ulighed opretholdes - og at de vestlige aggressioner mod bl.a. mellemøstlige, arabiske, asiatiske og afrikanske stater fortsætter, vil ikke være løsninger, men plastre. Og det er jo ret let at se at de aktuelt foreslåede løsninger indebærer anvendelse af magt. Våbenmagt, økonomisk magt og kulturel krigsførsel. Ganske håbløst og defekt.

Poul Mikael Allarp, Lars Løfgren, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Er det ikke lidt utroligt at Danmark, en krigsforbrydernation som aktuelt deltager i navnligt økonomiske krige mod sårbare lande, kaldes bl.a. 'tossegod' af flere?! Danmark er en kynisk stat, som opportunistisk følger de aggressive, vestlige stormagter - og tager meget lidt ansvar for følgerne af vore katastrofale politikker.

Poul Mikael Allarp, Lars Løfgren, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Danmark er i kategori med Østrig, Polen og Ungarn.
Man kan håbe på en politisk proces, som med en passende trusselskulisse sætter kongeriget under pres og tvinger landet til at bistå sine partnere i EU.

@Jørgen Mathiasen

Ja hvis du ønsker at EU skal gå i opløsning og vi skal have et Danxit, så er det vejen!

Tvang og trusler overbeviser ikke landes befolkninger, og hvis du ikke har befolkningerne på din side, så taber du før eller siden, bare se på Hviderusland lige nu.

Jørgen Mathiasen

@Peter Hansen
Dine betragtninger har utvivlsomt noget for sig, men de hviler på en fejllæsning af min kommentar. Der stod »passende« foran trusselskulisse og meningen med det var, at man skulle få danskerne til at indse det uholdbare i deres egen position. Moralske overbevisninger er som bekendt stærkere end love.