Baggrund
Læsetid: 6 min.

Fire dræbte og flere skudsårede: Hvad betyder de voldelige sammenstød for Biden og Trump?

Siden Jacob Blake blev skudt syv gange i ryggen af en politimand i Kenosha, er protesterne blusset op igen i en ny, polariseret form med voldelige sammenstød mellem Trump-tilhængere og moddemonstranter. Alt imens falder opbakningen til Black Lives Matter, og urolighederne har udviklet sig til en afgørende politisk kampplads op til præsidentvalget. Vi giver et overblik
Hundredvis af Trump-tilhængere på vej til Portland lørdag, hvor det endte i voldsomme sammenstød med Black Lives Matter-demonstranter.

Hundredvis af Trump-tilhængere på vej til Portland lørdag, hvor det endte i voldsomme sammenstød med Black Lives Matter-demonstranter.

Mason Trinca

Udland
2. september 2020

Efter over en uge med voldelige protester i Kenosha, Wisconsin, meddelte præsident Donald Trump, at han tirsdag ville rejse til byen for at holde en tale ved en nedbrændt brugtvognsforhandler. Det Hvide Hus har kaldt Trumps visit til Kenosha »forenende«.

Guvernøren i Wisconsin bad ham ellers om at blive væk, og Trumps demokratiske modstander Joe Biden har anklaget præsidenten for at »blæse til flammerne af had og opsplitning af samfundet«.

Men efter sidste uges republikanske konvent står det klart, at diskussionen om optøjerne er en kamp, som Donald Trump har tænkt sig at slå hårdt ned på. Republikanerne går til valg på lov og orden, og Trump kommer til at gøre, hvad han kan for at få de resterende ni uger af valgkampen til at handle om utryghed, plyndring og vold i stedet for COVID-19 og den økonomiske krise.

Og her står den amerikanske vestkystby Portland, Oregon, som i månedsvis har været hærget af demonstrationer, centralt: Trump forsøger i hvert fald at fremstille Portland som en ultraliberal venstrefløjsby, som det meste af USA vil komme til at ligne, hvis Biden bliver præsident.

Men er det rigtigt, når Trump tegner et billede af et Amerika i flammer? Hvordan ser amerikanerne på Black Lives Matter-bevægelsen tre måneder efter politimordet på den sorte George Floyd? Og vil Donald Trump få held til at vende de seneste måneders dårlige meningsmålinger?

Information forsøger at give et overblik.

Hvordan eskalerede de nye protester? 

Søndag aften den 23. august spredte en video sig på internettet. Endnu en ung, sort mand – denne gang ved navn Jacob Blake – er blevet skudt af politiet. Det skete i den mindre by Kenosha, Wisconsin mellem Chicago og Milwaukee.

På videoen kan man se ham gå rundt om en grå varevogn for at sætte sig ind på førersædet. Han har flere politibetjente i hælene, og da han åbner bildøren, bliver han skudt syv gange i ryggen. Jacob Blake kommer på hospitalet og overlever, men Black Lives Matter-demonstrationer i både Kenosha og Portland eskalerer.

En uge efter de syv skud søndag den 30. august står en forsamling på cirka 1.000 mennesker foran retten i Kenosha og råber »syv kugler, syv dage«. Sent samme aften sætter demonstranter ild til skraldespande og lastbiler, og der bliver kastet ting efter politiet. Protesterne fortsætter mandag, og Trump-tilhængere kommer til byen, angiveligt med den hensigt at beskytte byen mod demonstranternes ildspåsættelser.

I mellemtiden er konflikten også ekskaleret i Portland. Tirsdag den 25. august vil den 17-årige Trump-tilhænger Kyle Rittenhouse – medlem af højrefløjsbevægelsen Patriot Prayer, der flere gange er tørnet sammen med den yderste venstrefløj i Portland – sammen med en gruppe bevæbnede ligesindede »beskytte« lokale forretninger. Rittenhouse dræber to personer og sårer en tredje med en semiautomatisk riffel foran en tankstation, som han og hans gruppe ville beskytte mod protesternes hærgen.

Trump har efterfølgende forsvaret Rittenhouse. Ifølge præsidenten blev Rittenhouse udsat for et voldeligt overgreb: »Han var i store problemer, han var måske blevet dræbt,« udtalte Trump mandag.

Lørdag den 29. august bliver endnu en dræbt i protesterne, der er spidset til, siden Jacob Blake blev skudt. Denne gang en Trump-tilhænger under et sammenstød med Black Lives Matter-demonstranter i Portland. Politiet mistænker ifølge regionalavisen The Oregonian en erklæret antifascist for drabet.

Der har nu været protester i Portland hver nat i over tre måneder, siden politiet dræbte George Floyd i Minneapolis.

Hvor udbredt er volden?

Man kan se Kyle Rittenhouse og Jacob Blake som personificeringer af de tiltagende sammenstød mellem Trump-tilhængere og antiracistiske moddemonstranter.

Efter at politiet skød Jacob Blake, er demonstranter også gået på gaden i andre amerikanske byer. Ud over at demonstrationerne fortsætter i Kenosha og Portland – demonstrationernes aktuelle epicentre – er der også demonstrationer i blandt andet New York, Denver og Minneapolis, skriver CNN. Disse demonstrationer rapporteres dog til at være overvejende fredelige.

Med urolighederne som følge af Jacob Blake-episoden sendte Trump nationalgarden ind i Kenosha, og fredag i sidste uge udtalte Trump, at det var lykkedes at nedkæmpe volden og optøjerne. 

Mindst 175 personer er blevet arresteret i Kenosha, siden Jacob Blake blev skudt. I Portland er der i hele august blevet arresteret 217 demonstranter, hvoraf cirka halvdelen er foretaget under de seneste optøjer. Ifølge Time Magazine har der været omkring 10.000 anholdelser over hele USA i kølvandet på drabet af George Floyd i Minneapolis den 25. maj.

Samme lørdag marcherede tusindvis af mennesker med Jacob Blakes familie i Kenosha. Det forløb fredeligt, og her taler Jacob Blakes far til forsamlingen.

Samme lørdag marcherede tusindvis af mennesker med Jacob Blakes familie i Kenosha. Det forløb fredeligt, og her taler Jacob Blakes far til forsamlingen.

Jim Vondruska

CBS meddeler, at de seneste dages demonstrationer i Kenosha har været fredelige bortset fra optøjerne lørdag aften. Tidligere lørdag marcherede ekempelvis tusind mennesker med Jacob Blakes familie, hvor deres primære budskab var, at de ville have fred. 

»Jeg er ikke ked af det. Jeg er vred. Og jeg er træt,« har Jacob Blakes søster udtalt.

Hvad siger Trump og Biden?

Jo mindre ord som ’COVID-19’, ’recession’ og ’økonomisk krise’ fylder i den amerikanske valgkamp, jo bedre går det for Donald Trump. Det lader til at være analysen i Trump-lejren, som med alle midler forsøger at få valget til at handle om lov og orden. De peger på de voldsomme tv-billeder af ild i gaderne og voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi som en forsmag på, hvad der venter i Joe Bidens Amerika.

»Ingen vil være trygge, hvis Trump taber,« sagde taler efter taler under sidste uges republikanske konvent.

Det er ikke en strategi uden risiko. Trump er trods alt præsident, og lykkes det at tegne et billede af USA i flammer, kan demokraterne hævde, at det sker på hans vagt.

»Præsidenten kan ikke stoppe den vold, han selv har brugt årevis på at anstifte,« sagde Joe Biden mandag i Pittsburgh.

Trump-lejren forsøger at placere ansvaret hos demokraterne ved at påpege et værdifællesskab mellem demonstranterne og partiet. I den fortælling er Biden blot en moderat galionsfigur for den radikale venstrefløj, som plyndrer i gaderne.

I weekenden erklærede Trumps stabschef Mark Meadows, at »der er fredeligt i Donald Trumps Amerika«. Demonstrationerne, volden og sammenstødene udspiller sig ikke de steder i landet, hvor flertallet støtter republikanerne, men i »demokratiske storbyer« med demokratiske borgmestre.

I Pittsburgh gjorde Joe Biden, hvad han kunne for at distancere sig fra de voldelige demonstrationer, der også var kommet hertil.

»Plyndring er ikke protest, optøjer er ikke protest, brandstiftelse er ikke protest. Det er lovløshed, og de ansvarlige bør retsforfølges,« sagde Biden, inden han henvendte sig direkte til publikum:

»Ligner jeg en radikal socialist med et blødt punkt for uromagere? Virkelig?«

Som den 78-årige mand stod der med slipset i windsorknude og stars and stripes-nål i knaphullet, var svaret umiddelbart nej, men det er ingen garanti for, at vælgerne vurderer, at han er bedre rustet til at bekæmpe dem.

Hvad mener amerikanerne?

Donald Trump har i hvert fald formået at rykke den offentlige debat om Black Lives Matter. I ugerne efter mordet på George Floyd handlede diskussionen først og fremmest om politivold og diskrimination. Millioner af amerikanere stiftede bekendtskab med begrebet strukturel racisme, og ideen om en fundamental politireform blev taget alvorligt langt ind i det politiske mainstream.

Black Lives Matter lignede en massebevægelse mod racisme. I begyndelsen af juni anslog de store analyseinstitutter, at mellem 15 og 26 millioner amerikanere havde været på gaden, og The New York Times kaldte det »den største bevægelse i USA’s historie«.

I takt med at demonstrationerne er blevet mindre, er der blevet fremsat radikale (og upopulære) krav om at defunde eller opløse politiet. Og som middelklassen er begyndt at blive hjemme, er opbakningen til Black Lives Matter tilsvarende faldet. To uger efter George Floyds død støttede 53 procent af amerikanerne Black Lives Matter ifølge online meningsmålingsinstitutet Civiqs, mens 28 procent var ’imod’. I dag er 49 procent ’for’ og 38 procent ’imod’.

I samme periode er Joe Bidens forspring på landsplan vokset fra mellem seks og syv procent til otte procent. Det viser vægtede målinger samlet af netmediet FiveThirtyEight. Man kan altså ikke nødvendigvis konkludere, at det går ud over Joe Biden og demokraterne, når opbakningen til Black Lives Matter daler.

Til gengæld nærmer de to præsidentkandidater sig hinanden i meningsmålingerne i flere af de afgørende svingstater, hvor Biden ellers har været førende. Ifølge blandt andre mediet The Hill frygter demokratiske valgstrateger, at volden i Kenosha og krav om at nedskære politiet vil gavne Trump i hans jagt på de eftertragtede, hvide forstadsvælgere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er faktisk på Trumps vagt, at vold og etniske uroligheder er øget. Det er muligt, det øger Trumps chancer for genvalg, men et genvalg af Trump er også en kraftig forøget risiko for flere opstande og endda en borgerkrigs lignende tilstand. Folk med farvet hud har styrke nok til at nægte at bøje nakken for hvide tåber.
Det er ikke Bill Clinton eller Obama, der er skyld i de nuværende optøjer. Det kan slet ikke være en kommende præsident.
Ansvaret hviler på den person, der ikke har magte den opgave, han har påtaget sig. Der er intet, der tyde på, at Trump har lært noget, der kan berige USA de næste 4 år, skulle han blive genvalgt.

Helene Karrebæk, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, June Beltoft, Torben Bruhn Andersen, Dorte Sørensen, Peter Beck-Lauritzen, Jørn Pedersen, Janus Agerbo og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Trumps USA minder efterhånden om staterne i Afrika etc., hvor valg udløser død og ødelæggelser. Demokratiske valg! Mere politi udløser mere vold mod befolkningen, det ligger i politiets selvforståelse! Flere våben; jamen våben er til for at blive brugt!
Håber ikke valget eskalerer til borgerkrigslignende tilstande, i Guds eget land! Nåhh, Trumps eget land!

Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Torben Bruhn Andersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det her er faktuelt forkert:

I mellemtiden er konflikten også ekskaleret i Portland. Tirsdag den 25. august vil den 17-årige Trump-tilhænger Kyle Rittenhouse – medlem af højrefløjsbevægelsen Patriot Prayer, der flere gange er tørnet sammen med den yderste venstrefløj i Portland – sammen med en gruppe bevæbnede ligesindede »beskytte« lokale forretninger. Rittenhouse dræber to personer og sårer en tredje med en semiautomatisk riffel foran en tankstation, som han og hans gruppe ville beskytte mod protesternes hærgen.

Mathias Sindberg sammenblander de to voldsepisoder i henholdsvis Kenosha, Wisconsin og Portland, Oregon. Kyle Rittenhouse dræbte to mennesker og sårede en tredje i Kenosha, og ikke i Portland, som Mathias Sindberg hævder. Desuden var det den dræbte i Portland, som tilhørte gruppen 'Patriotic Prayer', og ikke Kyle Rittenhouse.

Måske skal man som medie afstå fra at rapportere fra et særdeles betændt konfliktområde, hvis man end ikke evner at holde styr på helt basale fakta?

Finn Thøgersen, Eva Schwanenflügel, Ole jakob Dueholm Bech, Peter Beck-Lauritzen, Philip B. Johnsen, Torben Bruhn Andersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

If you don’t understand how people fall into poverty, you’re probably a sociopath.

“I don’t understand how the people in charge of us all don’t understand. If you are genuinely unable to apply your imagination and extend your empathy far enough – and you don’t have to do it all at once; little by little will suffice, but you must get there – then you are a sociopath, and we should all be protected from your actions. If you are in fact able and choose not to, then you’re something quite a lot worse.“
Citat Lucy Mangan.

Philip B. Johnsen

Fattigdom.
fattiggørelse er politisk beskyttet organiseret kriminalitet, plantage-kapitalisme og finanssektoren er politisk beskyttet organiseret kriminalitet, alle borgere globalt, bliver ofre for den stigende fattigdom i kølvandet på den samlede globale ikke bæredygtige økonomisk vækst.

Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar