Analyse
Læsetid: 7 min.

Højesteretdommer Ruth Bader Ginsburgs død kan påvirke præsidentvalget

Trump håber, at indsættelsen af en konservativ dommer og abortmodstander som afløser for Ruth Bader Ginsburg, en legendarisk forkæmper for kvinders og minoriteters rettigheder, vil trække flere kristne evangelister til stemmeurnerne. Men højesteretsdramaet kan også gavne demokraterne
I en udtalelse til et barnebarn nogle få dage før sin død opfordrede Ruth Bader Ginsburg Donald Trump og Senatet til at vente med at indsætte en efterfølger indtil efter dette års præsidentvalg. Men hendes ønske vil ikke blive opfyldt.

I en udtalelse til et barnebarn nogle få dage før sin død opfordrede Ruth Bader Ginsburg Donald Trump og Senatet til at vente med at indsætte en efterfølger indtil efter dette års præsidentvalg. Men hendes ønske vil ikke blive opfyldt.

Mandel Ngan

Udland
21. september 2020

Lige som slaget om præsidentposten i USA syntes at have fundet et stabilt leje med Joe Bidens fortsatte føring i meningsmålingerne efter de to partikonventer i august, fik Donald Trump fredag foræret en enestående mulighed for at motivere konservative vælgere til at gå i brechen for ham og en håndfuld republikanske senatorer, der risikerer ikke at blive genvalgt.

Den liberale højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død betyder, at Trump for tredje gang i sin første embedsperiode får mulighed for at udpege en konservativ dommer til Højesteret. Et svineheld for en præsident, der har brug for at opildne det republikanske partis største og mest indflydelsesrige vælgerblok, konservative kristne evangelister, til at stemme på ham.

Den amerikanske højesteret består af ni dommere, der udpeges for livstid af præsidenten med godkendelse af Senatet. Og udnævnelsen af en ny højesteretsdommer, der vil rykke balancen i en allerede temmelig konservativ højesteret skarpt mod højre, er en kærkommen gave til Trump, for hvem det endnu ikke er lykkedes at fremsætte en overbevisende begrundelse for valg til en anden periode.

Præsidenten har de seneste par måneder skiftevis præsenteret sig som lov- og orden-kandidat, der beskytter en vestlig civilisation under angreb fra venstreorienterede ekstremister, og senest som redningsmand for en økonomi, der kæmper for at holde hovedet oven vande under coronapandemien.

Men det kommende politiske drama i Senatet kan også ende med at blive en gevinst for den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden og hjælpe demokraterne med at generobre flertallet i Senatet fra republikanerne. Det tages for givet, at demokraterne vil bevare det flertal, de vandt i Repræsentanternes Hus i 2018.

Umiddelbart virker det sandsynligt, at vælgere, der frygter et ryk mod højre i Højesteret, vil være mere motiverede end konservative amerikanere til at stemme. Konservative dominerer nemlig allerede domstolen.

Især udsatte minoriteter som afroamerikanere, LGBT-personer og personer med handicap samt kvinder, hvis rettigheder i høj grad er afhængige af Højesterets tolkning af forfatningen, kan måske motiveres til at stemme på demokrater i et højere tal end i 2016.

»Under normale omstændigheder har højesteretsudnævnelser opildnet republikanere mere end demokrater. Det bliver lige omvendt i dette præsidentvalg, og det er Ruth Ginsburgs eftermæle,« skriver den erfarne demokratiske rådgiver Howard Wolfson i sit nyhedsbrev Daily Biscuit.

Kvindelig efterfølger

Hvis den spådom holder stik, og Joe Biden vinder valget, vil magten i Senatet efter alt at dømme også skifte. Det skyldes, at vælgere i en så ekstrem politisk polariseret atmosfære, som man må forvente i forbindelse med høringerne og afstemningen i Senatet om en højesteretsdommer, er tilbøjelige til at stemme på samme parti fra top til bund på stemmesedlen.

Udfaldet af det højspændte drama i Senatet afhænger altså også af, hvem præsident Trump udpeger til Ruth Bader Ginsburgs efterfølger. Den førende kandidat er ikke overraskende en kvinde – nemlig dommer Amy Coney Barrett, som Trump i 2017 udnævnte til medlem af en føderal appeldomstol. Barrett er katolik, mor til seks børn og kompromisløs modstander af abort.

I sager om rettigheder for arbejdere, indvandrere og indsatte i fængsler samt om våbenkontrol er hendes konservative kendelser gået sagsøgerne imod.

Men det er især hendes erklærede modstand mod en højesteretskendelse fra 1973 – Roe vs. Wade – som vil kunne fyre op under abortmodstandere i det republikanske vælgerkorps. Det formodes, at uagtet hvem Trump udpeger til Ruth Bader Ginsburg efterfølger, vil hans kandidat være en erklæret modstander af kendelsen fra 1973, der gjorde abort lovlig i USA.

De to andre medlemmer, Trump fik indsat i Højesteret i 2017 og 2018, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh, har ikke formelt taget afstand fra eller støttet Roe vs. Wade i deres karrierer som forbundsdommere. Ikke desto mindre er det muligt, at et konservativt flertal i en højesteret på seks mod tre liberale dommere vil omstøde eller undergrave amerikanske kvinders rettigheder til fri adgang til abort.

Efter Ginsburgs død er der tre liberale dommere tilbage i domstolen – Stephen Breyer, Elena Kagan og Sonia Sotomayo. Den konservative fløj råder over fire dommere – Gorsuch og Kavanaugh samt Samuel Alito og Clarence Thomas.

Efter Gorsuchs udnævnelse i 2017 er højesteretspræsident John Roberts blevet en udslagsgivende ’svingstemme’ i flere politisk kontroversielle sager, men indsættelsen af en konservativ dommer som efterfølger til Ginsburg vil neutralisere Roberts’ stilling som mægler mellem de to fløje.

Demokraternes mareridt

Udsigten til et hårdt ryk mod højre i Højesteret er et mareridt, demokrater og over halvdelen af vælgerne ifølge meningsmålingerne har frygtet siden Donald Trumps valgsejr i 2016.

Allerede inden præsidentvalget i 2016 blev højesteretsdommer Ginsburg opfordret til at træde tilbage og lade præsident Obama udpege en afløser. Hun fik konstateret kræft for første gang i 1999 og har siden haft flere tilbagefald. Men hun valgte at blive siddende.

I en udtalelse til et barnebarn få dage før sin død opfordrede Ginsburg Trump og Senatet til at vente med at indsætte en efterfølger til efter præsidentvalgetet.

Men hendes ønske vil ikke blive opfyldt, og demokraternes mareridt kan meget vel blive til virkelighed. Det til trods for, at Biden er favorit til at vinde, og at magten i Senatet måske vil skifte til demokraterne.

Præsident Trump bebudede lørdag, at han allerede i næste uge vil udpege en kandidat, og at det bliver en kvinde. Rent valgtaktisk er hensigten tydeligvis at tiltrække støtte fra hvide kvindelige vælgere, hvis opbakning til Trump ifølge nylige meningsmålinger er faldet siden 2016.

Men det uafklarede spørgsmål er, hvorvidt den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, kan samle et minimum på 50 ud af 53 republikanske senatorer til at stemme for Trumps kandidat til Højesteret. Ved uafgjort er vicepræsident Mike Pences stemme udslagsgivende.

Men det kan blive ekstraordinært svært for McConnell at hive den kanin op af hatten inden præsidentvalget 3. november.

Mindst tre moderate republikanske senatorer forventes at ville trække i bremsen og måske prøve at afværge en afstemning. Det drejer sig om Lisa Murkowski fra Alaska, Susan Collins fra Maine og Mitt Romney fra Utah. For at lykkes med det har de brug for hjælp fra en fjerde senator – måske Cory Gardner fra Colorado, som er på kanten til at tabe genvalg.

Senator Murkowski er tilhænger af fri abort og har tidligere i år erklæret, at hun vil modsætte sig en afstemning om en ny højesteretskandidat så tæt på et præsidentvalg. Collins, der også er aborttilhænger, har tidligere i år sagt, det ville være »unfair«.

Principløse republikanere 

Collins og Murkowski begrunder også deres modstand med, at republikanerne i 2016 afviste at holde en afstemning i Senatet om præsident Obamas højesteretskandidat, den moderate dommer Merrick Garland, som skulle afløse den afdøde konservative dommer Antonin Scalia.

Dengang fremførte flertalsleder McConnells som argument, at afstemningen burde udsættes indtil efter præsidentvalget, således at vælgerne kunne blive hørt i kraft af valget af en ny præsident og et nyt senat. Et argument, der aldrig før var blevet brugt.

Demokraterne følte, at republikanerne havde frarøvet Obama muligheden for at indsætte sin tredje dommer i Højesteret. De lovede, at hvis en lignende situation opstod i valgåret i 2020, ville de insistere på, at præsident Trumps kandidat ikke kom til afstemning.

Men fire år senere er McConnell vendt på en tallerken. Fredag bebudede han, at Senatet stik imod hans tidligere princip vil lade Trumps kandidat komme til afstemning trods det forestående præsidentvalg. Også formanden for Senatets retsudvalg, senator Lindsay Graham, støtter denne linje.

Graham lovede ellers i 2016 at være konsekvent og for eftertiden modsætte sig afstemninger om højesteretskandidater i valgår. Graham er på genvalg i South Carolina, hvor han risikerer at blive straffet af konservative vælgere, hvis han undslår sig en chance for at rykke Højesterets ideologiske observans til højre.

Tidspunktet for afstemningen kan meget vel blive udsat til perioden mellem valgdatoen 3. november og indsættelsen af en ny kongres 1. januar 2021, hvor republikanerne stadig vil have et flertal på 53. Den nye præsident indsættes først 20. januar.

Nogle iagttagere mener, at republikanerne – hvis de har mistet flertallet – måske vil være motiveret til at styrke deres eftermæle ved at godkende Trumps kandidat. Hvis det derimod lykkes for Trump og McConnell at få godkendt en kandidat inden valget, vil de konservative dommere have flertal på seks mod tre – hvis man fraregner højesteretspræsident John Roberts som konservativ dommer, bliver det fem mod fire dommere.

Det kan blive en fordel for Trump og republikanerne, fordi Højesteret i en situation med et mudret valgresultat får til opgave at tage stilling til, hvem der skal indsættes i Det Hvide Hus.

Demokratiske ledere i Senatet har ikke i sinde at tage et nederlag i højesteretsdramaet med sindsro. Lørdag lovede de, at det vil få omkostninger for republikanerne på et senere tidspunkt. En nævnt mulighed for et demokratisk styret senat vil være at udvide antallet af dommere i Højesteret, hvilket giver partiet mulighed for at skabe et liberalt flertal. Vedtagelsen af en sådan ændring vil imidlertid kræve afskaffelse af filibuster-reglen om et kvalificeret flertal på 60 ud af 100 stemmer – en kæmpe hurdle at forcere.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den tænkepause hvor senatorene og Trump & Biden gør op, hvad de skal mene om en hurtig udnævnelse af en højesteretsdommer vil blive brugt til at aflæse, hvad vil pengedonorene havde dem til? (Sgu ikke vælgerne.) Man skal ramme rigtigt her. Derfor er det vigtigste, at højesteretsdommeren altid vægter en virksomheds ret over forbrugere og arbejdstagere..og ja..vælgerne. Så vær sikker på at Trumps dommervalg er en sådan dame.

Mht. abort vil de fleste donorer i princippet være græsk-katolske, men det vil naturligvis være her man i den bredere del af befolkningen vil kunne mærke forskellen og den politiske konkurrence.

Torben K L Jensen

En potentiel bombe under det i forvejen skrøbelige demokrati i et delt USA - i de næste 40 år.
Og kineserne gnider sig i hænderne og siger - hvad sagde vi - demokrati duer ikke i krisetider kun i krig så vores socialisme med kinesisk ansigt har vist sin styrke netop nu.

Torben K L Jensen

For fanden da også og så lige nu hvor demokratiet skulle vise sin styrke - på alle områder. Øv.

P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Gitte Loeyche og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Med garanti at Republikanerne kører en dommer igennem, i de fire måneder Trump har tilbage på posten. Kampen om Højesteret er endegyldigt vundet, for de næste 30-40 år, af de ultra-konservative kræfter i USA. Dermed kan de godt vinke farvel til abort, våbenlovgivning og forsøge at minimere penges indflydelse i politik, i mindst et par generationer.

Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Torben K L Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Amy Cory Barret er ikke imod abort, se hendes udtalelse om dette emne her:

"Barrett considers herself an originalist. She is a constitutional scholar with expertise in statutory interpretation.[15] At a 2013 event reflecting on the 40th anniversary of Roe v. Wade, she described the decision—in Notre Dame Magazine's paraphrase—as "creating through judicial fiat a framework of abortion on demand".[53][54] She also remarked that it was "very unlikely" the court would overturn the core of Roe v. Wade: "The fundamental element, that the woman has a right to choose abortion, will probably stand. The controversy right now is about funding. It's a question of whether abortions will be publicly or privately funded."[55][56]"
kilde:

https://en.wikipedia.org/wiki/Amy_Coney_Barrett

Mht. til andre emner, så starter opslaget fra Wikipedia (om hende) sådan her:

"Amy Vivian Coney Barrett (born 1972)[1][2] is an American attorney and jurist serving as a United States Circuit Judge of the United States Court of Appeals for the Seventh Circuit. Barrett is the first and only woman to occupy an Indiana seat on the Seventh Circuit Court of Appeals. Described as an "originalist" and a "textualist", Barrett's judicial philosophy has been likened to that of her mentor and former boss, Antonin Scalia.[3] Barrett's scholarship focuses on originalism, statutory interpretation, and stare decisis.[4]"

Stare decisis handler om det her:

"A precedent is a principle or rule established in a previous legal case that is either binding on or persuasive for a court or other tribunal when deciding subsequent cases with similar issues or facts.[1][2][3] Common-law legal systems place great value on deciding cases according to consistent principled rules, so that similar facts will yield similar and predictable outcomes, and observance of precedent is the mechanism by which that goal is attained. The principle by which judges are bound to precedents is known as stare decisis (a Latin phrase with the literal meaning of "Let the decision stand"). Common-law precedent is a third kind of law, on equal footing with statutory law (that is, statutes and codes enacted by legislative bodies) and subordinate legislation (that is, regulations promulgated by executive branch agencies, in the form of delegated legislation (in UK parlance) or regulatory law (in US parlance))."
kilde:
https://en.wikipedia.org/wiki/Precedent

eller sagt på en anden måde:

ACB vil, i de fleste tilfælde, hvis hun bliver valgt, og godkendt af Senatet!, stå inde for de fleste af US Supreme Courts afgørelser, også den om, tror jeg, der i 2015, tillod homoseksuelle ægteskaber i alle 50 stater - af samme grund, som A. Scalia, stemte for at lovliggøre dette - det ville være diskrimerende overfor folk, hvis et par flyttede til en stat, hvor de ikke få fælles sygesikring - som de ville kunne have fået, havde de boet i en anden stat.

LÆg mærke til, at ACB også, som Gorsuch, er en textualist - det betyder, at hun mener, at hvad der står det står der - når den i lov står 'sex' og at det er forbudt at diskriminere 'on the basis of sex'
(som forøvrigt også er titlen på en film om nu afdøde R.B. Ginsburgs liv indtil cirka 1972/1975), så betyder det for hende, tænker jeg, som for Gorsuch i US Supreme Courts landmark decision i juni 2020, at det også er forbudt - for arbejdsgivere m.fl. ' at diskriminere homoseksuelle - fordi det, for hende, tænker jeg, som for Gorsuch handler om seksuel orientering ift. 'sex' - og at homoseksualitet er on the basis of sex - og derfor tænker jeg, mener hun?, at det skal og bør være forbudt at diskriminere homoseksuelle...

Og ACB er altså ikke så ultra-konservativ, at det gør noget.....

Ja, det her er virkelig trist og stærkt bekymrende og nu begynder jeg faktisk at hælde til at Trump rent faktisk vinder - igen :-(

Jørgen Mathiasen

Jeg undrer mig lidt over de korrespondenter, der fremstiller sagen som om, den kun kan være til fordel for Trump.
Til en start kunne man lytte til kommentarerne fra Niels Bjerre-Poulsen og Helle Rørdam i Deadline. Der er tale om et gevaldigt hykleri hos republikanerne, og man skulle måske, uanset at man ikke forventer nogetsomhelst fremskridtsorienteret fra de amerikanske vælgere, lige afvente og se, hvad siger til det.

Der er nu 2 republikanske senatorer, Lisa Murkowski fra Alaska og Susan Collins fra Maine, som har sagt, at de ikke vil deltage i blandingen af hykleri og magtfordrejning. Er der bare 1 republikaner mere af samme slags, er flertallet væk. Moralen hos republikanske politikere regner ingen for noget, men de er under pres ved valget til senatet og kan tabe flertallet på sagen. Det er den anden grund til at afvente det nærmere forløb.

Jørgen Mathiasen

Ugh, der skal 2 bortløbne til, for vicepræsidenten Pence kan også stemme.

Havde Ruth valgt at træde af som højesteretsdommer under Obama, hvor hun også var syg, havde Trump ikke haft muligheden, han har i dag. Det er et højt politisk spil.