Læsetid: 3 min.

Joe Biden-tweet sætter Boris Johnson i skæbnesvangert dilemma

USA's måske kommende præsident blander sig nu i Brexit-debatten og sender en klar og utvetydig besked, der samtidig sætter den britiske regering i en svær kattepine
Et tweet fra den amerikanske præsidentkandidat Joe Biden, hvor han skriver, at Storbritannien skal overholde internationale aftaler, sætter den britiske premierminister, Boris Johnson, i et svært dilemma.

Et tweet fra den amerikanske præsidentkandidat Joe Biden, hvor han skriver, at Storbritannien skal overholde internationale aftaler, sætter den britiske premierminister, Boris Johnson, i et svært dilemma.

Tim Ireland

18. september 2020

Lige siden forelæggelsen af det kontroversielle nye lovforslag om det »britiske indre marked« (som skal sikre fri bevægelighed for handel mellem England, Skotland og Nordirland efter Brexit) ramte avisernes forsider sidste uge, har der raset en stormfuld debat om konsekvenserne af lovforslaget. For en ikke uvæsentlig del af forslaget omhandler Nordirland og vil medføre, at briterne bryder den bindende internationale aftale, som Boris Johnson underskrev i januar.

Hele fem tidligere premierministre, heraf tre konservative, har fordømt det nye politiske tiltag; adskillige fra Boris Johnsons inderkreds har sagt op, og EU-Kommissionens formand har truet med, at medmindre briterne trækker lovforslaget tilbage senest ved udgangen af denne måned, kan forhandlingerne være ovre.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen brugte sågar onsdag et citat fra Margaret Thatcher – nærmest en profet i britiske konservative kredse – til at vise, hvor galt afmarcheret Johnson & Co. er.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Eric Philipp
  • Olaf Tehrani
  • Mads Greve Haaning
  • Jesper Eskelund
  • Gert Romme
  • Bent Gregersen
  • Torben Lindegaard
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Eric Philipp, Olaf Tehrani, Mads Greve Haaning, Jesper Eskelund, Gert Romme, Bent Gregersen, Torben Lindegaard, Thomas Tanghus og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

For EU bliver resultatet præcis det samme.

Med kloret kød, ukontrollerede DNA-fødemidler og alle andre forhold i det nye Storbritannien må der nødvendigvis være en grænse - enten mellem Storbritannien og Nordirland eller mellem Nordirland og den Irske Republik. Alt andet er totalt urealistisk.

Af hensyn til den skrøbelige fred i den nordlige del af Irland, er grænsen mellem Storbritannien og Nordirland ønskelig - også fra EU´s side.

Men så er det jo ganske underligt, at det faktisk er de engelsk-orienterede unionister i Nordirland, der absolut ikke vil acceptere nogen grænse mellem Storbritannien og Nordirland, og derved trækker Terry-partiets villige pauseklovn rundt i manegen.

I øvrigt vil de samme unionister heller ikke have grænse mellem Nordirland og Den Irske Republik, ligesom de ikke kan komme ud af EU hurtigt nok.
de Enten

Det er nok urealistisk at forestille sig at amerikanerne ikke indblander sig i britisk politik, men det ville nu være noget mere relevant om Biden påbegyndte en selvkritisk proces iht. de amerikanske forbrydelser i Mellemøsten, Asien, Syd- og Mellemamerika etc. Måske særlig de aktuelle aggressioner mod Venezuela, Syrien og Iran ... selvom der naturligvis også er voldsomt behov i Yemen, Irak, Afghanistan, Nicaragua, Columbia og andre steder. Og så er der naturligvis hele angrebet på resterne af en uafhængig/fri presse, personificeret ved den kafka'ske proces mod Julian Assange.

Lad Biden vise at han kan være dén hæderlige statsmand, han - med rette - bebrejder Trump for ikke at (ville/kunne) være.

Trond Meiring, Randi Christiansen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Hanne:

Hvis Biden var en hæderlig statsmand, havde han ikke en kinamands chance for at blive præsident i USA.

Trond Meiring, Bruger 263730 og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det er nok urealistisk at forestille sig at amerikanerne ikke indblander sig i britisk politik... ?

Rækkefølgen er meget kort sagt, at den britiske get Brexit done regering har anmeldt, at den ønsker en ny handelsaftale med USA (og ikke omvendt). Desuden er der indgået en fredsaftale på den irske ø, som USA er garant for, og det kan man vist ikke kalde for meget andet end en britisk invitation / anmodning om hjælp.

Det er bare en blandt flere karakteristika ved Brexit-regeringen, at den ikke kunne regne ud, at irsk-amerikanerne ville reagere på udsigten til en britisk bortløben fra fredsaftalen. Samme regering kan prise sig lykkelig over, at de fleste har glemt, hvad britiske ministre har sagt om udmeldelsen i de sidste fire år. Der er ikke en eneste melding om noget væsentligt, som har ramt, til gengæld er listen af fejltagelser lang, men endnu mere opsigtvækkende er det, at et flertal af de britiske vælgere ikke mener, at det går over stregen.

Johnson er en politisk svindler - det blev senest bevist med Irland-protokollen, og nu er han så gået i gang med at bryde internationale aftaler. Det vil EU antagelig gøre kort proces med.

I søgefeltet skrev jeg Julian Assange og så dukkede denne artikel op der ikke nævner ham med et ord.

For har Information egentlig tænkt sig tænkt sig at dække Assange sagen. Hvad er avisens holdning?

"A journalist due to testify at Julian Assange's extradition hearing makes a very pertinent point. This is the biggest attack on press freedom in our lifetimes. Why are UK editors not demanding to be heard at the Old Bailey? Where are they? Where is the Guardian?"

Og hvor er Information?

Jonathan Cook (Journalist covering Israel-Palestine, and self-appointed media critic. A winner of the Martha Gellhorn Special Prize for Journalism) som har denne vinkel på historien.

"From the outset, the work of Assange and Wikileaks threatened to disrupt the cosy relationship between the media elite and the political elite. Assange threw down a gauntlet to journalists, especially those in the liberal parts of the media, who present themselves as fearless muckrakers and watchdogs on power.

Unlike the corporate media, Wikileaks doesn’t depend on access to those in power for its revelations, or on the subsidies of billionaires, or on income from corporate advertisers. Wikileaks receives secret documents direct from whistleblowers, giving the public an unvarnished, unmediated perspective on what the powerful are doing – and what they want us to think they are doing.

Wikileaks has allowed us to see raw, naked power before it puts on a suit and tie, slicks back its hair and conceals the knife.

But as much as this has been an empowering development for the general public, it is at best a very mixed blessing for the corporate media."

"On the one hand, Assange needed the manpower and expertise provided by big-hitting newspapers like the New York Times, the Guardian and Der Spiegel to help Wikileaks sift through vast trove to find important, hidden disclosures. He also needed the mass audiences those papers could secure for the revelations, as well as those outlets’ ability to set the news agenda in other media.

Liberal media, on the other hand, needed to court Assange and Wikileaks to avoid being left behind in the media war for big, Pulitzer Prize-winning stories, for audience share and for revenues. Each worried that, were it not to do a deal with Wikileaks, a rival would publish those world-shattering exclusives instead and erode its market share."

"For a brief while, this mutual dependency just about worked. But only for a short time. In truth, the liberal corporate media is far from committed to a model of unmediated, whole-truth journalism. The Wikileaks model undermined the corporate media’s relationship to the power establishment and threatened its access. It introduced a tension and division between the functions of the political elite and the media elite."

https://braveneweurope.com/jonathan-cook-the-us-is-using-the-guardian-to...

Er I på Information solidariske med Assange og fri journalistik eller er i bare magthavernes skødehund?

For interesserede er der høringsopdateringer om sagen her:
https://assangedefense.org/live-blog/

Ja både Trumph og BoJo skider på internationale traktater og aftaler. Det er den nye trend i politik. Det er ikke overraskende. Det er heller ikke sikkert at Trump har tænkt sig at afgive magten sådan uden videre selv hvis han taber. Nye tider og derfor har vi også mere end nogensinde brug for personer som Assange, Snowdon og andre whistleblowers.