Læsetid: 6 min.

Nu kommer EU’s store migrationsplan. Men hvorfor har Europa så svært ved at blive enige?

Siden flygtningekrisen i 2015 har landene i Europa forsøgt at lave et fælles migrationssystem. Det er gået galt. Onsdag kommer EU-Kommissionen så endelig med sin forsinkede plan for fremtidens politik. Men hvorfor er det så svært at blive enige?
Onsdag kommer EU med et forslag til en migrationspagt. Formålet er at afgøre, hvordan landene skal håndtere de flygtninge og migranter, der kommer til EU.

Onsdag kommer EU med et forslag til en migrationspagt. Formålet er at afgøre, hvordan landene skal håndtere de flygtninge og migranter, der kommer til EU.

Bulent Kilic

22. september 2020

Nu går det løs. Efter mange forsinkelser og endnu flere møder er den svenske EU-kommissær for migration, Ylva Johansson, nu endelig klar til at fremlægge sin store plan for fremtidens europæiske »asyl- og migrationspagt«, som det hedder. Det sker onsdag.

Længe har det stået klart, at Europas nuværende migrationssystem ikke fungerer. Alligevel har det været nærmest umuligt at blive enige om en ny model. Og også denne gang er mange skeptiske.

Men hvorfor er det så svært for Europa at blive enige om et nyt migrationssystem?

Lad os tage den forfra: Hvad er der galt med det migrationssystem, Europa har i dag?

Det kommer an på, hvem man spørger. Italienerne, spanierne og grækerne ville sige, at problemet er, at de andre lande ikke vil dele byrden med dem. De modtager jo stort set alle migranterne. De har store lejre som Moria på Lesbos.

Andre – blandt andet den danske regering – ville nok sige, at systemet er uretfærdigt, fordi man kun kan ansøge om asyl ved at betræde europæisk jord.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
Claus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skal have stoppet al migration til Europa, med undtagelse af reelle flygtninge, som skal have midlertidigt ophold i der første sikre land. Og disse skal aldrig, som i aldrig, kunne kvalificere sig til et statsborgerskab.

Naturligvis skal vi også give opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab, til folk der kommer her mec et anerkendelsesværdigt formål, som for at arbejde, studere, søge arbejde el. lign.

Migration til Europa bliver den europæiske civilisations undergang.

Kim Houmøller, Erik Jakobsen, Morten Simonsen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Måske er flygtninge- og migrationsfænomener i vor samtids skala ganske enkelt for udfordrende for EU's kunstigt forenede klassesamfund? Samtidig er det vel værd at bemærke at toneangivende EU-kræfter står bag/kontraherer negativt med hovedparten af de konflikter og krige, som har udløst større flygtningestrømme i vor nær fortid og samtid, så hvad med at man starter med handels-, udenrigs- og energipolitikkerne? Det er nærmest rystende at overvære hvordan lap sættes på lap i de førte politikkers gabende huller, som på deres side bare bliver større og større.

Ole Arne Sejersen, Jens Flø, Trond Meiring og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Jacob Nielsen
Et klassisk såkaldt ”knee-jerk reaction”.
Der er ikke noget der hedder en "europæisk civilisation".
"There is no culture that is both general throughout Europe and unique to Europe. So we cannot speak of a ‘European civilization’ in the same sense as in phrases such as ‘Chinese civilization’ or ‘Jewish civilization’ or ‘French civilization’."

Der skal en fælles og rationel EU Asyl og migrations-politik på bordet, hvor hensynet er EU's langsigtede overlevelse i en mere turbulent verden, med stigende flygtningepres.
Sandheden er at nærområderne, ikke Europa, tager langt de fleste flygtninge. Disse lande (f.eks. Jordan, Libanon og til dels Tyrkiet) er hårdt presset eller værre, er ved at bukke under for det pres som disse flygtningestrømme forårsager. Så lad os bevæge os væk fra den fortælling om at Europa er truet, når det i virkeligheden er nærområdet der er det. Bryder nærområderne sammen, så kan man jo selv gætte sig frem til hvad der sker, nemlig flere flygtninge.

Som jeg ser det findes løsningen ikke i, hvem der tager flest flygtninge eller hvordan, det er ren symptombehandling. I stedet skal vi gå til roden af problemet, som er krige (lokale og udefrakommende), manglende friheder (diktaturer) samt knappe ressourcer og muligheder i regionerne tæt på Europa.
Europa er nødt til at stå på egne ben, og med det menes der, at have en selvstændig politik, der varetager de europæiske befolkningers langsigtede interesser. EU SKAL derfor være en stor stærk blok, der kan fri sig fra USA's imperialistiske planer, og endeløse krige. Det er ikke USA der betaler prisen for disse krige i form af ustabilitet og flygtningepres, men Europa.
Europa bør derfor sætte alle sejl ind på at stabilisere MENA regionen, og tage USA's plads der. Og dette skal gøres i god tro og med fuld involvering (Marshall-hjælp, politisk og finansiel ekspertise/styring mv.).
Europa er også nødt til at lægge fortiden bag sig, og se MENA som en partner og ikke en fjende. Korstogene er så vidt jeg ved et overstået kapitel, men det er ikke alle lande i Europa der åbenbart har forstået dette endnu. Man er også nødt til at nå til den erkendelse, at del og hersk politikken ført i området, har været en katastrofe. En fortsættelse af denne politik og yderligere fragmentering af MENA, vil være en langsigtet trussel for området og dermed Europa.

Europa er derfor nødt til at samarbejde med et centralt land som Tyrkiet, og øge Tyrkiets indflydelse i MENA på bekostning af Israel og Golfstaterne. Disse er og vil være en årsag til konflikter og krig de næste mange år, da de følger en stærk anti-demokratisk dagsorden for regionen. UAE, Saudi og Israel, godt hjulpet af USA og enkelte europæiske lande, har gjort alt for at slå det arabiske forår ned samt gen-installere militærdiktaturer i området. En plan der unægtelig vil skabe flere krige samt flere flygtninge i fremtid.

Der skal en stærk regional og central spiller på banen, og umiddelbart er Tyrkiet den eneste kandidat så vidt jeg kan se, der kan varetage sådan en opgave. Dette skal gøres indtil der opbygges stærke statsinstitutioner i de respektive lande, og man kan overveje om der skal skabes en økonomisk og politisk blok a la EU for regionen der er mere eller mindre integreret med den Europæiske blok, (f.eks. til dels fælles lovgivning, standarder samt infrastruktur projekter mv.) altså en tæt partner frem for en modstander. Europa kan dermed opretholde en streng migrationspolitik, og mindske det pres der kommer som resultatet af konflikter klos op af dennes ydre grænser. Man kan vinde på investeringer i området, og et stabilt MENA er lige med et stabilt Europa.
For at mindske krige og flygtningepres, må konflikterne i området derfor bringes til ophør, der skal massive investeringer til disse lande, så der kan skabes arbejde og en værdig fremtid for regionens befolkninger herunder de unge som lider voldsomt og lokkes til grupper som IS mv. Kun sådan kan man forhindre folk i at forsøge at flygte/migrere til hvad de betragter som en bedre fremtid et andet sted.

@Jacob Nielsen
Et klassisk såkaldt ”knee-jerk reaction”.
Der er ikke noget der hedder en "europæisk civilisation".
"There is no culture that is both general throughout Europe and unique to Europe. So we cannot speak of a ‘European civilization’ in the same sense as in phrases such as ‘Chinese civilization’ or ‘Jewish civilization’ or ‘French civilization’."

Der skal en fælles og rationel EU Asyl og migrations-politik på bordet, hvor hensynet er EU's langsigtede overlevelse i en mere turbulent verden, med stigende flygtningepres.
Sandheden er at nærområderne, ikke Europa, tager langt de fleste flygtninge. Disse lande (f.eks. Jordan, Libanon og til dels Tyrkiet) er hårdt presset eller værre, er ved at bukke under for det pres som disse flygtningestrømme forårsager. Så lad os bevæge os væk fra den fortælling om at Europa er truet, når det i virkeligheden er nærområdet der er det. Bryder nærområderne sammen, så kan man jo selv gætte sig frem til hvad der sker, nemlig flere flygtninge.

Som jeg ser det findes løsningen ikke i, hvem der tager flest flygtninge eller hvordan, det er ren symptombehandling. I stedet skal vi gå til roden af problemet, som er krige (lokale og udefrakommende), manglende friheder (diktaturer) samt knappe ressourcer og muligheder i regionerne tæt på Europa.
Europa er nødt til at stå på egne ben, og med det menes der, at have en selvstændig politik, der varetager de europæiske befolkningers langsigtede interesser. EU SKAL derfor være en stor stærk blok, der kan fri sig fra USA's imperialistiske planer, og endeløse krige. Det er ikke USA der betaler prisen for disse krige i form af ustabilitet og flygtningepres, men Europa.
Europa bør derfor sætte alle sejl ind på at stabilisere MENA regionen, og tage USA's plads der. Og dette skal gøres i god tro og med fuld involvering (Marshall-hjælp, politisk og finansiel ekspertise/styring mv.).
Europa er også nødt til at lægge fortiden bag sig, og se MENA som en partner og ikke en fjende. Korstogene er så vidt jeg ved et overstået kapitel, men det er ikke alle lande i Europa der åbenbart har forstået dette endnu. Man er også nødt til at nå til den erkendelse, at del og hersk politikken ført i området, har været en katastrofe. En fortsættelse af denne politik og yderligere fragmentering af MENA, vil være en langsigtet trussel for området og dermed Europa.

Europa er derfor nødt til at samarbejde med et centralt land som Tyrkiet, og øge Tyrkiets indflydelse i MENA på bekostning af Israel og Golfstaterne. Disse er og vil være en årsag til konflikter og krig de næste mange år, da de følger en stærk anti-demokratisk dagsorden for regionen. UAE, Saudi og Israel, godt hjulpet af USA og enkelte europæiske lande, har gjort alt for at slå det arabiske forår ned samt gen-installere militærdiktaturer i området. En plan der unægtelig vil skabe flere krige samt flere flygtninge i fremtid.

Der skal en stærk regional og central spiller på banen, og umiddelbart er Tyrkiet den eneste kandidat så vidt jeg kan se, der kan varetage sådan en opgave. Dette skal gøres indtil der opbygges stærke statsinstitutioner i de respektive lande, og man kan overveje om der skal skabes en økonomisk og politisk blok a la EU for regionen der er mere eller mindre integreret med den Europæiske blok, (f.eks. til dels fælles lovgivning, standarder samt infrastruktur projekter mv.) altså en tæt partner frem for en modstander. Europa kan dermed opretholde en streng migrationspolitik, og mindske det pres der kommer som resultatet af konflikter klos op af dennes ydre grænser. Man kan vinde på investeringer i området, og et stabilt MENA er lige med et stabilt Europa.
For at mindske krige og flygtningepres, må konflikterne i området derfor bringes til ophør, der skal massive investeringer til disse lande, så der kan skabes arbejde og en værdig fremtid for regionens befolkninger herunder de unge som lider voldsomt og lokkes til grupper som IS mv. Kun sådan kan man forhindre folk i at forsøge at flygte/migrere til hvad de betragter som en bedre fremtid et andet sted.