Interview
Læsetid: 9 min.

Merkel-regeringens rådgiver i kamp for klimaet: Liberalismen er blevet syg, så vi må tænke verden på ny

Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis vi tænker vores sociale liv, økonomi og vækst i helt nye baner, mener Merkel-regeringens klimarådgiver Maja Göpel. Klimaprojektet er radikalt, men det er menneskets evne til at omstille sig også
Udland
21. september 2020
Coronakrisen har vist os, at den økonomiske kreativitet faktisk er rigtig stor, når det gælder, siger Maja Göpel.

Coronakrisen har vist os, at den økonomiske kreativitet faktisk er rigtig stor, når det gælder, siger Maja Göpel.

Hannes Jung

Hvad sker der, hvis en etableret forsker og regeringsrådgiver gør opmærksom på, at vi ikke kan skabe en grøn omstilling og leve op til vores klimamål uden markante sociale og især økonomiske omstillinger, der sætter ressourcer frem for vækst i centrum? Hvis hun åbent siger, at vi lever i en perverteret udgave af liberalismen, der ikke bringer os tættere på, men længere fra målet om et CO2-neutralt og bæredygtigt samfund om bare 30 år?

»Reaktionen er desværre ofte: Klimaaktivist! Økodiktator! Socialist!« siger Maja Göpel med et suk.

På bordet mellem os ligger hendes bog At tænke verden på ny, der har været på bestsellerlisterne i Tyskland siden marts, samt et helsidesinterview fra Frankfurter Allgemeine Zeitung, der bærer overskriften »Ønsker De et økodiktatur, fru Göpel?«

»Den er en af Europas mest ansete aviser. Alligevel behandles de vigtigste spørgsmål i vores samtid, nemlig klima og økologi, langt under lavmålet,« siger Maja Göpel.

»Flere medier prøver at miskreditere min videnskabelige legitimitet ved at kalde mig klimaaktivist. Aktivisme er vigtigt, men jeg leder tilfældigvis et videnskabeligt regeringsorgan og ikke et aktivistisk forbund.«

Faktisk er Maja Göpel en af de fremmeste forskere i den europæiske omstillingsdebat, der har fået nyt liv, efter at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har skruet op for klimaambitionerne fra 40 til 55 procents reduktion i 2030 i forhold til 1990. Samtidig er den tyske økonomi- og energiminister Peter Altmaier gået i offensiven for at gøre Tyskland til frontfigur med et udspil om en at skabe en »alliance mellem samfund, økonomi og stat for klimaneutralitet og velstand«.

Det huer åbenlyst Maja Göpel, der ved siden af sit professorat rådgiver Merkels regering som generalsekretær i Forbundsregeringens Videnskabelige Råd for Globale Miljøforandringer (WBGU). Fra 2021 skal hun desuden være forskningschef på det stort anlagte The New Institute i Hamborg, der skal forske i skæringspunktet mellem økologi, økonomi og demokrati.

Denne aften har jeg dog bedt hende slippe de politiske og diplomatiske tøjler og tage de videnskabelige, analytiske og kritiske briller på, som gennemsyrer hendes bog.

»Miskrediteringen er sigende: Enhver form for business as usual skal man ikke forsvare, mens grøn omstilling kaldes aktivistisk og ideologisk. Det er blank fornægtelse af klimaproblemets omfang,« siger Maja Göpel.

»Det skøre er jo, at målene er nedfældede. Vi har menneskerettigheder. Vi har globale bæredygtighedsmål. Vi har en næsten global klimaaftale. Og når så videnskabsfolk siger: Fint, sådan kommer vi omtrent derhen, det kræver de og de ændringer og afkald, og det giver de og de gevinster – så sværtes vi til som socialister eller grønne tosser. Men jeg tror på, at den her fortælling vil vende hurtigere, end pessimisterne drømmer om. Der er efterhånden en bred masse i befolkningen, der forstår rækkevidden af de forandringer, der står foran os.«

Maja Göpel

  • Født 1976
  • Professor i politologi ved Leuphana Universitetet Lüneburg
  • Generalsekretær i den tyske regerings Videnskabelige råd for globale miljøforandringer (WBGU)
  • Medlem af Club of Rome, World Future Council, Scientists for Future mm.
  • Fra 2021 leder af The New Institute i Hamborg
  • Aktuel med bogen ’Unsere Welt neu denken’ (Ullstein Verlag)

Sociale tippingpoints

Meget passende til lejligheden sidder vi i museumscafeen i Berlins nye fremtidsmuseum Futurium, hvor Maja Göpel netop har været med til at åbne en festival om bioøkonomi med titlen »Ud af den fossile økonomi«. Futurium-museet viser selvfølgelig ikke, hvordan fremtiden bliver. Det viser derimod en masse mulige fremtider inden for alt fra byggeri over biomedicin til mobilitet på en økologisk presset planet.

At udstillingen ikke skejer ud i science fiction-fantasier, men i høj grad stiller spørgsmål ved, hvordan vi mon vil leve og forestille os lykken i fremtiden, falder i Maja Göpels smag. Det samme gør Futuriums hovedanliggende: at få os til at droppe fatalismen og selv forme vores fremtid.

»Intellektuelt er der stadig en vis lammelse,« siger Maja Göpel og nævner toneangivende tyske samtidsfortolkere som sociologerne Armin Nassehi og Andreas Reckwitz.

»Med deres stive systemteoretiske briller kigger de ud over samfundet og siger: Nej, desværre, der er for mange strukturelle hindringer, en så stor omstilling kan ikke lade sig gøre. Men de mangler i mine øjne hele det evolutionære perspektiv og hele læringsperspektivet. Hvor er subjektet i deres pessimistiske fortælling? De smider den frihed væk, som de med deres liberale blik ellers lovpriser,« siger Maja Göpel.

»Jeg er derimod overbevist om, at tipping points også findes i sociale varianter. At vinduer kan åbne sig for stærke forandringer. Jeg tror, at den grønne omstillings tippingpoint er den dag, hvor flertallet forstår, at vi skal have nye parametre for vækst. Vejen derhen vil indeholde hårde debatter, men hvis rammebetingelserne ændres politisk og forklares ordentligt, så skal vi borgere nok finde ud af at leve med dem.«

Perverteret liberalisme

At vinduer kan åbne sig, har coronakrisen vist, også selv om mange kommentatorer i disse måneder har travlt med at pille glansen af forårets utopiske forestillinger, mener Maja Göpel.

»Undersøgelser viser, at folk er med på store forandringer som bilfri byer, hvis flertallet står bag det, og der findes holdbare praktiske løsninger. Det har vi også lært af corona: Hvis alle gør det, så kan jeg også. Vi har pludselig set, hvor samarbejdsvillige de brede masser i de europæiske og globale samfund faktisk er, også selv om det har en høj pris,« siger Maja Göpel.

»Samtidig har corona vist os, at vi selv er natur, og at vi tvunget til at gøre vores ressource- og værdiskabelseskæder mere cirkulære og resiliente (modstandsdygtig, red.). Og krisen har vist os, at den økonomiske kreativitet faktisk er rigtig stor, når det gælder.«

Også i hendes bog At tænke verden på ny står det økonomiske i forgrunden – fra Adam Smiths urliberalisme til Kate Raworths doughnutøkonomi. Maja Göpel tegner her et billede af en liberal samfundsmodel, der er så meget ude af ligevægt, at staten og markedet ikke længere kan spille deres komplementære roller: Jo mere globaliseringen, finanskapitalismen og digitaliseringen skrider fremad, desto sværere er det at regulere markedet, og desto mere skrider hele forudsætningen om, at ejendom forpligter, og at investeringer og vækst også skal have sociale mål for øje.

»Vi lever jo med en perverteret liberalisme, når vores økonomi ikke længere handler om at forsyne os med goder, men om vækst og profit i sig selv. Vi roder rundt i begreberne vækst og velstand, i mål og midler,« siger Maja Göpel.

Et af hendes vigtigste mål er derfor at blive ved med at påpege, at vores økonomiske vækstlogik er ideologisk befængt, mens den ressourcemæssige logik egentlig er det neutrale udgangspunkt. Det medfører også, at vi må definere konkurrenceevne på en ny måde, der inkluderer de sociale og miljømæssige omkostninger, som vi ellers behændigt fedter af på andre eller på fremtidige generationer.

»Allerede Adam Smith vidste, at markedet kun fungerer, hvis alle har nogenlunde ens forudsætninger og kvantiteter til rådighed. Eller mere moderne sagt: hvis der er en vis ressourceretfærdighed. Men det har de fleste af nutidens liberale desværre fortrængt. I stedet bedriver de klientelpolitik.«

Kagen skæres

En af de metodiske veje ud af system- og klimakrisen ser Maja Göpel i den såkaldte »socialøkologisk-tekniske transformationsansats«, der tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvilke systemiske sammenhænge er der, og hvilket formål skal processen have?

Med eksemplet bæredygtighed i fødevaresystemet som afsæt tager Maja Göpel en hurtig tankeudflugt. Den starter med kritik af EU’s landbrugsstøtte, der opfordrer til stadig større arealer med stadig mere udbytte. Næste punkt er udbyttet, der kun måles i mængden af afgrøder og ikke i opbygning af humus eller CO2-lagring i jorden. Herfra går tanketråden videre til de øgede priser på fødevarer, hvis alt produceres økologisk – og derfra til, hvorfor vi i dag bruger en stadig mindre andel af vores indkomst på noget så basalt som mad, mens huslejen sluger stadig mere, uden at det har økologiske årsager som energirenovering.

Efter et par minutter ender Maja Göpels tankeflugt ved det sociale spørgsmål, hvor en højere mindsteløn og måske endda en betingelsesløs basisindkomst kan være nødvendige komponenter for et bæredygtigt fødevaresystem – ved siden af en reform af landbrugsstøtten, højere miljøskatter og en tæmning af finanskapitalen, der driver både jord- og ejendomspriser i vejret.

»Selvfølgelig handler det om at forstå de regenerative cyklusser bedre, hvis vi skal skabe et bæredygtigt landbrug. Men helt overordnet kan vores økologiske problemer ikke løses, hvis vi ikke tør tage fat på de sociale og økonomiske,« siger Maja Göpel.

»Når vi bliver flere mennesker på kloden, og kagen ikke vokser tilsvarende, må vi fordele den bedre.«

Neofeudalisme og BNP-vrøvl

Stikordet kage får os begge til at skæve sultent over på maden, der stilles frem på cafébordene.

»Med stadig større arealer samlet på stadig færre hænder er landbruget et synligt eksempel på, hvordan der er opstået en ny feudalisme i vores ejendomsforhold,« fortsætter Maja Göpel ufortrødent.

»Eller tag Amazon, der er ved at indtage en monopollignende status i store dele af detailhandlen. Amazon er en effektiv skatteunddrager og en tvivlsom arbejdsgiver, og Amazon destruerer enorme mængder returvarer og frasorterede varer.«

– Men hvordan vil du vælte den logik? Økonomisk er Amazon en udpræget vindermodel i digitaliseringen ...

»Nej, det er en parasitær model.«

– Ok, så en parasitær vindermodel …

»Jamen, det ligger da i menneskehænder at lave spillereglerne. Vi må kæmpe mod den her systemiske apati, også i forhold til digitaliseringen. Vi må vende den om og spørge: Har vi råd til, at de øverste ti procent sidder på to tredjedele af formuerne og skaber et økonomisk system uden økologisk og socialt ansvar?«

Til det spørgsmål hører i Maja Göpels ører også, at vi siger farvel til bruttonationalproduktet (BNP) som målestok for velstand. For det første kan BNP regnes både op og ned, for det andet viser BNP kun, om der er røget flere penge over disken i år i forhold til sidste år.

»Om pengene er brugt på grønne teknologier, på at rydde op efter miljøkatastrofer, eller om stigningen i BNP beror på, at stadig mere omsorgsarbejde gøres til lønarbejde, er jo ligegyldigt for BNP som indikator,« siger Maja Göpel.

»Det er på tide i stedet at måle vores velstand mere eksplicit og se på, hvilke incitamenter og investeringer, der kan sænke vores miljøforbrug. Det kræver, at vi i langt højere grad prissætter vores miljøforbrug – det burde være økonomiens ypperste mål: opbygger vi naturkapital, eller nedbryder vi naturkapital?«

Hannes Jung

En ny fortælling

Selv indvendinger på vegne af industrien kan ikke tæmme Maja Göpels trodsige optimisme.

»Jeg hører fra så mange virksomhedsledere, at de ønsker en stærk CO2-skat, der tvinger hele markedet i en grønnere retning,« lyder hendes indledende svar.

»Og jeg hører fra så mange virksomhedsledere og landmænd, ja, selv fra bilindustrien, at vi har en brutalt stærk lobby, der holder fast i forældede strukturer. Vores ingeniører har allerede glimrende klimaløsninger i skuffen, men så sidder de nede i regnskabsafdelingen og siger: æh, stop lige en halv, på bundlinjen giver det altså mere mening at få nogle flere SUV’s ud over rampen.«

Det er i Maja Göpels øjne »destruktivt og demoraliserende« i et samfund med en tiltagende klimakrise foran sig.

»Spørgsmålet er, om medarbejderne vil finde sig i det i længden. De ved også godt, at markedet ikke fikser en omstilling af det her omfang. Det kræver klare politiske rammebetingelser, som også kan sikre, at innovationen ikke drives så meget af hurtige finansgevinster og øget købekraft som af mere langsigtede strategier.«

For at vi nogensinde kommer så langt, skal vi blive meget bedre til at rette fokus mod, hvor meget verden vil ændre sig – også til det bedre.

»De gamle industrier sidder desværre stadig på pengene og lobbyindflydelsen. Og medierne har et sygeligt fokus på problemerne og taberne. Det fodrer desværre populisterne. Hvorfor ikke fokusere på de nye vindere, på alle de gode historier, på heltene i omstillingen? Vi kommer på mange punkter til at have mindre og opgive privilegier. Men se da også på alt det, der kan vokse, når vi holder op med at overforbruge og ødelægge vores planet: vores økosystemer, vores sundhed og resiliens, vores sociale forhold.«

Mens Maja Göpel har snakket, er det blevet mørkt udenfor. De andre er for længst begyndt at spise, og hun får stadig større øjne, hver gang hun kigger over på den ostetallerken, der står og venter på hende. Alligevel er hun så optaget af emnet, at hun ikke er til at stoppe.

– Jeg skal nok lade være med at kalde dig aktivist. Men regeringsrådgiver og dog revolutionær …

»Det er ikke revolutionært. Det er radikal instrumentalisme. Målene er radikale,« siger Maja Göpel.

»Det er jo et radikalt andet sted, vi skal hen inden 2030 og 2050. Du ved godt, at det er om 10 og 30 år, ikke?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"May the Force be with her" !

ingemaje lange, Lillian Larsen, Arne Skov, Torben Bruhn Andersen, Jan Nielsen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Brian Nocis Jensen, Erling C Havn, Jens Ole Mortensen, Arne Albatros Olsen, Anders Graae, Gitte Loeyche, Hans Larsen, Søs Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Storslået!
Mere af den slags sund fornuft.
Mindre main-stream BS.

Lillian Larsen, Arne Skov, Susanne Kaspersen, Susan Wiinblad, Steffen Gliese, Erling C Havn, John Hansen, Jens Ole Mortensen, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Søs Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen, Freddie Vindberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Og det kan kun gå for langsomt.

Arne Skov, Jacob Johansen, Steffen Gliese, Erling C Havn, Jens Ole Mortensen, Rolf Andersen, Søs Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Greta Thunberg har sagt det helt klart:
“The climate and ecological crisis cannot be solved within today’s political and economic systems,” “That isn’t an opinion. That’s a fact.”

Arne Skov, Jan Nielsen, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Jacob Johansen, Steffen Gliese, Søren Cramer Nielsen, Steen Bahnsen, Jens Ole Mortensen, Jeppe Lindholm, Trond Meiring, Anders Graae, Jes Enevoldsen, Kim Paulsen, Hans Larsen, Søs Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ok, Greta Thunberg! Men glem ikke lobbyisterne!
Eller at fremhæve personer som denne Maja Göpel!

Lillian Larsen, Arne Skov, jørgen djørup, Jacob Johansen, Jens Ole Mortensen, Steffen Gliese, Gert Romme, Rolf Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Og her i landet mener klimaministeren, at folk der insisterer på overholdelse af de klimamål, regeringen selv har fastsat, er rabiate.

Kan vi ikke få udskiftet Dan Jørgensen, gerne med Maja Göpel?

Lillian Larsen, Arne Skov, Torben Bruhn Andersen, jørgen djørup, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Rune Stilling, Flemming Berger, Steffen Gliese, Søren Cramer Nielsen, Gert Romme, Steen Bahnsen, John Hansen, Jens Ole Mortensen, Søs Jensen, Inge ambrosius, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Det er tankevækkende, at Maja Göpels synspunkter bliver udlagt som radikal ekstremisme.

Specielt når vi står i en situation hvor fortsat, ureguleret, vækst udgør en eksistentiel trussel for milliarder af mennesker.

Så spørgsmålet må være hvem der er ekstremister?

Lillian Larsen, Randi Christiansen, Arne Skov, Torben Bruhn Andersen, Jan Nielsen, jørgen djørup, Tina Peirano, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Jacob Johansen, Steffen Gliese, Søren Cramer Nielsen, jens christian jacobsen, Brian Nocis Jensen, Steen Bahnsen, Christian Mondrup, Erling C Havn, John Hansen, Jens Ole Mortensen, Jeppe Lindholm, Søs Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring, Torsten Jacobsen, Anders Graae, Gitte Loeyche og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Flere håbefulde toner:

Get to Net-Zero by Mid-Century? Even Some Global Oil and Gas Giants Think it Can Be Done
https://insideclimatenews.org/news/17092020/net-zero-climate-change-repo...

rapporten her:
https://www.energy-transitions.org/wp-content/uploads/2020/09/Making-Mis...

"Det er tankevækkende, at Maja Göpels synspunkter bliver udlagt som radikal ekstremisme."

Og det er så desvære netop derfor kloden er endt der, hvor den er på vej hen nu. Den borgerlige ordenlighed vandt, med en umoralsk kapitalisme som brækjern, over menneskelig empati, anstændigehed og moral.

Og ikke nok med det. Den borgerlige ordenlighed forhindre, at udviklingen kan stoppes.

Lillian Larsen, Arne Skov, Egon Stich, Michael Waterstradt, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Steen Bahnsen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Jeppe Lindholm - helt enig, men vil du venligst sætte citationstegn omkring "ordentlighed"? For hvad vil det egenligt sige? Hvis der var ordentlighed (uden citationstegn), ville vi ikke befinde os i den nuværende situation. Bemærk at ordentlighed (uden citationstegn) ikke kan gøre brug af "en umoralsk kapitalisme som brækjern" - det er i modstrid med hinanden. Måden vi bruger ordene på er vigtige, når der skal kommunikeres mere præcist...men altså, helt enig! :)

Lillian Larsen, Jan Fritsbøger, Flemming Berger, Jeppe Lindholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ok så "ordenlighed"

Hver gang jeg tænker på ordet "ordenlighed" ser jeg en jule opstemt Søren Pape Poulsen iklædt nissehue foran mig.

Ved ikke hvorfor ;-)

Lillian Larsen, Susanne Kaspersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Jeg er der hvor jeg ville ønske at jeg ikke følte mig nødsaget til at holde med venstrefløjen når jeg læser meningsmålinger, men at der var liberale i folketinget, som ikke er det jeg kalder neoliberale. Jeg har også kaldt det en perverteret udgave af liberalisme.
De store firmaer har en polstring i den finansielle sektor, konkurrencen gør det svært for mindre firmaer at starte op eller overleve. De store har kreditværdighed. Men under coronakrisen så vi at selv store firma med polstring i aktier , måtte ydes hjælp for at holde firmaer kørende og ikke at skulle fyre ansatte. Så under krisen var deres kreditværdighed ikke meget bevendt. De kunne, åbenbart, ikke bede investeringsselskaber og banker om at flytte deres aktieformuer over på almindelige konti , så de dermed kunne finansiere deres firmaer. Nu har aktiemarkedet rettet sig op, men pengene fosser ud af statskasserne. Så historien om at at når det går godt for den finansielle sektor, så bliver vi alle rigere .- Er skudt ned.
Man kunne godt få det indtryk at Jeff Bezos er et dumt svin , ud fra det man hører om Amazons behandling af ansatte, men Amazon og Jeff Bezos er nu ikke min kæphest. Men man kunne regulere på en måde så firmaer til enhver en tid kan få deres finansielle polstring udbetalt på en almindelig opsparingskonto eller i kontanter, hvis de ønsker det.
Jeg skal ikke kunne sige det. Jeg har ikke den faglige viden på det område. Måske er der andre måder at regulere det på. Jeg tror at det vil give den finansielle verden mere kontakt til de reelle værdier. Og det vil måske også komme mindre iværksættere til gode , da det måske stækker banker i at kunne vurdere hvem som er kreditværdige eller ikke.

Jeg tror ikke jeg har læst en artikel, her på information, hvor jeg har været mere enig, som jeg er her med Maja Göpel.
Så der er måske håb endnu for at jeg vil opleve at kunne stemme liberalt.
Det værste ved liberalismen i Danmark er at vi har en offentlig sektor og et arbejdsløshedssystem, som føre tankerne hen på østeuropæiske lande under Sovjet. Men nu er det fuldstændigt i kapitalismens tjeneste. Og mennesker er reduceret til kroner og ører og produktionskvæg. Spar mig for den, at Danmark har verdens bedste velfærdssystem osv. Jeg betragter det kun som udokumenterede påstande , som hvis de bliver sagt ofte nok bliver til endegyldige sandheder, der ender diskussionen. Jeg ser, kun, dette trend som negativt for samfundet. Jeg har set skyggesiderne.

Randi Christiansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Undskyld, men jeg kan altså ikke dy mig.

For ikke så lang tid siden skrev jeg en kommentar om, hvor stolt den daværende redaktør af Information var af sine læsere i 2001:

Tænk, Informations læsere var ”i særklasse når det gælder politisk interesse, uddannelse og kulturforbrug.” Og bladets læsere er også ”årvågne forbrugere”, og ”Informations læsere er dem, der er mest optaget af debatten om miljøspørgsmål og forurening.”

Og til slut kommer trumfen: ”For at det ikke skal være løgn, så rejses der også usædvanlig meget. Der rejses på skiferie så andre avisers læsere sakker agterud, og når det gælder kultur- og storbyferier og individuelle rejser gentager mønsteret sig.”

Det må føles skønt at have ledestjerner, som kan vise os vejen til den rigtige mening om klodens frelse i tider, hvor der tales om, at ”fortsat, ureguleret, vækst udgør en eksistentiel trussel for milliarder af mennesker”, ”en umoralsk kapitalisme som brækjern”, ”den borgerlige ordenlighed” og ”en jule opstemt Søren Pape Poulsen iklædt nissehue”.

Hvordan skulle vi dog kunne klare os uden nogle til at lede os på den rette vej?

@Svend Jespersen
Point for sarkasmen, men det ville være mere interessant, hvis du krøb ud af dit skjul og rent faktisk forholdt dig til substansen.

Svend Jespersen

@René Arestrup.
Jeg skjuler mig ikke. Jeg er imod uhæmmet vækst, jeg er imod smid-alt-gammelt-ud- mentaliteten, jeg er imod nogles udskiftning af mobilen, bare fordi der er kommet en nyere model, jeg kører i en 16 år gammel bil, jeg er imod udskiftnng af køkkener efter hvert 10 år, jeg er imod IT-firmaers ”indbyggede” forældelse af hard- og software efter få år, og jeg tror på, at jo flere mennesker, der fødes, jo flere resourcer vil der blive brug for.

Jeg kunne nævne adskillige andre, men mit indlæg går på de mennesker, som ukritisk godkender nye woke synspunkter i en grad, så skiftet over blot tyve år kan vende 180 grader.

Adskillige mennesker er blevet tillagt følgende ord i forskellige versioner: ”Follow the man who seeks the truth; run from the man who has found it.” De ord har altid været min ledetråd, selv før jeg første gang hørte dem :-)

@Svend Jespersen
Der er sgu ikke meget woke over IPPC's rapporter om den globale opvarmning.

Du skulle prøve at læse lidt op på det; Det er forstemmende læsning.

Svend Jespersen

@René Arestrup.

Øhh, jeg tror ikke, jeg noget sted har skrevet noget som helst om IPPC's rapporter, eller om jeg stoler på dem eller ej.

@Svend Jespersen
'...men mit indlæg går på de mennesker, som ukritisk godkender nye woke synspunkter i en grad, så skiftet over blot tyve år kan vende 180 grader.'

Hvilke woke-synspunkter er det så du taler om?

Svend Jespersen

@René Arestrup.

Det er f.eks. at Informations læsere i 2001 bliver rost for at være mønstermodeller, fordi de rejser mere end andre måske knapt så vidende, veluddannede og sikkert højreorienterede mennesker, og at Information nok ikke i dag ville prise dem på samme måde for deres rejsevaner.

Og mig bekendt sagde IPPC nogenlunde det samme i 2001 som i dag.

Svend Jespersen

Rettelse til 21. september, 2020 - 22:24.

IPPC skulle selvfølgelig være IPCC, og det gælder nok for os begge to :-)

@Svend Jespersen
Tjae, sådan er det vel med al erkendelse; Den tager tid...

Randi Christiansen

Fornuften sejrer altid - til sidst. Spørgsmålet er, hvordan til sidst ser ud ...

Svend Jespersen

@Randi Christiansen.

Du har ramt essensen lige i øjet :-)

Rolf Czeskleba-Dupont

Historisk vigtigt at vide om den tyske regerings Videnskabelige råd for globale miljøforandringer (WBGU): det var i år 2000 med til at standse COP 6 mødet i Haag, idet det i 1998 havde udsendt en diger rapport om, hvor tvivlsomt det var, at man sidste nat i Kyoto december 1997 havde medtaget biologiske kilder og dræn af CO2 i landenes planlagte regnskaber. Det har kompliceret det hele voldsomt (var der nogen der sagde LULUCF?) og kunne bruges som smuthul for dem, der ikke ville skære ned på CO2 fra vores tekniske apparaters skorstene og udstødningsrør. Desværre førte det ikke til mere omtanke end at man 1/2 år senere i Bonn genoptog den gamle sti, først foreslået af Australierne (har skrevet om det i Det Ny Clarté nr.28 / 2015; kan hentes på www.marxistiskanalyse.dk)

Tja, lad os først se om der kommer noget ud af det - Det lyder jo som om målet også er omfatter mere social retfærdighed da: "ejendom forpligter, og at investeringer og vækst også skal have sociale mål for øje". Hvilken demokratiopfattelse ligger der bag dette udsagn. Det lyder lidt for alfaderligt i mine ører i forhold til et reelt demokrati.

Udforske skæringspunktet mellem økologi, økonomi og demokrati. Spændende. Det er her kampen mellem de forskellige interesser skal udmønte sig hvilken politik der skal føres, hvad er det for et demokrati vi skal have - hvem bestemmer?.

"Adam Smith vidste, at markedet kun fungerer, hvis alle har nogenlunde ens forudsætninger og kvantiteter til rådighed. Eller mere moderne sagt: hvis der er en vis ressourceretfærdighed."

Sjov formulering - ens - sagde han virkelig ens forudsætninger og kvantiteter? -

Han vidste at grådighed kunne underminere systemet og gik derfor heller ikke ind for et ureguleret marked. Han foreslog også at man skulle skrive hvor stort beløb af skatten den enkelte betalte til militære formål på skattebilletten - Pengepungens magt ville få befolkningen til at vende sig imod deltagelse i krig. Det burde vi måske indføre på vores selvangivelser.
De store tænkere fra den tid skrev på baggrund af feudalsystemet som forhindrede en ny økonomisk klasse i at skabe udvikling og velstand. Der er måske nogle lighedspunkter der - Vi mangler en ny Adam Smith og Karl Marx.

De liberale har tydeligvis et problem. Merkelregeringen skal tilsyneladende ud i en U-vending. Måske fru Merkel Inc. også bekymrer sig for sit eftermæle. Det bliver måske ikke så kønt at se på alt taget i betragtning.

Randi Christiansen

Pia@ - "ejendom forpligter, og at investeringer og vækst også skal have sociale mål for øje".

Også? Hvem bestemmer og i hvilket omfang?

"Hvilken demokratiopfattelse ligger der bag dette udsagn?" Helt enig.

Tyveriet af fællesejet er så groft, har varet så længe, og de, som skal afgive magt, privilegier og formuer, er meget tunge at danse med. På en eller anden magisk måde må de bringes til at forstå, at den miljø-og socioøkonomiske omstilling også er til deres fordel. Hvor vidt dette kan lykkes afhænger selvfølgelig af, hvilke værdier og hvilken forståelse for altings forbundethed de har.