Feature
Læsetid: 6 min.

Moria-flygtningelejren er historie. Men det nye alternativ, Kare Tepe, ser lige så horribelt ud

Onsdag præsenterede EU en ny migrationspagt, som skal danne grundlag en ny migrationspolitik for hele EU. Imens er den nedbrændte Moria-lejrs flygtninge og migranter flyttet ind i en ny lejr, som Information har besøgt. Den kan meget vel vise sig at blive værre end Moria var
Efter at Moria-lejren på Lesbos udbrændte, er der i al hast blevet etableret en ny lejr til at huse flygtninge og migranter.

Efter at Moria-lejren på Lesbos udbrændte, er der i al hast blevet etableret en ny lejr til at huse flygtninge og migranter.

Vangelis Papantonis

Udland
24. september 2020

Kraftige vindstød pisker salt fra bølgerne op på de høje pigtrådshegn og det massive politiopbud, som bevogter den nye Kara Tepe-lejr på Lesbos. Efter at Moria-lejren brændte ned den 8. september, har den nye lejr, der ligger på en tidligere græsk militær skydebane ude ved havet, fået den tvivlsomme ære at være Europas største flygtningelejr.

Omkring 9.200 flygtninge og migranter er blevet registreret her. I weekenden indvilgede de sidste asylansøgere i at flytte ind i den nye lejr, som de græske myndigheder stablede på benene, mens billederne af desperate hjemløse familier gik verden rundt og satte europæiske politikere under pres.

Onsdag præsenterede EU sin nye migrationspagt, som skal omlægge EU’s migrationssystem. Selv om det handler om meget mere end Moria-lejren, har nedbrændingen af lejren øget presset for et nyt system.

Som EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, tidligere har udtalt i forbindelse med Kommissionens forslag: »Vi skal ikke have et nyt Moria.«

Og selv om Moria er borte for altid, kan Europa potentielt stå med noget, som er endnu værre. Kara Tepe-lejren har allerede fået tilnavnet Moria 2.0 af beboerne og beskrives af nødhjælpsarbejdere som en katastrofe, der venter på at udfolde sig. Der er ikke adgang for pressen bortset fra officielle presseture arrangeret af de græske myndigheder, hvor bevægelsesfriheden er yderst begrænset. Ikke desto mindre er det lykkedes Information at komme ind i lejren uden om vagterne.

Uhumske tilstande

Det første, man møder, efter at have sneget sig forbi porten til Kara Tepe-lejren er et 70 cm højt pigtrådshegn, hvor indespærrede mænd, kvinder og børn ser måbende til, mens resten af lejrens beboere kan bevæge sig frit, indtil udgangsforbuddet træder i kraft fra klokken 20.00-8.00. Bag pigtråden holder de 243 mennesker til, som indtil nu er testet positive for COVID-19 sammen med deres nærmeste familiemedlemmer. Omtrent 600 mennesker er i isolation på denne måde.

På den anden side af hegnet stopper lejrens øvrige beboere op for på afstand at hilse og tale med deres smittede og isolerede bekendte. For hver 50. meter står der en græsk politimand. De skal sikre, at der ikke tages billeder, og at ingen bryder gennem den interimistiske barriere.

Langs kysten står hundredvis af store hvide telte fra UNHCR og tyske Røde Kors tæt pakket i zoner, som er opdelt efter etnicitet – der er afrikanske, afghanske og arabiske zoner i lejren. Lejrledelsen har vurderet, at det mindsker risikoen for etniske baserede spændinger.

I telt 388 møder jeg Hervé Makengo fra DR Congo, der bor i et UNHCR-telt med sin kone, tre børn og sin ven samt vennens gravide kone.

»Jeg frygter først og fremmest for vores helbred. Der er ingen lægehjælp, og toiletterne er rædselsfulde. Det er meget svært for os, fordi vi bor sammen med vores kvinder og børn. Vi er to familier i ét telt,« forklarer 36-årige Makengo, der ifølge eget udsagn forlod DR Congo på grund af fattigdom, og fordi han havde problemer med en højtstående person i hæren.

»Vi får ét måltid hver dag klokken 19,« fortsætter han med en opgivende stemme og viser en lille plastikbakke med krydret ris, kylling og et arabisk fladbrød. »Det er virkelig hårdt for børnene. De render sultne rundt og græder hele tiden.«

I starten udtrykte mange beboere glæde over at være flyttet ud til kysten, hvor man kunne bade på stranden. Men det viste sig at blive en kort fornøjelse. Stranden bruges nu som toilet, fordi mange af de opsatte blå toiletbåse nu er smurt med diarré indvendigt og lugter langt væk af afføring og urin.

Rundtom i lejren står folk i køer på omtrent 100 meter og venter på at kunne fylde deres dunke op ved vandstationerne i lejren.

»Vi står i kø i en-to timer for at få vand,« råber Makengos kone inde fra en afskærmning i teltet.

Hun har kun et håndklæde om kroppen efter at have været i havet og bade. Der er ingen badefaciliteter i lejren på nuværende tidspunkt.

En coronabombe

Forholdene i den nye lejr møder allerede kritik fra flere sider.

»Overskriften er simpelthen, at det her er en Moria-lejr 2.0 – bare værre,« siger Kamma Skaarup, der er teamleder hos Læger uden Grænser på Lesbos.

»Folk sover på den bare jord eller på plastikbunde inde i teltene. Toiletforholdene er ikke i orden, og der er ikke nok vand til at kunne opretholde en ordentlig hygiejne.«

Teltene er tydeligt af bedre kvalitet end dem i ’junglen’, som man kaldte Moria-lejrens tilstødende skovområde, hvor flere tusinde flygtninge og migranter boede i små telte, fordi der ikke var plads nok i lejrens barakker. I teltene i Kara Tepe er der også en stolpe med strømtilslutning og en lampe.

Men der er ingen grund til optimisme af den grund, mener Ayat Abuznade, en frivillig amerikansk læge, som har arbejdet på Lesbos siden 2015.

»Jeg tror ikke, at teltene holder mere end et par uger. Der er så kraftig vind, og det kommer til at regne meget. Jeg tror, de kollapser, og det bliver et komplet mareridt, når vinteren kommer,« siger hun.

Læger uden Grænser har af principielle årsager valgt ikke at arbejde inde i den nye lejr, men de har en klinik uden for. Forholdene møder da også hård kritik fra organisationen. Især den offentlige isolation af coronapatienter og deres familier er uværdig, mener Kamma Skaarup.

»De bliver offentligt stillet til skue, så rent medmenneskeligt, værdighedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt fungerer det jo slet ikke, at man bag pigtråd udstiller dem, som er testet positive, for resten af lejren,« siger hun.

Generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl udtaler sig også i skarpe vendinger.

»Når folk bor så tæt, som de gør her, er det en bombe af corona, som venter på at eksplodere,« siger han i en livevideo, som er optaget i lejren og lagt ud på sociale medier.

I evig venteposition

Ifølge de græske myndigheder er den nye lejr en midlertidig løsning, hvor flygtningene og migranter kun skal opholde sig indtil påske næste år. Til den tid vil de blive flyttet til fastlandet og blive fordelt mellem de europæiske lande eller deporteret, hvis deres asylsag afvises.

»Jeg vil gerne gøre det klart. Hverken i Evros, Chios, Lesbos, Kos, Samos eller Leros er det meningen, at asylansøgere skal opholde sig permanent,« sagde den græske migrationsminister Notis Mitarachi i en tale i parlamentet i denne uge.

I mellemtiden kan Hervé Makengo og hans familie kun vente. De har nu ventet på Lesbos i et år og tre måneder. Hervé Makengo stoler ikke på de græske myndigheders løfter.

»De siger alt muligt, men jeg vil se det, før jeg tror det. Vi laver ingenting her. Vi sidder bare og kigger ud i luften. Jeg er far til børn. Jeg er nødt til at arbejde for føden, ellers bliver jeg skør,« siger Makengo med en blanding af frustration og afmagt i stemmen.

Senere samme aften modtager jeg en video på WhatsApp fra ham. Den viser, at der er tydelige spændinger og små sammenstød mellem congoleserne i den afrikanske zone af lejren og de kampklædte græske betjente. Ifølge Makengo kom politiet hen i deres del af lejren ved skumringstid og hev en congolesisk kvinde ud af sit telt, fordi hun er blevet testet positivt for coronavirus.

Der hersker udbredt skepsis blandt congoleserne over for lejrledelsens offentlige isolering af de COVID-19-positive patienter – og en udbredt tro på, at der er tale om en slags sammensværgelse fra myndighederne.

»De lyver om coronaen. Der er ikke nogen corona. Vi blev meget vrede over, at de hiver en kvinde ud og isolerer hende bag en barriere foran alle,« forklarer Hervé Makengo i et efterfølgende opkald.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kara Tepe betyder "sort bakke". Det hed en anden lejr med indgang fra hovedvejen på Lesvos, men det er måske den samme. I så fald har den eksisteret mindst 3 år. Og er den nyopført er det sært, at man kalder den det samme som en anden flygtningelejr. Så kan ingen jo finde ud af det.