Nyhed
Læsetid: 10 min.

Moria-lejren er et monument over en europæisk politik, der har slået fejl

De miserable forhold i Moria-lejren på Lesbos var en konsekvens af en europæisk flygtningepolitik, som er gået helt galt, mener kritikere. Men selv om brandkatastrofen i lejren kommer kun få uger før, EU skal præsentere udspil til ny asylpolitik, vil det næppe føre til en reform af systemet, vurderer eksperter
I en katastrofebrand i midten af sidste uge blev Moria-lejren på Lesbos udslettet, og samtlige 12.000 beboere – småbørn, kvinder og mænd – mistede deres telte, blikskure og containerhjem i flammerne.

I en katastrofebrand i midten af sidste uge blev Moria-lejren på Lesbos udslettet, og samtlige 12.000 beboere – småbørn, kvinder og mænd – mistede deres telte, blikskure og containerhjem i flammerne.

ALKIS KONSTANTINIDIS

Udland
14. september 2020

»Det hele er bare en endeløs række af mareridt. Hver gang vi tror, at det ikke kan blive værre, så bliver det bare værre,« siger Rohullah.

Han er en afghansk asylansøger i starten af 30’erne, og i næsten et år har han boet i den berygtede, beskidte, overfyldte og voldsplagede Moria-flygtningelejr på den græske ø Lesbos. Lejren, som af menneskerettighedsorganisationer længe er blevet beskrevet som en moralsk skamplet på Europa. Men i en katastrofebrand i midten af sidste uge blev hele elendigheden udslettet, og samtlige 12.000 beboere – småbørn, kvinder og mænd – mistede deres telte, blikskure og containerhjem i flammerne.

»Moria-lejren var vores mareridt, men det var også det eneste, vi havde. Nu har vi også mistet det,« siger Rohullah.

Med sin mobiltelefon sender han videoer og fotos. De viser høje røde flammer, der rejser sig om natten i det bakkede landskab og æder virvaret af telte ved oliventræsmarkerne. Og i dagslyset viser de et askegråt landskab med sammenstyrtede blikskure, brændte træer og de rektangulære omrids på jorden, hvor asylansøgernes hjem – de nu smeltede telte og de nedbrændte skrøbelige trækonstruktioner overtrukket med presenning – lå.

Det eneste, der står uskadt tilbage, er betonmurene og pigtråden, der omkransede lejren.

»Det hele er væk,« siger Rohullah, der flygtede fra Afghanistan i slutningen af 2018 og var et år undervejs, inden han nåede til Lesbos med gummibåd fra Tyrkiet sidste efterår.

Trods nattekulden sover Moria-lejrens asylansøgere under åben himmel.

»Vi var desperate før, men nu er det værre,« siger Rohullah.

»Vi aner ikke, hvad der skal ske nu.«

Et dysfunktionelt system

Spørgsmålet er, om EU’s ledere ved det. Og om de kan blive enige. For godt nok har EU og flere lande tilbudt finansiel hjælp for at afbøde den umiddelbare katastrofe på Lesbos. Men det er langt fra sikkert, at de kan finde en fælles fremtidig flygtninge- og asylpolitik.

Den hidtidige EU-flygtningepolitik »ligger jo i asken fra Moria«, som Karl Kopp, leder af Europa-afdelingen af Pro Asyl, en tysk menneskerettighedsorganisation, udtrykker det.

Kritikere som ham ser Moria-lejren som et monument over en europæisk politik, der er gået grueligt galt, og hvor asylansøgere – som i mange andre lejre på græske øer – er blevet skubbet af vejen under kummerlige forhold.

Sidste uges brand kom få uger før, EU-Kommissionen skal lancere endnu et forsøg på en reform af migrations- og asylsystemet, efter at EU-landene ikke har kunnet blive enige om en solidarisk løsning på håndteringen af asylansøgerne, siden flygtningekrisen toppede i 2015-2016.

Men vil Moria-branden føre til et gennembrud og en reform af asylsystemet?

»Det korte svar er: nej. Hvor tragisk Moria-branden end er, så er det næppe i sig selv den store gamechanger for EU’s asylpolitik,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration- og flygtningeret ved Københavns Universitet.

»Jeg ser det nærmere omvendt: Bag ved hele Moria-historien ligger de manglende reformer af Dublin-systemet og EU’s samlede asylpolitik. Moria-lejren er om noget blevet et symbol på et dysfunktionelt asylsystem, der ikke længere er bæredygtigt.«

Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at Moria-lejren de seneste år er blevet brugt og misbrugt af politisk modsatrettede kræfter:

»Moria er blevet omdrejningspunkt for både den migrationsvenlige og den migrationsfjendtlige fløj – både for dem, som ønsker endnu hårdere tilgang, og for dem, som ser Moria som en skændsel for en union af liberale stater, der har skrevet under på menneskerettighedskonventioner.«

Ingen refleksion

Hanne Beirens, migrationsekspert og leder af Bruxelles-tænketanken Migration Policy Institute Europe, tvivler også på, at Moria-katastrofen vil føre til gennemgribende ændringer for, hvordan Europa håndterer og behandler flygtninge.

»Lige nu bliver der sendt nødhjælp for at håndtere den umiddelbare katastrofe, men der er ingen refleksion over, hvorfor det her er sket, hvorfor situationen har været, som den har været i Moria-lejren i så mange år, hvorfor vi tillader den slags på europæisk jord, og hvad vi vil gøre for, at forhindre sådanne tragedier sker igen i fremtiden,« siger Hanne Beirens.

Hun mener, at det er »ubestrideligt«, at de miserable forhold i Moria-lejren og i lejre på andre græske øer i Det Ægæiske Hav er en konsekvens af »EU’s og enkelte landes håndtering af flygtningekrisen«.

Europas migrations- og flygtningepolitik har parkeret asylansøgere i Moria og andre lejre i måneder og år, mens deres asylkrav blev undersøgt.

Ifølge en aftale mellem EU og Tyrkiet skulle de migranter, der ankom til de græske øer, forblive på øerne, mens deres asylkrav blev undersøgt. Hvis de fik tilkendt asyl, kunne de blive sendt videre, ellers skulle de retur til Tyrkiet. Processen skulle foregå hurtigt, men ganske få bliver sendt tilbage til Tyrkiet, asylbehandlingsprocessen har i snit næsten taget et år, og kombineret med andre EU-landes modvilje mod at påtage sig en større andel af den byrde, som er tilfaldet Grækenland, har Lesbos og andre øer fungeret som en stadig mere tilstoppet flaskehals.

»Det har skabt de forhold, som asylansøgerne blev udsat for i Moria inden branden,« siger Hanne Beirens, som mener, at Moria-branden har »fjernet det sidste figenblad, som gav politikere mulighed for at ignorere det faktum, at et modtagelsessystem, som er uværdigt for EU, har fået lov til at eksistere i årevis. At holde asylansøgere på en ø, nogle gange i årevis, under de mest dystre forhold, er symptomatisk for et Europa, der er ude af stand til at finde en balanceret løsning omkring et fælles byrdeløft, og hvilken rolle Europa skal spille, hvis overhovedet nogen, når det kommer til at beskytte klodens udsatte mennesker.«

Angelos Tzortzinis

Selvskadende børn

Hen over weekenden var der sammenstød på Lesbos, da politiet affyrede tåregas mod asylansøgere, som var frustrerede og vrede over forholdene på øen, som er forværret, efter at Moria-lejren nedbrændte. En ny teltlejr er ved at blive opført, og nogle få hundrede er indtil videre flyttet ind.

Moria-lejren blev oprindeligt bygget til at huse 2.500 beboere. Men indtil i sidste uge var der over 12.000, og tidligere i år var tallet næsten dobbelt så stort.

Det var et sted, der blev kritiseret for at være designet til at få folk til at fortryde, at de overhovedet kom til Europa. De var uden varme og ofte uden vand, maden var tit knap, og dagligt var der voldelige overgreb – tilstande, der ifølge Læger uden Grænser førte til stærke traumer og udbredte selvmordsforsøg og selvskade blandt flygtningebørnene.

Forholdene blev forværret under coronakrisen. Efter at flere asylansøgere blev konstateret smittet med COVID-19, begyndte de græske myndigheder reelt at spærre folk inde i lejren.

Ifølge de græske myndigheder og flere nødhjælpsarbejdere var det vreden over coronakarantænen, som førte til protester og fik flere til at påsætte brande i lejren både tirsdag og onsdag.

Sumpen på Lesbos

Karl Kopp fra Pro Asyl ser Moria-lejren som et forsøg på at skræmme flygtninge og migranter fra at tage til Europa og dermed som et symbol på et Europa, der har mistet sit moralske og retsstatslige kompas.

»Med Moria er det blevet tydeligt for alle, at vi står foran en meget lang og grundlæggende debat om, hvad EU er. Moria har åbenlyst tjent som skræmmeeksempel: Prøv ikke din lykke i Europa, du vil sidde fast i sumpen på Lesbos,« siger han.

Flere lande har efter branden erklæret, at de er klar til at tage imod flygtninge fra Moria. Blandt andet Tyskland og Frankrig, der har fremlagt en plan for at få bragt 400 uledsagede børn fra den nedbrændte lejr til de to lande.

Tre dage før branden i Moria stillede en række tyske menneskerettighedsorganisationer 13.000 stole op foran Rigsdagsbygningen i Berlin som et symbol på, at Tyskland burde og kunne optage menneskene fra Moria-lejren. Efter branden har flere tusinde mennesker demonstreret i flere tyske byer for at modtage de nu komplet hjemløse flygtninge. Og hos CDU/CSU’s regeringspartner, det socialdemokratiske SPD, er partileder Saskia Esken »skuffet« over, at Tyskland kun vil hente 400 flygtninge. Fredag tilbød overborgmestre fra ti større tyske byer samt en lang række kommuner som et »humanitært bidrag« at modtage mindreårige flygtninge.

At statuere et eksempel

I Danmark er tonen ganske anderledes: Her afviser den socialdemokratiske regering i modsætning til for eksempel ikke-EU-landet Norge at hente så meget som én flygtning eller uledsaget mindreårig til Danmark fra lejren. I stedet vil Danmark sende 22,4 millioner kroner i ekstraordinær hjælp til Grækenland.

»Vi synes, at flygtninge og migranter skal håndteres i nærområdet. Vi er kede af det, hvis vi skal til at fordele dem mellem os i Europa,« udtalte minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, torsdag ifølge Ritzau.

»Vi tænker, at det kan betyde, at endnu flere vil rejse hertil. Så vi er nødt til at statuere et eksempel.«

Den udmelding chokerer Karl Kopp.

»Den danske minister forstår åbenlyst ikke, at de her flygtninge allerede er i Europa. Grækenland er ikke Libanon eller Afghanistan, Grækenland ligger i EU. Hjælp i nærområderne er jo en tom floskel, for det dækker over alle tredjeverdenslande, hvor langt de fleste flygtninge i verden bor, og hvor vi har sparet og sparet på bistanden,« siger Karl Kopp.

At den danske minister vil »statuere et eksempel« ved ikke at ville modtage flygtninge fra Moria-lejren, fordi det kan få endnu flere til at rejse til Europa, får Karl Kopp til at sukke dybt.

»Alt bliver gjort til en pull-faktor i dag: At redde liv er en pull-faktor, at anbringe børn i europæisk slum er en pull-faktor, at tage folk ud af en nedbrændt lejr er en pull-faktor. Jamen, hvor er vi henne? Det er Europas fundament, som vi undergraver, nemlig retsstaten og menneskerettigheder. Hvis vi trækker på skuldrene af dem, kan vi godt glemme enhver europæisk forestilling om, at landene omkring os burde demokratiseres og indføre retsstatslige forhold.«

Hanne Beirens advarer også om, at det kan føre til splid mellem EU-landene, hvis nogle lande – som Danmark – udelukkende tilbyder penge, mens andre lande – som Tyskland – så står alene om fysisk at hjælpe asylansøgerne.

»I første kvartal af i år stod Tyskland, Frankrig, Grækenland og Spanien for at tage sig af 80 procent af asylansøgerne. Spørgsmålet er, hvor længe disse lande bare vil acceptere den situation,« siger Hanne Beirens.

»Der er kæmpestor forskel på at betale nogen for at få et problem til at forsvinde og så på at tage ansvar og tage imod en person, der måske vil opholde sig i årevis, potentielt årtier, i dit samfund. Det kræver en meget større indsats, som EU-landene også bør respektere, og vi skal ikke glemme, at alle EU-lande har skrevet under på at yde beskyttelse til sårbare personer.«

Thomas Gammeltoft-Hansen ser også den situation som kendetegnende for, »hvor langt positionerne i EU ligger fra hinanden« i håndteringen af asylansøgere.

»Forpligtende solidaritet«

Landene står også milevidt fra hinanden, når det kommer til en fælles, langsigtet europæisk løsning på asylområdet. Flere europæiske medier har derfor også brugt det som argument for at tage flygtninge fra Moria nu: For at vente på en fælles europæisk flygtningepolitik – det er som at vente på Godot, som Süddeutsche Zeitung har formuleret det.

Ikke desto mindre kæmper EU-migrationskommissær Ylva Johansson for at skabe en omfattende reform af et fælles asylsystem – en »meget, meget svær øvelse«, hvor hun dog tillader sig »en smule optimisme«.

Ylva Johansson vil præsentere et nyt system den 30. september. Detaljerne er stadig ikke kendt, men forestillingen om en forpligtende fordeling af flygtninge, som gik skævt allerede i flygtningekrisen i 2015, er endegyldigt droppet. Under slagordet ’forpligtende solidaritet’ skal alle EU-lande deltage, men ikke nødvendigvis i form af at modtage flygtninge og heller ikke kun finansielt. Bidrag til andre landes asylprocesser eller tilbageføring er eksempler på andre former for hjælp.

»Mit bud er, at ingen vil være tilfredse med mine ideer,« sagde Ylva Johansson beskedent på et pressemøde i torsdags. »Men jeg håber, at alle ser, at vi har gjort alt for at finde et kompromis, og at det er værd at diskutere.«

Lappeløsninger er fortid

Thomas Gammeltoft-Hansen er lidt mere optimistisk.

»Jeg tror faktisk, der vil komme en reform i løbet af det næste år, for de fleste lande er enige i, at det nuværende system er uholdbart,« siger han.

»Nogle vigtige politiske positioner har flyttet sig det seneste år. Diskussionen om fordeling af asylansøgere er mere end 20 år gammel, og den har groft sagt været spændt ud mellem de ’gamle EU-stater’, der ønsker at beholde status quo og nærmest ser Dublin-principperne som noget ukrænkeligt. Og på den anden side de sydlige og sydøstlige lande, der selv oplever presset og har kæmpet for mere solidaritet.«

Den konflikt har i den danske forskers øjne rykket sig, idet navnlig Tyskland og Frankrig siger, at EU ikke bare kan blive ved med at lappe på Dublin-systemet. Det kræver et grundlæggende skifte.

»Det er en afgørende udvikling – også selv om der samtidig er en række lande, der er meget skeptiske over for stærkere EU-regulering på asylområdet,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Det gælder især Visegrad-landene i øst, men også et land som Danmark, der med sit EU-forbehold næppe ønsker at deltage i for eksempel en omfordelingsordning af asylansøgere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi i Vesten har i årevis bombet og sønderskudt deres lande.
Men vi vil ikke have, at de flygter, de skal blive stående, skal de.

Katrine Damm, Edda Hardardottir, Thomas Andersen, John Andersen, Gitte Loeyche, Morten Reippuert Knudsen, Ete Forchhammer , Nike Forsander Lorentsen, jens christian jacobsen, kjeld hougaard, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

"De skal blive i nærområderne..."

Hvad regnes som et nærområde, når ens land er hærget af borgerkrig? Grænselandene - som modtager og belastes af flygtninge? Hvor langt skal et menneske flygte for at opleve ikke at være på flugt?

Katrine Damm, Edda Hardardottir, Christian Mondrup, Thomas Andersen, John Andersen, Gitte Loeyche, Ete Forchhammer , Maria Francisca Torrezão, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Vi har ikke råd til at tage imod mennesker udefra!

For mange mennesker i Danmark lever i forvejen lige på grænsen af al rimelighed. (som de forrtjener, idioter)!

Der er for øvrigt heller ikke plads til flere. Slet ikke af den slags!

Hvad fanden forestiller i jer? (psykopater!)

At jeg og mine skal give slip på noget? (Psykopater!)

Nej, nu har jeg for fanden arbejdet så hårdt for at skabe afstand til bunden..

Fuck jer, Kulturradikale svin..

Fuck jer, lede socialister!

Wauv, Pernille - dit hår og dine bryster får dig til at fremstå såre intelligent..

Tak for den indsigt, men jeg spørger egentlig blot til din mening om det rimelige i, at mennesker opstables som kvæg på Lesbos og i Danmark - i en konkret virkelighed, der vel ikke er helt usammenlignelig med de tidlige, nazistiske koncentrationslejre?

Hvem er du?? Har du optaget det her, din dumme ko? Hvis du gengiver blot et ord af det her, så kan jeg garantere dig for, at du aldrig nogensinde kommer til at arbejde med noget meningsfuldt igen! Du kommer aldrig til at arbejde i mediebranchen igen!

Så det er ikke mit køn du angriber? Det er blot min integritet?

Fuck dit køn - omend du da fremstår særdeles nydelig (hvorfor gør du det?) - og fuck din integritet! Din chef og jeg har en aftale..Ikke al for megen integritet, remember..?

Det er jeg meget bevidst om..!. Jeg kan garantere dig for, at Sofie Linde springer en bombe lige om lidt, der vil få hele parnasset til at dreje opmærksomheden væk fra al betydningsfuld realitet!

Det vil jeg se, før jeg tror det! I skylder! Jer og hele jeres medieparnas! Hvem fanden tror i, der i sidste ende betaler jeres løn? Så kom nu i gang!

Vi er allerede i gang chef! Det bliver vidunderligt ligegyldigt, det tør jeg garantere!

Godt så! Kom hjem til mig på tirsdag, så vi kan effektuere vores aftale...Jeg tør garantere, at det bliver tilsvarende uforglemmeligt..

Så længe der er penge og prestige på bordet..... ;)

Det er absurd, at man ikke kan hjælpe skaldede 12.000 mennesker. Problemet er, at alting bliver set som præcedensdannende, mens realiteten er, at det jo blot er en forestilling: vi kan sagtens tage stilling fra sag til sag, på både individuelt og strukturelt plan.
Desværre tror vore politikere, at deres opgave er at skabe mekanismer for det friktionsfrie knald, hvor sandheden er, at de først og fremmest pragmatisk skal skabe løsninger for de problemer, der opstår undervejs - og så selvfølgelig visioner for de virkelige, store og næsten uoverskuelige problemer med klimaforandring og miljøforringelser.

Edda Hardardottir, Ea Movang, John Andersen, Gitte Loeyche og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Kenneth Krabat. Helt enig. I Washington Post, under weekenden offentliggjordes et skøn over antallet ”displaced” i verden relateret til Danmarks – i samarbejde med koalitionen af de øvrige ”villige” – krig mod terror. Konservativt bedømt flere end 35 millioner! I våres kamp for ”frihed-demokrati-menneskelige rettigheder” – i andre samfund. Vi sulter Iraner og dem i Venezuela som ikke kan/vil flytte ud af landet. Og nu skal Russerne og Kinesere og Saudi – nej ikke Sudi – de kæmper også for frihed, fandeme lærer at blive som vi er i den frie verden: vi skyder, sulter mm dem som har en afvigende kultur [hjemme som ude]. Om vi destruerer Lebos flygtningeres liv i en lejer, eller der hvor de kom fra er sikkert dem ligegyldigt. Jeg forstår at Danmark nu ansvarer for Vestens indførelse af fred og fordragelighed i Iraq. Hvordan går det? Vi synes ha det svært nok herhjemme. Men der er vist hverken klaner eller Imamer i Iraq?

Ete Forchhammer

Lykkes regeringens diktatoriske afvisning af at hjælpe mennesker bort fra nærområderne i et andet EU-land til nærområderne i dette EU-land, fordi den kan finde et flertal for det i Folketinget? Blå stemmer lugter ikke...

Noget helt andet, blot apropos det med præcedens: kulturpolitisk har regeringen ikke ret meget held med sin politik, nærmest tværtimod: vore nabolande poster gladeligt store og passende beløb i kulturen..
Som vore nabolande gi’r plads til mennesker fra Moria... trods det danske strålende eksempel på "betimelig adfærd"...

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen:

Menneskehedes største problem er, at antallet af mennesker er TRE gange så stort, som da jeg var ung !
Hvor skal alle disse mennesker være, og hvad skal vi gøre med deres CO2 udledning ?

"The Archies" : https://www.youtube.com/watch?v=OJqydSMDjek

Som DFerne siger, ”vi skal kun hjælpe flygtningene i nærområderne”. Jamen er det ikke det vi gør. Vi bomber dem jo således at der bliver mere plads til de efterladte. Og dem som vi ikke sympatisere med dem boykotter vi eller pålægger dem sanktioner. Bare de ikke er kristne.

EU kan vel ikke handle bedre end det medlemsstaterne sanktionerer. Jeg mener Danmark hører til de lande i EU som hellere vil se 27 mennesker falde døde om på et Mærsk skib end at hjælpe dem til liv. S har vist uden held forhandlet i en måned eller mere med ???. Hvem ved. Nu er det, det COVID-19 plagede Italien som rækker hånden ud. Om Moria lejren er en konsekvens af en fejlslagen EU politik er vel korrekt, al den stund Danmark indtager den holding, som Tesfaye & Co. indtager.