Optimistisk Biden-kampagne: Trump kan ikke trække ham ned i mudderet

Siddende amerikanske præsidenter har det med at undervurdere en politisk rival, der angler efter deres job. De føler, at de ved bedre og har svært ved at forestille sig, at andre end dem er egnet til at beklæde den magtfulde position i Det Hvide Hus de næste fire år.

Siden 1976 er den første tv-debat mellem en præsident på genvalg og en udfordrer næsten hver gang gået skidt for manden i Det Hvide Hus.

Det ville derfor ikke være overraskende, hvis den længe imødesete brydekamp mellem Joe Biden og præsident Donald Trump i Cleveland, Ohio tirsdag klokken 21 i det østlige USA (på CNN International klokken 03 onsdag morgen dansk tid) ender med at blive en god aften for den demokratiske udfordrer.

Joe Biden er ikke kendt som en dygtig debattør, men han er mere erfaren udi den kunst end Trump. Bidens rådgivere henviser til de to vicepræsidentdebatter i 2008 og 2012. I den første havde en veloplagt Biden intet besvær med at jorde guvernøren i Alaska, Sarah Palin, der virkede uerfaren og uvidende om selv banale emner.

I 2012 var Bidens modstander den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan – en dygtig og velorienteret politiker. I tvekampen med Palin fire år tidligere havde han undladt at gå i offensiven og afbryde hende, men mod Ryan oplevede amerikanske tv-seere pludselig en Biden, de ikke kendte. Han var skarp, talte flydende, grinte lidt overlegent en gang imellem af sin modstander og stod ikke tilbage for at afbryde og tale over hovedet på Ryan.

Vicepræsidentens imponerende præstation ragede kastanjerne ud af ilden for præsident Barack Obama, der ugen forinden havde leveret en ringe indsats mod republikaneren Mitt Romney. Kritikere gik så langt som til at kalde Obamas præstation for en »katastrofe«.

»Den gang reddede Biden Obama på målstregen,« siger Tad Devine, der styrede Bernie Sanders’ valgkampagne i 2019-20, til mediet Politico.

Spørgsmålet er, om Biden kan gentage succesen fra 2012.

Udfordringen er ikke alene, at den tidligere senator og vicepræsident konfronteres med en »bølle«, som han for nylig kaldte Trump under en fundraiser.

»Det kan også være ekstremt desorienterende for en normal politiker at skulle debattere med en skamløs og samvittighedsløs normbryder, patologisk løgner og konspirationsmager,« skriver Peter Wehner, en tidligere taleskribent for republikanske præsidenter, i The Atlantic Monthly.

’Det var ubehageligt’

Hillary Clinton medvirkede i nævnte fundraiser med Joe Biden og fortalte, hvordan det var at stå over for Trump i den første tv-debat ved Washington University i St. Louis i oktober 2016.

»Scenen var lille, og uanset hvor jeg befandt mig, var han tæt på og stirrede på mig, mens han lavede ansigtsgrimasser. Det var virkelig ubehageligt. Han åndede mig bogstaveligt ned ad nakken,« fortalte Clinton.

Hertil svarede Biden, at han fra sin barndom og skoleår er vant til at håndtere bøller. Han blev dengang mobbet for at stamme – en skavank, han siden har lært at kontrollere.

På den anden side virkede Biden under fundraiseren usikker på, om han vil være i stand til at kontrollere sit berømte »irske temperament,« hvis Trump skulle gå efter hans familie og især hans søn Hunter.

»Jeg håber, at jeg ikke tager den lokkemad, Trump lægger ud, og begynder et slagsmål med ham. Men jeg tror, jeg klarer det. Jeg er vant til bøller.«

Bidens nære rådgivere skulle ifølge amerikansk presse være sig yderst bevidst, at han ikke kan vinde tv-debatten, hvis det lykkes for Trump at trække ham ned i mudderet, og det halvanden time lange program ender med ’tak for sidst’-personlige angreb.

De mener, at den tidligere vicepræsident gør klogt i at kritisere præsidenten for hans håndtering af coronapandemien, forbundsregeringens manglende hjælp til 30 millioner ledige amerikanere, risikoen for en afskaffelse af fri abort og Obamacare under en ny og konservativ højesteret, en skattereform, der begunstigede velhavere og virksomheder og Trumps uindfriede løfte om at skabe flere industriarbejdspladser.

The New York Times’ afsløring mandag af, at præsident Trump ved hjælp af tvivlsomme, dog lovlige, finansielle dispositioner har undgået at betale indkomstskat i 11 ud af de sidste 18 år, vil desuden styrke Bidens argument om, at præsidenten ikke har den ringeste fornemmelse for, hvordan den amerikanske middelklasse og arbejderklasse lever.

Det er uvist, hvorvidt klimakrisen vil blive debatteret. Ordstyreren Chris Wallace fra Fox News har ikke indføjet dette altafgørende emne for mange amerikanere i sine talepunkter. Nylige meningsmålinger viser, at klimakrisen fylder i vælgernes bevidsthed efter de mange skovbrande og tropiske orkaner, der har hærget landet de seneste år.

På en liste over de vigtigste emner i valgkampen står klimaet som tredje punkt næst efter coronapandemien og den økonomiske recession.

Men det forventes, at Biden vil bringe klimakrisen op i forbindelse med sin ambitiøse infrastrukturplan, der skal skabe millioner af nye arbejdspladser i den »grønne« sektor.

Forventningernes spil

Ikke desto mindre hænger udfaldet af tv-debatter oftest på kandidaternes stil og talent for at levere vittige replikker. Især forventningerne til hver kandidats præstation kan spille en rolle. Her synes Biden umiddelbart at have en fordel, fordi Trump i snart et år har kaldt ham »Sleepy Joe« og antyder, at den 77-årige politiker ikke er ved sine fulde fem.

Der findes et historisk fortilfælde. I tiden op til tv-debatten i 1984 mellem præsident Reagan, der var 73, og den tidligere vicepræsident Walter Mondale, antydede demokrater i medierne, at Reagan var blevet for gammel til at regere landet i fire år mere. Ved et belejligt tidspunkt i debatten henviste præsidenten til sin opponents »ungdom« og »manglende erfaring«. Herved ryddede han elegant den knast af vejen.

Trump, der er 74 år, satser på, at Biden vil begynde at stamme eller pludselig vil glemme, hvad han ville sige. Det skete flere gange i tv-debatter under den demokratiske primærvalgkamp. Og det kan ske tirsdag aften igen. En udfordring for Biden er, at han ofte begynder et svar med at sige: »Jeg har fire pointer.« Risikoen er, at han ikke husker alle fire.

Men optimister kan henvise til den sidste demokratiske tv-debat, hvor kun Bernie Sanders var tilbage. Det var en venlig affære mellem to ældre statsmænd, hvor Sanders – der vidste, at han ville tabe – undlod at gå direkte i kødet på Biden. Trods det leverede Biden sin bedste præstation i hele valgsæsonen, hvilket antyder, at han klarer sig bedre i en debat med en enkelt modstander.

Tv-debatter under præsidentvalg byder altid på uventede indslag. Ingen er i tvivl om, at Trump vil give råt for usødet. Det var effektfuldt i de tre debatter med Clinton i 2016, som hun teknisk set klarede bedre og så alligevel tabte valgkollegiet.

Det spændende bliver derfor, hvad Biden har oppe i ærmet. Den tidligere republikanske taleskribent og NeverTrumper Peter Wehner har nogle interessante ideer.

Wehner foreslår, at Biden i begyndelsen af debatten advarer seerne om, at Trump i den næste halvanden time vil fremsætte en lang serie af løgnagtige påstande.

»Biden kan sige: For mange år siden sagde Trump, at han levede mellem 66. og 68. sal i Trump Towers i New York. Nuvel, der er kun 58 sale i den bygning,« skriver Wehner i The atlantic Monthly.

Han fortsætter:

»Når det er Bidens tur til at svare på en kommentar fra Trump, kan han tillidsfuldt benævne den taktik, præsidenten har benyttet ved den givne lejlighed. Han kan sige: Det var en afledningsmanøvre! Det var et fupnummer! De gør andre til syndebukke for egne fejl! Og så påminde tv-seerne: Nu er vi igen oppe på 66. sal.«

Herefter bør Biden køligt og roligt give sit svar, foreslår Wehner.

»Hvis Biden følger den rute, vil han fremstå som behersket, fornuftig og intelligent. Trump vil derimod føle sig affærdiget og til grin. Han vil blive rasende, især hvis Biden afviser at tage hans argumenter seriøst og undlader at se direkte på præsidenten.«