Baggrund
Læsetid: 4 min.

Ruth Bader Ginsburg var sin generations vigtigste kvindesagsforkæmper og et popfænomen

Afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, 87, brugte USA’s forfatning og love – og sin formidable intelligens – til at styrke amerikanske kvinders rettigheder i det mandsdominerede samfund, hun voksede op i
Amerikanere samledes gennem weekenden ved højesteretsbygningen i Washington, D.C. og efterlod blomster, tegninger og lys for at mindes den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg.

Amerikanere samledes gennem weekenden ved højesteretsbygningen i Washington, D.C. og efterlod blomster, tegninger og lys for at mindes den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg.

Michael A. Weinstein

Udland
21. september 2020

Den mest indflydelsesrige kvindesagsforkæmper i generationer, et kulturelt ikon og popfænomen, højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg døde fredag i Washington, D.C.

Den liberale Ginsburgs ledige plads i en Højesteret, der allerede læner sig i konservativ retning, vil efter alt at dømme blive udfyldt af en kvindelig dommer med konservative akkreditiver. Det antydede præsident Donald Trump denne weekend.

Ginsburgs død efterlod mange amerikanere i chok. Unge kvinder og mænd valfartede fredag aften til højesteretsbygningen i landets hovedstad, der ligger over for Kongressen, og holdt skilte op med taksigelser for dommerens indsats. Tilstedeværende reportere berettede, at de flere hundrede sørgende sad på trapperne i stilhed, nogle græd.

Lørdag forsamledes sørgende i byer landet over for at mindes den 87-årige Ginsburg, der gennem sine  foredrag, tv-interview, biografier, dokumentarfilm og medvirken i underholdningsprogrammer som Stephen Colberts Late Show på tv-stationen CBS blev et idol for især unge amerikanske kvinder. Hun fik endda tildelt øgenavnet ’Notorious R.B.G.’ efter alletiders største rapper The Notorious B.I.G. 

Der lød også lovord fra konservative politikere og jurister. Den jødisk fødte Ginsburg var, hvad man på jiddisch kalder et »mensch« – et rigtig godt menneske, der går i brechen for andre, og som man altid kan stole på. Hun var kendt for at dyrke venskaber med konservative dommere, for eksempel Antonin Scalia, der døde i 2016. En af deres fælles interesser var opera.

Ginsburgs kamp for ligestilling mellem kønnene var motiveret af hendes egen personlige erfaring som den mest intelligente i klassen – uagtet om det var i gymnasiet, på college eller jurafakultetet. Trods det måtte hun træde hårdt i pedalen for at vinde anerkendelse og stillinger, der svarede til hendes akademiske udmærkelser i et mandsdomineret samfund i 1950’erne og frem til 1990’erne.

Hun blev gift i en ung alder med Martin Ginsburg, som hun mødte på Cornell University. Begge tog en juragrad på Harvard University, men hun måtte hurtigt sande, at han havde lettere ved at finde job, selv om hendes karakterer var højere og anbefalinger bedre. Eksempelvis blev hun nægtet en stilling som assistent for højesteretsdommer Felix Frankfurter.

Frem for ansættelse på USA’s eliteuniversiteter måtte Ginsburg tage til takke med en stilling som lektor på Rutgers University i New Jersey. Det var på det tidspunkt, hun blev udnævnt til leder af en nyligt dannet afdeling for kvinderettigheder i American Civil Liberties Union (ACLU) – en organisation, der forsvarer enkeltindividers rettigheder under forfatningen og lovene.

Utraditionelle metoder

I løbet af 1970’erne vandt Ginsburg fem ud af seks sager om ligestilling ved Højesteret, som hun havde påtaget sig som ledende advokat i ACLU. Hendes metode var utraditionel. I sin essens gik den ud på at påtage sig sager, hvor hun kunne bevise, at det ikke kun var kvinder, men også mænd, der mistede rettigheder i kraft af love, hvis forudsætning var, at kvinders plads var i hjemmet med deres børn.

Ginsburg vandt en sag i Højesteret i 1973 (Frontiero v. Richardson), hvor ægtemænd til hustruer ansat i militæret nægtedes ydelser, som koner til mandlige soldater tilkendtes.

I en anden sag, Ginsburg vandt ved Højesteret, fremførte hun, at mænd i modsætning til kvinder ikke kvalificerede sig til social bistand fra forbundsstaten, hvis deres hustru døde og efterlod dem et barn at passe.

I hver sag fremhævede Ginsburg over for de ni mandlige dommere i Højesteret, at lovene forudsatte, at kvinders plads i samfundet var i hjemmet og med børnene, og ikke gav dem lige rettigheder, som garanteret i den 14. tilføjelse til USA’s forfatning.

Indtil 1970’erne blev den 14. tilføjelse til forfatningen udelukkende tolket som et spørgsmål om at tilkende sorte borgere lige rettigheder med hvide borgere. Ginsburgs store bedrift var at overbevise Højesteret om, at forfatningens ordlyd også gælder for kvinder.

I den henseende mindede hun om Thurgood Marshall, den berømte afroamerikanske jurist, der på vegne af ACLU påtog sig sager fra 1930’erne til 1960’erne om racediskrimination mod sorte amerikanere. Marshall blev i 1967 udnævnt til den første sorte højesteretsdommer.

Ginsburg var den anden kvinde til at sidde i Højesteret. Da præsident Bill Clinton i 1993 præsenterede hende som sin kandidat, sammenlignede han Ginsburg med Marshall.

»Hun er for kvindebevægelsen, hvad Marshall var for de sortes borgerretsbevægelse,« sagde Clinton.

Det var en sammenligning, Ginsburg, ifølge The New York Times, ikke var enig i. Thurgood Marshall havde mange gange sat sit eget liv på spil som forsvarer for sorte i de raceadskilte sydstater. Det havde hun ikke for amerikanske kvinder.

Kvinder i officersskoler

Den første kendelse, Ginsburg stod for i Højesteret, skulle vise sig at blive den vigtigste i hendes 27 år ved domstolen. Sagen handlede om en officersskole drevet af delstaten Virginia, som kun accepterede ansøgninger fra mænd. Efter voldsom kritik grundlagde delstaten en lignende skole for kvinder, men her var adgangskravene mindre krævende. Skolens argument for at adskille kønnene var, at det fysisk udfordrende program ikke var egnet til kvinder.

Dommer Ginsburg overbeviste syv ud af otte dommere om, at Virginia Military Institutes praksis var i strid med forfatningen. I sin kendelse skrev hun:

»Der er god grund til at glæde sig over naturlige og medfødte forskelle mellem mænd og kvinder, men vi bør ikke acceptere nedgørelse af medlemmer af begge køn eller lægge kunstige begrænsninger på individets udfoldelsesmuligheder … Forskelsbehandling må hverken skabe eller forevige kvinders lovlige, sociale og økonomiske mindreværd.«

I takt med at Højesteret gik fra at være domineret af liberale i 1990’erne til at blive mere konservativ i 00’erne og 10’erne, mistede Ginsburg indflydelse i domstolen. I 1999 fik hun konstateret kræft i bugskytkirtlen og var siden plaget af flere tilbagefald.

Amerikanske jurister siger, at Ruth Bader Ginsburgs udtalelser på egne eller et mindretal af dommernes vegne i forbindelse med højesteretskendelser vil blive læst og påskønnet af mange fremtidige generationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tænker, at vi lige skal have med :), at RBG i 1960'erne, altså var i Sverige! Og her så mange kvinder på jura-studiet :) og hun så endog også en dommer, højgravid, dømme, i en retssal - i Sverige - i 1950'erne...og hun lærte sig vist også svensk?

Dette i skarp og stærk kontrast til den aften, hvor hun og de andre ni! piger/unge kvinder blev inviteret til middag på dekanens hjem på Harvard University - i 1950'erne - hvor han - dekanen, spurgte dem om, hvorfor de dog var de - når de optog pladsen fra en mand!

Mødet med Sverige og den nordisk-skandinaviske ligestilling og holdning til, at kvinder godt kan gøre det samme som mænd, mener jeg fik en lille, men afgørende betydning for RBG's holdninger til bl.a. ligestilling, equal rights - og til hendes holdning til det vi her kan kan kalde for køns-stereotypier - at det ene køn naturligt er bedre end det andet til noget, f.eks. at tage sig af børn, lave mad, støvsuge!,l lave mad - eller være jurist, og advokat --- og sidde i US Supreme Court....

Nike Forsander Lorentsen

OK! Men uden Den andre bølgen/Kvindebevægelse/The second wave. Uden det kvindelige fodfolk så havde det nok ikke blevet til så meget, og RBG var vel en del af det hela.