I 2016 var lydoptagelsen af Trump, der blærer sig med, at han bare kan gå op til kvinder og »grab them by the pussy« netop dukket op, da han og Hillary Clinton mødtes i en tv-debat. Da Trump blev kontronteret med sagen afviste han det som »omklædningsrumssnak,« inden han – uden nogen som helst form for overgang – sagde: »Jeg har tænkt mig at smadre Islamisk Stat ad helvede til«.
Da Clinton atter forsøgte, svarede Trump, at ingen »i denne nations politiske historie har været så skrækkelig over for kvinder« som Bill Clinton.
Efter debatten var de fleste iagttagere enige om, at Hillary Clinton havde vundet. Hun var mest sammenhængende og overbevisende. Spørgsmålet er imidlertid, om de afgørende svingvælgere vurderer kandidaterne efter deres evner til at etablere et opbyggeligt, logisk stringent argument.
Det er svært at vurdere Trumps præstation ud fra almindelige kriterier, fordi han ikke anerkender de normale spilleregler for den type debat. Som en af Clintons rådgivere fra 2016, Jim Margolis, forklarer i The New York Times, går Trump til debatterne, som var de et realityshow, ikke en arena til at præsentere politik og lade meninger brydes. Det handler om at tiltrække sig opmærksomhed, sige opsigtsvækkende ting og levere en række letforståelige slagord, der kan blive gentaget i nyhedsudsendelserne de følgende dage.
Trump selv har sammenlignet debatterne med en boksekamp: »Der er ingen forskel på det her og en gladiatordyst,« har han sagt. Og Trump er god til at være i fjernsynet. Det er ikke særlig kønt eller særlig sympatisk, men det virker.
Narkotest Sleepy Joe
Til gengæld har Trump brug for en sejr. Han er konsekvent bagud i meningsmålingerne, og aftenens debat kan vise sig at være en af de sidste chancer for at overbevise de afgørende vælgere i svingstaterne i Midtvesten, hvor mange forventes at stemme tidligt.
Der er da heller ingen tvivl om, at præsidenten selv ser store muligheder i tv-debatterne. Over sommeren har han offentligt efterspurgt flere direkte dueller, ligesom han for nylig udfordrede Biden til en fire timer lang debat modereret af den populære podcastvært Joe Rogan. Hver gang har Biden afvist.
Trumpkampagnen har brugt måneder og mange millioner dollar på at tegne et billede af Joe Biden som en forvirret, nærmest dement gammel mand, der dårligt kan hakke sig igennem tre sætninger uden hjælp fra en teleprompter. I virkeligheden – insinuerer Trumps folk igen og igen – er det derfor, at Biden bliver »hjemme i sin kælder« under dække af pandemien, mens den scenevante præsident fortsætter sin turné af velbesøgte vælgermøder. Biden er bange for at blive afsløret.
Spørgsmålet er, om Trump har pumpet forventningerne for højt op og nu frygter, at potentielle vælgere bliver skuffede, hvis ikke han tørrer gulvet med sin »senile« modkandidat. I weekenden udsendte Trump i hvert fald et tweet, der kan læses som en helgardering i tilfælde af, at Biden, som han har givet tilnavnet ’Sleepy Joe’, viser sig at være mindre søvnig end først antaget.
»Jeg kræver en narkotest af Sleepy Joe op til eller efter debatten tirsdag aften. Jeg vil selvfølgelig også tage en. Hans debatpræstationer har været ekstremt UJÆVNE for at sige det mildt. Kun stoffer kan have forårsaget denne diskrepans,« skrev han.
Der tegner sig altså allerede en bortforklaring, hvis Biden ikke fremstår åndsfrisk: doping.
Til gengæld skal Biden ikke stamme eller tabe tråden mange gange, før demokraterne har et problem. Partiet har målrettet forsøgt at reducere valget til en folkeafstemning om Trump og lade ham stege i den økonomiske krise og sin elendige håndtering af pandemien.
Ved demokraternes partikonventet i august gik det samme budskab igen fra taler til taler: Trump er uegnet som præsident. I den sammenhæng indtager Biden den modsatte rolle: den erfarne, moderate kompromiskandidat. Det trygge valg. Men fremstår han diffus, virker den fortælling pludselig mindre overbevisende.
Jeg er bare klog
Den store historie op til debatten i aften er selvfølgelig, at The New York Times har fået fat i Trumps selvangivelse, som viser, at præsidenten stort set ikke har betalt føderal skat de seneste femten år.
Noget som Hillary Clinton faktisk anklagede ham for i en tv-debat i 2016. Dengang svarede han: »Det er bare udtryk for, at jeg er klog.« Og pengene var alligevel blevet ødslet væk, tilføjede han. Et perfekt eksempel på, hvorfor skandalerne sjældent sidder fast på Trump. Han ejer dem, nægter at skamme sig og vender dem til en styrke.
Hvis politik er reality-tv, handler det ikke om forklaringskraft. Det handler om at fremstå stærk og handlekraftig.
Men lige præcis skatteindbetalinger kan potentielt gøre ondt på Trump. Det er ingen tilfældighed, at han som den første præsident i nyere tid har afvist at offentliggøre sin selvangivelse.
Når milliardæren Trump vandt de afgørende industristater i Midtvesten i 2016, skyldes det ikke mindst, at han havde held til at fremstille sig selv i modsætning til den indspiste elite og et system, der var »gearet« til deres fordel – som folkets mand, der ville til Washington og ’dræne sumpen’. I den sammenhæng ser det unægteligt skidt ud, at systemet åbenbart også er »gearet« til, at hans hjørne af eliten kan undgå at betale skat.
Men som debatten med Hillary Clinton i 2016 viser, bruger Trump sjældent mange kræfter på at forklare og forsvare sig. Han går til angreb.
De seneste døgn har han haft særlig fokus på det obskure højrefløjsmedie Project Veritas’ historie om, at Ilhan Omar fra Det Demokratiske Partis absolutte venstrefløj angiveligt fuskede med stemmerne, da hun blev valgt til Kongressen i 2018.
Det er ikke usandsynligt, at det kan læses som et varsel. Under debatten vil præsidenten gøre, hvad han kan for at forbinde Joe Biden med venstrefløjen i håb om, at det vil skubbe moderate vælgere til højre.
Hvad har Biden tænkt sig at svare, når Trump spørger ham om Black Lives Matter, de voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter og radikale politiske projekter som Bidens klimaplan?
Ubehagelige spørgsmål, som Biden næppe kan besvare uden enten at skuffe sit partis unge aktivister eller slå sprækker i sit moderate image.
Meningsmålingerne er dårlige for Trump, møgsagerne hober sig op, og Joe Biden synes mere driftsikker, end republikanerne bryder sig om. Men Trump er spektakulært godt fjernsyn.
Præsidentvalg 2020 – kampen om USA
Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.
Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.
Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.
Seneste artikler
Republikanerne skal vælge mellem Donald Trump og USA’s forfatning
6. januar 2021Indtil for nylig holdt Trump de republikanske lovgivere i en skruestik. Det er ikke længere tilfældet. Jo mere ekstreme hans grundløse påstande om valgfusk bliver, desto flere republikanere undsiger den afgående præsidenten. Resultatet er et dybt splittet parti»Fra nu af må alle kysse ringen«: Trump tabte valget, men fuldendte den ’fjendtlige overtagelse’ af partiet
28. november 2020I 2016 talte ledende republikanere åbent om Donald Trump som en plage, der skulle bekæmpes med alle midler. I dag står han som partiets uanfægtede leder, som ingen vover at sige imod. Hvordan gik det til?Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne
18. november 2020For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem
Jamen, det er jo medierne selv, der gør Trump til 'godt tv'... For det er tv, der kan give rigtig mange seere og så er det lige meget, hvilken påvirkning det har på modtagerne eller det samfund vi lever i.
Hvis man som medie ikke tager sin folkeoplysende opgave på sig, og glemmer grundliggende etiske overvejelser, så får Trump alt for let spil.
Formidling handler om at formidle et stof til nogle modtagere. Det kræver man forstår hvem, der er modtagerne og kender dem godt. Men kender medieverdenen sine modtagere? Kender DR sine seere og lyttere, eller er de også bare blevet en medievirksomhed, der udelukkende går efter 'godt tv', nærmest uanset indhold...?
Så Information, jeg håber I også vil gennemtænke den her store mediekrise, som reelt satte Trump til magten, inden de samme medier måske gør det igen? Der er altid gode grunde til at folk gør som de gør. Ikke nødvendigvis velovervejede eller gennemtænkte grunde, men alligevel en god grund, set ud fra det enkelte menneskes synsvinkel. Det er her medierne skal undersøge folks liv nærmere og ikke mindst inddrage hele folket. Ikke kalde dem for 'dumme' vælgere.
Hvis Trump kan tale til noget i disse mennesker og få dem til at stemme på ham, så skal vi/medierne da undersøge hvad det handler om? Og give ham rigtig god TV tilbage, nemlig TV, der oplyser, taler til alle, inddrager alle og husker den demokratiske samtale.
DR kunne med Matador, godt nok som TV-serie, men formidlingen lykkedes ud over alle grænser. Dus med dyrene med Poul Thomsen kunne også noget vigtigt! Dr.Lieberkind. Hans Otto Bisgaard. Bonderøven. Anders Agger.
Hvis indholdet er vigtigt for alle, så kan alting også formidles til alle og dermed bliver godt tv i ordets bedste forstand. ;o)
Anna Sørensen - tak - rigtigt godt set og skrevet!
F.eks. "Der er altid gode grunde til at folk gør som de gør. Ikke nødvendigvis velovervejede eller gennemtænkte grunde, men alligevel en god grund, set ud fra det enkelte menneskes synsvinkel."
Det samme gælder for institutioner og firmaer m.m.
Kunne vi bare forstå hvad dette egentligt betyder, ville vi forstå så meget mere. Her er nemlig ikke tale om objektivitet og bevisthed, men om begrænset udsyn - det stik modsatte - funderet i netop manglende bevisthed, altså "det enkelte menneskes (eller institutions) synsvinkel". Og set i det lys er f.eks. denne Trump et helt igennem utroværdigt væsen, hvis ord og handlinger man ikke kan lægge nogensomhelst nævneværdig bred værdi i. Så hvorfor gives han plads? Hvad er det for en bevisthed der tillader det? Er det blot 2 alen af det samme stykke? Er medierne på samme niveau som det det viser/fremstiller? Kan det ikke vise eller fremstille noget der er alment højere/bedre?
"Hvis man som medie ikke tager sin folkeoplysende opgave på sig, og glemmer grundliggende etiske overvejelser, så får ...(hvadsomhelst)... alt for let spil."
Hvor psykologisk farlige er vores såkaldte "medier" egentligt?
(Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt dette giver mening, men nu prøver vi altså... :))
Er der aktuelle tal for, hvor stor en andel af USA-borgerne, der kan forventes at se/har set denne TV-debat? Jeg spørger med henvisning til en P1-udsendelse for vel ca 10 år siden, hvor Lasse Jensen rapporterede om en meget lav TV og radio seer- og lytterfrekvens i USA.
Det lader til, at Trump må have kendt Simon Spies, som jo faktisk sagde: "Dårlig omtale er også god reklame".
Jo værre Trump bliver beskrevet, jo mere reklame får han, for det er ikke selve omtalen folk lægger mærke til, det er navnet.
En sådan reklamefilosofi er svær at stå op imod.
Så længe medierne interessere sig for skandaler og konflikter, vil den her ovenfor omtale reklamefilosofi, have kronede dage.
Begyndte medierne at omtale de ting der er konstruktive og livsbekræftende og holde igen med skandaler og konflikter, da vil det pludselig være det konstruktive og livsbekræftende der bliver god reklame, frem for skandalerne og konflikterne.
Bidens teamet kan, her efter Cindy McCain har tilsluttet sig, blive den mest progressive siden Team McCain!!!!
Lars, jeg er helt enig. BTs online avisforside er et meget godt eksempel på dette. Når jeg fra morgenstunden skal skabe lidt positiv energi for mine nærmeste, så læser jeg højt af forsidens overskrifter - i et godt tempo. Således opmuntret kan vi gå ud i verdenen og gøre den til et bedre sted.
Hvad der forbløffer mig er, at det (igen) ser ud til, at nyhederne handler om Trump.. Dvs de negative nyheder. Meget lidt om Biden. Nu laver Democrats en social mediakampagne om, hvor meget almindelige amerikanere betaler i skat - dvs endnu en negativ kampagne.
Der var impeachment sagen (Ukraine) der faldt fra hinanden. Nu selvangivelserne med bedre timing. Ingen tvivl om Trump er brovtende, og det er let at finde mange, der vil sige meget dårligt om ham.
Jeg savner meget mere om, hvad Biden vil? https://democrats.org/where-we-stand/ er for det meste uskyldige udsagn, som de fleste mennesker kan sige ja til.
Kom nu dygtige journalister på Information eller Deadline. Skriv to artikler/lav to TV diskussioner. (Inspiration Boris). En der positivt argumenter for hvorfor Trump skal have endnu en periode i Det Hvide Hus og en anden der argumenter for hvorfor Biden skal vinde.
Konsekvenser for Verden/USA/Danmark.
(Tip undlad at nævne den anden kandidat i hver artikel).
@Christian Mondrup
https://money.cnn.com/2016/09/27/media/debate-ratings-record-viewership/
Sidste amerikanske (første) debat mellem de to præsidentkandidater, Hillary Clinton og Donald Trump, havde 84 millioner seere, hvilket dog skal siges var amerikansk rekord.
Den første debat mellem de to kandidater til dette valg, foregår i dag, vist omkring kl. 3.00 til 4.30 om natten dansk tid hvis jeg regner tidszonerne rigtigt. Så hvis seertallene bliver endnu størrere end sidst, vil de sikkert blive del af nyhedsdækningen omkring debatten på de danske medier fra morgenstunden i morgen.
Jeg har set tal for den sidste tv-duel mellem H.R. Clinton og Trump i 2016 - her så cirka 80 millioner med på TV, cirka 4-6 millioner så med på diverse streamingkanaler...
Er man en natteravn kan man desuden se duellen/opgøret ikke ved High Noon! men ved 3-tiden i nat på
DR 2 hvor det hele starter kl. 02.45
Hvis man gerne vil sove - zzzzzz.... kan man se det (igen måske!) kl. 18.30 onsdag den 30.sept. - også på DR2 :)
Selvfølgelig er Trump godt (eller i hvert fald underholdende) fjernsyn. Han er en gammel og erfaren reality-TV-stjerne. Der var også en masse godt politisk tv dengang der sad en gammel Hollywood-skuespiller i Det Hvide Hus. Hans idéer er vi ikke færdige med at betale for endnu og de ser ud til at Trump'e idéer kommer til at forfølge os lige så længe. Så meget har jeg ganske simpelt ikke lyst til at betale for TV-underholdning, ligegyldigt hvor god den er.
Jeg forstår fint, hvorfor det oftest er de mest selvsikre og underholdende politikere, der vinder valgene, men jeg regner af flere grunde ikke selvtillid og underholdningstalent for at være lederkvalifikationer. Nogle af mine grunde til dette, kan I finde i denne artikel fra før der var en Præsident Trump: https://www.theguardian.com/science/brain-flapping/2015/apr/02/democracy...
Ja men i nat havde han ingen tilskuer til at spille op imod, han udstillede sig som det han er en afstumpet bølle politisk, muligvis god forretningsmand, men ingen manerer, ligner en olm tyr bag sin talepult,han manglede bare at stampe bagud og horn i panden, han måtte jo ikke rende rundt, så han råbte i stedet, havde han Covid-19, havde han smitte hele salen med sit råberi. Han var pinlig. Det var en kaotisk debat. Som ikke viste andet end en bølle og en ikke senil valgbar modkandidat.
Godt TV??? - Tjah hvad er TV og dets opgave. Efter hvilken målestok spørger vi.
I dag er alt TV kommercielt TV. Også DR som i dag, hvor alle offentlige/halvoffentlige institutioner i konkurrencestaten tilstræbes ledet og bestemt af forretningsmæssige principper.
Altså ikke et spørgsmål om et "højere formål", men et spørgsmål om at opnå salg og kunder.
F.eks. er det en ikke en privat kapitalistisk virksomhed som McDonald's højere formål via deres butikker er sikre folkesundheden; men alene at få flest mulige kunder og omsætning.
På samme måde er det blevet - ikke alene de kommercielt funderede mediers opgave - men også offentlige/eller delvist offentlige mediers opgave og tilstræben at være ledet af at få flest muligt kunder/seere og omsætning.
Desværre.
På det grundlag er Trump godt TV. (Hvis) han øger seertal og omsætning.