Trump i Kenosha: Racisme i amerikansk politi skyldes ’brodne kar’

WASHINGTON – Budskabet var ikke at hele landets splittelse, da præsident Donald Trump tirsdag kom på et kontroversielt besøg i Kenosha, Wisconsin, men derimod entydig opbakning til den amerikanske ordensmagt uden at imødekomme de protesterende borgerretsaktivister.
Ifølge Trump er de racistiske overgreb, som amerikanske politistyrker måtte begå, ikke af ’systemisk’ karakter, men må i stedet tilskrives »brodne kar«. Desuden sagde han, at »det tavse flertal« af borgere i Kenosha mere er optagede af lov og orden end af racisme.
Efter en lang sommer med civile uroligheder i USA er Kenosha blevet det seneste omdrejningspunkt. Det skete med en episode den 23. august, hvor Jacob Blake, en afroamerikansk mand, blev skudt syv gange i ryggen af politiet, da han forsøgte at sætte sig ind i sin bil.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »