Baggrund
Læsetid: 7 min.

Trump satser massivt på dør til dør-kampagne og aggressive facebookannoncer

Trumpkampagne har ifølge eget udsagn 1,4 millioner frivillige, der arbejder for genvalg af præsidenten, og Trump er langt mere effektiv på de sociale medier end demokraternes Joe Biden. Spørgsmålet er, om Trump vil lykkedes endnu en gang med at få de såkaldte ’non-voters’ op af stolen og stemme
Ifølge en række amerikanske medier har Donald Trump næsten halvanden million frivillige, der vil arbejde for en Trump-sejr og er langt mere effektive end Biden-kampagnen til at mobilisere vælgere på Facebook.

Ifølge en række amerikanske medier har Donald Trump næsten halvanden million frivillige, der vil arbejde for en Trump-sejr og er langt mere effektive end Biden-kampagnen til at mobilisere vælgere på Facebook.

Ritzau/Scanpix

Udland
9. september 2020

Hvis det amerikanske valg skulle afholdes i dag, ville Joe Biden, ifølge meningsmålinger, stå til at vinde over præsident Donald Trump. Men Trump har et trumfkort. I hvert fald hvis man spørger hans kampagnechefer. Ifølge deres udtalelser til en række amerikanske medier de seneste uger består trumfkortet af næsten halvanden million frivillige, der vil arbejde for en Trump-sejr og er langt mere effektive end Biden-kampagnen til at mobilisere vælgere på Facebook.

»Trump når langt bredere ud på de sociale medier. Hans indhold er mere slagkraftigt og egner sig bedre til at blive delt og liket. Han er mere fokuseret på at skabe sit eget billede af USA og bruger flere kræfter på at tilsvine Biden, end Biden bruger på Trump,« vurderer Astrid Haug, der er ekspert i sociale medier og følger det amerikanske valg tæt.

Det er ikke kun foran skærmen, at Trumps kampagnefolk kæmper for hans sejr. Coronakrisen skræmmer ikke hans frivillige trup, der ifølge kampagnen tæller 1,4 millioner mennesker, fra at stemme dørklokker og arrangere fysiske møder. 

Trumps kampagneleder, Bill Stepien, arbejder hårdt på at mobilisere så mange fodsoldater til Trump-kampagnen som muligt. »Trumps dør til dørkampagne er stærk, og vi bliver stadig stærkere,« skrev han på Twitter, i forsøget på at få flere til at tilslutte sig kampagnen.

Det er kampagnens frivillige, der skal stå for det afgørende arbejde, mener Trump. Jason Miller, der er seniorrådgiver på Trump-kampagnen, har udtalt til New York Magazine, at Trump ringer til ham dagligt for at høre, hvordan det går med de frivillige, hvordan det går med aktiviteten rundt omkring i landet, og hvordan den generelle fornemmelse er om, hvordan det går med valgkampen. Trump er opmærksom på, at hans sejr afhænger af, at der bliver banket på døre og ringet til så mange amerikanere som muligt i de vigtige stater.

I 2016 formåede Donald Trump at få en stor gruppe såkaldte »non-voters« op af sofaen og stemme. Altså folk, der ikke havde stemt ved tidligere valg. Det er denne type vælgere, som Trumpkampagnen prøver at aktivere igen gennem deres dør til dørkampagne og aggressive facebookannoncer.

»Jeg tror, at Trump og hans kampagne vil gøre et kæmpe stykke arbejde for at finde nye tilhængere, registrere dem og få dem til at stemme på Trump. Trump og hans kampagnefolk forstår at føre kampagne i 2020. Det handler om memes, gifs og direkte kommunikation, « har David Plouffe, der var Barack Obamas kampagneleder i 2008, tidligere sagt til CNN.

Mark McKinnon, tidligere rådgiver for præsident George W. Bush, har en lignende vurdering.

»Gruppen af ’non-voters’ bliver betragtet som sandsynlige Trump-vælgere, altså mennesker der kunne tilhøre hans base,« siger han i den seneste udgave af podcasten Hacks on Tap med tidligere Obamarådgiver David Axelrod.

Kaos og desperation

Ellers har opfattelsen været, at Donald Trumps valgkampagne kom skidt fra start. Men Trump har sat en ny mand i spidsen for kampagneteamet, Bill Stepien – Trumps tidligere politiske chefrådgiver i Det Hvide Hus – og ifølge ham er der sket forandringer.

Mens Bidenkampagnen har tilbagerullet næsten alle fysiske valgaktiviteter på grund af corona, er Trumps kampagnefolk ikke så coronaforskrækkede. De har arrangeret offentlige kampagnetaler, banket på døre og afholdt lokale møder.

For nylig hævdede Trumps kampagne, at de fysisk havde mødt mere end en million vælgere i de 12 vigtigste stater, skriver det svenske dagblad Dagens Nyheter.

Spørgsmålet er blot, om Trump reelt når ud til flere fysisk. Da Olivia Nuzzi, en journalist fra New York Magazine, for nylig rejste til Pennsylvania for at undersøge Trumps frivillige møder, blev hun mødt af tomme lokaler. Hun var rejst til tre frivillige møder for at tale med Trumps tilhængere, men ingen var mødt op til nogen af arrangementerne.

Pennsylvania er en central stat for Trump. Vælgere fra statens landdistrikter sørgede for, at Trump vandt staten med under et procentpoint sidste valg. Denne gang er Trump, ifølge meningsmålinger, langt bag efter Biden, og det betyder derfor meget for Trumpkampagnen at være massivt til stede i staten.

Kampen på Facebook

De sociale medier spiller en kæmpe rolle i den amerikanske valgkamp, og deres rolle er kun blevet større, da store dele af valgkampen bliver ført digitalt pga. coronakrisen.

Trump bruger mange flere penge på sociale medier end Biden. »Den type af annoncer, han laver, er mere aktuelle og umiddelbare, han er hurtigere til at lægge nye annoncer på Facebook, hvis der opstår en ny problemstilling, og så har Trump også flere dagsordener ad gangen,« siger Astrid Haug, ekspert i sociale medier. 

 

Det afspejler sig også i antallet af aktive facebookopslag. En optælling på Facebooks annoncebibliotek viser, at Trump har 387 aktive opslag, mens Biden har 103 aktive opslag.

»Jeg synes, Trumps kampagne fornyer formatet mere,« siger Haug og fortsætter: »Bidens tilgang til valgkampen på de sociale medier er mere klassisk. Det handler i høj grad om at annoncere for fundraising og nye kampagnevideoer. Han er slet ikke så aggressiv i sin retorik som Trump.«

Trump bruger de sociale medier til at skabe sin egen fortælling om USA og modkandidaterne. »Ser du kun annoncer fra Trump, der handler om, hvor bindegal Joe Biden er, og at coronakrisen er kinesernes skyld, så er det klart, det er med til at ændre folks holdning op mod valget,« siger Haug.

 

Joe Biden bringer også nogle annoncer, »der er antitrump og handler om, at de voldsomme eftervirkninger af coronakrisen er Trumps skyld. Men overordnet set er det hele mere pænt og ordentligt ovre hos Biden,« siger Haug.

Det kan blive et problem for Biden, at han ikke i samme grad udnytter dynamikken på de sociale medier.

»Udfordringen er, at Trump overgår Biden på alle niveauer. Han har flere følgere, bruger flere penge på annoncer, og så tror jeg også, at Trumps indhold klarer sig bedre på de sociale medier. Det er måske mere spændende, men det polariserer også, og således kan det være mere demokratisk udfordrende.«

 

Annoncerne fra Trump handler imidlertid ikke kun om at mobilisere vælgere, men en del af hans strategi handler også om at skræmme vælgere fra at gå til valgurnerne eller postkassen den 3. november. »Det handler i særdeleshed om at holde svingvælgere, der potentielt ville stemme på Biden, fra at stemme,« siger Haug.

Trumps påstande om, at der foregår valgsnyd, og at brevstemmer er usikre, er blandt andet et udtryk for den strategi. De påstande er blevet karakteriseret som fake news. 

Facebook har strammet reglerne for misinformation inden for de seneste par måneder. Det har påvirket Trump, men ikke nødvendigvis negativt.

»Trump har lavet opslag om, at man kan stemme to gange (hvilket er ulovligt), og at det er farligt at stemme pr. brev, og den type indhold vil Facebook sikkert fjerne. Umiddelbart tænker man, at det er godt for Biden, at Trump får fjernet fake news. Men Trump kan måske vende det til sin fordel, da han kan bruge det til at pege på, at de venstreorienterede, liberale i Silicon Valley censurerer ham.«

Det stiller Facebook i et stort dilemma om, hvordan de skal håndtere Trumps annonceringer, da deres censur på Trump i høj grad kan være med til at mobilisere republikanere.

Kampagnemillionerne

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau NPR, havde Donald Trump og Joe Biden pr. 21. august haft henholdsvis 699 millioner og 1,21 milliarder dollar at føre kampagne for. Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget de to kandidater allerede har brugt, og Biden kommer derfor til at bruge betydeligt flere penge på annoncer op mod valgdagen end Trump.

Desuden er det netop kommet frem, at Biden er den præsidentkandidat, der har formået at skaffe flest penge i donationer på en måned nogensinde – i august rejste han på over 364,5 millioner dollar i donationer. Joe Biden skriver på Twitter, at 95 procent af donationerne kommer fra »græsrødderne«, den almindelige amerikanske befolkning.

Men at Joe Biden har mange flere midler at annoncere for den sidste del af valget, betyder ikke nødvendigvis, at Biden når ud til flere amerikanere end Trump.

Andrew Bozworth, der ledede Facebooks annoncegruppe under præsidentvalget 2016, siger ifølge The New York Times, at Trump i 2016 »kørte den bedste digitale annoncekampagne, jeg nogensinde har set fra nogen annoncør.«

 

For fire år siden kørte Trumps kampagnestab 5,9 millioner annoncer på Facebook og brugte 44 millioner dollar fra juni til valget i november. Præsidentkandidat Hillary Clinton fik kun bragt 66.000 annoncer i samme periode, skriver The Atlantic. Trumpkampagnen nåede i nogle tilfælde 200 gange flere vælgere pr. dollar sammenlignet med Clintonkampagnen, skriver Dagens Nyheter.

»Min vurdering er, at Trump nok er oppe på nogenlunde samme tal i år. Biden er præcis lige så kedelig, som Hillary var, og det fungerer ikke særlig godt, hvis man gerne vil nå bredt ud på de sociale medier,« siger Astrid Haug.

Spørgsmålet er, at om de såkaldte ’non-voters’ er til at få op af sofaen denne gang.

»Mange amerikanere oplever lige nu, at landet går i den forkerte retning. Det er måske ligefrem ikke i sådan situation, at man gladeligt går ud og deltager i den demokratiske proces,« siger Mark McKinnon, tidligere rådgiver for præsident George W. Bush i podcasten Hacks on Tap med henvisning til målinger, der har vist, at omkring to tredjedele af amerikanerne mener, at deres land er på vej i den gale retning under Trump.

I valget 2016 vandt Trump på trods af, at Hillary Clinton stod til at vinde svingstaterne. Her forudsagde meningsmålingerne, at Hillary Clinton gennemsnitligt stod til at få 6,4 procent flere stemmer end Trump. I år står Biden til at vinde de samme stater, herunder Pennsylvania, med gennemsnitligt 4,4 procent. Det er en forskel to procentpoint til Trumps favør i år i forhold til sidste år. 

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bare Trump taber, så USA bliver rimelig normalt igen er jeg glad.

Torben K L Jensen

"Gå aldrig tilbage til en fuser" - som man siger nytårsaften.

Ved det seneste valg i 2016 i skin demokratiet USA var der 223 millioner stemme berettigede. Hele 100 millioner stemte slet ikke. Det giver en sølle stemme procent på 55%. Og den situation er særlig republikaner slet ikke interesseret i at lave om på. Hvis det amerikanske valg system var som det vi kender i Danmark ville det republikanske parti slet ikke vinde et præsidentvalg nogen sinde. Ja, de ville sikkert for længst have ophørt med at eksisterer. Så ville valget til november måske have drejet sig om Demokraterne på den ene side og et Socialdemokratisk parti (Bernie Sander :-) på den anden side.

EU burde aktivt arbejde for at påvirke et USA over i et mere demokratisk retning med en person en stemme, hvor ALLE stemmeberettigede bliver opfordret til at stemme ved at få et valgkort tilsendt. Det vil kunne redde verden fra meget ondt for fremtiden.

Thomas Østergaard

EU burde aktivt arbejde for at påvirke et USA over i et mere demokratisk retning med en person en stemme
Øh...er det nu også en god ide, givet demokraternes store fokus på udenlandske magters aktive påvirkning af amerikanske valg? Det vil givetvis være ret svært for dem at hoppe af det tog med integriteten i behold hvis republikanerne samler den op...

@Jeppe Lindholm
"EU burde aktivt arbejde for at påvirke et USA over i et mere demokratisk retning med en person en stemme"
Det var da vist dagens sjoveste. EU skal belære andre om demokrati....? Er det det EU, hvor alle love laves i hermetisk lukkede kommisioner, vi snakker om nu? Det EU hvor 'palarmentet' ikke må lave love? Til orientering skal lige nævnes at defenitionen paa et 'parlament' er at det er en lovgivende forsamling dvs EU har IKKE et parlament og er dermed IKKE et demokrati. Jeg foretrækker nok det amerikanske demokrati, ellers tak.

"Hvis det amerikanske valg system var som det vi kender i Danmark..." Her er det vist værd at bemærke at det amerikanske valgsystem, er baseret på at USA er en Union og IKKE et land. Hvis man nedlage systemet med valgmænd, så ville der ikke være nogen reel repræsentation for små/befolkningstynde stater. Eks. North Dakota (med under 1 million indbyggere) ville ikke have noget som helst at skulle have sagt over for Califonia (40 millioner indbyggere). Det tror jeg ikke ville være nogen god ide og ville næsten med garanti føre til opløsning af USA.