Ursula von der Leyen vil hæve EU’s klimamål: »Det er for meget for nogle og for lidt for andre«

Da Ursula von der Leyen onsdag morgen trådte op på talerstolen i Europa-Parlamentet i Bruxelles for at holde sin første state of the union-tale som formand for Europa-Kommissionen, var den helt store nyhed allerede lækket til pressen: EU skal hæve sit mål for reduktion af drivhusgas til »mindst 55 procent« i 2030.

»Det er ambitiøst, men det er opnåeligt,« sagde Ursula von der Leyen. »Det er for meget for nogle og for lidt for andre.«

I dag er EU’s officielle mål at reducere sin udledning i 2030 med 40 procent i forhold til niveauet i 1990, men »vores skrøbelige planet« har brug for, at tempoet bliver hævet, sagde von der Leyen i en tale, der brugte meget tid på klima.

»Vi skal være førende,« sagde hun og slog ud med armene.

Det nye reduktionsmål skal godkendes i både Europa-Parlamentet, hvor der allerede tegner sig et flertal, og hos medlemsstaterne i Det Europæiske Råd, hvor der tidligere har været problemer med at overbevise lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet om at hæve målet.

Men det skal nok gå denne gang, vurderer Simone Tagliapietra, der er research fellow hos den store tænketank Bruegel i Bruxelles og forfatter til en række bøger om energipolitik.

»Jeg er overbevist om, at det her går igennem. 55 procent er det højeste, medlemsstaterne vil gå med til, så det her er et godt skridt. Von der Leyen siger endda ’mindst’ 55 procent. Det er det mest ambitiøse, som samtidig er politisk muligt,« siger han.

Magthaverne gør ikke, hvad de kan

Flere politikere, som tidligere har været kritiske over for EU’s fodslæbende klimapolitik, har denne gang reageret positivt på Ursula von der Leyens tale.

Formanden for Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, tyske Ska Keller, glædede sig over det højere reduktionsmål.

»Jeg er sikker på, at der har været pres for at forhindre dig i at gøre det her,« sagde hun til Ursula von der Leyen efter talen. »Dette er et skridt fremad. Selv om vi ved, at 55 procent ikke er nok fra et videnskabeligt synspunkt.«

Nikolai Villumsen fra Enhedslistens sagde noget lignende efter talen. Han ville selv have hævet målet til 65 procent, men fandt det alligevel »glædeligt«, at Europa-Kommissionen nu »rykker sig i en grønnere retning«.

»Kommissionen er lydhør,« skrev han i en kommentar til Information.

Men ikke alle er glade.

»55 procent i 2030 er mindst ti procentpoint for lavt,« siger Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder i Green Peace, til Information.

Hun henviser til FN’s såkaldte Emissions Gap Report, som løbende gør status over, hvad verdens lande skal gøre, hvis Parisaftalens mål om, at de globale temperaturer højst må sige med to grader, skal overholdes. I den seneste udgave hedder det, at EU kun kan overholde Parisaftalen, hvis reduktionsmålet i 2030 er »65 procent«.

»55 er bedre end 40, men tiden er ikke til at rose småjusteringer af mål, der i forvejen var alt, alt for uambitiøse,« siger Helene Hagel.

»Det her løser bare ikke klimakrisen. Det er en flot udvikling internt i EU, men det er ikke nok. Og jeg vil ikke tale ting op, som ikke er gode nok. Det luller folk ind i en falsk tryghed om, at vores magthavere gør, hvad de kan, og det gør de ikke.«

Det er Europa-Kommissionen næppe enig i. Hen over sommeren har de udarbejdet en 400-sider lang rapport, der analyserer de enkelte sektorer i Europa. Den konkluderer, at »55 procent er, hvad der skal til, for at vi kan være klimaneutrale i 2050«, som Margrethe Vestager formulerede det i en briefing for danske journalister onsdag eftermiddag.

Ud at køre med hydrogen

I sin tale bebudede Ursula von der Leyen også, at Europa-Kommissionen i fremtiden vil udstede »grønne obligationer«. Så kan pensionskasser og banker specifikt låne EU-penge til tiltag, der skaber grøn omstilling. 30 procent af lånene i den store corona-genopretningspakke på 750 milliarder euro, som EU-lederne i sommer blev enige om at låne i fællesskab, skal udstedes som grønne obligationer.

Pengene skal bruges til at »kickstarte en renovationsbølge«, så utætte vinduer og uisolerede huse kan blive lavet, sagde von der Leyen. Og de skal investeres i udviklingen af grøn hydrogen.

Men ét er mål og ideer, noget andet er virkeligheden.

»Kommissionen siger, at den grønne genopretning også er en vækststrategi, det er et fint slogan, men det er uklart, hvordan det skal ske,« siger Simone Tagliapietra.

»Alle ved, at omstillingen medfører tabte job i en række sektorer, ikke kun i kulsektoren, men i hele ’den brune industri’. Også hos Volkswagen. Ideen er så, at grønne job skal erstatte brune, men hvordan? En elbil er meget mindre kompliceret end en dieselbil, den har færre komponenter, det kræver færre mennesker at bygge og vedligeholde den,« siger han.

»Men nu har EU i hvert fald sat den rigtige retning, så skal vi bare ud at køre.«