Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ursula von der Leyens hovedpine: Hundredtusinder af afviste asylansøgere bliver hængende i Europa

Onsdag kommer EU-Kommissionen med sit udspil til en omfattende reform af det europæiske asylsystem. En af de største udfordringer er at sikre, at afviste asylansøgere atter forlader EU
»Det er bare langtfra klart, hvordan en ny EU-tilgang skulle gøre en væsentlig forskel. De fleste lande vil formentlig spørge spektisk: Er det ikke bare gammel vin på nye flasker?« siger professor i migration- og flygtningeret ved Københavns Universitet.

»Det er bare langtfra klart, hvordan en ny EU-tilgang skulle gøre en væsentlig forskel. De fleste lande vil formentlig spørge spektisk: Er det ikke bare gammel vin på nye flasker?« siger professor i migration- og flygtningeret ved Københavns Universitet.

Olivier Hoslet

Udland
23. september 2020

Da flammerne bredte sig og var tæt på at nå arresten for afviste asylansøgere i Moria-lejren, brækkede Qasims venner låsen op for at redde fangerne fra at brænde ihjel.

Nu sidder den 28-årige iraker med sit sorte skæg og indsunkne øjne og varmer sig ved et bål – som en af de eneste har han valgt at blive i den nedbrændte Moria-lejr på den græske ø Lesbos. De eneste ejendele, der overlevede branden i forrige uge, er det tøj, han har på, og en powerbank med lommelygte, som han har fået af en ngo-medarbejder.

Qasim, som ikke vil oplyse sit efternavn, fortæller, at han deserterede fra den irakiske hær efter tre ugers kampe mod Islamisk Stat i 2016. Han flygtede først til Tyrkiet, hvorefter han kom med på en gummibåd til Lesbos. Her fik han afvist sin asylansøgning, nu har han siddet tilbageholdt på et lukket udrejsecenter i Moria-lejren de seneste syv måneder.

»Europæerne er trætte af at høre om os flygtninge. Når man hører om lidelser hele tiden, bliver man følelseskold til sidst,« siger han.

Til spørgsmålet om hvorfor han ikke accepterer afvisningen af asylansøgningen og rejser tilbage til Irak, svarer han:

»Hvilket Irak? Der har ikke været noget Irak siden 2003. Vi havde et godt liv under Saddam Hussein, men nu er alt ødelagt.«

Lille brik i stort problem

Qasims plan er at komme væk fra Moria og op langs den såkaldte Balkan-rute. Hans umiddelbare mål er tilværelsen som illegal migrant i Tyskland.

Dermed udgør han en lille brik i en af de største udfordringer i EU-Kommissionens store plan for fremtidens europæiske »asyl- og migrationspagt«, som fremlægges onsdag: Hvordan EU-landene skal få sendt afviste asylansøgere ud af Europa igen og dermed opretholde den juridiske legitimitet i asylprocessen.

Det er ikke små tal, det handler om.

Ifølge Den Europæiske Revisionsret, EU’s uafhængige regnskabsinstans, har der i gennemsnit siden 2008 været en halv million ikke-EU-borgere, der hvert eneste år får ordre om at forlade EU.

Men det er blot 38 procent af de migranter – både fra andre europæiske ikke-EU-lande og lande fra resten af verden – som rent faktisk forlader unionen. Gennemsnittet falder til helt under 30 procent, når det kommer til migranter, som skal sendes tilbage til lande uden for det europæiske kontinent.

Den Europæiske Revisionsret oplyser, at antallet af migranter, der har fået ordre om at forlade EU,   indbefatter alle, der har krydset EU’s ydre grænse illegalt eller opholder sig i EU illegalt, men det oplyses ikke, hvor stor en andel af dem der afviste asylansøgere.

Men sammenlagt vil det sige, at op mod fire millioner mennesker, som skulle være blevet sendt ud af EU siden 2008, i dag opholder sig illegalt i unionen. Til sammenligning formodes der at opholde sig mellem 10,5 og 11,3 millioner illegale immigranter – herunder især latinamerikanere – i USA.

Et stærkt fokus

Til Financial Times siger EU’s migrationskommissær Ylva Johansson, at der i reformen vil være »et stærkt fokus« på hjemsendelser af migranter, som har fået afslag på asyl. Men også hun ved, at en af hovedårsagerne til, at så få sendes retur, er det dårlige samarbejde med migranternes hjemlande: De vil simpelthen ikke tage imod dem.

Kommissæren lægger derfor op til, at hjemlandene både skal lokkes til at tage imod deres statsborgere – eller straffes hvis de ikke vil. Blandt andet kan EU stoppe med at udstede visa til folk fra de lande, der ikke vil samarbejde, mens EU modsat kan tilbyde investeringsaftaler med lande, der samarbejder.

At det ikke er ligetil for EU at få den slags aftaler til at fungere, kan bevidnes med den kontroversielle Tyrkiet-aftale, hvor Tyrkiet har fået milliarder i betaling af EU for til gengæld at blokere for flygtninges videre færd til Grækenland og samtidig tilbagetage de afviste asylansøgere, som alligevel når de græske øer. Aftalen har dæmpet selve tilstrømningen markant, men i forhold til tilbagesendinger er det kun cirka 2.000, der er sendt tilbage til Tyrkiet i perioden 2016 til 2019.

Italien, et af de andre frontlinjelande, har også store problemer med at sende afviste asylansøgere retur. Da Matteo Salvini, lederen af det højrenationale parti Lega, i 2018 blev indenrigsminister, lovede han at sende 100.000 illegale migranter hjem i sit første år ved magten. Men det blev til færre end 7.000. Også i Tyskland opholder der sig over en kvart million udrejsepligtige – et tal, som dog ikke kun dækker over afviste asylansøgere.

Penge for at rejse

Generelt har de store forkromede aftaler med EU haft begrænset succes – ikke mindst fordi mange oprindelseslande har vægret sig ved at underskrive samlede aftaler med EU, som kan fastlåse deres forhandlingsmuligheder.

Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration- og flygtningeret ved Københavns Universitet, påpeger, at et af EU’s bedste kort derfor er at gå mere ind i det »praktiske tilbagesendelsesarbejde« med nogle gulerødder, der ligger ud over den hidtidige pisk med for eksempel meldepligt og reduktion af ydelser. De afviste asylansøgere skal altså hjælpes mere på vej – og netop her kan EU indtage en ny rolle finansielt og i forhold til koordination med tredjelande, mener han.

»En mere effektiv EU-tilgang til hjemsendelser vil være en sællert, som alle medlemslande indenrigspolitisk vil kunne fremhæve som en succes, for næsten alle EU-lande kæmper med det her problem,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Det er bare langtfra klart, hvordan en ny EU-tilgang skulle gøre en væsentlig forskel. De fleste lande vil formentlig spørge skeptisk: Er det ikke bare gammel vin på nye flasker?«

Senest har EU kort og godt forsøgt sig med at få folk til at forlade Europa ved at tilbyde dem penge. I starten af august blev 134 irakere således fløjet fra Athen til Bagdad, hver især havde de fået puttet 2.000 euro i lommen fra EU, betaling for at forlade Europa. Den græske regering beskriver det som del af »det største frivillige hjemsendelsesprojekt« i landets historie. Ifølge EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, skal pengene give migranterne »en ny start i deres hjemlande«, samtidig med at deres hjemsendelse skal »mindske presset« på de overfyldte lejre på de græske øer.

Men projektet er et tidsbegrænset initiativ og har blot som målsætning at sende 5.000 migranter retur. Hvad der skal ske med resten af de afviste asylansøgere, mangler EU fortsat at finde en løsning på, og det er tvivlsomt, at reformen vil give svaret, for det forudsætter stadig solide – og meget svære – aftaler med oprindelses- og transitlandene.

Og den 28-årige iraker Qasim er også skeptisk – han vil blankt afvise et tilbud om 2.000 euro for at forlade EU og vende hjem.

»Hvad med at de europæiske politikere tager de 2.000 euro selv og flytter til Irak?« siger han.

Asylansøgere i EU

Antal asylansøgninger i EU:

  • 2010: 235.300
  • 2015: 1.282.690
  • 2019: 676.250

I 2019 var den største gruppe af asylansøgere i EU syrere (12 procent) efterfulgt af afghanere, venezuelanere, colombianere og irakere.

I 2019 stod Tyskland for at håndtere næsten en fjerdedel af alle asylansøgninger i EU, Frankrig stod for lige under 20 procent, Spanien for 19 procent, Grækenland for 12 og Italien for seks procent.

I 2019 fik 38,1 procent af asylansøgere i EU tilkendt asyl.

Kilder: Eurostat

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg syntes EU er ret gode til fælles varestandarder, og fri bevægelighed af varer.

Men heller ikke mere end det, vel Jens?

Espen Bøgh, Peter Beck-Lauritzen, Jens Flø, Trond Meiring og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Varernes, kapitalens og personers frie bevægelighed i (til stadighed ekspanderende) frihandelszoner ødelægger, eller pænere skrevet: overudfordrer, betingelserne for opretholdelse af små næringsdrivende i lokale fællesskaber. Et i manges øjne besværligt og kedeligt faktum, som (derfor) gerne forbigås.

Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Jens Flø, Ete Forchhammer , Jacob Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg læste I WP forleden at vi danskere i kampen mod terror [med lidt hjælp af vores slagsbrødre] skabte 34 millioner flygtninge. Skød vi virkeligt så dårligt? Nu er gode råd gode råd dyre – va’ mæ’ at sulte dem som vi gør med de iranske bisser? Eller spærre dem ind som de palæstinensiske terrorister i Gaza? Jeg forstår Danmark anser vi skal købe land til koncentrationslejre i Nord Afrika? Eller skal det land som udvælges sikre en ”Alt inkluderet” løsning? Det ville være de bedste. Endlösung hedder det vist på Tysk – der er masser af plads nede i Libyen, som vi har befriet fra en grusom diktator – de skylder os en gentjeneste.

Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det bli’r vist blot endnu mere kompliceret hvis man tillader sig at tvivle på gyldigheden af en del asylafgørelser? Måske endda en stor del?!

Hvor mange flygtninge vil der være plads til i EU og Danmark, når klimaforandring om få år tier for alvor skaber udfordringer med at leve i mellem østen og dele af Afrika, hvor der vil herske gennemsnitstemperaturen, som gør livet umulig, og det samtidig med at befolkningstallet i særligt Afrika må forventes at stige betydeligt.

10 milioner, 100 millioner eller 200 millioner? Nogen som har en ide?

Der kan stå 4-5 milliarder personer alene på Bornholm.

Bent Nørgaard, Peter Beck-Lauritzen, Jacob Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Og 40-50 milliarder personer på Madagascar. Så er der god plads til strækøvelser.

Peter Beck-Lauritzen

Afviste flygtninge skal tilbage til deres hjemlande. Hvis hjemlandene ikke vil hjemtage deres egne borgere, skal de presses, lovmæssigt (ex.visa) og økonomisk/handelsmæssigt. Gulerødder skal tilbydes, ex. til opdyrkning af ørkenen (kan lade sig gøre i Senegal og Israel). Den udnyttelse af flygtninge, ex. i Spanien, Italien, skal stoppes og erstattes af regulerede arbejdsforhold og så må europæerne betale lidt mere for deres tomater og agurker. EU skal bruge de reguleringsmidler, de har til rådighed; pres og gulerødder.

Jacob Nielsen, Finn Thøgersen, Thomas Barfod, Niels Christensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Ovenstående "argumentation" hører mest under sarkasme. Og som bekendt er sarkasme et udtryk for sorg på lige fod med vrede, blot mere i familie med den blide skubben-væk, som er humorens formål. Katarsis.

Hvad er der blevet af forestillingen om Selv? Empatisk, sympatisk indlevelse?

Er problemet, at det gør for ondt at forestille sig SELV at skulle være ansvarlig for at lave om på sin trygge, højprofilerede hverdag med sikre vareleverancer og ingen kø til lægen? Sige ja til muligvis at give afkald?

I FALD der overhovedet findes noget som helst af værdi i hverdagen, der minder om indholdet i humanisme, og ikke er bare er et venligt nik til Fru Jørgensen på sin daglige motionstur rundt karreen - mens man afventer dagen, hvor man naturligvis hjælper hende op fra fortorvet, når hun er faldet - så findes det i positiviteten og optimismen, som man lægger i betragtningen af alle, der bare er lidt anderledes end én selv. Folk med andet sprog, anden hudfarve, anden oprindelse, andre fordringer til fremtiden, til børn, til uddannelse, til tro. Tiltro til mennesker, og nødvendighed i betragtningen af andre mennesker som grundlæggende lig én selv.

Den filosofiske humanisme bygger bro hen over klanforskelle. UDEN sådan aktiv brobygning forsvinder håbet. Så er der kun tilbage at finde en stor nok ark til sig selv og dem man kender. Allehånde autoritære kræfter vil stå ved roret, eller rattet, og alle vil være i kamp mod alle. Men vi kan kun producere energi i fællesskab. Benzin har en levetid på under 3 år. Solceller laves på fabrikker. Batterier ligeså. Og når vi har lidt og hutlet os igennem generationer af sult og elende, kan vi begynde forfra med at udvikle et samfund der værdsætter ALLE menneskelige egenskaber og evner.

Klimakrisen, coronakrisen, økonomiske kriser, fødevarerkriser, arbejdsløshed er alle menneskeskabte, fordi de med ord er beskrivelser af en normalitet, en bundlinje, som vi forstår eller ønsker at leve med. Hvis vi som snæver gruppe OMDEFINERER hvad disse kriser rummer af forandring og tab ved hver især at isolerer os i, hvad vi er i stand til med sikkerhed at at overleve (se på prepperne, der ikke tror på begrebet "fællesskab"), er vi nødt til at lade alle dø, som vi ikke ønsker at være en del af eller ikke kan dominere.

Ved således SOM SMÅ GRUPPER selv at omdefinere, hvad alle disse kriser som et maksimum må indebære af forandringer, ender vi med at være personligt ansvarlig for millioner af menneskers død.

Nej, vent. Sarkasmen er ved døren: "Det har vi søreme gjort altid". DERFOR humanismen. Humanismen vil bygge bro mellem velstand og fattigdom, viden og uviden, medmenneskelighed og klardigselv. Mellem folk og individ. Uden modkrav om skift til anden religiøs tro eller andet. Bare hjælp fra de stærke til de svage.

Verden små-ulmer. Hvorfor forsage humanisme nu? Det er det her, den er tænkt til. At mennesker hjælper mennesker.

Man kan vende eller dreje det som man vil. Før eller siden skal der tages stilling til problematikken. Og det skal ske længe før der står et potentiale på 100 millioner flygtninge, som vil illegalt ind i EU. Og nej, det handler slet ikke om hvorvidt integration er mulig eller ej. Det handler simpelthen om, hvor grænsen går for den eksisterende befolkningen i EU og Danmark - Og der er en grænse.

Ingen tør endnu at pille ved det spørgsmål. Det var der heller ingen, som ture ved klimaproblematikken for få år siden. Men det kommer før eller siden.

Jacob Nielsen, Else Marie Arevad og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar

Der er kun en udvej ; Og det er en massiv omfordeling af verdens ressourcer. Det skal gøres attraktivt at forblive der hvor man er,
Dette indebærer så 2 store hurdler.
1. Vi, i den rige verden, skal indstille os på at afgive en mange X større del af vores ressourcer.
2. Korrupte regimer skal forsvinde i den 3.verden.

Er dette overhovedet tænkeligt ?

Hvis ikke, så må vi forsøge os med en mega-mur for at forhindre 100vis af millioner mennesker trænger ind over vores grænser.

Vi kan også prøve at lukke øjnene og håbe det går; At diktaturer herunder teokratier, forsvinder af sig selv.

Løsningen vil aldrig blive at lukke alle der ønsker at flygte i fremtiden, ind i Europa.

Erik Fuglsang, René Arestrup, Peter Beck-Lauritzen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

'Der er kun en udvej ; Og det er en massiv omfordeling af verdens ressourcer.'

Det er faktisk den eneste holdbare løsning.

Men den er svær, uendelig svær, for når alt kommer til alt er der ikke nogen, der vil aflevere noget som helst. Frivilligt.

René Arestrup, der findes altså mange som gerne vil både aflevere og gøre noget frivilligt - bare de ikke selv mister alt for meget imens. Endnu da.

@Hanne Utoft
Ja, ja, det er jeg ikke i tvivl om. Men den skala, vi taler om her, vil uvægerligt betyde at nogen kommer til at afgive temmelig meget. Og dermed er det lige så realistisk som at vi indleder en fundamental grøn omstilling lige om lidt.

Ja; Det ser ikke så lyst ud .

Det lader til, at det kun er ganske få europæere, der for alvor er villig til at give afkald på deres privilegier til fordel for den tredje verden........Kan man bebrejde dem det ?

Erik Fuglsang

Om vi mener vi skylder 3.verdenslande noget eller ej er, i min optik, ret ligegyldigt.
Hvis der ikke sker ændringer så vil massive folkevandringer ske under alle omstændigheder..

@Erik Fuglsang
'.....Kan man bebrejde dem det?'

Næ, det er vel ganske menneskeligt. Men man kan prøve at overbevise dem om, at det er i deres egen interesse, at de afgiver noget. Ultimativt handler det nemlig om deres egen sikkerhed.

I stedet for at begive sig ad den utopiske kommunismes vej, som ikke engang på et marginalt ideplan er manifest i det nuværende hyperkapitalistiske paradigme, er det vel mere opportunt at se på brugbare alternativer.

Hvad f.eks. med at inddrage Afrika i EU's varehandel uden de nuværende tariffer?
På den måde kan man overføre velstand til kontinentet på en måde, der fra bunden og opad skaber en udvikling til gavn for befolkningerne og ikke magthaverne. En sådan udvidelse af varernes frie bevægelighed indenfor EU og Afrika vil naturligvis udkonkurrere store dele af de statssubstituerede og - ret beset - urentable landbrug bl.a. i Danmark. Så atter en gang er det et politisk valg, om man vil holde hånden under det arkaiske danske landbrug, eller løse globale udfordringer med ulighed og migration.

Desværre ringforlovede Mogens Jensen sig forleden med landbruget.
https://politiken.dk/debat/kroniken/art7905942/Kl%C3%B8ften-mellem-landb...