Analyse
Læsetid: 4 min.

Vild Brexit-finale: Ulmende oprør i regeringspartiet efter Boris Johnsons løftebrudslov

På trods af højlydte protester i eget parti lykkedes det mandag aften Boris Johnson at få sin kontroversielle lov om det britiske indre marked gennem første runde i Underhuset. Der er dog langt til mål for premierministeren, og forude venter høj politisk søgang
Labours Ed Miliband rasede i parlamentet mandag, hvor han rejste tvivl om, hvorvidt premierminister Boris Johnson overhovedet havde læst loven.

Labours Ed Miliband rasede i parlamentet mandag, hvor han rejste tvivl om, hvorvidt premierminister Boris Johnson overhovedet havde læst loven.

AFP/Ritzau Scanpix

Udland
16. september 2020

Boris Johnson forsvarede mandag i Underhuset intenst den lov, der er et eklatant brud med en international aftale, han selv har indgået med EU.

Han kaldte den et selvforsvar mod et aggressivt EU, der »truer os med at blokere for al handel med britiske landbrugsprodukter på kontinentet, og som endnu mere grelt vil blokere for varetransport internt i den britiske union – det vil splitte Storbritannien ad«.

Den nye lov, kaldet loven om det (britiske) indre marked, er, understreger premierministren, bare en forsikring parlamentet tegner, hvis nu forhandlingerne med EU bryder sammen og No Deal bliver en realitet.

Premierministeren har ret i, at EU har skærpet retorikken over for briterne betragteligt de seneste uger, og også i, at der er blevet truet med en handelskrig, hvis ikke der opnås enighed inden udgangen af denne måned.

Men denne eskalering kom vel at mærke først efter, at den britiske regering uventet præsenterede planerne for deres indre marked, der blandt andet indbefatter at løbe fra en klokkeklar internationalt bindende aftale vedrørende Nordirland, som Boris Johnson aktivt brugte under valgkampen sidste år og senere selv underskrev i januar.

Den kontroversielle lov medfører blandt andet, at briterne i tilfælde af et No Deal alligevel ikke vil leve op til deres løfte om ikke at introducere statsstøtte for særlige brancher uden først at orientere EU.

Bruxelles frygter med rette, at britisk statsstøtte kan skævvride fremtidig konkurrence med europæiske virksomheder. Storbritannien vil heller ikke leve op til løftet om særlig dokumentation for nogle varegrupper, der sendes til og fra Nordirland. Disse punkter var ufravigelige krav i den aftale, som parterne indgik for at forhindre en hård grænse mellem den irske republik og Nordirland.

Skødehunden knurrer

Det ulmende oprør i det konservative parti handler i langt højere grad om aftalebrud end om indholdet af aftalebruddet. Det er nogle af partiets helt store personligheder, der allerede nu er stået frem.

Blandt dem hele tre konservative premierministre, John Major, David Cameron og Theresa May. Desuden har en række Brexit-tilhængere og loyale Boris-støtter også erkæret deres mishag med aftalebruddet. Heriblandt tidligere finansminister Sajid Javid og tidligere kabinetsmedlem Geoffrey Cox. I det hele taget ser oprøret internt i partiet ud til at brede sig. Næstformanden for den magtfulde konservative 1922-komité, Charles Walker, siger til The Financial Times, at menige konservative parlamentarikere føler sig overhørt.

»Hvis du bliver ved med at slå på en hund, skal du ikke blive overrasket, hvis den en dag bider dig,« sagde Charles Walker.

Dette bid fra egne rækker kommer nok først om en uges tid eller mere. Lovforslaget skal først behandles i Overhuset, House of Lords, og her forventes loven ikke at blive set på med milde øjne. The Lords kan ikke selv lave love, og på sigt heller ikke underkende beslutninger truffet i Underhuset, men det kan stikke en kæp i hjulet tidsmæssigt ved at kræve en nybehandling – en strategi, der ofte i britisk politik har spændt ben for et lovforslag forelagt i en fart.

Desuden skal Underhuset næste uge behandle et tillægslovforslag stillet af den konservative Bob Neil, der vil give parlamentet mulighed for at beslutte, hvorvidt loven overhovedet må anvendes. Dette kan blive et afgørende øjeblik. I et forsøg på at stække oprøret har regeringen antydet, at den måske støtter op om denne tillægslov. Hvor mange rebeller der faktisk er, vides ikke præcist, men koret af utilfredse stemmer på begge sider af parlamentssalen vokser støt.

Hektisk finale

Der er tegn på deja-vu i den farceagtige saga om Brexit, der i absurditet virker Monty-Python-agtig. Morskaben er dog begrænset i en spritny rapport fra Office for National Statistics, der viser 900.000 nye arbejdsløse i år.

En del af forklaringen er naturligvis COVID-19, men det er ikke hele historien. Usikkerheden omkring Brexit har allerede fået mange internationale selskaber til at flytte deres kontorer væk fra Storbritannien, og uvisheden om det overhovedet lykkes at få en aftale, vil bestå til sidste fløjt. Boris Johnson har, nøjagtigt som sidste år, da han sendte parlamentet hjem i utide, truet rebeller i eget parti med fritstillelse, hvis ikke de makker ret.

Strategien sidste år blev udtænkt af premierministerens særlige rådgiver, Dominic Cummings. Og selv om han har holdt lav profil, siden han brød loven og rejste gennem landet, mens han var syg med COVID-19, er der næppe tvivl om, at det er Cummings, der er mastermind bag den nuværende lov. Labours Ed Miliband rejste i parlamentet mandag tvivl om, hvorvidt premierministeren overhovedet har læst loven.

Spørgsmålet er, hvad Johnson/Cummings vil opnå med lovforslaget, der ikke forhindrer EU i at effektuere deres trussel om handelskrig. Svaret afhænger af, hvordan de næste ugers forhandlinger med EU forløber.

Der er dog næppe tvivl om, at Cummings er villig til at gå hele vejen, hvis ikke en løsning bliver fundet. Vel vidende at selve Storbritanniens status som en nation, man kan stole på, er på spil. Der er lagt op til en hæsblæsende finale i Brexit-sagaen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, de giver godt nok baghjul til Monty Python.

Jens Mose Pedersen

Boris er da for doven til at forhandle og den slags pjat. Det må andre virkelig tage sig af. Bare han får sin vilje.