WTO underkender Trumps told og tre andre historier fra verden

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• WTO underkender Trumps told

Af Lasse Karner

Handelskrigen mellem USA og Kina blev sat i bero af en delaftale tidligere på året. Men den er langtfra ovre. Havde man brug for en påmindelse, kom Verdenshandelsorganisationen (WTO) tidligere på ugen med en, da den konkluderede, at store dele af den told, som USA har indført på kinesiske varer, er i strid med internationale handelsregler. Konkret drejer det sig om tariffer på kinesiske varer til en værdi af 234 mia. dollar, der blev indført i efteråret 2018. Dengang valgte den kinesiske regering at klage til WTO, der i tirsdags afsagde sin kendelse i en 66 sider lang rapport. Den slår blandt andet fast, at tolden bryder med flere af WTO’s regler, herunder det grundlæggende princip om ikke at anvende told mod lande enkeltvis. Ifølge WTO har USA ikke i tilstrækkelig grad retfærdiggjort brugen af kraftigt forhøjede toldsatser over for Kina.

Siden Donald Trump overtog præsidentembedet, har USA benyttet importtold – og truslen om samme – som et middel til at gennemtvinge handelsaftaler. Flere lande er blevet udsat for den strategi, men ingen mere end Kina. I alt har USA lagt straftold på kinesiske varer til en værdi af 370 mia. dollar. Den amerikanske regering har retfærdiggjort metoden ved at henvise til, hvad den ser som urimelig kinesisk handelspraksis i form af industrispionage, tvungen teknologioverførsel og statsstøtte til kinesiske virksomheder. Tirsdagens WTO-afgørelse blev mødt med kontant kritik fra Washington.

Vrede i Washington

Donald Trumps reaktion var, at USA bliver nødt til at »gøre noget ved« handelsorganisationen.

»I så fald er vi nødt til at gøre noget ved WTO, for de vil lade Kina slippe afsted med drab,« sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters uden at uddybe yderligere. Trump har tidligere truet med at trække USA ud af WTO og har aldrig lagt skjul på sin utilfredshed med organisationen. Han har tidligere udtalt, at den internationale aftale fra 1994, der lagde grundlaget for oprettelsen af WTO, er den værste handelsaftale, der nogensinde er indgået.

Til nyhedsbureauet AFP sagde USA’s handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, at WTO er »komplet utilstrækkelig« over for Kinas skadelige praksis, og at USA ikke vil lade Kina bruge WTO til at udnytte amerikanske arbejdere, virksomheder og landmænd.

Det er sandsynligt, at USA vælger at appellere WTO’s afgørelse, hvilket dog ikke vil føre det store med sig. Organisationens appelinstans er for tiden ude af stand til at fungere, fordi USA har blokeret for udnævnelsen af nye dommere. Sagen vil derfor havne i et juridisk tomrum.

Fra kinesisk side blev afgørelsen kaldt »fair og objektiv«. Kinas handelsministerium håber, at USA nu »handler pragmatisk og møder Kina og andre WTO-medlemmer på halvvejen«.

I januar indgik Kina og USA første del af en handelsaftale. Den betyder, at begge parter afstår fra at forhøje toldsatserne yderligere, og at Kina over en toårig periode forpligter sig på at købe for 200 mia. dollar ekstra af amerikanske varer og servicer. Hvorvidt det er muligt, var allerede før coronapandemien et tvivlsspørgsmål.

Tilbage i foråret 2018 skrev Donald Trump på Twitter, at »handelskrige er gode og nemme at vinde«. Han har gang på gang beskyldt Kina for at snyde amerikanske selskaber, producenter og forbrugere. Han ønsker at give amerikanske virksomheder bedre forhold i Kina, at nedbringe handelsunderskuddet samt at skabe flere arbejdspladser ved at styrke den hjemlige fremstillingssektor på bekostning af produktion i Kina.

Men ifølge en ny rapport fra tænketanken Brookings Institution har amerikanske virksomheder og forbrugere betalt størstedelen af omkostningerne ved Trumps toldforhøjelse, der ud over at ramme virksomheder, som handler med Kina, også rammer den enkelte forbruger i form af prisstigninger på berørte produkter. Rapporten konkluderer, at selv om nogle amerikanske industrier og arbejdere har haft gavn af at blive beskyttet af højere toldmure, er den negative effekt i andre sektorer større.

• Fattigdommen stiger i Tyrkiet

Af Waleed Safi

Statistiske undersøgelser og forskning tegner et dystert billede af Tyrkiet efter pandemien. Siden præsident Recep Tayyip Erdogan overtog magten i Tyrkiet i 2002, har landet ellers været præget af en økonomisk fremgang, men over de senere år har den tyrkiske økonomi ramt en mur, og særligt efter pandemien ser det alvorligt ud. Det siger flere økonomer til nyhedsmediet Reuters.

Men historien stopper ikke her. Særligt én befolkningsgruppe er hårdt ramt i øjeblikket, og det er netop de tyrkere, der har haft gavn af præsident Erdogans økonomiske politik, som i en lang årrække har reduceret uligheden i landet.

Med andre ord er det især Erdogans kernevælgere, som er hårdest ramt. Mange virker desillusionerede og frygter for fremtiden.

Erdogan forsøgte mandag at berolige tyrkerne og forklare, at økonomien ville komme stærkere ud af pandemien, men mange udtrykker skepsis.

»Folk klæder sig ikke længere på, fordi de ikke går på arbejde,« siger skrædderen Huseyin Goksoy til Reuters. »Så nu reparerer jeg kun huller i tøjet, og det giver højst en dollar om dagen – hvis jeg er heldig.«

Over de seneste uger har den tyrkiske opposition kritiseret regeringens indsats mod pandemien. Ledende figurer påpeger, at den tyrkiske regering skjuler de rigtige dødstal. Nogle fra oppositionen kræver, at landet skal lukke ned igen for at stoppe spredningen af virus.

Erdogan har dog ignoreret opfordringerne. Han har gentagne gange bedt sine tilhængere om at udvise patriotisme og hjælpe landet ud af den økonomiske krise. Den tyrkiske præsident har historisk set altid haft en særlig evne til at mobilisere sine tilhængere, men spørgsmålet er, hvor meget han kan gøre under den nuværende krise.

Turistsektoren, der gjorde Tyrkiet til verdens sjettestørste turistdestination, er hårdt ramt efter pandemien, og den tyrkiske lira befinder sig i en historisk krise. Liraen er nu faldet til laveste niveau over for dollaren nogensinde.

Tyrkiets centralbank har over de senere år nægtet at gøre det, som normalt modvirker inflation, nemlig at sætte renten op – helt på linje med Erdogans ønske.

Analytikere siger, at Erdogan ikke har, hvad der skal til for at løse de økonomiske problemer. I stedet har den tyrkisk præsident forsøgt at skabe en nationalistisk stemning ved at eskalere retorikken over for Grækenland og Frankrig i Middelhavet, hvor Ankara borer efter gas i omstridte områder.

• Kritik af indiske anholdelser

Af Lasse Karner

I februar mistede 53 personer livet, da voldelige sammenstød, overfald og hærværk over tre dage fandt sted i nogle af de fattigste områder i Delhi.

Danish Siddiqui

»Hvis du ser denne video, betyder det, at jeg er blevet arresteret«. Sådan begynder en video optaget af den indiske rettighedsaktivist Umar Khalid og afspillet på et pressemøde i New Delhi tidligere på ugen. Khalid er en ud af adskillige regeringskritiske røster, der de seneste måneder er blevet anholdt. Optagelsen foretog han, inden politiet bankede på hans dør sidste weekend. Med sig havde ordensmagten en sigtelse under den indiske antiterrorlovgivning. Anklagen går på, at Khalid skulle være blandt de ansvarlige for de fatale voldshandlinger i den indiske hovedstad tidligere på året.

Men ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er der blot tale om den seneste ud af mange politisk motiverede anholdelser og grundløse anklager mod aktivister, akademikere, studenterledere og politikere, der alle bør løslades.

»Med disse arbitrære anholdelser af fremtrædende aktivister forsøger regeringen ikke kun at slå ned på kritik, men sender også en besked til sine tilhængere om, at de har frie tøjler til at begå overgreb mod mindretal,« skriver organisationen i en udtalelse.

Tilbage i februar mistede 53 personer livet, da voldelige sammenstød, overfald og hærværk over tre dage fandt sted i nogle af de fattigste områder i Delhi. I begyndelsen var der tale om gadekampe mellem muslimske og hinduistiske grupper, mens volden senere hovedsageligt var rettet mod muslimerne. 40 af de dræbte var muslimer.

Voldshandlingerne fandt sted i forlængelse af fredelige protester mod regeringens politik. Protester bredte sig sidste år flere steder i Indien i forbindelsen med en ny lov, der åbner for at give statsborgerskab til ikkemuslimer fra indiske nabolande. Kritikere frygter, at det hindunationale regeringsparti BJP vil gå videre og gøre religion til et kriterium for nationalitet. I Delhi kom modstanden til udtryk ved demonstrationer, vejblokader og offentlige læsninger af den indiske forfatning. Det er mange af støtterne og arrangørerne af disse tiltag, der nu er i politiets søgelys. Derimod er de lokale BJP-politikere, der opfordrede til at gå hårdt til demonstranterne, ikke blevet anholdt.

Sidste måned hævdede Amnesty International, at politiet begik alvorlige menneskerettighedsovertrædelser under optøjerne, herunder ved at slå muslimske demonstranter og deltage i volden sammen med hinduistiske grupper.

• Et døende Middelhavet er ved at gøre nordafrikanske fiskere til menneskesmuglere

Af Waleed Safi

Når en tunesisk fisker ikke længere får guldbraser, tun og rød muller i fiskenettet ud for Tunis’ middelhavskyst, er der ikke meget, han kan gøre. Enten kan fiskeren bede for flere fisk i nettet, eller også kan han bruge sine kompetencer i sejlads og navigation til at tjene penge på en anden måde.

Såsom at smugle mennesker over Middelhavet. Det skriver det respekterede magasin The New Humanitarian.

I de første ni måneder af 2020 har hele 8.400 tunesere krydset havet i båd til Italien. Til sammenligning var tallet 2.600 i hele 2019. Tunesien – som langsomt er ved at hale ind på Libyen som afgangsland for desperate flygtninge – gennemgår en svær økonomisk krise, der er blevet forværret på grund af pandemien, og meget tyder på, at den seneste eksodus er godt hjulpet af fortvivlede fiskere.

»Smuglerindustrien har haft gavn af fiskerikrisen,« siger Romdhane Ben Amor, kommunikationsofficer fra Tunesian Forum for Social and Economic Rights til The New Humanitarian.

»Smuglerne skaffer sig en let båd og en kaptajn med viden om årstider, vejrforhold, og det hele. Fiskeindustrien er en sektor i krise, så det er let at arrangere«.

Middelhavet er døende

Siden 1990 er fiskebestanden i Middelhavet faldet drastisk. En FN-rapport fra 2018 konkluderede at 78 procent af de store fisk er forsvundet. Og for hvert år, der går, mærker tunesiske fiskere en forværring.

»Engang fangede vi på fem timer mellem 50-100 kilo multe. Nu er havet tomt,« siger fiskeren Ben Cheika til The New Humanitarian.

En af årsagerne til det drastiske fald i fiskebestanden ud for Tunesien skyldes en fiskemetode, som fiskerne kaldet for »Kysset«; en ulovlig metode, hvor man fisker i lavvandede områder ud for kysterne. Metoden indebærer, at man skraber havbunden for fisk, inklusive små, umodne fisk.

Og når en fiskebestand er blevet overfisket, så vender den ikke tilbage. Andre arter overtager de overfiskede dyrs plads i økosystemet, så der ikke er plads til, at de kan genetablere sig. Ud for Tunesiens kyster er det særligt de invasive blå krabber, der er blevet et problem.

Ulovlige fiskemetoder har været et stigende problem i Tunesien siden revolten i 2010-2011, der væltede autokraten Zine el Abidine Ben Ali. Over det seneste årti er der kommet mindre kontrol med kysterne. Myndighederne er overbebyrdet, og nu er desperationen blandt fiskerne vokset.

»Der er mange både, men der er ingen kontrol«, siger Mohamed Azzedine, direktør for Al Baraka Fiskeri Forening.

I modsætning til fiskeribranchen er smuglerindustrien ved at blomstre op i Tunesien. En fisker i dagens Tunesien kan højst tjene 90 dollar om måneder, mens en to ugers opgave som smugler til den italienske ø Lampedusa kan give en indtjening på mellem 5.000-10.000 dollar.

Smuglerindustrien er generelt en kompleks affære. Den holder en masse mennesker beskæftiget, og alle har meget specifikke roller, inden en smugleroperation kan fuldføres over havet. Fra små drenge, der monitorerer ruter for politi, over ældre børn, der saboterer elektriciteten, til hjemmegående koner, der tilbereder mad til de rejsende.

I et land, hvor arbejdsløsheden blandt unge er oppe på 36 procent, er smugleri som en god løsning på det hele. Nogle vil flygte ud af landet og helst til Europa, mens andre – som ønsker at blive i Tunesien – kan tjene penge på deres desillusionerede landsmænd, nu hvor fiskeri ikke længere er en bæredygtig levevej.

»Havet er jo dødt,« siger Ahmed Said på 17 år til The New Humanitarian.