Essay
Læsetid: 3 min.

2008: Demokraternes Barack Obama skaber håb midt under finanskrisen

Under USA’s valgkamp kan man fra en cykelsaddel iagttage, hvordan Amerikas stater svinger over til den første sorte præsidentkandidat – også nede i det dybe Syden
Den første demokratiske præsidentkandidat for demokraterne, Barack Obama, i en debat med den republikanske præsidentkandidat John MacCain på Hofstra University i New York i 2008.

Den første demokratiske præsidentkandidat for demokraterne, Barack Obama, i en debat med den republikanske præsidentkandidat John MacCain på Hofstra University i New York i 2008.

Jim Bourg

Udland
13. oktober 2020

Det er efterår 2008, og der er valgkamp i USA. Barack Obama er som den første sorte opstillet som præsidentkandidat af Det Demokratiske Parti. Han dyster med republikanernes tidligere moderate, nu konservative, senator John McCain om at afløse den afgående republikanske præsident, George W. Bush.

Jeg har fået en idé til en anderledes journalistisk dækning af valgkampen – én, som vil bringe dagbladet Informations læsere i øjenhøjde med begivenhederne: Hvad med at opleve kampagnen, som den tager sig ud set fra en cykelsaddel?

Den er redaktionen med på. Fra midten af september 2008 til slutningen af oktober cykler jeg over bjergruterne Skyline Drive og Blue Ridge Parkway en samlet strækning på 2.088 kilometer fra hovedstaden Washington og ned gennem Sydstaterne til Jacksonville, den store by ved Floridas østkyst.

I Washington D.C. er den politiske stemning anspændt. Gennemrådne bankbelåninger og efterfølgende krak har kastet USA ud i en finanskrise, som ingen, ej heller de såkaldt ansvarlige politikere, kan overskue. Ledende politikere fra de to store partier suser i store limousiner rundt mellem krisemøder. De mange sikkerhedsafspærringer gør hovedstaden svær at komme igennem – selv på cykel.

McCains fif

Som fif meddeler McCain, at krisens alvor gør det nødvendigt, at han »suspenderer« sin valgkamp. Det er absurd, for McCain giver uafladeligt tv-interview. McCain meddeler også, at han ikke vil deltage i næste dags forlængst programsatte tv-debat med Obama, »hvis ikke krisen forinden er løst«. Obama svarer køligt, at en præsident må være i stand til at håndtere mange emner på én gang. McCains iscenesættelser får ham til at fremstå som panikslagen, og han ender med at møde op til debatten – selv om krisen ingenlunde er løst.

Debatten ender nogenlunde uafgjort, men det er tilstrækkeligt for Obama, som republikanerne søger at diskvalificere som »uerfaren«. I debatten lægger McCain grunden til en fremtidig dolkestødslegende, når han om den amerikanske krigsførelse i Irak siger: »Vi er så tæt på at vinde.« Også Obama skriver farlige veksler ud, når han eftertrykkeligt forpligter sig til »sejr i Afghanistan«. Til Informations læsere rapporterer jeg efter debatten: »Det løfte vil vende tilbage som en mare, hvis Obama bliver præsident.«

I den ellers reaktionære delstat West Virginia konstaterer jeg, at der er mange Obama-skilte foran husene. Mønsteret gentager sig længere nede i Sydstaterne Virginia og North Carolina. Fordelingen er, at de meget store og de meget små huse har Obama-skilte, mens de mellemstore mest skilter for McCain.

Når småkårsfolk nu knytter håb til Obamas sociale løfter, skyldes det, at de lokale økonomier i Sydstaterne er udmarvede efter Clinton-Bush-årenes bortglobalisering af industrijob til lavtlønslande. Den senest tilkomne finanskrise er noget, der ligner et dødsstød.

Penge væk

Samtidig med at jeg når frem til Leesburg i Virginia, er der en økonomiprofessor, der på tv erklærer, at krisen kan komme til at betyde, at der ikke længere er penge i kontantautomaterne. Det får mig til at ræse ned til en pengemaskine i den nærmeste bank, der skilter sig som Wachovia. Den bank er imidlertid lige krakket, men lykkeligvis overtaget af en anden, der har sørget for, at der stadig er cash i maskineriet. Tænk, at jeg skal ende som én, der laver run på banken.

Da jeg når til North Carolina, fører Obama i landsmeningsmålinger med 51 procent over McCains 41 procent.

Republikanerne svarer med karakterangreb på Obama, blandt andet ved at forbinde ham med den tidligere terrorist fra Vietnam-krigsårene, Bill Ayers. Obama var otte år gammel, da Ayers begik sine terrorhandlinger.

I det nordøstlige Georgia cykler jeg på én dag 80 km i mistrøstighed. Globaliseringen har nærmest lagt byerne øde: Fabrikker er forladt, huse tilskoddede, butikker og restauranter lukkede. Foran bygninger, hvor der stadig bor mennesker, dukker flere og flere Obama-skilte op.

Nede ved Fernandina Beach i Florida er der ’til salg-skilte’ på næsten hvert andet hus. Florida lever under opture højt på ejendomsspekulationer. Samtidig er pensionister, der er flyttet til Florida, angste for, at pensionen skrumper. Det har bragt Florida inden for Obamas rækkevidde.

I Jacksonville, Florida, bemærker jeg hen mod slutningen af oktober, at en af Obamas tv-reklamer viser en geværsvingende red neck, der forsikrer, at Obama ikke kunne drømme om at begrænse amerikaneres ret til at bære skydevåben, men at han vil forbedre økonomien for de jævne folk, der er talrigt repræsenteret blandt jægere.

Til Informations læsere rapporterer jeg umiddelbart inden præsidentvalget:

»På sin – nu næsten sikre – vej mod magten vil Obama åbenbart ikke risikere noget ved at lægge sig ud med våbenlobbyen. Også dette kan blive en fremtidig kilde til megen sorg.«

Serie

David Rehlings amerikanske erindringsglimt

Siden 1966 har Informations David Rehling på nært hold oplevet Amerikas politiske kamp som studerende, universitetslærer og rejsende. I denne serie fortæller han om, hvad der har mødt ham gennem årene – og opdager at den gamle historie ofte kan minde om den nye virkelighed i præsidentvalgåret 2020 til forveksling.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Bundgaard

Alle de uinfriede løfter, udvandet Obamacare( trods flertal i begge kamre), alle de nye krige, drone drab og overvågning, fracking og olieboringer i Alaska osv osv. En reguler ulv i fåreklæder. Den største grund til at vi i dag har Trump i det hvide hus.

Peter Beck-Lauritzen, Jens Kofoed og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

"The latest survey from Gallup found that a clear majority of registered voters (56 percent) believed they were better off now compared to four years ago."

https://www.newsweek.com/more-voters-better-off-donald-trump-first-term-...

Peter Beck-Lauritzen

Obama fik 2 år senere kongressens flertal imod siģ. Og så bliver det svært for præsidenter.

"Den første demokratiske præsidentkandidat for demokraterne, Barack Obama .... ". Der mangler vist noget i den sætning.

Måske skulle der have stået 'Den første republikanske præsidentkandidat for demokraterne....'. men det ville jo være forkert. Når vi tænker på Bill Clinton, Kerry og Hillary Clinton.

NWord One