Læsetid: 7 min.

Affald flyder fra Europa. På verdenshavene forsvinder afsenderen. Og i Sydøstasien ender det som giftig røg

Da Kina stoppede sin omfattende import af plastaffald i 2018, lukkede også en global genbrugsstation for cirka 45 procent af verdens brugte plastik. Nu stiger handelen med ulovligt plastikaffald, advarer Interpol i ny rapport
Containere med plastaffald hober sig op i Malaysias havne.

Containere med plastaffald hober sig op i Malaysias havne.

19. oktober 2020

Noget står helt stille i Klang-havnen i Malaysia. En ophobning af containere, proppet til randen med europæisk plastaffald uden afsender eller modtager. Et sjældent syn i en af verdens travleste havne, der udgør et forbindelsespunkt mellem Sydøstasien og resten af kloden. Og en hovedpine for den malaysiske regering, der i de seneste år har oplevet en stigning i mængderne af plastaffald, der smugles til landet fra især Europa. Derfor besluttede myndighederne sidste år at sende det ulovlige plastaffald tilbage.

I det malaysiske miljøministerium sidder Fenny Yin, leder af ministeriets håndhævelsesafdeling. Hendes skrivebord er fyldt med efterforskninger af containerne i havnen.

»Vi gør vores bedste for at sende affaldet tilbage til Europa, men proceduren er langtfra ligetil. Vi skal opspore eksportlandet og den specifikke eksportør – og står med forkerte identifikationskoder på fragtdokumenter, som bruges som led i smuglingen.«

»Herefter skal vi udstede en meddelelse, sørge for, at alle juridiske foranstaltninger er på plads, og vente på landets tilladelse, inden vi kan skride til handling,« siger Fenny Yin.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Tina Peirano
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hanne Utoft
  • Thomas Tanghus
  • Claus Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Kristian Nielsen
Gert Romme, Tina Peirano, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Hanne Utoft, Thomas Tanghus, Claus Nielsen, Marianne Stockmarr og Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Ude af syn ude af sind har været den bærende miljø politik for vesten i de seneste mange årtier. Godt gemt er godt glemt. Men nu banker fortidens "smarte" løsninger på alle døre og vender hjem gennem alle sprækker.

Der er kun én Jord. Hverken to eller tre. At sejle alle problemer om på den anden side af Jorden er en for for "sindsyg" galimatias. Alt vender tilbage før eller siden i en eller anden form.

Velkommen til virkeligheden.

Torben Arendal, Kim Vildnis, Randi Christiansen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

"Det er nemlig dyrt at betale mennesker for at sortere brugt plastik i Europa. Omvendt er det billigt at købe en plads til skraldet i de mange tomme containere, der sejles tilbage til Asien efter at være blevet tømt for varer, som er blevet importeret af EU-lande."

Groft ridset op; de velstående europæiske lande vil gerne producere varer billigt og anvender slavelignende arbejdskraft i bl.a. Asien - og de tomme varecontainere fyldes så med giftigt affald, som asiaterne og andre kan få lige i hovedet igen.

På samme måde eksporterer de rige, europæiske lande, deres giftige emissioner af drivgasser til hele kloden, ligesom vi eksporterer hungersnød, konflikter og krige. Og når konflikt- og krigsofrene, samt de hungersnødsramte, beder om ophold i Europa, kan de enten få en container at bo i - eller blive sendt retur som affald. Ligningen går op.

Ruth Sørensen, Flemming Berger, Torben Arendal, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvornår laver man et producentansvar på plastik, så der udlukkende produceres genanvendeligt plastik og der ikke er noget, som det kan svare sig at brænde af?

Flemming Berger, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og hvornår finder nogen ud af at recirkulere plasticaffaldet til ikke forurenende, genanvendelige produkter. Og så naturligvis omstille, således at fremtidig produktion er bæredygtig og genanvendelig.

Dette er noget forbandet møjsvineri.

En del af året opholder vi os i en region af Europa, hvor bæreposer er kostbare, og hvor man i udstrakt grad selv har kurve og tasker med på indkøb. Men - alt hvad man køber, lægges i en lille og diskret plastpose, og ofte kommer man hjem med mere end 20 af disse poser efter et almindeligt indkøb. Selv om disse poser er helt borte fra naturen, er det altså en ganske overflødigt for for "kundeservice", der egentlig blot viser, hvor stærk lobbyisme den Europæiske plastindustri fører.

Men der er faktisk forandrede holdninger undervejs, men det gå uendelig langsomt. For i Forbundsrepublikken findes der faktisk fødevarebutikker og supermarkeds lignende butikker, hvor man selv medbringer emballagen med til sine produkter. Skal man således have mælkeprodukter, tapper man det selv af i egne medbragte emballager, på sammen måde med kød, afskåret pålæg, grønsager og så videre.

Vejen frem må være at pålægge emballager enorme afgifter. Hvis emballagen til 100 gr. spegepølse f.eks. skulle koste 50 DKK, ville butik og producent meget hurtigt finde frem til en acceptabel løsning..