Bidens klimaplan er den mest ambitiøse nogensinde fremlagt af en præsidentkandidat

I 1990’erne tog præsident Bill Clinton og vicepræsident Al Gore klimaudfordringen alvorligt, og USA tilsluttede sig Kyoto-aftalen i 1999. I 10’erne spillede præsident Barack Obama og hans makker Joe Biden en afgørende rolle for indgåelsen af Parisaftalen i 2015.

Men amerikansk klimapolitik halter stadig bagefter andre udviklede lande. I de seneste fire år er muligheden for at opfylde USA’s reduktionsmål under Parisaftalen endda blevet stækket af Trump-regeringens støtte til fortsat udvikling af fossile brændsler.

Hvis Biden vinder præsidentvalget på tirsdag, har han forpligtet sig til, at en demokratisk regering og Kongres endelig vil sætte en stopper for USA’s 30 år lange siksakkurs og tage klimakrisen dybt alvorligt.

»Det er den vigtigste udfordring, menneskeheden står ansigt til ansigt med, også for mig. Jeg anser klimaforandring for at være en eksistentiel trussel. Hvis vi fortsætter ad samme spor, vil planeten blive ophedet. For mig er det en moralsk pligt at gøre noget,« sagde Biden i et interview i sidste uge med podcasten Pod Save America.

I interviewet fortæller den demokratiske præsidentkandidat for første gang i detaljer om sit syn på klimaforandring og gør samtidig rede for sine klimaplaner.

I Bidens øjne er det nuværende økonomiske tilbageslag i USA, bibragt af coronapandemien, en »enestående mulighed« for en omstilling af amerikansk økonomi fra en dyb afhængighed af olie og naturgas til en økonomi baseret på vedvarende energikilder.

»Vi kan ikke alene redde planeten, vi kan samtidig skabe økonomisk vækst,« siger han i podcasten og forklarer videre, hvor vigtigt det vil være for ham som præsident at benytte omstillingen til at skabe et økonomisk og racemæssigt mere retfærdigt samfund.

»Jeg har ført samtaler med alle de store fagforbund, og de slutter allesammen op om min klimaplan,« fortæller Biden.

Som præsident vil han stille som betingelse, at arbejdspladser skabt i den vedvarende energisektor, transportsektoren og byggesektoren i forbindelse med et infrastruktur- og klimaprogram, vedtaget af Kongressen, skal være baseret på overenskomster.

Mest ambitiøse plan

Bidens klimaplan er den mest ambitiøse nogensinde fremlagt af en præsidentkandidat. Prisen er 2.000 milliarder dollar. For at sammenligne med et andet beløb har Kongressen siden pandemiens begyndelse bevilget 3.600 milliarder dollar i hjælpepakker.

Og det er netop i forbindelse med en Biden-regerings udformning af en ny hjælpepakke til lønmodtagere og erhvervsliv i starten af det nye år, at der kan foreligge en mulighed for at integrere nogle elementer fra hans klimaplan i en stimulering af USA’s økonomi.

Gennem de seneste ti år er økonomer og klimaeksperter i USA kommet til erkendelsen, at stimuluspakker kan tjene som primus motor for en omstilling til en bæredygtig økonomi baseret på vedvarende energikilder, siger Jack Shapiro, der indtil for nylig var leder af Greenpeaces klimakampagne i USA.

»Hvis Biden vinder, er det sandsynligt, at hans regering i forbindelse med udformningen af en coronapakke vil prøve at overtale Kongressen til at indføje investeringer i energibesparende foranstaltninger og skattenedsættelser for udvikling af sol- og vindkraft og elbiler.«

Det er derfor, kampen om kontrollen med Senatet er så afgørende vigtig i dette valg, siger Shapiro. Demokraterne har en relativt god chance for at vinde flertal i kammeret, men det betyder ikke nødvendigvis, at Senatet vil vedtage alt, hvad Biden-regeringen foreslår. I Repræsentanternes Hus forventes demokraterne at bevare flertallet, og måske øge det.

For klimabevægelsen og den stærke progressive fløj i Det Demokratiske Parti virker det umiddelbart som en fordel at have en så erfaren og dreven lovgiver og politiker som Joe Biden som præsident.

Det var Biden, der som vicepræsident under Obama blev gjort ansvarlig for gennemførelsen af en stimuluspakke for 800 milliarder dollar under den store recession i 2009-10. Af dette beløb var 90 milliarder dollar viet til udvikling af sol- og vindkraft.

Sanders’ indflydelse 

Bidens klima- og energiplan er omfattende og delvist inspireret af lignende planer, der blev fremlagt guvernør Jay Inslee i delstaten Washington og andre præsidentkandidater under demokraternes primærvalgkamp sidste år.

Den oprindelige Biden-plan fra kampagnen i 2019 blev ændret af nogle arbejdsgrupper, der blev nedsat efter hans besejring af senator Bernie Sanders i det tidlige forår. I arbejdet deltog ikke alene repræsentanter for andre kandidater, men også aktivister fra USA’s klimabevægelse som Sunrise Movement og kongresmedlemmer som Alexandria Ocasio-Cortez. Selv fagforeninger medvirkede.

Det betyder, at Biden indtil videre har sikret sig intern opbakning i partiet, i fagbevægelsen og klima- og miljøbevægelsen til sin klimaplan. Men hvis han bliver præsident, vil han komme under et kolossalt pres for at føre den hurtigt ud i livet.

I interviewet med Pod Save America indbyder Biden nærmest klimabevægelsen til at lægge pres på ham i en gestus, som kunne minde om præsident Franklin Roosevelt.

Under møder i Det Ovale Kontor med repræsentanter for fagbevægelsen og andre interessegrupper i 1930’erne yndede Roosevelt at fortælle dem, at han kun kunne gøre noget for dem, hvis de lovede at lægge et folkeligt pres på Kongressen.

»Mit krav til klimaaktivister er, at de lever op til, hvad de siger, de vil gøre. Det betyder, at de går ud og stemmer, at de udfører frivilligt arbejde, organiserer sig og yder hjælp til minoritetsgrupper, som er særligt sårbare overfor klimaforandringer og miljøskader,« siger Biden i interviewet.

Til gengæld lover Biden, at han som præsident i de første dage vil ophæve alle dekreter udstedt af Trump, der lemper miljø- og klimakrav til den fossile industri og andre erhverv, som forurener luft, vand og jord – særligt i nærheden af steder, hvor minoritetsgrupper er bosat.

Bidens manøvrefrihed i gennemførelsen af en klimapolitik i Kongressen er yderligere blevet styrket af den fremstående stilling, klimabevægelsen og Black Lives Matter-bevægelsen har indtaget i den offentlige debat i 2020.

»Der er en voksende erkendelse i befolkningen af, at klimaudfordringen er uløseligt forbundet med krav om økonomisk lighed og retfærdighed for minoritetsgrupper. Det er noget, som bevægelserne kan bruge til at lægge pres på lovgiverne og regeringen,« mener klimaaktivisten Jack Shapiro.

»I 2019 kunne Biden ikke have forudset denne dynamik. Som præsident kan han bruge det til at fremme sit klimaprogram.«

De første initiativer

Nogle klimatiltag bliver lette for en præsident Biden at gennemføre. Det bliver dels en annullering af Trumps mange klima- og miljøfjendtlige dekreter, dels genoprettelsen af klimaforskeres indflydelse i ministerier og agenturer, dels en genindtræden i Parisaftalen, hvis præsident Trump, som lovet, skulle trække USA ud lige efter valget.

Alt efter sammensætningen af den nye Kongres skal Biden herefter vurdere, hvad han kan lægge ind af klimainitiativer i en coronapakke og stimuluspakke uden at risikere at blive nedstemt. Det mest oplagte er beskæftigelsesfremmende foranstaltninger som bygning af grønne områder, nye vandsystemer, elektricitetsnet og udbygning af bredbånd til alle egne i landet.

Biden kan også foreslå investeringer i udbyggelsen af fossilfri kollektiv trafik i byer med over 100.000 indbyggere – noget, der allerede er undervejs i storbyer på vestkysten. I pakken kan der desuden være penge til isolering af offentlige bygninger og privatboliger og økonomiske incitamenter til sol- og vindkraft, produktion af elbiler og bygning af ladestationer.

I sin ambitiøse plan binder Biden USA til at have udfaset fossile brændsler fra alle elværker i USA inden 2015. I 2020 står vedvarende energikilder for 40 procent af elektricitetsforsyningen. I 2050 skal hele USA’s samfundsøkonomi ifølge planen være omstillet til at være CO2-neutral.

Som præsident vil Biden være bistået af en offentlig mening, der efter mange år med apati og klimabenægtelse endelig synes at have anerkendt den eksistentielle udfordring. I en nylig meningsmåling fra The New York Times/Siena College udtrykker 66 procent af de udspurgte støtte til Bidens klimaplan efter at være blevet forklaret, hvor dyr den bliver.

Men det bliver ikke en dans på roser for Biden og progressive demokrater.

Republikanerne i Senatet forventes at ville bruge allehånde parlamentariske kneb til at sabotere klimatiltag, som kan skade deres kampagnebidragsydere i olie- og naturgasindustrien. Demokraterne har til gengæld den offentlige mening, miljø- og klimaorganisationer og en hastigt voksende industri af vedvarende energiproducenter i ryggen.