Baggrund
Læsetid: 7 min.

Boris Johnsons store deroute – hvad COVID-smitten kom til at betyde for den britiske premierminister

For bare ti måneder siden fejede Boris Johnson al modstand til side og fik det bedste valgresultat siden Thatcher. Så blev han syg og den usårlige Churchill-facon blev afløst af rådvildhed. Brexit-projektet og økonomien vakler, og hans helbred siges stadig ikke at være for godt. Selv partifæller og dele af den konservative presse vender sig nu mod ham
Hvis han tidligere på året var bærer af en brynje af usårlighed, så har COVID-19 pillet den af den britiske premierminister Boris Johnson. Siden han forlod sygesengen, er det gået skarpt tilbage med hans popularitet både i befolkningen og internt i partiet.

Hvis han tidligere på året var bærer af en brynje af usårlighed, så har COVID-19 pillet den af den britiske premierminister Boris Johnson. Siden han forlod sygesengen, er det gået skarpt tilbage med hans popularitet både i befolkningen og internt i partiet.

Anthony Harvey

Udland
3. oktober 2020

Donald Trump er som bekendt ikke den eneste statsleder, der er testet positiv med COVID-19. Når historiebøgerne om Boris Johnsons stormfulde tid som premierminister skal skrives, er spørgsmålet, om det er Brexit eller COVID-19, der kommer til at fylde mest?

Begge emner vil nok tage en del plads, men på trods af, at hele Boris’ lederskab er bygget op omkring den største politiske begivenhed i Storbritannien siden Anden Verdenskrig, så er det ikke utænkeligt, at det er virussen, der næsten tog livet af premierministeren, som vil vise sig at få størst betydning for hans tid ved magten.

Boris Johnson lider tydeligt fortsat af sygdommens eftervirkninger. I hvilken grad vides ikke præcist, men sir Humphrey Wakefield, Dominic Cummings svigerfar, fortalte ifølge The Times i slutningen af august en middagsgæst, at den er helt galt med premierministeren, som han sammenlignede med en sygdomsramt hest, der tvinges til at arbejde trods sin svaghed. Wakefield forventer, at Boris må gå af inden for et halvt år.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Spændende artikel.

De konservative er en flok cut-throats - men det er briternes egen sag.

Jeg vil være Boris Johnson - og Dominic Cummings - taknemmelig, hvis de får gennemført Brexit pr. 31.12.2020. Ikke flere udsættelser.

Hvis en senere generation af briter vil være med i EU igen, så skal de være så hjerteligt velkomne, selvfølgelig; men nu skal vi til at fokusere på Vestbalkan.

ingemaje lange, Jørgen Mathiasen, Dennis Tomsen, Peter Hertz og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Øhm, Torben Lindegaard:

1) Hvad er Vestbalkan?
Kroatien? Slovenien? Kosovo? eller?

2) Hvorfor vil du være B. Johnson mm. og mv. taknemmelig for at briterne kommer ud af EU - uden en reel aftale den 31-12-2020? Fordi det forstår jeg ganske enkelt ikke, da varerne ind og ud til og fra GB/UK/England, så bliver meget dyrere, hvis de kan fås? i butikker, og forretninger, se den her artikel fra JP:

https://jyllands-posten.dk/international/ECE12458877/en-kaotisk-og-kostb...

hvor der bl.a. står det her:

"Hvis ikke det ikke lykkes at indgå en aftale, vil al handel fra den 1. januar skulle foregå efter den internationale handelsorganisation WTO’s regler. Det vil betyde indførelse af told på langt størstedelen af de varer, der i årtier er flydt toldfrit mellem Storbritannien og resten af EU. Dermed kan danske forbrugere også indstille sig på højere priser på biler, ingefær, nødder, elektronik, tøj og alt det andet, som de i dag køber toldfrit fra Storbritannien. For et par bukser bliver importtolden 12 pct. For biler bliver den 10 pct."

Der står også det her:

"Rent økonomisk samler dansk bekymring sig især om eksporten af fødevarer som bacon og smør. Kød og mejeriprodukter er sammen med maskiner og medicin blandt de varer, som Danmark eksporterer allermest over Nordsøen. Dertil kommer især fisk og skaldyr. En stor udfordring bliver det logistiske kaos. I dag kører lastbilerne frit, men fra den 1. januar skal de tjekkes for, om varerne lever op til kravene på den anden side. Hvis der ikke bliver indgået en handelsaftale, vil der desuden skulle tolddeklareres. Den britiske regering har vurderet, at stiger ekspeditionstiden pr. køretøj med 70 sekunder, vil der opstå seks dages kø ved færgerne i Dover. Ved 80 sekunder vil systemet brænde endegyldigt sammen. Dertil kommer de varslede toldsatser, hvor Storbritannien især har varslet høje satser på fødevarer. Ifølge en beregning, som London School of Economics har lavet for Arla Foods, vil der i gennemsnit komme 17,7 pct. told på fødevarer fra EU. For britiske fødevarer til EU truer en told på 21,7 pct. Når det gælder mejerivarer, varsler briterne en told på op til 55 pct. – for en række oste. Det kan gøre det helt urentabelt at eksportere nogle typer yoghurt, smørepålæg, mælk og fløde, forudser rapporten."

Som bonusinfo kan nævnes, at jeg godt kan huske 1970'erne, hvor mine forældre og jeg kørte over grænsen til Tyskland, og hvor der stod lastbiler, både på den danske, og den tyske side af grænsen, ventende på at komme ind i f.eks. Tyskland, eller i DK -
der var flere kilometer køer, og lastbilerne, med varer!, måtte ofte vente i dagevis på at komme ind - fordi toldpapirerne skulle tjekkes...

alt det kommer til at ske igen, ved indgangen og udgangen til UK - hvis briterne ikke får en aftale med EU!.

Torben Lindegaard

@Karsten Aaen 04. oktober, 2020 - 13:47

Candidate countries:
Albania
North Macedonia
Montenegro
Serbia
Turkey

Potential candidates
They were promised the prospect of joining when they are ready:
Bosnia and Herzegovina
Kosovo

fra https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/countries/check-current-s...

Så ud af de 7 kandidatlande & potentielle kandidatlande ligger de 6 på Vestbalkan -
Tyrkiet ligger ikke på Vestbalkan.

Jeg læste også Carsten Ellegaards & Martin Kaaes artikel fra JyllandsPosten i går.

Men uagtet danske eksportinteresser, prisstigninger i Danmark på britiske varer & almindeligt bøvl ved grænserne, så skal Brexit afsluttes d. 31.12.2020 - vi skal ikke tæske mere langhalm på den sag.

Det er langt vigtigere, at imødekomme kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes ønske om reelle optagelsesforhandlinger.

Jørgen Mathiasen

Der er uklarhed i udvekslingerne her.
Johnson, Gove og Cummings har sat deres politiske indsats ind på at gennemføre Brexit, og derfor vil en genindmeldelse kræve en ny generation af vælgere i UK.
Der er et komfortabelt flertal for Brexit i parlamentet. Lindegaard har derfor ret i, at det ikke bør vare længere end til årets udgang at få Brexit gennemført. Jeg er sikker på, at han også vil ret.

Mht. forholdet mellem UK og EU, så er forhandlingstiden blevet forlænget. Det er ikke nogen overraskelse, for Johnson, der allerede er i betydelige problemer, vil komme under nyt politisk og økonomisk pres, hvis han ikke får en aftale. Man behøver blot at høre på de seneste meldinger fra Merkel for at gætte, at EU vil forsøge at hale en aftale i land, og Irland vil insistere på, at det bliver i overensstemmelse med fredsaftalen.
Hvis irsk-amerikaneren Biden bliver valgt, kan Johnson godt regne ud, hvad det betyder for hans EU-udmeldelse. EU kan også, og derfor står signalerne også af den grund på aftale.

Hvis man antager at det sker, er udmeldelsesdebatten forbi i løbet af få uger. Derefter vil der blive holdt et skarpt øje med britisk økonomi og med UKs integritet, som måske ikke overlever den proces.