Analyse
Læsetid: 4 min.

Coronasmitte i Senatet kan spænde ben for Trumps drøm om at svinge højesteret til højre

Alt lå klart til at få den konservative dommer Amy Coney Barrett indsat i højesteret, da COVID-19 i sidste weekend lagde flere republikanske senatorer ned og såede tvivl om udfaldet af en afstemning i retsudvalget og senere i plenum
»Resultatet af afstemningen om Barretts kandidatur kan i yderste fald påvirke udfaldet af præsidentvalget,« skriver Martin Burcharth.

»Resultatet af afstemningen om Barretts kandidatur kan i yderste fald påvirke udfaldet af præsidentvalget,« skriver Martin Burcharth.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Udland
7. oktober 2020

Banen var kridtet op til en hurtig og smertefri godkendelse i Senatet nogle få dage inden valget, da præsident Donald Trump lørdag 26. september bekendtgjorde den konservative dommer Amy Coney Barretts kandidatur til højesteret under en ceremoni i Rosenhaven.

Men coronapandemien risikerer nu at knuse Trumps og republikanernes plan om at rykke den ideologiske balance i højesteret mod højre, inden det præsident- og kongresvalg, som meningsmålinger forudsiger, de vil tabe.

To medlemmer af Senatets retsudvalg blev smittet under ceremonien foran Det Hvide Hus. Det drejer sig om senator Mike Lee fra Utah og senator Thom Tillis fra North Carolina. Et ukendt antal andre senatorer gik herefter i isolation efter at have været i kontakt med de to coronasmittede kolleger.

I håb om at inddæmme spredningen af virussen besluttede den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, over weekenden at lukke Senatet i to uger. Det betyder blandt andet, at høringer med dommer Barrett i retsudvalget, der starter mandag i næste uge, vil foregå online.

Men senatorerne skal ifølge reglerne være til stede, når udvalget stemmer 22. oktober om dommerens kandidatur. Det samme gælder for den senere afstemning i plenum. Og det er her, at republikanerne kan blive udfordret.

Hvis de sygemeldte senatorer Lee og Thillis er forhindret i at møde op, og de demokratiske medlemmer af retsudvalget vælger at boykotte afstemningen, er udvalget ikke beslutningsdygtigt. Det kan medføre, at plenum i Senatet ikke får mulighed for at stemme om Barrett inden valget 3. november.

Det er ikke, fordi alle 47 demokrater i Senatet anser Barrett for at være ukvalificeret til at tjene som højesteretsdommer på livstid. De er blot imod en indsættelse af hende så tæt på valget. Det synspunkt deler to republikanske senatorer, Susan Collins fra delstaten Maine og Lisa Murkowski fra Alaska.

Uden støtte fra Collins og Murkowski falder republikanernes flertal i Senatet fra 53 til 51. Det betyder, at to yderligere frafald – enten ved fravær, en blank stemme eller modstand mod Barrett – kan spærre for at tildele hende en plads i højesteret eller udsætte afstemningen til efter valget.

At der er behov for fire frem for tre republikaneres frafald skyldes, at vicepræsident Mike Pence har stemmeret, hvis afstemningsresultatet bliver 50 mod 50.

Situationen kompliceres yderligere af, at den republikanske senator, Ron Johnson, fra Wisconsin testede positiv i sidste uge. Det vides ikke, om han er blevet smittet i Senatet eller andetsteds.

Ingen maske, tak

Og i værste fald kan det vise sig, at flere end de tre republikanske senatorer er blevet smittet. Ligesom deres partileder og præsident har nogle senatorer afvist at bruge ansigtsmaske og holde afstand til hinanden i Senatet. 23 medlemmer af den republikanske gruppe er på genvalg i 2020, og de afholder alle vælgermøder og er således ofte eksponeret for personer, der kan bære på smitten.

Tirsdag sagde senator Thom Tillis, der kæmper for sit politiske liv i North Carolina, i et tv-interview, at han håber at være rask og stille op til afstemningen 22. oktober. Ron Johnson har tidligere sagt, at han er så opsat på at indsætte Barrett i højesteret, at han »vil møde frem til afstemningen i en månedragt«, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hertil kommer, at retsudvalgets formand Lindsay Graham er distraheret af en bitter valgkamp i den knaldrøde, konservative sydstat South Carolina. Ved det sidste senatsvalg i sydstaten i 2014 var hans sejrsmargin 17 procentpoint. De seneste meningsmålinger viser et tæt opløb mellem Graham og den afroamerikanske demokratiske udfordrer Jaime Harrison, der har tiltrukket langt flere kampagnebidrag end republikaneren.

Samme meningsmålinger viser, at præsident Trump vil vinde South Carolina uden besvær, hvilket antyder, at senator Graham – der er golfpartner og en loyal støtte til præsidenten – har mistet noget af sin troværdighed hos vælgerne i sydstaten.

Graham og andre republikanske senatorer, der kan få svært ved at komme over målstregen, havde oprindeligt håbet, at indsættelsen af en konservativ dommer i højesteret som efterfølger til den nu afdøde og liberale dommer Ruth Bader Ginsburg ville fyre op om deres kernevælgere, ikke mindst kristne evangeliske amerikanere.

Men et sådant stemningsskift er endnu ikke blevet registreret i meningsmålinger i normalt republikanske delstater som Grahams South Carolina eller i Georgia, Iowa, Kansas, North Carolina og Texas, hvor demokratiske kandidater har mulighed for at fravriste republikanerne deres flertal i Senatet. De mest udsatte er Cory Gardner i demokratiske Colorado og Susan Collins i Maine.

I de næste par uger er der altså lagt op til et større politisk drama i Senatet. Resultatet af afstemningen om Barretts kandidatur kan i yderste fald påvirke udfaldet af præsidentvalget.

Hvis Barrett allerede sidder på sin plads i højesteret 4. november, kan hun i teorien blive loddet på vægtskålen i en kendelse om, hvorvidt en delstat skal medregne eller skrotte titusinder af brevstemmer, der er blevet modtaget efter en tidsfrist sat af de lokale myndigheder. Det er demokraternes frygt, men højesteret afholder sig under normale omstændigheder fra at blande sig i præsidentvalg, der styres af de enkelte stater.

 

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Måske skulle de tage deres tro på, at Gud råder i verden alvorligt? Indse, at kristendommen er noget af det mindst konservative og konforme, der findes...

Karsten Aaen, Ete Forchhammer og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Man må håbe et par senatorer mere får corona, bare i mild grad, så de ikke kan være til stede 22.10 . Men han er jo gal Trump, tweeter at han vil stoppe tilskud til efter han har vundet valget, så Wall street går amok, for så at lave det om kort tid efter. Han er jo ustabil. Den medicin han har fået påvirker også psyken, kunne man læse, er det korrekt, så kan han nå at lave megen ravage i alt før han stopper i januar. Hvad jeg håber på.

Karsten Aaen, Ole Svendsen, Lisbeth Glud, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er mange der sætter spørgsmålstegn ved de seneste udmeldinger og beslutninger fra Trump, og forkvinden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har direkte sagt, at de steroider Trump modtager gør ham ustabil.

Er det i det hele taget i overensstemmelse med Forfatningen, at en præsident stadig er øverstkommanderende, når vedkommende indtager stoffer der forandrer bevidstheden, kunne man spørge sig selv om..?

Det er virkelig Nemesis, der har ramt republikanerne.
Hvis ikke det da er the Notorious RBG, som spøger ;-)

Karsten Aaen, Ole Svendsen, Ete Forchhammer og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Ja - og nej til det gode spørgsmål her.

Der findes en mulighed i den amerikanske forfatning for at kabinettet, altså regeringen kan afsætte en præsident, hvis de mener, at han, eller hun er ustabil - psykisk, eller fysisk, er ude af stand til lede landet, udføre sine executive functions mm. og mv. i USA - men det sker nok ikke, lige nu, her i USA! - fordi det kræver opbakning fra en del af kabinettet! Og med Trump som præsident, og reel leder af Det Republikanske Parti, i USA, så tror jeg ikke, det sker...

Når Nancy Pelosi siger det hun gør her, handler det mere om, tænker jeg, at en del af kabinettet/regeringen - også kan/skal/bør gå til forkvinden for Repræsentanternes Hus for at sige, at præsidenten ikke er fysisk, eller psykisk, i stand til at regere landet.