Baggrund
Læsetid: 11 min.

Demokraterne satser stort på at vinde Senatet. Uden det vil Bidens magt være stækket

Selv hvis Joe Biden vinder præsidentvalget, kan han få mere end svært ved at gennemføre sin politik, hvis republikanerne bevarer flertallet i senatet. Lige nu er flere republikanske senatorer dog på vippen. Information har besøgt østkyststaten Maine, hvor den moderate republikanske senator Susan Collins kæmper for sit politiske liv
usa valg maine collins senatet

I New England-staten Maine har den republikanske 67-årige senator Susan Collins ryggen mod muren for første gang i sine 24 år i Senatet. Meningsmålinger peger på tæt opløb med Sara Gideon, der er demokratisk forkvinde for Maines lovgivende forsamling i hovedstaden Augusta.

WIN MCNAMEE

Udland
21. oktober 2020

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, rider for øjeblikket på en bølge af gode meningsmålinger med direkte kurs mod Det Hvide Hus. Men selv hvis Biden vinder, kan hans program hurtigt komme i strid politisk modvind, hvis Det Republikanske Parti bevarer flertallet i Senatet.

Joe Bidens klimaprogram, hans indvandrerreform og socialpolitiske initiativer kan blive blokeret af et republikansk flertal. De vil ikke engang behøve at lægge hans forslag ud til afstemning.

Derfor er demokraternes øjne nu stift rettet mod senatsvalget i en snes delstater, hvor fire-fem republikanske senatorer er i så stor knibe, at de næppe bliver genvalgt. Det kan heller ikke udelukkes, at republikanske senatskandidater i traditionelt konservative delstater som Alaska, Georgia, Kansas, Montana og South Carolina taber.

Men demokraternes chance for at genvinde det flertal i Senatet, som de tabte i 2014, balancerer stadig på en knivsæg.

Siden midtvejsvalget i 2018 har republikanerne rådet over 53 stemmer og demokraterne 47. Kun én enkelt demokrat, Doug Jones fra Alabama, vil med sikkerhed tabe til en republikaner. Det betyder, at demokraterne skal erobre mindst fire pladser fra republikanerne for at opnå flertal på 50 stemmer.

I tilfælde af en 50/50-stilling bliver vicepræsidentens stemme afgørende for udfaldet af afstemninger i Senatet.

Kampen om Senatet er derfor et næsten lige så stort drama som kampen om præsidentposten. Ikke mindst i år, hvor mange republikanske senatspladser kommer i spil. Formentlig på grund af præsident Trumps ringe popularitetsmålinger, der smitter af på senatorer, som har støttet ham gennem de seneste fire år.

»Det er ikke nok at være velforberedt og dybt inde i sagerne, hvis man vil overleve som moderat republikaner i Trump-æraen,« siger Amy Fried, professor i statskundskab på University of Maine i Bangor.

»Hun er medskyldig«

I New England-staten Maine har den republikanske 67-årige senator Susan Collins ryggen mod muren for første gang i sine 24 år i Senatet. Meningsmålinger peger på tæt opløb med Sara Gideon, der er demokratisk forkvinde for Maines lovgivende forsamling i hovedstaden Augusta.

Ved seneste senatsvalg i 2014 kunne Collins tiltrække liberaltsindede demokratiske vælgere som en moderat stemme i Det Republikanske Parti. Dengang blev hun genvalgt med 65 procent af stemmerne.

»Collins var så populær, at hun modtog støtteerklæringer fra lokale miljøgrupper, aborttilhængere, LGBT+-grupper og flere fagforeninger. I 2020 har de alle forladt hende til fordel for Gideon,« fortæller professor Amy Fried, da vi sidder på en terrasse med god fysisk afstand og bind over næse og mund.

Især kvindelige vælgere af moderat politisk observans ventes at ville straffe senatoren, der har undladt at kritisere præsidenten for hans grænseoverskridende ord og handlinger.

Jane Calderon er en af dem. Siden 1996 har hun stemt fire gange på Susan Collins. Men efter Trumps valgsejr i 2016 meldte hun sig ud af Det Republikanske Parti, og i 2020 vil Calderon stemme på Collins’ demokratiske udfordrer, Sara Gideon.

»Jeg har ydet bidrag til Susan Collins’ kampagner og hjulpet hende, når hun har bedt mig om det. Men nu føler jeg, at hun er medskyldig i de skader, Trump har forvoldt mod vores demokrati. Hun har ikke ydet modstand,« siger Calderon, der var stabschef for Maines tidligere republikanske senator, Olympia Snowe.

Republikanere i farezonen

Og Maine er ikke den eneste delstat, hvor demokraterne har gode muligheder for at sende republikanske senatorer ud i kulden.

Øverst på listen står senator Martha McSally i ørkenstaten Arizona. Hun blev udnævnt som den afdøde senator John McCains efterfølger i 2018 af den republikanske guvernør og har i sin korte embedsperiode bakket op om præsident Trump.

Det til trods for, at McCain blev kendt som Det Republikanske Partis mest prominente Trump-kritiker, og at McSally selv før sin udnævnelse i 2018 havde været kritisk i forhold til præsidentens adfærd og omtale af kvinder. Hun har desuden fortalt om seksuelle krænkelser i sin tid som oberst i flyvevåbnet. McSallys modstander er den tidligere astronaut Mark Kelly.

Colorado-senatoren Cory Gardner, der blev valgt i 2014, er også i fare for at tabe til den tidligere demokratiske guvernør John Hickenlooper. Gardner har været tro mod Trump og stemte i 2018 ja til indsættelsen af Brett Kavanaugh i højesteret – en upopulær beslutning i den demokratisksindede Rocky Mountain-stat.

På listen over republikanske senatorer, der ifølge meningsmålinger er næsten chanceløse ved det kommende valg, står også Thomas Tillis fra den traditionelt republikanske sydstat North Carolina. Tillis blev smittet med COVID-19 i valgkampens slutspurt og har snart været i karantæne i 14 dage. Hans demokratiske udfordrer, Cal Cunningham, har øjensynligt ikke lidt større skade af offentliggørelsen af sms’er med seksuelt indhold, som han skal have sendt til en kvindelig beundrer. Cunningham er gift og har børn.

Den fjerde republikaner på listen er den tidligere svineavler Joni Ernst fra Iowa. Hun blev også valgt til Senatet i 2014 og risikerer altså ligeledes at miste sin plads. Indtil juni stod præsident Trump til at vinde i Iowa, men siden i sommer har han tabt terræn til Biden. De står nu lige i meningsmålingerne. Ernst er derfor begyndt at lægge afstand til Trump, men det er efter alt at dømme for sent. I meningsmålingerne halter hun bag efter sin demokratiske modstander, Theresa Greenfield.

Kamp til stregen

Det har især givet demokraterne blod på tanden, at flere andre republikanere i traditionelt republikanske delstater også må kæmpe yderst hårdt for at vinde genvalg.

Særlig opmærksomhed er der på sydstaten Georgia, hvor den republikanske senator David Perdue – valgt i 2014 – og den hovedrige republikanske senator Kelly Loeffler, der ejer den kvindelige basketball-liga WNBA er i en gevaldig knibe.

Hun blev udnævnt til senatsposten i 2019, efter at den siddende senator måtte trække sig på grund af sygdom. Det er især Kelly Loeffler, der er sårbar, men David Perdues chance for at bevare sin plads i Senatet hænger også i en tynd tråd.

I fire andre røde delstater – Alaska, Kansas, Montana og South Carolina – er det heller ikke utænkeligt, at republikanske senatorer kan ryge ud.

Politisk balancegang

Tilbage i Maine er der generelt enighed blandt dem, Information har talt med – demokrater, republikanere og partiuafhængige – om, at senator Susan Collins ville have lettere ved at blive genvalgt i 2020, hvis præsidenten de seneste fire år havde heddet Jeb Bush, Marco Rubio eller Ted Cruz – og ikke Donald Trump.

Collins har på den ene side skullet undgå at påkalde sig præsidentens vrede og risikere et tweet, der kunne anspore republikanere i Maine til at støtte en udfordrer fra partiet i primærvalget i 2020. Collins har stemt for Trumps og republikanernes skattereform i 2018. Og ja til at godkende Brett Kavanaugh til højesteret i 2018, selv om kvinderetsgrupper i Maine lagde et kolossalt pres på hende for at stemme imod. Kavanaugh blev beskyldt for at have forsøgt at voldtage en gymnasieelev, da han var universitetsstuderende i 1980’erne.

Og under rigsretssagen i Senatet i januar valgte Collins i modsætning til en anden moderat republikaner, Mitt Romney, at stemme nej til de to anklagepunkter fremsat mod Trump.

På den anden side har Collins ikke haft råd til at sætte opbakning fra partiuafhængige og demokratiske vælgere helt over styr. I 2017 stemte hun imod et republikansk lovforslag om at ophæve præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Forslaget faldt, da den kræftsyge senator McCain dukkede op i Senatet i sidste øjeblik og blev den afgørende nejstemme – en beslutning, Trump aldrig tilgav ham.

I den verserende strid om Trumps udnævnelse af den konservative dommer Amy Coney Barrett har Collins derimod bebudet, at hun vil stemme nej. Med den begrundelse, at afstemningen bør udsættes til januar, hvor det nyvalgte senat skal samles.

Senatoren har således forsøgt at balancere politisk ved at dele godbidder ud til hver side. Men demokrater og mange partiuafhængige vælgere, der tidligere har stemt på Collins, er stærkt utilfredse med den kurs.

En af dem er socialrådgiver Heather Campbell, der bor i en lille by uden for hovedstaden, Augusta. Information mødte hende uden for Augusta Civic Center, da der i sidste uge blev afholdt tv-debat mellem de fire kandidater til Senatet (hvoraf kun Collins og Gideon har en chance). Hver kampagne havde kørt sine tilhængere ind i busser til den tre timer lange seance.

»Jeg er demokrat og har altid stemt på Susan, fordi hun var moderat, og jeg troede på, at hun kunne bygge bro mellem de to partier. Men i de seneste fire til otte år er hun svinget brat mod højre. Efter min mening er hun blevet en marionet for Trump. Og der står jeg altså af,« siger Campbell.

Dyr insulin

Heather Campbell har desuden sine personlige grunde til at stemme på demokraten Gideon, fortæller hun. For nylig mistede hun sin stilling som socialrådgiver og derfor også sin sundhedsforsikring, som på de fleste arbejdspladser i USA dækkes af både arbejdsgiver og arbejdstager.

Hun lider af sukkersyge, og uden en forsikring skal hun betale fuld pris for insulin, hvilket løber op i 2.000 dollar om måneden. Som ledig får hun arbejdsløshedsstøtte fra delstatsregeringen på maksimum 2.000 dollar om måneden.

»Jeg har insulin til tre måneder. Når det løber ud, skal jeg have et job. Ellers ved jeg ikke,« sukker Heather Campbell.

Ligesom ved midtvejsvalget i 2018 slår demokraterne på Trump og republikanernes modstand mod Obamas sundhedsreform. Den 10. november indleder højesteret behandlingen af et søgsmål anlagt af Trump-regeringen og statsadvokater fra nogle republikanske delstater. De hævder, at ’Obamacare’ er i strid med forfatningen.

Højesteretssagen er yderst dårlig timing for republikanske senatskandidater som Susan Collins, der risikerer at blive vippet af pinden. I Maine har tilhængere af universel sundhedsforsikring aldrig tilgivet hende for at stemme ja til en skattereform, som fjerner et strafgebyr for dem, der afviser at tegne en forsikring under Obamas sundhedslov.

I tv-debatten med Sara Gideon i sidste uge sagde Collins:

»Det er uhyrligt at kræve af folk, at de skal tegne en forsikring, der kan koste 6.000 dollar om året. Det har mange ikke råd til. Og så er det afskyeligt at straffe dem med et gebyr på 1.000 dollar, hvis de ikke tegner en forsikring.«

Men Collins fremlagde ikke en plan, som kan erstatte Obamas sundhedsreform.

Sara Gideon støtter ligesom Joe Biden en forbedring af loven, der skal omfatte hele befolkningen.

Mangel på empati

Blandt demokratiske aktivister i Maine er senator Collins’ manglende evne til at udtrykke empati for medborgere i nød et tilbagevendende diskussionstema.

»Jeg har været til to møder med hende, hvor folk med kroniske sygdomme fortalte, at de frygter, at de ikke længere ville være dækket af en forsikring, hvis Obamacare forsvinder. Og ikke en eneste gang har jeg hørt hende sige: ’Jeg er virkelig ked af at høre om din sygdom’,« fortæller Gordon Adams, en pensioneret professor fra Brunswick, Maine.

»Collins møder frem med svar, hun har forberedt i forvejen. Hun lytter ikke.«

Kritikken til trods er Collins stadig populær i vide kredse. Gennem årene har hun bragt masser af ’flæsk’ hjem til Maine i form af bevillinger fra kongressen til bygning af broer, veje og institutioner samt støtte til industri, fiskeri og skovhugst.

Ellen Winchenbach, en kosmetolog i Waldoboro, støtter stadig Collins, selv om hun var stærkt uenig i senatorens støtte til Trumps skattereform og hendes jastemme til Kavanaugh.

»Susan er et intelligent og venligt menneske. Jeg kan ringe til hendes kontor og bede om hjælp på ethvert tidspunkt. Hun hjælper os med at løse problemer i vores lokalsamfund,« fortæller Winchenbach, der står og vifter med et Collins-skilt inden tv-debatten.

48-årige Ryan Poulin, der er direktør for et realkreditinstitut i to amter, beklager, at vælgerne bliver bombarderet med negative tv-reklamer om Susan Collins, der er finansieret af Sara Gideons kampagne eller politiske komiteer.

»Vi hører for lidt om alt det gode, Collins har gjort for Maine,« siger Poulin og nævner hendes støtte til realkreditinstitutter og sparekasser, hvis aktionærer er lokale borgere.

Trump-land i nord

Susan Collins er født og opvokset i det nordlige Maine tæt på grænsen til den canadiske provins New Brunswick – et relativt fladt område kendt for sine kartofler. I en ung alder blev hun politisk aktiv og begyndte at arbejde for den daværende republikanske senator William Cohen, der senere blev forsvarsminister under præsident Bill Clinton.

I dag hører 80-årige Cohen til én af præsident Trumps skarpeste kritikere. Han er således uenig i sin protegés milde kritik af præsidenten. Trods det støtter han Susan Collins’ valgkampagne.

For at få seks år mere i Senatet skal Collins indhente sit tab af stemmer i Maines kystbyer – der er overvejende demokratiske – ved at udbygge støtten fra republikanere og partiuafhængige i de befolkningsfattige og store områder i midten og den nordlige del af staten. Der bor 1,3 millioner mennesker i Maine. Landområdet er på størrelse med Portugal.

Men den opgave kan altså blive uoverkommelig for Collins.

Maine er opdelt i to kongresdistrikter og er sammen med Nebraska den eneste delstat, der ikke kræver, at alle valgmænd i et præsidentvalg skal støtte vinderen i hele delstaten. I 2016 vandt Trump således det nordlige kongresdistrikt, mens Clinton vandt det sydlige distrikt. Hver fik en valgmand tildelt.

Men i dette års præsidentvalg ligger Biden lidt foran Trump i meningsmålinger i det nordlige kongresdistrikt, og det kan ifølge Rusty Willette, en tidligere formand for demokraternes afdeling i Piscataquis amt, gavne Sara Gideon.

»Alt i alt bliver det tæt opløb, men jeg tror, at Collins taber, fordi hun har begået så mange fejltrin og undladt at kritisere Trump,« siger Willette, der er historielærer på den private kostskole Dover Academy.

Trumps skygge

Et muligt handicap for Collins og flere andre republikanske senatorer på genvalg er desuden, at den allestedsnærværende præsident Trump kaster lange skygger i valgkampen.

I byen Dover-Foxcroft, der ligger i et skovområde midt i Maine, er folks haver udsmykket med Trump-skilte. I denne fattige og konservative egn er der kun få Biden-skilte, men heller ikke mange fra Collins-kampagnen.

Gæster i sportsbaren Pat’s Pizza er alle trofaste tilhængere af præsidenten. Ingen bruger mundbind. I det ene hjørne af baren sidder to ældre mænd – Chuck Viera og Tom Spencer. Deres støtte til Trump er ubetinget. Præsidenten har opfyldt alle sine valgløfter, lyder det fra de to. Viera siger dog, at han vil acceptere udfaldet af præsidentvalget, selv om Biden vinder. Det vil Spencer til gengæld ikke.

»Det er ganske enkelt umuligt for Trump at tabe. Hvis han ikke vinder, er det valgsnyd,« lyder det fra Spencer, som ejer en café i den nærliggende by Guilford.

Men så snart samtalen falder på Susan Collins, bliver de to mænd mere stille. De har godt nok hørt navnet på den ene af Maines to senatorer, men ingen af dem kan svare på, om Collins er demokrat eller republikaner.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis Biden vinder får han nok som Obama begge kamre imod sig. Sidstnævnte havde kun indtil 2010 med demokratisk majoritet i begge kamre indtil det vendte og han endte med at tabe begge.

https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_Senate#/media/File:Combined-...

Republikanerne er traditionelt svære at samarbejde med og i demokratiske rækker vil også findes konservative der ikke nødvendigvis stemmer partilinjen. Man skal ind over gulvet for at få noget stemt igennem.

Mads Kjærgård

Han vil nok få mere end svært ved mange ting, nu hvor republikanerne sidder på højesteret. Hvad kan han reelt gøre? Nedlægge veto? Forhale et lovforslag? Er det ikke de to muligheder, han reelt har?

Carl Chr Søndergård og morten andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis Biden vinder skal jeg have mig en Tom Collins.

Alt tyder på, at Demokraterne igen vinder Repræsentanternes Hus - og det med større antal sæder end de cirka 235 de har NU! Måske vinder de 240-250 sæder :) i Huset :)

Og ja, de har en god chance for at vinde Senatet - måske - not?

Og det fordi i de republikansk styrede delstater flår man valgdistrikter fra hinanden, så det gavner de kandidater fra Republikanerne, også kaldet gerrymandering - (og det har Demokraterne også gjort, og gør? stadig væk?) Republikanerne gør også det her:

- nedlægger stemmesteder (poll stations) på universiter
- kræver foto ID udstedt af staten før man kan stemme (mange unge der kommer fra andre stater kan således ikke stemme)
- et kørekort ID er nogle gange heller ikke nok! mens en våbenlicens er!
- det forhindrer unge, ældre, og minoriteter i byerne, og på universiteterne i at stemme, mens
ældre hvide mænd kan stemme - fordi de bor i rurale land-distrikter og ofte har en våbenlicens.
- purger, altså sletter folk fra valglisterne, hvis de ikke har stemt i to-tre-fire på hinanden følgende valg.
- sletter folk med de samme navne på voter registrerings sedlen i staten (Man bruger ikke mellem navne - stort set alle amerikanerne har et mellemnavn - så folk der Mohammad Mohammad eller Paul Winterson bliver slettet af valgkommissionen)
- I Georgia - og i andre stater - har man en drop-box (en fysisk en, ikke en virtuel) i hvert amt; det kunne måske måske gå i DK, men i USA kan der i et enkelt amt bo lige så mange mennesker som i DK! - til at aflevere sin brev-stemmeseddel! Mange ældre, unge, og minoriteter kan ikke nå at aflevere stemmesedlen inden deadline/skæringsdatoen for, hvornår den skal afleveres!
- Og der en hel del andre ting, som Republikanerne gør for skabe Voter Suppression...