»Islamkritik har sin pris.«
Hamed Abdel-Samad smiler ind i webkameraet og kigger rundt i det hus, han har lejet i udkanten af Beirut for at få arbejdsro til at skrive sin næste bog – selv om hans spritny bog med den alarmistiske titel Af kærlighed til Tyskland – En advarsel stadig ligger på top-10 over de bedst sælgende bøger i Tyskland.
»Det er ret paradoksalt,« siger den oprindeligt egyptiske politolog.
»Jeg har ikke brug for politibeskyttelse her i Libanon eller i de fleste andre arabiske lande. Det har jeg derimod i Tyskland og Frankrig. Det er ikke et godt tegn, hvad islamkritik i Europa angår.«
Vores samtale foregår før torsdagens angreb med flere knivdræbte og -sårede i Notre-Dame basilikaen i Nice. Men før jeg overhovedet når at få stillet et spørgsmål, leder Abdel-Samad samtalen over på terrorangrebet på den franske lærer Samuel Paty for knap to uger siden.
»En lærer bliver halshugget på åben gade, fordi han i sin undervisning viser muhammedkarikaturer som eksempel på ytringsfrihed og religionskritik,« siger Abdel-Samad.
»Efterfølgende kommenterer den franske præsident forsigtigt islams åbenlyse krise, og han forsvarer ytringsfriheden i Vesten – det mindste, en fransk præsident kunne gøre. Og alligevel går Erdogan og andre islamiske ledere og forbund ud og truer med bål og brand og opfordrer til at boykotte Frankrig. ’Macron er islamofob, han hetzer mod muslimer,’ påstår de.«
Hamed Abdel-Samad ryster kort på hovedet.
»Og i Europa? Der tier ikke bare de venstreliberale, men hele den politisk midte. Racisme og islamofobi er alvorlige problemer. Men de problemer løser vi ikke med vores ensporede debatkultur, hvor ytringsfriheden kompromitteres, og oplysningsbegrebet reduceres til at handle om beskyttelse af mindretal.«
Abdel-Samad nipper til sin the og undskylder den korte pause i talestrømmen.
»I Frankrig tages der efterhånden skarpere afstand fra islamismen, også fra Macrons side. Det burde vi også gøre i Tyskland, for de integrationsproblemer, som den radikale islamisme medfører i Frankrig, vil også rulle ind over Tyskland.«
Abdel-Samad understreger, at han taler om ideologisk islamisme og ikke om en oplyst udgave af islam.
»Siden Voltaire har religionskritik været en inkarneret del af oplysningens ytringsfrihed, men den trues af den politiske korrekthed, der deler alt debatindhold op i godt og ondt og alle debattører op i moralske og amoralske mennesker – i stedet for at se nuanceret på indholdet af argumenterne og forsvare fri debat,« siger han.
Ikke ’great again’
Ikke desto mindre var Abdel-Samad selv såret og vred over muhammedkarikaturerne, da den første strid om tegningerne udspillede sig. Det fortalte han mig, da jeg mødte ham (og hans livvagt) første gang tilbage i 2010 til et interview om hans første bog, selvbiografien Afsked med himlen, i en hotellobby i München.
»Det er sandt. Men jeg er efterhånden af den opfattelse, at tegningerne har været en nødvendig chokterapi for islam og for vi muslimers omgang med religiøse følelser,« siger han.
»Selvfølgelig kan man ikke tvinge hverken medier eller skoler til at vise karikaturerne. Men jeg ville ønske, at alle europæiske aviser ville trykke dem, indtil alle har forstået, at religionskritik og ytringsfrihed er Vestens vigtigste grundlag.«
– Men det ændrer ikke det åbenlyse problem, at det ikke vil blive opfattet som antiislamistisk, men som antimuslimsk hetz mod flere milliarder menneskers religiøse følelser?
»Jamen, den muslimske tilgang til de følelser er nødt til at ændre sig,« mener Abdel-Samad.
»Omvendt ser de politiske og åndelige ledere i den muslimske verden også, hvordan Vesten med sin selvkritik er ude af stand til at hævde sine grundlæggende principper, nemlig offentlig kritik og ytringsfrihed, som har ført til Vestens overlegenhed. Derfor har jeg skrevet den her bog, der opfordrer til, at midten af samfundet står fast på ytringsfrihed og åben kritik. Ellers overlader vi fortolkningsmagten til de radikale kræfter, der vil gøre Frankrig, Tyskland eller Danmark great again.«
Vold og kontrol
Trods sin rolige stemme holder Abdel-Samad sig indholdsmæssigt ikke tilbage i sin islamkritik og sit forsvar for ytringsfriheden. Det gælder også hans youtubebidrag på arabisk, hvoraf nogle er set flere millioner gange.
»Jeg støder overvejende på åbne ører især blandt de unge i den arabiske verden. I Europa udskammes jeg derimod ofte som islamhader,« siger han.
Det er ikke forkert, men heller ikke hele sandheden. Selv seriøse tyske medier som Süddeutsche Zeitung har rost Abdel-Samads nyeste bog. Sådan har det dog ikke altid været, siden Abdel-Samad udgav selvbiografien Afsked med himlen, hvor han beskriver sin autoritære opvækst i Kairo som søn af en sunnitisk imam, og hvordan han i 1995 gjorde op med sin barndom, brød ud af Det muslimske broderskab i Ægypten og flyttede til Tyskland for at studere politologi.
Med sine følgende bøger med kioskbaskertitler om »den islamiske verdens undergang« og »den mislykkede integration« har han siden da fået et brand som en af Tysklands stærkeste islamkritikere, og hans hårdt skårne kritik af profeten Mohammed og den ’islamistiske fascisme’ har i høj grad delt de tyske kritikere, hvor mange ser ham som højrefløjens håndlanger.
Det billede vil han dementere i sin nye bog. Her hudflettes Alternative für Deutschlands strukturelle racisme og indholdstomme populisme, men også de øvrige partier får med grovfilen, fordi de distancerer sig så hysterisk fra AfD.
»Det er en vigtig del af problemet i debatkulturen,« mener Abdel-Samad.
»Medier og politikere prøver konstant at udstille deres egen renhed ved at skyde skylden for samfundsmæssig polarisering eller fejlslagen integration over på radikale højrefløjspartier. Her har vi syndebukken, færdig bum. Men argumenter bliver altså ikke bedre af, at man tager afstand fra højrefløjen,« mener politologen.
»Det giver kun en plat fornemmelse af moralsk overlegenhed, og for partier som AfD øger det deres billige offerrolle og foragten for de politiske klasser.«
Den hvide mands skyldskult
Hamed Abdel-Samed ser i Vesten derfor en stadig mere giftig og følelsesladet debatkultur, hvor den politiske midte trækker sig ud af påtrængende debatter af frygt for at virke intolerant eller få applaus fra den forkerte side. I Tyskland, der »aldrig har opbygget en positiv tilgang til sin egen identitet med en mådeholden patriotisme« skyldes denne debatkultur selvsagt også frygten for ’nazikøllen’.
»I islamdebatten er problemet, at ideologiske islamister bruger den samme nazi- og racismekølle til at afværge al kritik af deres demokratifjendtlige projekt. Og at vi tillader det med en debatkultur, der hellere beskytter mindretal end grundlæggende principper som ytringsfrihed.«
Men faktisk kan pluralitet og demokrati fungere fint sammen, understreger den tysk-egyptiske forfatter.
»Det kræver en fælles værdikanon og principper, der gælder for alle. Desværre står vores skyldskult ofte i vejen for dette grundlæggende krav.«
– What? Skyldskult?
Henkastet bruger Abdel-Samad dette begreb, der ellers bruges flittigt i den højreradikale relativering af Det Tredje Riges civilisationsbrud og den tyske skyld. Med min forbløffede reaktion skynder Abdel-Samad sig at understrege, at han ikke bruger det i en tysk, men i en vestlig kontekst.
»Med skyldskult mener jeg den hvide mands martring af sig selv over de undertrykkende og historisk belastede kulturelle og sproglige strukturer, han er født ind i. Den skyldskult er en indædt del af venstreliberalismen,« siger Abdel-Samad.
»Gamle hvide mænd – slap nu af! Gamle hvide mænd har i Europa og USA kæmpet for oplysning, for tolerance, for universelle principper. Selvfølgelig har Vesten historisk begået brutale fejl med kolonialisme og slavehandel. Men det har andre kulturer altså også – herunder den islamiske verden, hvor der stadig findes moslem supremacists og kolonialismefantasier.«
Alt til debat
Men smadrer Abdel-Samad ikke hele den nødvendige racisme- og magtkritik, når han affejer sprogkritik og selvkritik som udtryk for en skyldskult? Det mener han ikke selv.
»En respektfuld tone er altafgørende. Men jeg tror ikke på, at man kan ændre virkeligheden ved at ændre sproget. New speak har heller ikke besejret den omfattende racisme i USA. Det er den åbne, oprigtige og respektfulde udveksling af argumenter, der flytter os som mennesker og samfund,« siger han.
Alt må således kunne debatteres respektfuldt på argumenternes slagmark ud fra opskriften »diskursetik frem for sindelagsetik«.
»Med det mener jeg, at ingen deltagende i en debat har mere ret end andre på grund af deres sindelag eller tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Argumenter skal bedømmes på deres saglighed, ikke på afsenderens identitet.«
Forbindelsen skratter, og vi må skifte fra Zoom til WhatsApp, før Abdel-Samad kan gøre sit argument færdigt.
»Jeg ser mig selv som liberal og venstreorienteret: Jeg går ind for høj beskatning, materiel lighed, seksuel frihed, ligestilling mellem mænd og kvinder og beskyttelse af mindretal. Men jeg er stærkt imod den venstreliberale tendens til at beskytte mindretals skikke og verdensbillede, selv hvis de går mod oplysningens principper,« siger han.
»Vi har jo parallelsamfund i store dele af Europa, hvor islamisme, arabiske klaner og ekstremistisk tyrkisk nationalisme blomstrer. Det må vi kunne kritisere, uden at det har noget med racisme at gøre.«
"I islamdebatten er problemet, at ideologiske islamister bruger den samme nazi- og racismekølle til at afværge al kritik af deres demokratifjendtlige projekt. Og at vi tillader det med en debatkultur, der hellere beskytter mindretal end grundlæggende principper som ytringsfrihed."
Præcist udtrykt! Og tak for det!
Jeg ser ingen tegn på, at tegningerne har virket som chokterapi for islamisterne. Jeg synes, at alt peger på, at de spæde vestlige forsøg, er blevet vendt til rygvind for islamisternes sag.
Den vestlige kultur står desværre måbende, og iagttager islamisternes terror. Ikke fordi vi ikke har magt og midler til at udføre "chokterapien", men fordi vi er bange og/eller hæmmet af en overdrevet rummelighed.
Havde vi haft det nødvendige mod, havde vestlige aviser og blade bombarderet islamisterne med muhammedtegninger, netop for at give den "chokterapi".
På samme måde, burde alverdens ledere lige nu stå frem, og utvetydigt bakke Macron op, når han slår et slag for ytringsfriheden. Alle, uden undtagelse burde vende Tyrkiet ryggen, og åbent erklære, at vi IKKE kan- og ikke vil respektere et islamistisk forbud mod bestemte ytringer.
Den flig, har Mette F heldigvis rådet bod på for DK's vedkommende, men alt, alt for mange vestlige ledere vender det blinde øje til, åg håber at baladen går væk af sig selv - eller i det mindste går uden om deres eget land.
Nej, det er desværre os i vesten, der har fået chokterapi, af at opdage hvor svage vi er, i vores holdninger- og kamp mod religiøs undertrykkelse, og det er i den grad både skammeligt og skamfuldt.
Kunst har til alle tider været provokerende, om det er satire eller andre værker, men kunst skaber også tanke, og jo mere man bliver udsat for kunsten, jo mere tvinges man også til tanke, og tanke kan føre til udvikling, forståelse og tolerance.
Krænkelses dyrknings- kulturen i DK står i vejen for den ønskelige konfrontation i mod Islamismen. De 3 knivofre i Nice er faldet som ægte ofre i en ytrings og tros frihedskamp, som EU må styrke i fællesskab - Også af hensynet til det store flertal af EU muslimer, som bliver kuet og ængstelige over for denne tydelige islamistiske trussel.
Jeg er mest bekymret for alle de fredelige muslimer, der lever i Europa. For i sidste ende, er det dem, der kommer til at betale prisen...
De betaler allerede prisen, René Arestrup..
Men du har selvfølgelig ret i, at der nu kun vil løbe yderligere renter på..
Det er ikke op til mig - eller dig, for den sags skyld - at gøre op med Islamismen.
Den opgave pålægger alene de fredelige muslimer i Europa. Og det er for alvor på tide, at de kommer i gang!
@Torsten Jacobsen
Jo, det er i høj grad op til både dig og mig at gøre op med islamismen - alene fordi den er totalitær og menneskefjendsk. Men vi har - trods alt - meget lidt at miste i forhold til de mennesker, som - fuldstændig rigtigt - oplever et stigende pres fra det omgivende samfund.
I den forstand er det mig en gåde, at den muslimske befolkningsgruppe i Europa ikke går på gaden og tager klart afstand fra de mørkemænd, der har kapret deres religion og udtrykker den i sin mest ekstremistiske form.
Der har været masser af lejligheder....
Det synes være Europa, der er i chok?
René Arestrup,
Vi mener det samme, tror jeg.
Blot kan jeg ikke 'gøre op med' Islamismen, på præcis samme vis som jeg ikke kan 'gøre op med' patriarkatet, endsige med en giftig maskulinitet.
For jeg har ikke del i disse kulturelle udtryk. Det har jeg vitterligt ikke.
Enhver muslim kan selvfølgelig hævde det samme: "Jeg har ikke del i Islamismens fortrædeligheder, jeg ønsker blot at leve i fred, i det private at praktisere min tro."
Men det er ikke længere helt nok, er det vel? Sådan i det stilfærdige at stille sig på sidelinjen, at undlade at bekende endelig kulør..
Så jeg kommer nok til at kæmpe med i kønskampen, uanset om jeg føler mig kaldet eller ej. Uanset om jeg finder det rimeligt eller ej.. Før eller siden vil jeg blive tvunget til at vælge side..i en form for endegyldighed..
Jeg har til gengæld intet på spil i forhold til Islam, fortolkningen af Islams hellige skrifter. Det rager mig en høstblomst, ligesom det bør rage alle muslimer en høstblomst hvad jeg mener om deres religion og dens påbud..
Om jeg i sidste ende deltager på den 'vindende' eller den 'tabende' side i den for tiden ualmindeligt forskruede 'kønskamp', ja så forandres hverken min eller min kønsfællers skæbne stort derved..
Kan en sekulært indstillet muslim i dagens Danmark - i vore dages Europa - mon tillade sig at trække ligeledes blaseret på skuldrene?
Jeg frygter og forudser, at svaret er nej!
Er det rimeligt, at jeg skal bekende mig til progressivismens krænkelsesparathed, dens offerdyrkelse og dens aldeles overstyrede vilje til at undertrykke snart sagt ethvert atonalt udtryk?
Nej, det er det givetvis ikke, og jeg har ingen planer om at give blot det mindste efter. Og min ubøjelighed kommer i det store og hele til at koste mig absolut intet..
Er det rimeligt, at enhver muslim skal bekende sig til sekularismen, dens insisteren på at tro ene og alene er en privat sag, og at enhver oplevet krænkelse derfor ikke kan eller må række ud over individet selv, hjemmets fire vægge?
Nej, det er det vel i grunden ikke. Men kan en muslim i vore dages Danmark - i vore dages Europa - forvente at afslå sekularismens påbud uden alvorlige følger for både sig selv og sine trosfæller?
Nej, det tror jeg ikke. Det føles som om, at dét tog endegyldigt har forladt perronen..
Så om ikke andet derfor, og som du retteligt siger:
"I den forstand er det mig en gåde, at den muslimske befolkningsgruppe i Europa ikke går på gaden og tager klart afstand fra de mørkemænd, der har kapret deres religion og udtrykker den i sin mest ekstremistiske form."
Hvornår vågner vi mennesker op af vores mareridt og indser, at al politisk, religiøst, økonomisk og militaristisk ideologi er fjerne af os - vi, de levende mennesker.
Vi mennesker har i årtusinder væres inficeret af disse ideologiske mentale vira og de er langt værre end Coronavirus, for de kan smadre hele Jorden til ukendelighed, som den livgivende blå planet, Jorden endnu stadigvæk er.
En lille flok religiøse idioter har taget alle andere som gidsler. Deres handlinger kan blive udnyttet til at føre hadekampanger mod muslimske minoriteter som ikke har del i konflikten. Det vil blive brugt som brænde på bålet af yderliggående højrekræfter herhjemme og andre steder til at skabe syndebukke. Disse grupper er desværre i fremgang overalt også herhjemme.
Ytringsfriheden har altid konsekvenser. Det er set mange gange når repræsentanter fra bestemte befolkningsgrupper som skal lægges for had ( som regel når der skal indføres politiske stramninger) forvilder sig ind i mediernes søgelys. Syge bliver mistænkeliggjort, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, hvis frihedsgrader i forvejen er begrænsede, bliver efterfølgende beskrevet som dovne samfundsnassere. De skal dukke hovedet og der er efterfølgende skabt en folkelig stemning for yderligere stramninger. Der er ganske vist ytringsfrihed men der er tydeligvis færre fra disse segmenter der har lyst til at deltage i offentlige debatter.
Jo, vi har ytringsfrihed og den bruger vi åbenbart bedst når vi bruger den til at nedgøre andres religion eller tryne minoriteter. Men vi har heldigvis ikke indført ytringstvang - ikke endnu. Lærere har derfor stadig mulighed for frit at tilrettelægge undervisningen, og selv beslutte om de finder det relevant i hver enkelt situation at vise muhammad-tegningerne i deres undervisning. Og noget tyder på at gymnasieelever har et mere afslappet forhold til brugen af disse tegninger end deres lærere. Er det mon fordi de ikke finder det absolut nødvendigt at vise disse måske fordi de gerne vil respektere deres muslimske klassekammerater.
@ Torsten Jacobsen
Super indlæg kl 01:39!
Ja; det må desværre konstateres at vi ofte ,fra mine venstrefløjs-kollegaer, hører at "Muslimer skal ikke ud og fordømme når andre muslimer begår terror".
Det så jeg gerne stoppe da det aldrig kan være i minoriteters interesse at en del af gruppen begår voldelige handlinger.
Det kræver bare en lille , men betydelig, omformulering. : "Muslimer bør fordømme når islamister begår terror.
Al terror bør fordømmes, uanset om det er individer, personer eller sågar stater der begår dette, så det er bare om at komme i gang.
Allermest for egen skyld.
Hvorfor mon medierne overalt i vesten er så ivrige efter at støtte de kriminelle, der begår forbrydelser i islams navn?
Hver gang det sker, ryddes forsiderne, og de kriminelles skrækpropaganda forstærkes 1000vis af gange. Det er mystik for mig, at stort set hele kavaleriet i medierne og ledende politikere derefter følger med på den galej - som lige præcis er det, der er målet med de kriminelle aktioner.
Og så kan Flemming Rose og alle nationalisterne med ham stå og gnægge i skægget med deres hån, spot og latterliggørelse, og nyde at grøften blive dybere og dybere.
"Individer, grupper eller sågar stater", skulle der naturligvis have stået !!
Krisen viser hvor uforsonelige vi mennesker kan være.
Muslimske fanatikere kæmper imod tegningerne.
Politiske fanatikere kæmper for muslimerne petut SKAL se tegningerne.
Midt imellem står det store tolerante flertal der indtil nu har blandet sig uden om.
Noget kunne imidlertid tyde på det indtil nu store flertal af tolerante ikkemuslimer begynder kræve at det indtil nu store flertal af tolerante muslimer går i aktion.
Der ligges selvfølgelig i luften det store flertal af tolerante muslimer skal tage parti med det store flertal af tolerante ikkemuslimer.
Men "sandheden" har altid to ansigter og sandsynligheden for tolerante muslimer mere deler sandhed med ikkemuslimer end med fanatiske muslimer er nok kun fifty/fifty.
Hvilket så leder til en yderligere opdeling af den totale sum af tolerante borgere i et os og dem.
En ny konflikt kan så opstå imellem det før så fredelige flertal og pludselig er det før så tolerante flertal blevet til et meget stort mindretal.
Yderligheder kan ikke undgås. Ikke engang på det tænkte plan. Verden er opbygget af de to yderligheder og alt der imellem. Når man tror man river dem ned skaber man nogen nye. Det er pr definition ikke muligt afskaffe.
Så ærlig-talt skulle vi ikke hellere sætte pris på nuværende orden hvor trods alt det er flertallet der hører til tolerante ?
Nej, Niels. Der er ingen der kræver at muslimerne SKAL se tegningerne. Vi kræver bare at få lov til at beholde hovedet hvis vi viser dem. Det er vel ikke for meget at forlange pga. en tegning.
René Arestrup
"Jeg er mest bekymret for alle de fredelige muslimer, der lever i Europa. For i sidste ende, er det dem, der kommer til at betale prisen..."
Jeg deler din bekymring og har gjort det i mange år. Vi har et ansvar for at beskytte den fredelige muslimske befolkning i Danmark samtidig med, at vi skal forsvare vores ytringsfrihed.
At forsvare sin ytringsfrihed ved formålsløse provokationer er så ikke lige min kop te, jeg synes, kampen for ytringsfrihed skal have et ædelt formål, hvilket en provokation i min optik ikke er. Men nu er det så sket og det har selvfølgelig været vand på møllen for de ekstreme grupperinger, der ikke vil os det godt.
Og jeg synes, det må vække til eftertanke, at de ekstreme grupperinger er ligeglade med de konsekvenser deres handlinger kan have for vores fredelige muslimske medborgere, og at det måske endda tjener et formål for dem. Mange af de fredelige muslimske medborgere , vi har i landet, er jo flygtet fra noget.
Så måske begrebet "os" også indeholder vores fredelige muslimske medborgere. Og at det er noget, vi, som etniske danskere, bør anstrenge os rigtig meget for at italesætte. Vi lider nemlig af en omfattende sproglig dovenskab, der hurtig får sat lighedstegn mellem terroristerne og fredelige muslimske medborgere når vi skriver.
Det er altid interessant at høre om udbrydere fra Islam for de passer lige som ind i vores livsopfattelse.
Nu virker Hamed Samad rimelig nuanceret trods alt, men jeg er altid en smule skeptisk omkring "omvendte" lidt som ateister, der bliver religiøse og kødspisere der bliver veganere. (undskyld sammenligningen)
Vi lever i en brydningstid og ja vi har en hård højrefløj, en masse som er tolerante og sagtens kan leve med vores forskellige menneskesyn ,og det sikrer så nok at det ikke går helt galt.
Religiøs vold kan ikke undskyldes som sådan, men når vi ved den vil komme, hvis vi bralrer op med vores frelste ytringsfrihed velvidende vi sårer og overskrider andres menneskesyn, så ved vi det kan skabe betydelig lidelse, som vi så igen kan blive forarget over og vil bekæmpe tilbage.
For vi er de udviklede og demokratiske og har derfor ret til at såre!
Skåret hårdt op, men mange er nok uenig med mig, men jeg tror alligevel jeg har bare lidt ret.
@ Jens Christian Jensen.
Og så kører den bare videre.
Du vil slås for at kunne vise billederne.
(Jeg syntes også man burde kunne se billeder uden at skulle slås ihjel. Men der er andre ting jeg
hellere vil slås for end nogle skide principper omk nogle billeder)
Rabiate muslimer vil slås for ikke at få serveret billeder af Muhammed.
(Da jeg hørte om trippel-mordet fremkom de grimmeste billeder af muslimer for mit indre. Jeg fik
umådelig lyst til at banke en muslim, mand som kvinde. Vi kalder det "affekt" og de fleste
grusomheder sker i affekt. Men nej, det er ingen undskylning. Man kan ikke fralægge sig sit
personlige ansvar for sætte sig stille og roligt indtil tankerne ikke mere koger.)
Det vigtige her er at man ikke kaste vreden over den tolerante masse da det kun kan forstørre krisen.
Tilbage står så at det modsatte, af at inddrage de anonyme masser, hvilket må være at lade de yderliggående grupper bekæmpe hinanden. Det vil de uanset.
Nils. Jeg tror at du misforstår mig. Vi er nok ikke så uenige som du tror.
Jeg syntes som udgangspunkt ikke at man skal provokere andre blot fordi man kan eller har lyst.
Jeg mener dog heller ikke at folk altid har krav på specielle hensyn fordi de bliver krænket.
Det er en nuanceret debat. Dog er vold og drab overhovedet ikke til diskussion.
@ Jens Christian Jensen.
Helt enig.
Jeg tænker også nogen ser ser radikale muslimer som uoplyste fortidsmennesker.
Og i så fald så meget mere grund til behandle muslimer med gelende. For man kan nu engang ikke påvirke dem der ser en som fjende.
Det kræver en større mængde tolerance fra den oplyste del af verden uden man skal lægge noget uretfærdigt i det.
Enig at der skal udvises stor tolerance, Nils. Bare ikke endeløs tolerance. Ellers flytter vi ikke noget.
Man kan også drage den lære, at karrikaturtegningerne er brænde på ekstremisternes bål, medvirker til rekruttering og radikalisering af potentielle terrorister, konsoliderer magtbasen for mellemøstlige autokrater som nu senest Erdogan i Tyrkiet og replikerer identitetskonstruktionen af "Vesten" som det onde, etc. etc.
Men selvfølgelig er det vigtigt, at kunne håne religion i en dansk kontekst ;-)
@ Rasmus Knus.
Selvfølgelig lægger vi vesterlændinge ikke andet end smil i karikaturtegninger.
Når karikaturen rammer plet ser vi det med det samme og trækker på smilebåndet.
fri tale, politik og religion er vores helligdom.
Men andre kulturer har bare andre helligdomme hvilket vi må respektere. Om vi kan lide det eller ej.
Vores "helligdom" er ikke mere rigtig eller har mere ret end muslimernes helligdom (billed af Muhammed).
Og forøvrigt skal den der med ytringsfriheden køres helt ud har radikale muslimer jo også ret til at handle som de gør, da det jo også er en måde at ytre sig på. (Gud forbyde det :-)
Nils Valla.
Her ligger du helt forkert !
I demokratiske samfund skal vi respektere de demokratiske spilleregler.
De der flytter hertil ligeså.
I de muslimske samfund skal man respektere de islamiske spilleregler.
De der flytter dertil ligeså.
At forvente at alle demokratisk sindede mennesker i demokratier vil respektere islamiske dogmer er intet mindre end himmelråbende naivt.
Men du har selvfølgelig, som alle andre, ret til at indrette dig som du vil.
Jeg kan kun få øje på en mulig løsning, nemlig dialog, dialog og dialog. Det bliver op ad bakke, men det er den eneste måde, at vi kan blive klogere på vores forskelligheder, som måske slet ikke er så forskellige?
Jeg tror mere på at de mange herboende muslimer skal på banen og erklære deres mistillid til islamisterne. De har ladet sig kapre af ekstremister der foregiver at tale på muslimers vegne.
Skilles vandede mere og mere, så bliver det ikke til muslimernes fordel, så det er bydende nødvendigt at almindelige hverdagsmuslimer siger fra. Og gør det klart, utvetydigt og uomtvisteligt.
Hvad er egentlig værdien af - i ytringsfrihedens "hellige" navn - at håne en religion?
Hvordan ville vi reagere, hvis nogen begyndte at håne vores demokrati og dets ytringsfrihed?
Det kunne bl.a. være via:
"Platon mente, at ikke de fleste, men de bedst egnede skulle regere."
https://www.dandebat.dk/demokrati1.htm
Håner man en større befolkningsgruppe, vil der vel altid være nogle, der går hævn-amok.
Det burde ikke være en overraskelse.
I øvrigt forekommer det mig dumt at slå islamiske terrorister ihjel - de tror jo, de bliver belønnet efterfølgende. Bedre at give dem livavarig fængselsstraf.
Den eneste kultur der dur er den vestlige. Naturligvis. Alt andet skal udryddes. Og det kan jo kun gå for langsomt. Også slev om den vestlige kultur er godt på vej til at ødelægge verden gennem ødelæggelse af klimaet og livsbetingelserne på kloden.
Alligevel og på trods af det er det kun den vestlige kultur der dur.
"Hvordan ville vi reagere, hvis nogen begyndte at håne vores demokrati og dets ytringsfrihed?."
Uden det store påstyr.
Når Hitzb- Ut-Tahrir marcherer gennem Københavns gader eller holder stormøder i Nørrebro-hallen, og tordner mod demokratiet, så demonstrerer den yderste venstrefløj imod dem.
Men ytringsfriheden gælder naturligvis også for fascister som f.eks islamister.
P.T demonstrerer H-U-T mod den Franske ambassade i København. det er deres ret.
Fortsætter udviklingen som nu, så ender med at det bliver helt umuligt for muslimer at leve i Europa.
Aldrig nogensinde bliver det sådan at censur bliver genindført eller at en bestemt religion får særstatus, særrettigheder og særhensyn, med hensyn på kritik og hån..
Uanset hvor meget folk plæderer for at islam skal beskyttes, så vil der aldrig opstå konsensus om dette.
Med hensyn til ovenstående fakta, så er det kun muligt for muslimer, i fremtiden, at bibeholde et godt liv i demokratier; Og det er at de anerkender demokratiets spilleregler.
At tage afstand fra politisk Islam/islamisme er almindelige muslimers chance.
At give køb på de demokratiske værdier er ikke en option.
Det er en gratis omgang at plædere for dialog, dialog, dialog, da denne dialog nødvendig må tage udgangspunkt i ovenstående.
At bilde nogen ind at vi vil købslå på vores værdier er at sætte blår i deres øjne.
@ Carsten hansen.
"I demokratiske samfund skal vi respektere de demokratiske spilleregler."
Din præmisse køber jeg ikke.
Det er jo netop spillereglerne der står til debat.
At fastholde os i et system af specifikke regler hindrer udvikling og vel dybest set det du klandrer muslimer for.
'Men der er andre ting jeg hellere vil slås for end nogle skide principper omk nogle billeder'
Den ultimative kapitulation i forhold til terroristisk dogmatik. Eller slet og ret total blindhed.
Nogle 'skide principper' er ikke en abstrakt og perifer ligegyldighed, men en grundsten i det oplyste sekulariserede samfund med demokrati, menneskerettigheder og domstole.
Det kan vi simpelthen ikke give køb på. Uanset at det så manifesterer sig i det, mange insisterer på at kalde 'provokationer'.
Men nu har I så taget første skridt. Hvad bliver det næste så?
nils valla
Hvad er det du mener er til debat ?.
Ytringsfrihed og meningsfrihed for alle ?.
Carsten Hansen, det er på flere måder demokratiets grundpræmis at det også selv er til debat - og skal kunne udfordres på dets egen, til enhver tid gældende, selvforståelse.
Hanne Utoft.
Jamen det er da dig og islamister tilladt at gå ind for censur og en tilbagevenden for blasfemiparagraffen.
Det første kræver så en grundlovsændring og det andet er ligeledes det rene utopi.
@ Rene Arestrup skriver:
Den ultimative kapitulation i forhold til terroristisk dogmatik. Eller slet og ret total blindhed.
Nogle ’skide principper’ er ikke en abstrakt og perifer ligegyldighed, men en grundsten i det oplyste sekulariserede samfund med demokrati, menneskerettigheder og domstole.
Det kan vi simpelthen ikke give køb på. Uanset at det så manifesterer sig i det, mange insisterer på at kalde ’provokationer’.
De synspunkter hænger på dine valg. En opfattelse af dine valg er bedre, mere rigtige, har mere ret end andres valg.
Du tager tilsyneladende for givet det med baggrund i din dagsorden der skal dømmes i ret og uret.
Nogle gange kan en perspektivforskydning være fremmende for forståelse. Fx kan man tage problematikken helt ned på det nære, personlige niveau:
Muslim: Det vil såre mig dybt, hvis du afbilder min profet og udstiller billedet i det offentlige rum.
Mit udgangspunkt ville i så fald være, at jeg, ud fra almindelig respekt, ville afholde mig fra at gøre netop det.
Derimod:
Muslim: Hvis du afbilder min profet og udstiller billedet i det offentlige rum, vil jeg ikke svare for de konsekvenser, det kan få for dig.
Det kan jeg naturligvis ikke acceptere. Tværtimod ville jeg nærmest føle mig kaldet til at gøre netop det.
@ Rene Arestrup.
Jamen jeg er slet ikke uenig bortset fra jeg nok ikke er lige så trodsig.
Lidt banalt sagt, slår vi mennesker ikke tigerne ihjel selvom vi ved de er livsfarlige for mennesker.
Ser vi en tiger går vi ikke hen til den fordi vi er oplyste, mere end vi er frygtsomme.
Jeg mener også man skal være åben for synspunkter der ikke nødvendigvis passe med en selv i egen comfortzone,
I og for sig tror jeg heller ikke nogen sympatiserer med mord.
Mord er en slem forbrydelse i enhver religion og politisk agenda.
Vi har et velfungerende retsvæsen og skal selvfølgelig komme efter mordere.
Skulle det nu endelig lykkes at få et flertal for forbud mod omskæring af drengebørn, skulle det så undlades hvis rigide jøder eller islamister truede med bål brand og mord ?.
Bare som et hypotetisk eksempel på at vi ikke kan lade os styre af fanatikere med voldelige tendenser.
Det samme gælder naturligvis med hensyn til de fundamentale rettigheder, som ingen er berettige til at definere hvordan skal administreres, så længe det er indenfor lovens rammer.
Personligt har jeg ingen behov for at tegne profeter, men der findes ikke en eneste islamist der kan forbyde mig det. Lad være med at give ham en flig af tro på at han kan det.
@ Carsten Hansen.
I min verden er det overhovedet ikke interessant om du tegner karikaturer endsige om det pisser muslimer af. Jeg har det fineste forhold til alle..
Er helt enig med dig i vi ikke skal lade hverken karikaturtegnere eller andre yderliggående styre vores hverdag.
Håber den tredje verden også er i stand til tilgive den vestlige verden alle interventionerne der bestemt var yderliggående.
Nils Valla
Men hvad er det du mener er til debat ?.
Vores frihedsrettigheder ?
@Niels Valla
Ja, nu har jeg så ikke en relativistisk tilgang til det, jeg opfatter som fuldstændig afgørende principper for hvordan vi organiserer menneskelivet.
Men det har du tilsyneladende.
Ja; Hvad har ytringsfrihed til lighed med utopi ?
Nogen mener åbenbart at ytringsfriheden er utopi.
Jeg mener at ingen af ordene kan gradbøjes . At det er utopi at forestille sig censur kommer til at stække den individuelle ytringsfrihed.
Et nyt arbejde til Sisyfos .
Nils Valla-
Det er uhøfligt ikke at besvare spørgsmål, så jeg prøver en gang til.
Du skriver; "Det er jo netop spillereglerne der står til debat."
jeg spørger " Hvilke demokratiske spilleregler mener du står til debat?".
@ Carsten Hansen.
Uhøflighed kan vi ikke have :-)
Svaret på dit spørgsmål: Dem allesammen.
Jeg går ind for demokrati, men det er demokrati i sin reneste form. Ingen kringlinger for få den til at passe.
Demokrati i sin reneste form giver mennesker lige ret. Giver alle synspunkter samme vægt.
Vores form for demokrati er kun pseudo-demokrati.
Alle kan få lov at mene noget, men må rette ind da kun flertallet kan bestemme.
Bevares, det nemt at håndterer flertals-demokrati, men er det retfærdigt for den enkelte som mener noget andet?
Er man uheldig tilhører man en gruppe (muligvis minioritet) som i alle spørgsmål er i undertal. Hvor interessant bliver livet for den gruppe?
Nils valla.
Ok. Du mener altså censur kan genindføres og eller at ytringsfriheden begrænses for enten religion eller bestemte borgere.
Sørgeligt.
Nej jeg tror ikke på censur, men på alt som går i hånd med frihed.
Og mon ikke nærmere det er dig som går ind for begrænse ytringsfriheden, især for muslimerne.
Den verden du kender i dag er netop begrænset for folk, udenfor den rette tro. For folk udenfor den rette politik. For folk der ikke har rette hudfarve. For folk der ikke har rette køn. Og sikkert en hel bunke flere (kom gerne med forslag).
Nils Valla.
Nå; Ytringsfriheden er altså ikke til debat !
Kan du overhovedet finde ud af hvad du vil ?.
Og hvor får du det fra at jeg vil begrænse muslimers ytringsfrihed. Det er jo grebet ud af den blå luft.
Tåbeligt Dine insinusioner oser langt væk af desperation..
Useriøst.
Sider