Eksperter: Den danske frygt for EU-mindsteløn er overdreven

Igen og igen har EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, stået på talerstole og foran journalisters mikrofoner og forsikret den danske regering, den danske fagbevægelse og de danske arbejdsgivere om, at EU’s nye lov om mindsteløn ikke vil ødelægge den danske model.

Det er »fake news«, sagde Schmit onsdag: EU vil ikke tvinge Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn, sådan som mange frygter.

Men Danmark er ikke sådan at berolige.

Regeringen frygter stadig, at det nye EU-direktiv, som blev fremlagt onsdag, »ad bagvejen vil indføre lovbestemt mindsteløn«, som det hed i en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet tirsdag.

For direktivet gør det muligt for EU-Domstolen i Luxembourg at blande sig i lønforhold, og hvad nu hvis den om fem eller ti år alligevel kommer med en dom, der tvinger Danmark til at få en mindsteløn?

Det er det centrale spørgsmål i den danske debat. Hvad nu hvis …?

»Når der først bliver givet en lillefinger, kommer EU-domstolen og tager hele armen,« sagde formand for Dansk Metal Claus Jensen onsdag til DR.

Uanset hvad der bliver indskrevet i loven af undtagelser og præciseringer, så kan EU-Domstolen finde en måde at dømme på, så Danmark alligevel får en lovbestemt mindsteløn, frygter han.

»Der er faldet en række domme, hvor domstolene får forholdet om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser til at ligge over alt andet,« uddyber Claus Jensen til Information.

Eksperter: Overdrevet

Men den danske frygt er overdreven. Det vurderer nogle af landets førende eksperter i europæisk arbejdsret og EU-Domstolens praksis nu:

»Jeg har svært ved at se, at EU-Domstolen – selv en aktivistisk domstol – kan tolke det her direktiv på en måde, så Danmark bliver tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn,« siger Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i arbejdsret og EU.

Hun peger især på ordlyden i direktivets Artikel 1:

»Intet i dette direktiv skal tolkes således, at det fastsætter en pligt for de medlemsstater, hvor lønfastsættelsen udelukkende sker gennem kollektiv overenskomst, til at indføre en lovfastsat mindsteløn eller til at almengøre kollektive overenskomster.«

»Det er jo ret klart,« siger Natalie Videbæk Munkholm.

»Det er meget tydeligt, hvad formålet med loven er og ikke er, og formålsfortolkning er noget af det, EU-Domstolen anvender, når de bryder nyt land i deres fortolkninger,« siger hun.

»Der står ingen steder i teksten, at medlemsstater skal fastsætte en minimumløn ved lov. Og i direktivet er der en opdeling mellem lande, der har en lovfastsat mindsteløn, og lande, der fastsætter mindsteløn ved kollektiv overenskomst.«

De krav, direktivet sætter til kollektive forhandlinger om mindsteløn, gælder også kun i lande, hvor »under 70 procent« af arbejdsstyrken er dækket af en overenskomst. I Danmark er det lige nu over 80 procent, så vi vil være undtaget

Alligevel kan Natalie Videbæk Munkholm godt forstå, at fagbevægelsen og regeringen er bekymrede, »for vi har jo set eksempler på sager, hvor domstolen er gået endog meget vidt i deres fortolkninger«, siger hun.

»Men i den her specifikke sag, synes jeg, at præciseringerne i direktivet er særdeles tydelige og stærke. Det begrænser de muligheder, domstolen har for at fortolke direktivets indhold.«

En lignende vurdering kommer fra Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i EU-Domstolens rolle og EU’s indvirkning på national politik.

»Det fremgår af direktivet, at man ikke kan påtvinge lande med et system som vores at indføre en mindsteløn. Der står klart: ’Vi kommer ikke til at overtrumfe et velfungerende system, der baserer sig på kollektive overenskomster’,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen og henviser til følgende passage i direktivet:

»Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes valg af at fastsætte mindsteløn ved lov eller at fremme adgang til minimumslønbeskyttelse i henhold til kollektive aftaler.«

Hun understreger, at Europa-Kommissionens udspil til et direktiv kun er et udgangspunkt. De kommende måneder skal teksten forhandles mellem de 27 EU-lande i Ministerrådet, og her må man forvente, at Danmark og Sverige kan få tilføjet flere præciseringer af teksten, som yderligere vil begrænse risikoen for, at EU-Domstolen i fremtiden tvinger Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

»EU-Domstolen handler ikke i et politisk vakuum. Der foregår en pingpong mellem juridiske fortolkninger og politiske præciseringer,« siger hun.

»Det bliver typisk fremstillet sådan fra både fagbevægelsen og regeringen, at den danske model er uforenelig med tiltag fra EU. Det sagde man også i forbindelse med Laval- og Viking-sagerne i 2007,« siger hun med henvisning til de to sager i Sverige og Finland, hvor EU-Domstolen besluttede, at fagforeningers ret til at konflikte ikke altid står over traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser.

»Men den danske model står jo endnu. Den danske model er mere robust end sit rygte, og jeg mener, der er en overvurdering af EU-Domstolens magt og indflydelse på det her område. Det er blevet et udbredt syn på domstolen, at den dømmer meget aktivistisk. Men det, vi har set på det seneste, er en bevægelse den anden vej: På meget politiserede områder, som grænseoverskridende velfærdsydelser, har domstolen været mindre juridisk aktivistisk. Også mindre end mange ønskede sig,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Med knopperne forrest

Også Vincenzo Pietrogiovanni, der er lektor Juridiske Institut på Aarhus Universitet, hvor han underviser i EU-arbejdsret, vurderer, at det nye direktiv beskytter den danske model.

»Som det er formuleret nu, er der ikke noget i det her direktiv, der tvinger Danmark til at ændre sin model og indføre en mindsteløn. Og det er efter min vurdering usandsynligt, at EU-Domstolen vil tolke det sådan i fremtiden,« siger Vincenzo Pietrogiovanni.

»Man kan selvfølgelig aldrig udelukke det, man kan ikke garantere, hvordan en domstol vil dømme. Men som jeg ser det – og jeg er italiener, så jeg er glad for fodboldmetaforer – så ville en tolkning, hvor domstolen bruger dette direktiv til at omgøre den danske aftalemodel og indføre en lovfast mindsteløn, være som en meget unfair og svinsk tackling – med knopperne forrest.«

De tre forskere bakker altså grundlæggende op om EU-kommissær Nicolas Schmit, som onsdag igen forsøgte at berolige:

»Hvordan skal domstolen kunne fortolke en lov, hvor der klart og tydeligt står, at lande, som har overenskomstsystemer, ikke har nogen forpligtigelse til at indføre en lovbestemt mindsteløn? Der er ikke meget plads til fortolkning, når teksten er så tydelig, som den er nu,« sagde Nicolas Schmit.

Hos Dansk Metal er formand Claus Jensen fortsat »kæmpebekymret«, siger han.

Han tør i hvert fald ikke lægge den danske model i hænderne på dommerne i Luxemborg, for når først direktivet er vedtaget, »så kan politikerne ikke gøre noget ved det«, som han siger.