EU går på listesko i debatten om sanktioner mod Tyrkiet for angivelige brud på de græske og græsk-cypriotiske rettigheder i det østlige middelhav. I det scenarie er den franske præsident Macron høgen, og den tyske kansler Merkel er duen, der maner til besindighed. Hvilket skyldes Tyrkiets strategiske betydning som buffer for næsten fire millioner flygtninge.
Men i det mindste finder en diskussion sted i EU-kredsen om Ankaras stadig mere militante udenrigspolitik (med tropper i ni lande) senest med den uhildede støtte til Aserbajdsjans krigsførelse i den armenske enklave Nagorno-Karabakh.
Omvendt iagttager EU påfaldende høflig tavshed, når det kommer til den interne politiske tilstand i Tyrkiet, der især siden det fejlslagne militærkup i juli 2016 har været præget af systematiske angreb på de sidste demokratiske værn mod det præsidentielle systems autokrati. Senest illustreret i den forløbne uges angreb på forfatningsdomstolen og krav om opløsning af de såkaldte ’professionelle sammenslutninger’, der beskyttet af forfatningen har tradition for at agere selvstændigt som kritisk korrektiv til de politiske beslutninger.
En EU-fremtid er droppet
I lyset af Tyrkiets fortsatte status som ansøger til fuldt EU-medlemskab, og i betragtning af de årlige EU-evalueringer af landets EU-egnethed, der de senere år har vendt ti tommelfingre nedad, forklares fraværet af kritisk EU-debat om tyrkisk indenrigspolitik med, at såvel Bruxelles som Ankara reelt har skrinlagt tyrkisk medlemskab. Det opretholdes på skrømt.
Et eksempel: Da en af forfatningsdomstolens 15 dommere, Engin Yilderim, den 13. oktober tweetede et fotografi af domstolens oplyste bygning med teksten: »Lyset er tændt«, blev det tolket som en henvisning til det tyrkiske militærs tidligere advarsler til demokratisk valgte regeringer om, at »lyset var tændt« – altså at militæret var klar til at gribe ind, dersom den siddende regering gik for langt i forhold til soldaternes tolkning af forfatningen.
Devlet Bahceli, Erdogans koalitionspartner i det ultranationalistiske MHP, var straks ude med krav om en »overhaling« af forfatningsdomstolen, hvilket Erdogan tilsluttede sig ved at sige, at han gik ud fra, at de øvrige 14 dommere »gør, hvad der er nødvendigt«, og at domstolen »med Guds vilje vil ændre struktur«.
Baggrunden for det famøse tweet var dommerens misfornøjelse med, at en underretsinstans i Istanbul ignorerede en kendelse fra forfatningsdomstolen, der genetablerede den politiske immunitet til et valgt medlem af Nationalforsamlingen fra det store oppositionsparti CHP.
Han var tidligere idømt en længere fængselsstraf for at have lækket oplysninger om en ulovlig våbentransport i 2014 til syriske jihadister, som efterretningstjenesten MIT havde arrangeret. Men da han blev genvalgt til parlamentet i 2018, besluttede forfatningsdomstolen, at hans tilbageværende fængselsstraf skulle udsættes, hvilket altså blev ignoreret af underretten.
»Mit formål med tweetet var at gøre opmærksom på forfatningsdomstolens funktion som lovens lyskilde,« forklarede dommeren, der beklagede, at hans tweet blev overfortolket.
Lovindgreb mod domstoles uafhængighed
Kritikken af forfatningsdomstolen, hvis dommere er udpeget af præsidenten og parlamentet efter kriterier fra 1982-forfatningen, ligner til forveksling et lovindgreb mod det tyrkiske advokatsamfund i juli, hvorefter der er åbnet for dannelsen af konkurrerende advokatsamfund – underforstået med den siddende regerings støtte.
Hidtil har medlemskab af advokatsamfundet været forudsætningen for, at en jurist kan praktisere i retssystemet – en monopolstilling, der har forlenet samfundet med en rolle som systemkritisk instans. Ifølge den nye lov oprettes alternative advokatsamfund i de tre storbyer, Istanbul, Ankara og Izmir, hvilket ifølge kritikerne vil betyde, at klienterne følger med til de regeringsstøttede advokater i forventning om velvillig behandling ved domstolene med dommere og anklagere udpeget af regering og parlament.
Dette lovindgreb viste sig at være forløberen for et generelt angreb på de uafhængige akademiske forbund, som præsident Erdogan luftede den 14. oktober i en tale til AKP-partiets parlamentsgruppe. I et angreb på den tyrkiske lægeforening, der har kritiseret regeringens forholdsregler under pandemien, lod Erdogan forstå, at alle de akademiske forbund skal underlægges politisk kontrol.
I det aktuelle tilfælde kaldte han lægeforeningens formand, professor Sebnem Korur Fincanci, for »terrorist« dog uden at nævne hendes navn. Den kvindelige formand er samtidig tilknyttet den organisation, der varetager torturofres interesser – og som er en underafdeling af menneskerettighedsorganisationen IHD, stiftet i 1980’erne på kurdisk initiativ.
»Hvordan kan en person fra en terrororganisation blive formand for en vigtig sammenslutning som Tyrkiets lægeforening,« spurgte Erdogan retorisk med antydningen af, at IHD og PKK er forbundne. Og han svarede selv: »Det er helt ubærligt i forhold til forfatningen.«
Erdogans design
Men også Erdogan og hans allieredes felttog mod de akademiske forbund forekommer ubærligt:
»Projektet er skabelsen af ’Det nye Tyrkiet’, altså et samfund, der bygger på religiøse værdier og udelukkende er loyalt over for regeringen,« sagde formanden for Ingeniør- og Arkitektforbundet, Mehmet Soganci, i et interview til avisen Hürriyet.
»Og virkeligheden designes derefter,« fortsatte han.
»Især retsvæsen og medierne, og med baggrund i 50 procent af vælgerne hævder den at repræsentere den nationale vilje. Men nej – det er stadig kun halvdelen, der slutter op om AKP’s projekt – den anden halvdel vil ikke have den model.«
Kommentaren var en reaktion på præsident Erdogans tale den 14. oktober, der bebudede opsplitningen af de i alt syv akademiske sammenslutninger med status som selvstændige institutioner og beskyttet i den tyrkiske forfatning. Ifølge Mehmet Soganci forlener den uafhængige status med en forpligtelse til at advare regeringen, og han tilføjer:
»Eftersom vi støttede Gezi-aktivisternes demonstrationer i 2013 og generelt er kritiske over for eksempelvis jordspekulation og regeringens neokapitaliske dagsorden, opfattes vi som opposition.«
Og opposition er ikke på Erdogans dagsorden.
Erdogan har snart omdannet Tyrkiet til "Erdoganistan"
Han forstår magtspillet til fulde og har ingen respekt for demokrati overhovedet.
Det er virkelig, virkelig skidt.
Hvad skal der til, for at Tyrkiet igen kan bevæge sig i demokratisk retning?
Jeg er bange for, Ole Svendsen, at demokratiet i Tyrkiet paradoksalt nok hviler på militærets vilje til at gøre det fornødne, når republikken udsættes for autokratiske aspirationer.
Tyrkiet har en enorm hær og våbenproduktion. Laver bl.a. F-16 på licens. De fremstiller ligeledes deres egne droner, som også eksporteres til nære venner i det mellemøstlige. At Erdogan ønsker at sætte Tyrkiet og sig selv på landkortet, kan der ikke være tvivl om. Og manden føler sig magtfuld nok til at sætte sig op mod NATO og USA ved at købe russiske S-400 missiler. Et køb, som foreløbig har sat Tyrkiet uden for F-35 programmet, som de indtil for nylig var en vigtig spiller for. Sikkert også med en fremtidig F-35 produktion på licens. Men det er slut nu.
- Det ville have været en lille smule beklemt med et Tyrkiet som medlem af EU under de nye omstændigheder. Selv om det engang var USA's store drøm med et Tyrkiet som medlem af EU.
Verden stor over for hidtil usete udfordringer i menneskets historie. Og i stedet for at rykke sammen om løsninger synes verden at rykke længere og længere væk fra hinanden. En sikker opskrift på alvorlig ballade for fremtiden, hvis udviklingen fortsætter.
Erdogan har effektivt forvandlet Tyrkiet til en slavestat. Vi gider ikke Tyranner og det er simpelthen for slap af EU at vi har ladet ham fortsætte. Han skal bare væk!
Har Tyrkiet ikke blot haft demokratur det meste af de seneste årtier? I øvrigt kan man vel vende blikket mod USA og bede landet om at tage en skarp snak med Erdogan-administrationen om dens excesser, uanset hvem der vinder det stundende præsidentvalg; både Biden og Trump er gode venner med Erdogan. EU har demonstreret at man gerne vender mangen et blindt øje til, så længe at tyrkerne mod klækkelig betaling ondulerer flygtningeafkastet fra europæernes økonomiske og militære krigsaktiviteter.
@ Steffen Gliese
Jeg tror desværre at du har ret i, at der er en usund sammenblanding mellem Tyrkiets militær og landets ledelse. Samt at dette har været tilfældet i mange år.
Tyrkiet har navn af demokrati, men er i realiteten et diktatur i dag. Landet har heller aldrig været et reelt demokrati, som vi forstår det her i Danmark. Men inden Erdogan kom til magten, var Tyrkiet dog væsentlig mere demokratisk, end tilfældet er nu.
Det er en pinlig sandhed: der er mange samfund der ikke har demokrati som vi har det. For som Piet udtrykte det: Det danske ” er langt de bedste og rigtigste, de smukkeste, største og vigtigste”. Og fra Jante-loven er vi vel bekendte med at en rigtig dansk altid forarges, og fordømmer det ikke danske. Selv Sverige får regelmæssigt et skud for borgen. Det kan vi ikke gøre noget ved – det ligger i vores gener, en del af det at være dansk. Dog det kan ha sin pris – som en britisk økonom udtrykte det i BBC programmet ”Hard talk” [om Kina] ”Globale England kan vælge kun at samvirke med lande der har demokrati som vi har det – men den verden vi i så fald kan leve i bliver meget lille og vi bliver fattigere. Pompeo ”this is the world we live in” så Lad os uden at dømme, accepterer og forstå – og LEVE i den verden om nu er? Våre militære indsatser i verden, sanktioner mm for at styre andre stammefolk har ikke givet Danmark noget godt ry, eller hjulpet til at skabe en harmonisk verden, eller gjort Danmar til et bedre land. Er Erdogan politik dårlig for tyrkerne? Så kommer straffen i sig selv. Er den god? Hvem kan bebrejde ham?