Nyhed
Læsetid: 4 min.

EU-mindsteløn kan sende den danske model på ufrivillig skrumpekur, frygter eksperter

En EU-garanteret mindsteløn kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked og er en trussel mod fagbevægelsen, siger eksperter. Regeringen vil undersøge om kommissionen har hjemmel til at blande sig i de danske lønninger
Italienske arbejdere i metroen i København. Det er frygten for løndumping fra europæiske arbejdere i Danmark, der får mange i Danmark til at frygte en europæisk mindsteløn.

Italienske arbejdere i metroen i København. Det er frygten for løndumping fra europæiske arbejdere i Danmark, der får mange i Danmark til at frygte en europæisk mindsteløn.

Joachim Rode

Udland
29. oktober 2020

Den danske fagbevægelses skræk er den rumænske rengøringsassistent, der afviser at få en overenskomst og i stedet lægger sag an ved EU-Domstolen med krav om at få en løn, der svarer til hans hjemlands EU-garanterede mindsteløn.

Frygten er, at domstolen vil give rumæneren medhold – manden må faktisk gerne arbejde i Danmark til det, der svarer til den lovbestemte mindsteløn i hjemlandet Rumænien.

Sker det, så har EU-domstolen i praksis indført en mindsteløn i Danmark, der svarer til den laveste mindsteløn i Europa, mener fagbevægelsen, og så er den højt berømmede, danske model sendt ud på sit livs alvorligste slankekur.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag til et direktiv om mindsteløn i EU. I Danmark har forslaget mødt massiv kritik fra flere sider trods løfter fra EU’s jobkommissær Nicolas Schmit om, at forslaget er konstrueret, så det beskytter den danske model.

Eksperter, som Information har talt med, er enige om, at EU’s mindstelønsdirektiv kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet betegner direktivet som en trussel mod fagbevægelsen:

»Det bliver EU-Domstolen, som reelt bliver styrende for, hvad der sker. Hvis individer kan gå til domstolen i spørgsmål om løn, så bliver det svært at opretholde ideen om den danske model. Det er først og fremmest en trussel mod fagbevægelsen,« siger Henning Jørgensen.

Han peger på, at ideen om ’den danske model’, hvor det kun er arbejdsgivere og arbejdstagere, der forhandler om løn og arbejdsvilkår, faktisk er en »social konstruktion«, en fortælling, der ikke altid passer til virkeligheden:

»Mange dele af arbejdsmarkedet er allerede i dag reguleret ved lov,« siger han. »Ferieloven. Arbejdsmiljøloven. Vi har tredobbelt regulering, kan man sige: Parterne selv. Hjemlig regulering og EU-regulering, som er i vækst. Så jeg ser det ikke sådan, at det hele vil bryde sammen af det her. Men ja, man åbner en ladeport for, at politikerne kan blande sig.«

Bekymret minister

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl kan endnu ikke vurdere, om der er hold i fagbevægelsens rædselsscenarie om den rumænske rengøringsmand, men han vil ikke udelukke det.

»Vi ved fra tidligere direktiver om arbejdsmarkedet, at selv om teksten ser uskyldig ud nu, så kan det sagtens få store konsekvenser for de danske arbejdsmarked,« siger Laust Høgedahl, der forsker på Aalborg Universitet.

Allerede kort efter at EU-Kommissionens mindstelønsforslag var præsenteret ved et pressemøde onsdag eftermiddag erklærede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen vil have undersøgt, om kommissionen har hjemmel til at pille ved lønforholdene i EU.

»Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning – også indirekte – for vores model,« skrev Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

»Derfor vil vi nu – i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter – nærstudere forslaget og dets mulige konsekvenser for vores model. Her vil vi selvfølgelig også have fokus på hjemmelsgrundlaget, nærhedsprincippet og EU-Domstolens mulige rolle. Det er et område, hvor der ikke skal være usikkerhed eller tvivl, for vi skal selvfølgelig sikre, at vores arbejdsmarkedsmodel kan bestå.«

Klar til afstemning om EU

Dansk Metals formand Claus Jensen er så »rasende« over det nye direktiv, at han ultimativt er klar til en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab. Claus Jensen frygter, at direktivet på sigt vil presse de danske lønninger ned:

»Med en lovfastsat mindsteløn kan man ikke forhindre virksomheder i at tage folk fra lande med endnu lavere løn end det land, man selv er i, og aflønne dem med det, man skal give ifølge loven,« siger Claus Jensen til Ritzau.

Også Dansk Arbejdsgiverforening er modstander af direktivet:

»Jeg vil – sammen med fagbevægelsen og regeringen – gøre, hvad jeg kan for, at dette forslag ikke bliver vedtaget i sin nuværende form,« siger administrerende direktør Jacob Holbraad i Dansk Arbejdsgiverforening.

Ved fremlæggelsen af forslaget forsikrede EU’s jobkommissær Nicolas Schmit, at den danske frygt er ubegrundet:

»Jeg må sige, at jeg ikke altid har forstået argumenterne. Der er en frygt for et direktiv, da de tror, at det er en indblanding i deres arbejdsmarkedssystem i bred forstand. Det er ikke tilfældet,« siger jobkommissær Nicolas Schmit til Ritzau og to nordiske nyhedsbureauer.

Forslaget om mindsteløn i EU kommer på baggrund af, at næsten hver tiende lønmodtager i EU lever i fattigdom, og andelen er stigende.

Ved fremlæggelsen af direktivforslaget sagde formanden for kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, at forslaget om tilstrækkelige mindstelønninger »er et vigtigt signal«:

»Vi har set, at for alt for mange mennesker kan det ikke længere betale sig at arbejde. Lønmodtagere skal have adgang til rimelige minimumslønninger og anstændige levestandarder,« sagde hun.

Mindsteløn i 21 lande

Den danske frygt for, at en EU-borger en gang i fremtiden vil lægge sag an hos EU-Domstolen for at kræve en anden løn end den, han får, er totalt ubegrundet. Det har Nicolas Schmit gentaget igen og igen – og han gjorde det igen i går. Det beroliger dog ikke kritikerne, for kommissionen kan slet ikke give den slags garantier, siger de – det kan kun EU-Domstolen.

Det nye direktiv lægger op til, at det er de EU-lande, hvor færre end 70 procent af lønmodtagerne er dækket af overenskomst, der skal pålægges at sikre en bedre mindsteløn. I Danmark er flere end 70 procent af lønmodtagerne dækket af overenskomster. Derfor vil direktivet ikke tvinge Danmark til ændringer, forklarer Nicolas Schmit.

Ifølge EU-Kommissionen har lande med stor udbredelse af overenskomster generelt højere mindstelønninger og bedre sociale forhold på arbejdsmarkedet. Og ifølge Nicolas Schmit er ideen med direktivet faktisk det modsatte af at svække den danske model, nemlig at beskytte modeller som den danske og fremme og udbrede dem i det øvrige EU.

Der er i dag lovbestemt mindsteløn i 21 EU-medlemslande. Seks lande har aftalemodeller som den danske.

Efter fremsættelsen skal direktivforslaget behandles både i EU-Parlamentet og EU-landene, hvilket betyder, at der kan gå flere år, før fagbevægelsens skræk kan blive til virkelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Cepos jubler. Nu er der "endelig" banet vej til lønninger på 70 kr. i timen i Danmark ad bagdøren og med EU som brækjern.

- Danmark bør følge Storbritannien ud af EU hurtigst muligt.

Jan Andersen, Jacob Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Nej JL, det er så blot om at få EU til at med klausulere, at det skal være den mindsteløn der gælder i dansk regi , som garanteres f.eks en rumæner! Og fremdeles, altså tysk mindsteløn for arbejde udført i Tyskland , svensk ML til gæstearbejdere hinsidan..

Ole Henriksen, Anders Reinholdt, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Den danske aftalemodel er truet for at opnå centralistiske fordele og det må kollektiviteten modgå

Steffen Gliese

Den danske fagbevægelse har solgt ud, og det, der truer den danske model i dag, er først og fremmest individuel løndannelse og den totalt ødelæggende følgesvend: lønnens hemmeligholdelse.
Hvis man vil løfte lønnen, skal man gøre som i Schweiz, hvor en totalt åben lønstatistik har løftet niveauet over det skandinaviske, fordi folk simpelthen kan se, hvad de kan forvente at modtage for et hvilket som helst job, givet anciennitet og egn.
Det bliver jo ikke EU, der skal fastlægge minimumslønnen, men medlemslandene ud fra minimumskriterier. Hvis vi fik en lovfastsat minimumsløn, vil vi aldrig igen skulle døje med borgerlige regeringer.

Claus Bødtcher-Hansen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Den danske model".. øh.. altså den model som har godtaget,
at sygedagpenge er på 22 uger,
at 2 år er dagpengeperioden og derefter det sorte hul, kontanthjælp,
at arbejdsløse mennesker i Dk kan sendes ud i "praktik", hvilket kort sagt betyder at de arbejder udenfor overenskomst, uden og til dumpingindkomst og oven i købet bliver forlangt, at de skal smile..
Er det dén danske model, de er så stolte af?

Dennis Tomsen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Egon Stich og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

*uden arbejdsmarkedsrettigheder

Dennis Tomsen, Torben Skov og Gurli Liisborg anbefalede denne kommentar

"eg har ærligt talt ualmindelig svært ved at se, det overhovedet kan skade den såkaldte "danske model", at være solidariske med de EU-ansatte, der ikke kan tjene til livets ophold ved at arbejde."

Tænk denne situation: Offentligt arbejde bringes til licitation. Et firma i et andet EU land byder på det og vinder licitationen. Dette firma tilbyder lønninger til sine medarbejdere (som i parantes kommer fra samme land som firmaet der har vundet licitationen) som modsvarer EUs minimumsløn.Dette opdages af den danske udbyder af licitation som bringer kontrakten til ophør med den begrundelse af firmaet lønner sine medarbejdere for lavt. Denne sag vil den danske offentlige myndighed tabe ved EU domstolen, da medarbejderne har fået EU mindsteløn, og EU derfor ikke vil anse opsigelsen som lovlig.

Claus Nielsen, Finn Sørensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man glemmer gang på gang, at Hovedaftalen opstod på baggrund af arbejderbevægelsens nederlag i 1899. Når man holder fast i den, er det formodentlig i mistilild til, at man over tid vil kunne fastholde det lidet, man har opnået, hvis det er politikerne, der skal bestemme.
Men på alle væsentlige områder er det jo allerede politikerne: uden nogen som helst form for modstand er det lykkedes over tid at gøre dagpengene stort set ubrugelige for en meget stor del af lønmodtagerne, og sjældent har man fået lov at lade en konflikt løbe til ende, alt for tit lovgives der ud fra arbejdsgivernes særinteresser fremfor den brede befolknings.

Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Torben Skov og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

"Offentlig licitation hedder offentlig udbud eller offentligt begrænset udbud."

I know. Men det gennemføres som en licitation.
https://www.byggefakta.dk/komplet-guide-til-licitationer
Potatos / patatas

Og jeg kan ikke forestille mig en offentlig virksomhed der stiller krav om en given aflønning, kun overhollse af krav som elev/lærlinge pladser, dokumentationsprocesser, underleverandørkontro losv.

Men at den offentlige sektor ville stille krav om lønniveau andet end "gældende lovgivning" eller "gældende overenskomst" kan jeg ikke forestille mig.