Læsetid: 4 min.

EU-mindsteløn kan sende den danske model på ufrivillig skrumpekur, frygter eksperter

En EU-garanteret mindsteløn kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked og er en trussel mod fagbevægelsen, siger eksperter. Regeringen vil undersøge om kommissionen har hjemmel til at blande sig i de danske lønninger
Italienske arbejdere i metroen i København. Det er frygten for løndumping fra europæiske arbejdere i Danmark, der får mange i Danmark til at frygte en europæisk mindsteløn.

Italienske arbejdere i metroen i København. Det er frygten for løndumping fra europæiske arbejdere i Danmark, der får mange i Danmark til at frygte en europæisk mindsteløn.

Joachim Rode

29. oktober 2020

Den danske fagbevægelses skræk er den rumænske rengøringsassistent, der afviser at få en overenskomst og i stedet lægger sag an ved EU-Domstolen med krav om at få en løn, der svarer til hans hjemlands EU-garanterede mindsteløn.

Frygten er, at domstolen vil give rumæneren medhold – manden må faktisk gerne arbejde i Danmark til det, der svarer til den lovbestemte mindsteløn i hjemlandet Rumænien.

Sker det, så har EU-domstolen i praksis indført en mindsteløn i Danmark, der svarer til den laveste mindsteløn i Europa, mener fagbevægelsen, og så er den højt berømmede, danske model sendt ud på sit livs alvorligste slankekur.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag til et direktiv om mindsteløn i EU. I Danmark har forslaget mødt massiv kritik fra flere sider trods løfter fra EU’s jobkommissær Nicolas Schmit om, at forslaget er konstrueret, så det beskytter den danske model.

Eksperter, som Information har talt med, er enige om, at EU’s mindstelønsdirektiv kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet betegner direktivet som en trussel mod fagbevægelsen:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Søgaard
  • Marianne Stockmarr
Anne Søgaard og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Cepos jubler. Nu er der "endelig" banet vej til lønninger på 70 kr. i timen i Danmark ad bagdøren og med EU som brækjern.

- Danmark bør følge Storbritannien ud af EU hurtigst muligt.

Jan Andersen, Jacob Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Nej JL, det er så blot om at få EU til at med klausulere, at det skal være den mindsteløn der gælder i dansk regi , som garanteres f.eks en rumæner! Og fremdeles, altså tysk mindsteløn for arbejde udført i Tyskland , svensk ML til gæstearbejdere hinsidan..

Ole Henriksen, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den danske fagbevægelse har solgt ud, og det, der truer den danske model i dag, er først og fremmest individuel løndannelse og den totalt ødelæggende følgesvend: lønnens hemmeligholdelse.
Hvis man vil løfte lønnen, skal man gøre som i Schweiz, hvor en totalt åben lønstatistik har løftet niveauet over det skandinaviske, fordi folk simpelthen kan se, hvad de kan forvente at modtage for et hvilket som helst job, givet anciennitet og egn.
Det bliver jo ikke EU, der skal fastlægge minimumslønnen, men medlemslandene ud fra minimumskriterier. Hvis vi fik en lovfastsat minimumsløn, vil vi aldrig igen skulle døje med borgerlige regeringer.

Claus Bødtcher-Hansen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg har ærligt talt ualmindelig svært ved at se, det overhovedet kan skade den såkaldte "danske model", at være solidariske med de EU-ansatte, der ikke kan tjene til livets ophold ved at arbejde.

Som jeg ser det, ligner den såkaldte "danske model" på mange områder det, man i Sverige kalder den "svenske model" og i øvrigt mange andre EU-landes "model" for forhandlinger om løn og arbejdsvilkår. Og når jeg læser udenlandske medier, er det faktisk kun på arbejdsgiversiden, der er bekymringer.

Og når lidt over 6% af danske arbejdstagere mellem 18 og 64 år reelt er det man kalder "working poor", altså reelt bliver fattigere af at arbejde, kan man jo spørge den del af den danske fagbevægelse, der er imod mindsteløn samt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om, hvorfor de ikke har gjort noget som helst solidarisk for denne - i øvrigt ikke helt lille gruppe på 169.186 personer (2728800*0,062 = 169.186,6).

Og dette argument om, at mindstelønninger har tendens til at blive normen, holder i hvert fald ikke, hvis fagbevægelserne passer deres arbejde. For der skal faktisk 2 parter til at skabe en forhandlingsmæssig aftale, og blot den ene ikke går med, er der jo ingen aftale.

Som jeg ser det, er, og har været, skiftende danske regeringer den absolut største trussel for den såkaldte "danske forhandlingsmodel" - altså frie forhandlinger mellem de 2 parter og uden indblanding og pres fra andre.

Carsten Munk, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Den danske model".. øh.. altså den model som har godtaget,
at sygedagpenge er på 22 uger,
at 2 år er dagpengeperioden og derefter det sorte hul, kontanthjælp,
at arbejdsløse mennesker i Dk kan sendes ud i "praktik", hvilket kort sagt betyder at de arbejder udenfor overenskomst, uden og til dumpingindkomst og oven i købet bliver forlangt, at de skal smile..
Er det dén danske model, de er så stolte af?

Dennis Tomsen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Egon Stich og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"eg har ærligt talt ualmindelig svært ved at se, det overhovedet kan skade den såkaldte "danske model", at være solidariske med de EU-ansatte, der ikke kan tjene til livets ophold ved at arbejde."

Tænk denne situation: Offentligt arbejde bringes til licitation. Et firma i et andet EU land byder på det og vinder licitationen. Dette firma tilbyder lønninger til sine medarbejdere (som i parantes kommer fra samme land som firmaet der har vundet licitationen) som modsvarer EUs minimumsløn.Dette opdages af den danske udbyder af licitation som bringer kontrakten til ophør med den begrundelse af firmaet lønner sine medarbejdere for lavt. Denne sag vil den danske offentlige myndighed tabe ved EU domstolen, da medarbejderne har fået EU mindsteløn, og EU derfor ikke vil anse opsigelsen som lovlig.

Claus Nielsen, Finn Sørensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Nils Bøjden,

Du rører ved noget centralt, men du tager samtidig fejl.

Offentlig licitation hedder offentlig udbud eller offentligt begrænset udbud.

I dette ligger ikke fastlagt, som ved licitationer, at man skal tage det billigste tilbud. Faktisk kan udbyder selv fastsætte krav til alt fra løn og arbejdsforhold til måden arbejdet skal udføres på. Man kan endda stille krav, som kun en enkelt udbyder vil kunne efterkomme.

Offentlige udbud og offentlige begrænsede udbud er et krav, når offentlige virksomheder skal have udført arbejde til en anslået sum over en vis grænse eller købe varer eller serviceydelser til en sum over en vis grænse. Men udbyder kan også vælge at anvende disse udbud for beløb under grænserne.

Og den foreslåede mindsteløn kan ikke på nogen måde tilsidesætter de offentlige udbudsregler.

Det, der er interessant omkring disse udbud, det er, hvorfor offentlige udbydere ikke stille seriøse krav til virksomheder, der får opgaven. For en del år siden kunne forklaringen være manglende viden, men disse udbudsregler har snart eksisteret i 30 år, og hvis de offentlige myndigheder ikke er dygtige nok, findes der masser af juridiske konsulenter på området.

Den egentlige forklaring er formentlig, at de offentlige virksomheder, fra skoler der skal holdes rene til store anlægsprojekter, er at man simpelt hen vil spare penge, og skal have opgaven gjort billigst mulig. Og det hænger i tråd med, at mange offentlige finansieringer, fra nye vinduer i en skole og til de helt store projekter, skal holdes indenfor en bestemt bevilling.

Niels Jakobs, Ole Henriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man glemmer gang på gang, at Hovedaftalen opstod på baggrund af arbejderbevægelsens nederlag i 1899. Når man holder fast i den, er det formodentlig i mistilild til, at man over tid vil kunne fastholde det lidet, man har opnået, hvis det er politikerne, der skal bestemme.
Men på alle væsentlige områder er det jo allerede politikerne: uden nogen som helst form for modstand er det lykkedes over tid at gøre dagpengene stort set ubrugelige for en meget stor del af lønmodtagerne, og sjældent har man fået lov at lade en konflikt løbe til ende, alt for tit lovgives der ud fra arbejdsgivernes særinteresser fremfor den brede befolknings.

Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Claus Nielsen, Torben Skov og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

"Offentlig licitation hedder offentlig udbud eller offentligt begrænset udbud."

I know. Men det gennemføres som en licitation.
https://www.byggefakta.dk/komplet-guide-til-licitationer
Potatos / patatas

Og jeg kan ikke forestille mig en offentlig virksomhed der stiller krav om en given aflønning, kun overhollse af krav som elev/lærlinge pladser, dokumentationsprocesser, underleverandørkontro losv.

Men at den offentlige sektor ville stille krav om lønniveau andet end "gældende lovgivning" eller "gældende overenskomst" kan jeg ikke forestille mig.