Baggrund
Læsetid: 7 min.

Skal EU være grøn, må landbrugsstøtten blive det. Efter godt to års forhandlinger sker der noget

Onsdag skal Europa-Parlamentet stemme om en reform af EU’s forkætrede landbrugsstøtte, samtidig skal Mogens Jensen og hans fødevareministerkolleger blive enige om et reformforslag. Og de har travlt: Over en tredjedel af EU’s budget er subsidier til landmænd, men støtten gavner stadig ikke klimaet
De regioner i EU, hvor landmændene udleder mest kuldioxid - blandt andet områder i Danmark, Holland og Belgien, hvor der produceres mange svin - er ifølge et studie blandt de regioner, som modtager mest støtte.

De regioner i EU, hvor landmændene udleder mest kuldioxid - blandt andet områder i Danmark, Holland og Belgien, hvor der produceres mange svin - er ifølge et studie blandt de regioner, som modtager mest støtte.

Sille Veilmark

Udland
19. oktober 2020

Det er jo EU, det her, så processen har hverken været hurtig eller effektiv, faktisk har forhandlingerne om en reform af EU’s notorisk kontroversielle og provokerende byzantinske landbrugsstøtte været i gang siden juni 2018. De har været brudt sammen, de er blevet afbrudt af et valg, men i denne uge sker der endelig noget.

Mandag lander fødevareminister Mogens Jensen (S) i Luxembourg, hvor han skal mødes med sine europæiske kolleger og forhåbentlig blive enig med dem om landenes fælles bud på en reform.

Samtidig i Strasbourg stemmer Europa-Parlamentet onsdag om dets eget udkast til en reform – de ivrige parlamentarikere har fremsat svimlende 1.790 tilføjelser til Europa-Kommissionens oprindelige reformudkast, så det bliver næppe heller en kort affære.

Det er en stor sag i EU. For hvis unionen skal »vise vejen«, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde om klimakampen i sin store tale i september, og hvis EU skal bruge sit fælles budget til at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050, sådan som Angela Merkel, Emmanuel Macron og Mette Frederiksen har lovet, ja, så skal landbrugsstøtten laves om.

I dag udgør landbrugsstøtten 36 procent af hele EU’s budget: 405 milliarder kroner alene i 2020.

Efter ’klimavalget’ sidste sommer har Europa-Kommissionen og EU’s 27 statsledere besluttet, at »40 procent« af landbrugsstøtten i fremtiden skal betragtes som penge, der arbejder for klimaet. Så når en hollandsk svinefarm eller en polsk majsbonde modtager 10.000 euro i subsidier bliver 4.000 af dem nu automatisk regnet som ’grønne’.

Problemet er bare, at det regnestykke ikke giver mening.

Det er »green washing« og »en regnskabsøvelse«, som grønne ngo’er har formuleret det her i avisen. Den Europæiske Revisionsret, der er en af EU’s syv institutioner, har flere gange pointeret det samme: Det »vides ikke, hvor stort et bidrag disse midler vil yde til at bekæmpe klimaforandringer«, som de skrev i en rapport sidste år.

Det går da heller ikke den rigtige vej: CO2-udledningen fra Europas landbrug er kun reduceret med 0,4 procent fra 2008 til 2018 – og det er vel at mærke ikke et spidsvinklet tal fra en eller anden obskur ngo, det er en beregning fra EU’s eget agentur, Det Europæiske Miljøagentur i København.

Der skal ske noget.

Mogens’ fornemmelse for ’eco schemes’

For at forstå kampen om landbrugsstøtten og den kommende reform må man først forstå, hvad der er galt med det nuværende system. Og det er kort sagt – som EU’s revisionsret har påpeget – at størstedelen af landbrugsstøtten stadig uddeles som ’hektarstøtte’: Jo mere jord en landmand har, jo flere penge får han.

Støtten gives altså ikke til specifikke (grønne) projekter med en påviselig effekt. Den gives som direkte »indkomststøtte«.

Det er landmændene glade for:

»Hektarstøtte er en grundstøtte, som stiller os lige med andre lande og skærmer landmændene mod kriser og problemer,« som Martin Merrild siger. Han er formand for de danske landmænds interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer.

Bønder i Asien og Sydamerika får jo også en slags landbrugsstøtte, så det er kun logisk, at deres kolleger i Europa også får, siger han. Og landmændene skal da også leve op til grønne krav for at få den fulde direkte støtte – de skal variere afgrøderne fra år til år, holde noget jord uden for opdyrkning og plante grønne vinterafgrøder.

Men sådanne krav er ikke i sig selv nok til, at den direkte støtte ligefrem gavner klimaet. Hvis landbrugsstøtten skal være grøn, skal den i stedet øremærkes til tiltag, »hvor landmænd rent faktisk anvender metoder, der modvirker klimaforandringer«, som Revisionsretten har konkluderet.

Og så er vi fremme ved den nye reform. For det er netop dét, den vil gøre. På en måde i hvert fald.

Europa-Kommissionens reformudkast ændrer faktisk ikke ved princippet om, at langt størstedelen af støtten udbetales som direkte indkomststøtte. Men Kommissionen foreslår til gengæld en ny måde at uddele hektarstøtten på:

De vil sætte en andel af den direkte støtte til side og kun udbetale den til de landmænd, som laver nogle grønne projekter. Nogle »eco schemes«, som det hedder på EU-sprog. Det kunne være at plante blomsterstriber på markerne eller give dyrene særlig foder.

Et af de store slagsmål, som Mogens Jensen og co. skal forsøge at løse i denne uge, er, om de nye grønne eco schemes overhovedet skal oprettes. Tør ministrene gøre en stor del af landmændenes »grundstøtte«, som Martin Merrild er så glad for, betinget af grønne projekter?

Og hvor stor andel taler vi i så fald om? Det forlyder, at nogle medlemsstater er klar til at gøre 30 procent af den direkte landbrugsstøtte til eco schemes. Andre siger nul procent. Så det bliver virkelig en kamp.

Et stort excelark og EU’s sammenbrud

Landbrugsstøtten er notorisk kompliceret.

I august udkom et nyt studie, der systematisk kortlægger et års landbrugsstøtte: 16 millioner enkeltbetalinger til landmænd fra de 102 forskellige EU-pengekasser, som tilsammen udgør det uoverskuelige støttesystem. Det er et stort excelark.

Studiet konkluderer, at de regioner i EU, hvor landmændene udleder mest CO2 – blandt andet områder i Danmark, Holland og Belgien, hvor der produceres mange svin – også er blandt de regioner, som modtager mest støtte.

Det er ofte de samme områder, hvor landmændene har den højeste indtjening og det laveste antal beskæftigede.

»Den nuværende landbrugsstøtte betaler forurenerne,« konkluderer Kimberly Nicholas, der er lektor på Centre for Sustainability Studies ved universitetet i Lund og en af forfatterne til det nye studie.

»Vi subsidierer landbrugsregioner med høje indkomster og intensiv kvæg- og svineproduktion, de regioner, som udleder mest klimaforurening,« siger hun.

Siden landbrugsstøtten blev indført i 1962, har der været kritik: Liberale ser subsidierne som en slags planøkonomi. Venstreorienterede mener, at de skaber ulighed, fordi 80 procent af støtten i dag går til de 20 procent rigeste landmænd. Og de senere år er det desuden kommet frem, at Ungarns Viktor Orbán har kanaliseret landbrugsstøtte hen til sine politisk allierede.

Det har fået mange til at ønske sig en total afvikling af subsidierne. Men det ville være en katastrofe, mener Martin Merrild – og ikke kun for landmændene.

»Hvis støtten forsvandt, ville der bare komme en hel masse nationale støtteordninger, som ville blive bundet op på protektionistiske politikker om at holde andres varer ude,« siger han.

En fælles landbrugsstøtte sikrer, at Europa kan brødføde sig selv, og at landbrugsvarer kan cirkulere frit, siger Martin Merrild.

»Uden den ville det indre marked bryde sammen, det ville være en katastrofe for Europa. Hele EU ville bryde sammen.«

Hvis landbrugsstøtten ikke er grøn, er EU det så?

Udkastet til den nye reform vil også give de enkelte lande mere at skulle have sagt.

I dag bliver landbrugsstøtten uddelt ved, at nogle teknokrater i Bruxelles skriver detaljerede regler, og hvis landmændene i Andalusien og Ikast følger dem, så får de penge. Groft sagt.

Det skal laves om. I stedet skal landene en gang om året lave en »strategisk plan« for hele deres landbrugssektor. Den skal sendes til Bruxelles, og det er sådan, man kan få penge. Det giver landene bedre mulighed for at bruge støtten på grøn omstilling. Hvis de altså vil …

»For det store spørgsmål bliver så, om landene vil gøre det,« som Alan Matthews siger. Han er professor emeritus i europæisk landbrugspolitik ved Trinity College i Dublin og har bloggen capreform.eu.

»Er medlemsstaterne klar til at begrænse og måske ligefrem reducere landbrugsproduktionen, især produktionen af husdyr? Indtil nu har jeg ikke set noget, der tyder på, at de vil gøre det.«

Og hvad sker der, hvis Ungarn eller Tjekkiet bare er ligeglade med blomsterstriber og CO2-udledning? Hvad kan Kommissionen så gøre?

Ikke så meget, mener Matthews, for »lige nu siger lovgivningen intet om, hvordan Kommissionen kan afvise en plan«.

Kommissionen skal i princippet godkende de strategiske planer, men hvis landene bare siger: ’Tak for jeres feedback, vi har lyttet, men vi mener stadig, at vores plan er god nok, som den er.’ Ja, så kan de ikke gøre så meget. Det skal laves om, mener Matthews.

Det kan lyde som en nørdet detalje, men EU’s statsledere har lovet, at »30 procent« af hele EU’s budget skal arbejde for klimaet. Det står i konklusionerne fra det lange topmøde i juli. Det er sådan, EU skal »vise vejen«.

Det bliver meget svært, hvis landbrugsstøtten ikke er grøn. For husk – og her skal vi undskylde alle de tal, som flyver gennem luften – at landbrugsstøtten altså stadig udgør over en tredjedel af EU’s budget. Og som Alan Matthews siger:

»Så længe vi bruger så mange penge på den direkte indkomststøtte, som vi ved har en meget begrænset klimaeffekt, så kan vi ikke meningsfuldt påstå, at landbrugsstøtten er med til at bekæmpe klimaforandringerne.«

Hvis landbrugsstøtten ikke er grøn, ja, så er EU det nok heller ikke.

Til slut skal det nævnes, at et kompromis i både Luxembourg og Strasbourg i denne uge ikke betyder, at en reform er i hus – det er EU, det her, det er besværligt. Men det betyder, at både Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet – de tre centrale institutioner i EU – har en klar holdning og derfor kan forhandle en løsning, som kan være klar til … ja, lad os forsigtigt gætte på en gang til foråret. Altså knap tre år efter, at forhandlingerne gik i gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En relativ god artikel, og dog mangler der måske væsentlige faktuelle oplysninger til skatteyderne og andre...
Hvis 36% af EU´s budget går til et enkelt forhistorisk betydende erhverv, hvad bidrager så dette erhverv med til EU´s BNP?
Hvis landbruget udtaler at alle landes landbrugserhverv får tilskud, så derfor skal EU´s landbrug så også have det, citerer artiklen uden at fortæller denne historiske udvikling og fortælle om forskellene på tilskuddene og deres størrelse.
Og endelig skal nævnes at der måske mangler en såkaldt Cepos kommentarer, om hvad EU´s landbrugsstøtte system koster EU og andre i administrations udgifter.
Kort sagt efter min mening en relativ god artikel med de sædvanlige mangler og ensidighed, som i mange år har præget debatten. Hvorfor?

Michael Hullevad

DeGaulle tillod først UK´s medlemsskab efter at man havde fået vedtaget landbrugsreformen. Så fangede bordet til fordel for især franske og sydtyske bønder. Historisk set har landbrugserhvervet været på "støtten" i +50år. Det har hindret en rationel udvikling, hvor Frankrig alene kunne stå for levering af fødevarer til hele EU´s befolkning. Det har hindret udviklingslandene i at få et landbrugs erhverv, som ville være til fordel for andre export erhverv inden for EU. Al udvikling starter med landbrug!

Randi Christiansen, John Andersen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

1. Hvor ligger fornuften i at vi køber fødevarerne for billigt i forretningerne og overfører en stor del af den reelle pris ned gennem EU og tilbage til landbruget med den uundgåelige friktion undervejs ?

I gamle dage ville man kalde en sådan konstruktion for protektionisme i forhold til lande uden for EU. Det tredie årtusindes fortsættelse af kolonialismen.

2. Hvad skulle det hjælpe at ændre farven på landbrugsstøtten til grøn ? Vi kan ikke reducere vores CO2 udledning med omlægning af landbruget. Vores fødevareproduktion er klimatisk fuld bæredygtig som en del af det naturlige kulstofkredsløb. Koens bøvser og prutter udleder en del af det kulstof, som planteføden optager på forhånd fra atmosfæren. Resten udleder vi, når vi fortærer bøffen og osten. En fødevareproduktion i perfekt klimatisk balance.

Jens Ole Mortensen

I Danmark er der vel, mindst, 3x så mange produktionsdyr, end der er mennesker. Vi slår mink ned pga. corona. I 2016 var der mere end 1200 smittede med MERS. De mørke skyer hænger over os i form af at corona eller anden zoonose smitte vil brede sig fra vores husdyr til mennesker.
Ikke alene ville den danske økonomi ligge i ruiner, hvis dette sker. Eller når dette sker. Grænsebom debatten bliver irrelevant. Men bommene skal forhindre danskere i indrejse til andre lande. I lyset af at biodiversitet forsvandt , mange husdyr og at vilde dyr kom tætter på husdyr og mennesker. Forudsagde en forsker pandemi X . Som var uundgåelig.
Så vi er sandsynligvis midt i en biodiversitetskrise. Og alligevel har støtteordninger til at landbruget nedsætter co2, første prioritet . Havde det ikke været mere plausibelt med støtte til at neddrosle mængden af produktionsdyr i Danmark og EU og støtte til at omstrukturere landbrugserhvervet til ikke at satse på produktion af dyr. Husdyrlandbrug kan jo miste, næsten alt de ejer. Og bringe lande i dyb krise. Afgifter på cigaretter er udmærket. Men afgifter på kød havde givet mere mening.

et fint og foreløbigt overblik over et komplekst og kompliceret område med mange modsatrettede interesser. At kalde kontrol og regulering af landbrugsstøtten for EU sammenbrud er måske lige at give sig selv (L&F) mere betydning end det kan holde til
Opfølgende artikler kunne bl.a. belyse
- Hvilken form for lanbrugsstøtte får landbruget i Asien og Sydamerika Der er jo kæmpeforskelle på de mange lande der her nævnes som enheder - hvorfra kommer denne (stats)støtte, som L&F introducerer.
- At L&F trækker sultkortet er velkendt, om end noget det klinger hult - L&F eksporterer EU finasierede kyllinger, som udkonkurrerer det afrikanske landbrugs produktionsmuligheder.
- L&Fs magtfuldkommenhed forhindrer reelt en grøn omstilling af fødevareproduktionen og de største ejere scorer milliardgevinster på svineriet. - se artiklerne i Politikken om svindel/greenwashing med grønne certifikater på EL området
- EU organisationens mange støttekilder (102) sikrer uigennemskueligheden og dermed uanede svindelmuligheder - udover den statsinitierede svindel (Polen/Ungarn). Samlet koordination og overblik samt kontrol af at formål og mål faktuelt opfyldes er (endnu) en forudsætning for at borgerne i Europa kan have tillid til EU som organisering
- flere husker formentlig svindlen i Sydeuropa hvor der kom tilskud til flere oliventræer endder var landejord til

Når vi diskuterer klima, ender diskussionerne ofte i emneskift mod biodiversitet og zoonose og økologi og dyrevelfærd og rovdyr kontra planteædere og...

Der er mange udfordringer, og det har der altid været, men når vi taber fokus, mister vi overblik og målretning. Det værste eksempel på afledning af klimadiskussionen er inddragelsen af klodens bæredygtige kulstofkredsløb. Vi kan lade markerne gro til i vild skov og overlade kulstofproblematikken til de kommende generationer, når de får behov for flere fødevarer. Vi kan kun trække kulstof ud sf kulstofkredsløbet, hvis vi graver træerne langt nok ned i jorden eller sender dem ud i rummet.

Jens Ole Mortensen

@Peder Bahne
Vi kommer jo alle til at betale prisen, hvis vi lader co2 diskussionen overskygge de vigtige udfordringer.
Corana mutationer har ramt mink. Hvad sker der når de rammer svinebesætninger ?
Tror du vi lever i en uforanderlig verden ?

Jeppe Lindholm

Ingen kommer uden om store forandringer, hvis det her omstillingsprojekt til bæredygtighed skal have nogen gang på jorden. Og landbruget er, som en af de største spillere på miljøsyner banen, ingen udtagelse. Men lige som tobaksindustrien stritter landbruget i mod med arme og ben.

Men hvad har landbruget ud af en Jord, som ikke længere fungere og landbrug som vi kender det så ikke længere vil være muligt overhovedet?

Protektionisme har været nævnt i indlæg. Men EU bygger jo på protektionisme, altså at man beskytter sine egne produktioner mod konkurrence udefra med toldmure. Det er det oprindelige formål med EU.

Videre er svindel med EU-landbrugsstøtte og andre støtteordninger i EU. Her skal det siges, at lovgivningsmæssigt er EU egentlig nok er det mest transparente system, vi har i Europa. Men sagen er jo den, at medlemslande ofte har en helt anden "dagsorden", og nogle "skygger" bevidst for denne svindel. Man skal jo være helt klar over, at i EU er det udelukkende ministerrådet (landenes premierministre), der har beslutningsretten. Og alle beslutninger skal tages i enighed, - er blot et land imod en given beslutning, er beslutningen faktisk ikke foretaget. Og på denne måde kan man faktisk skjule en hel del - i hvert fald overfor offentligheden.

Når dette er nævnt, kan man formentlig også være enige om, at for et land som Danmark, hvor mere end 92% af al handel sker med udlandet for at skaffe de manglende råvarer, er EU faktisk en meget stor fordel.