Læsetid: 7 min.

Skal EU være grøn, må landbrugsstøtten blive det. Efter godt to års forhandlinger sker der noget

Onsdag skal Europa-Parlamentet stemme om en reform af EU’s forkætrede landbrugsstøtte, samtidig skal Mogens Jensen og hans fødevareministerkolleger blive enige om et reformforslag. Og de har travlt: Over en tredjedel af EU’s budget er subsidier til landmænd, men støtten gavner stadig ikke klimaet
De regioner i EU, hvor landmændene udleder mest kuldioxid - blandt andet områder i Danmark, Holland og Belgien, hvor der produceres mange svin - er ifølge et studie blandt de regioner, som modtager mest støtte.

De regioner i EU, hvor landmændene udleder mest kuldioxid - blandt andet områder i Danmark, Holland og Belgien, hvor der produceres mange svin - er ifølge et studie blandt de regioner, som modtager mest støtte.

Sille Veilmark

19. oktober 2020

Det er jo EU, det her, så processen har hverken været hurtig eller effektiv, faktisk har forhandlingerne om en reform af EU’s notorisk kontroversielle og provokerende byzantinske landbrugsstøtte været i gang siden juni 2018. De har været brudt sammen, de er blevet afbrudt af et valg, men i denne uge sker der endelig noget.

Mandag lander fødevareminister Mogens Jensen (S) i Luxembourg, hvor han skal mødes med sine europæiske kolleger og forhåbentlig blive enig med dem om landenes fælles bud på en reform.

Samtidig i Strasbourg stemmer Europa-Parlamentet onsdag om dets eget udkast til en reform – de ivrige parlamentarikere har fremsat svimlende 1.790 tilføjelser til Europa-Kommissionens oprindelige reformudkast, så det bliver næppe heller en kort affære.

Det er en stor sag i EU. For hvis unionen skal »vise vejen«, som kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde om klimakampen i sin store tale i september, og hvis EU skal bruge sit fælles budget til at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050, sådan som Angela Merkel, Emmanuel Macron og Mette Frederiksen har lovet, ja, så skal landbrugsstøtten laves om.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Carsten Munk
  • Gert Romme
  • Christian Lyngbye
  • Frank Borchorst
  • Kurt Nielsen
  • John Scheibelein
  • Lise Lotte Rahbek
  • Marie Vibe
  • Troels Ken Pedersen
Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Gert Romme, Christian Lyngbye, Frank Borchorst, Kurt Nielsen, John Scheibelein, Lise Lotte Rahbek, Marie Vibe og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En relativ god artikel, og dog mangler der måske væsentlige faktuelle oplysninger til skatteyderne og andre...
Hvis 36% af EU´s budget går til et enkelt forhistorisk betydende erhverv, hvad bidrager så dette erhverv med til EU´s BNP?
Hvis landbruget udtaler at alle landes landbrugserhverv får tilskud, så derfor skal EU´s landbrug så også have det, citerer artiklen uden at fortæller denne historiske udvikling og fortælle om forskellene på tilskuddene og deres størrelse.
Og endelig skal nævnes at der måske mangler en såkaldt Cepos kommentarer, om hvad EU´s landbrugsstøtte system koster EU og andre i administrations udgifter.
Kort sagt efter min mening en relativ god artikel med de sædvanlige mangler og ensidighed, som i mange år har præget debatten. Hvorfor?

Michael Hullevad

DeGaulle tillod først UK´s medlemsskab efter at man havde fået vedtaget landbrugsreformen. Så fangede bordet til fordel for især franske og sydtyske bønder. Historisk set har landbrugserhvervet været på "støtten" i +50år. Det har hindret en rationel udvikling, hvor Frankrig alene kunne stå for levering af fødevarer til hele EU´s befolkning. Det har hindret udviklingslandene i at få et landbrugs erhverv, som ville være til fordel for andre export erhverv inden for EU. Al udvikling starter med landbrug!

1. Hvor ligger fornuften i at vi køber fødevarerne for billigt i forretningerne og overfører en stor del af den reelle pris ned gennem EU og tilbage til landbruget med den uundgåelige friktion undervejs ?

I gamle dage ville man kalde en sådan konstruktion for protektionisme i forhold til lande uden for EU. Det tredie årtusindes fortsættelse af kolonialismen.

2. Hvad skulle det hjælpe at ændre farven på landbrugsstøtten til grøn ? Vi kan ikke reducere vores CO2 udledning med omlægning af landbruget. Vores fødevareproduktion er klimatisk fuld bæredygtig som en del af det naturlige kulstofkredsløb. Koens bøvser og prutter udleder en del af det kulstof, som planteføden optager på forhånd fra atmosfæren. Resten udleder vi, når vi fortærer bøffen og osten. En fødevareproduktion i perfekt klimatisk balance.

Jens Ole Mortensen

I Danmark er der vel, mindst, 3x så mange produktionsdyr, end der er mennesker. Vi slår mink ned pga. corona. I 2016 var der mere end 1200 smittede med MERS. De mørke skyer hænger over os i form af at corona eller anden zoonose smitte vil brede sig fra vores husdyr til mennesker.
Ikke alene ville den danske økonomi ligge i ruiner, hvis dette sker. Eller når dette sker. Grænsebom debatten bliver irrelevant. Men bommene skal forhindre danskere i indrejse til andre lande. I lyset af at biodiversitet forsvandt , mange husdyr og at vilde dyr kom tætter på husdyr og mennesker. Forudsagde en forsker pandemi X . Som var uundgåelig.
Så vi er sandsynligvis midt i en biodiversitetskrise. Og alligevel har støtteordninger til at landbruget nedsætter co2, første prioritet . Havde det ikke været mere plausibelt med støtte til at neddrosle mængden af produktionsdyr i Danmark og EU og støtte til at omstrukturere landbrugserhvervet til ikke at satse på produktion af dyr. Husdyrlandbrug kan jo miste, næsten alt de ejer. Og bringe lande i dyb krise. Afgifter på cigaretter er udmærket. Men afgifter på kød havde givet mere mening.

et fint og foreløbigt overblik over et komplekst og kompliceret område med mange modsatrettede interesser. At kalde kontrol og regulering af landbrugsstøtten for EU sammenbrud er måske lige at give sig selv (L&F) mere betydning end det kan holde til
Opfølgende artikler kunne bl.a. belyse
- Hvilken form for lanbrugsstøtte får landbruget i Asien og Sydamerika Der er jo kæmpeforskelle på de mange lande der her nævnes som enheder - hvorfra kommer denne (stats)støtte, som L&F introducerer.
- At L&F trækker sultkortet er velkendt, om end noget det klinger hult - L&F eksporterer EU finasierede kyllinger, som udkonkurrerer det afrikanske landbrugs produktionsmuligheder.
- L&Fs magtfuldkommenhed forhindrer reelt en grøn omstilling af fødevareproduktionen og de største ejere scorer milliardgevinster på svineriet. - se artiklerne i Politikken om svindel/greenwashing med grønne certifikater på EL området
- EU organisationens mange støttekilder (102) sikrer uigennemskueligheden og dermed uanede svindelmuligheder - udover den statsinitierede svindel (Polen/Ungarn). Samlet koordination og overblik samt kontrol af at formål og mål faktuelt opfyldes er (endnu) en forudsætning for at borgerne i Europa kan have tillid til EU som organisering
- flere husker formentlig svindlen i Sydeuropa hvor der kom tilskud til flere oliventræer endder var landejord til

Når vi diskuterer klima, ender diskussionerne ofte i emneskift mod biodiversitet og zoonose og økologi og dyrevelfærd og rovdyr kontra planteædere og...

Der er mange udfordringer, og det har der altid været, men når vi taber fokus, mister vi overblik og målretning. Det værste eksempel på afledning af klimadiskussionen er inddragelsen af klodens bæredygtige kulstofkredsløb. Vi kan lade markerne gro til i vild skov og overlade kulstofproblematikken til de kommende generationer, når de får behov for flere fødevarer. Vi kan kun trække kulstof ud sf kulstofkredsløbet, hvis vi graver træerne langt nok ned i jorden eller sender dem ud i rummet.

Jens Ole Mortensen

@Peder Bahne
Vi kommer jo alle til at betale prisen, hvis vi lader co2 diskussionen overskygge de vigtige udfordringer.
Corana mutationer har ramt mink. Hvad sker der når de rammer svinebesætninger ?
Tror du vi lever i en uforanderlig verden ?

Jeppe Lindholm

Ingen kommer uden om store forandringer, hvis det her omstillingsprojekt til bæredygtighed skal have nogen gang på jorden. Og landbruget er, som en af de største spillere på miljøsyner banen, ingen udtagelse. Men lige som tobaksindustrien stritter landbruget i mod med arme og ben.

Men hvad har landbruget ud af en Jord, som ikke længere fungere og landbrug som vi kender det så ikke længere vil være muligt overhovedet?

Protektionisme har været nævnt i indlæg. Men EU bygger jo på protektionisme, altså at man beskytter sine egne produktioner mod konkurrence udefra med toldmure. Det er det oprindelige formål med EU.

Videre er svindel med EU-landbrugsstøtte og andre støtteordninger i EU. Her skal det siges, at lovgivningsmæssigt er EU egentlig nok er det mest transparente system, vi har i Europa. Men sagen er jo den, at medlemslande ofte har en helt anden "dagsorden", og nogle "skygger" bevidst for denne svindel. Man skal jo være helt klar over, at i EU er det udelukkende ministerrådet (landenes premierministre), der har beslutningsretten. Og alle beslutninger skal tages i enighed, - er blot et land imod en given beslutning, er beslutningen faktisk ikke foretaget. Og på denne måde kan man faktisk skjule en hel del - i hvert fald overfor offentligheden.

Når dette er nævnt, kan man formentlig også være enige om, at for et land som Danmark, hvor mere end 92% af al handel sker med udlandet for at skaffe de manglende råvarer, er EU faktisk en meget stor fordel.