Baggrund
Læsetid: 6 min.

Hviderussiske eksperter: Lukasjenko har et solidt hold bag sig, men de er kun gode til én ting

De seneste otte uger har ændret Hviderusland og skabt en ny fremtidsvision hos befolkningen. Men det gamle styre forbliver intakt. Hvad holder Lukasjenko på magten?
Demonstration i Minsk den 4. oktober 2020. Siden præsidentvalget i Hviderusland den 9. august har omfattende protester har stået på, da kun få i befolkningen godtog resultatet, som er blevet kaldt et af de mest forfalskede i landets nyere politiske historie.

Demonstration i Minsk den 4. oktober 2020. Siden præsidentvalget i Hviderusland den 9. august har omfattende protester har stået på, da kun få i befolkningen godtog resultatet, som er blevet kaldt et af de mest forfalskede i landets nyere politiske historie.

Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
10. oktober 2020

Den hviderussiske leder, Aleksandr Lukasjenko, er i løbet af de seneste to måneder ofte blevet portrætteret som en ensom ulv – som Europas sidste diktator, der stædigt holder fast i magten, alt imens verden omkring ham ændrer sig, og hundredtusindvis af borgere demonstrerer i gaderne.

De omfattende protester har stået på siden præsidentvalget den 9. august, hvor Lukasjenko erklærede sig som sejrherre med over 80 procent af stemmerne, mens hans modkandidat, Svetlana Tikhanovskaja, ifølge officielle tal kun fik ti procent. Få i befolkningen godtog dog resultatet, som er blevet kaldt et af de mest forfalskede i landets nyere politiske historie. Siden er over 12.000 mennesker blevet tilbageholdt, hundredvis af små og store protestaktioner finder sted hver uge, og hver søndag fyldes indre Minsk med mennesker, selv om metrostationer lukkes og hæren sættes ind.

Alligevel sidder Lukasjenko stadig i præsidentstolen. Og det er naturligvis ikke hans egen fortjeneste alene. Hans magt hviler på støtte fra forskellige aktører og institutioner. Information har bedt tre eksperter beskrive Lukasjenkos politiske og institutionelle magtbase og vurdere, hvor stærk den er, set i lyset af den seneste udvikling i landet.

Taktikken kan blive akilleshæl

Arsenij Sivitskij, medstifter af det Minsk-baserede analyseinstitut Strategic and Foreign Policy Studies.

– Hvem er de centrale aktører i Hviderusland, der hjælper med at holde Lukasjenko på magten?

»Hviderusland drives som et superpræsidentielt system, så næsten al magt er koncentreret i administrationen eller hos sikkerhedsstyrkerne, der er Lukasjenkos to støttepiller, hvilket betyder, at det er folk med militær baggrund, der sidder på betydningsfulde poster. Igor Sergejenko, der er chef for præsidentadministrationen, og indenrigsminister Jurij Karajev, der leder politistyrken, kommer begge fra militæret. Det samme gælder Lukasjenkos årelange følgesvend, Viktor Sjejman. Han er officielt ansat i præsidentadministrationen, men hans deltagelse i møder taler for, at han fungerer som præsidentens særlige rådgiver. Fordelen ved de folk er, at de generelt er loyale og er ’opdraget’ i et magthierarki.«

– Hvor ser du mulige revner i systemet – hvis overhovedet?

»Under protesterne har taktikken fra styret været meget ensidigt fokuseret på anvendelse af magt. Og det afspejler netop Lukasjenkos hold, der er gode til at koordinere tanks og sikkerhedsstyrker, men i mindre grad arbejder med politiske strategier. Kortsigtet virker det måske fint, men langsigtet vil det med al sandsynlighed blive deres akilleshæl. Økonomer forudser en dyb økonomisk krise i Hviderusland, og styret mangler simpelthen kompetencerne til at komme igennem den.«

– Rusland har lovet et lån til Lukasjenko. Kan det være med til at understøtte styret økonomisk?

»Lånet på 1,5 milliarder dollar rækker ikke langt. Og det ved man heller ikke, om Kremls støtte til Lukasjenko gør længere. Ser man på udtalelser fra Putin og udenrigsminister Sergej Lavrov, taler de om situationen som en dybere politisk krise. Så det er ikke sikkert, hvad Rusland vil.«

‘Små revner i det tunge system’

Katsiaryna Shmatsina, analytiker på Belarusian Institute of Strategic Studies.

– Hvem er de centrale aktører i Hviderusland, der hjælper med at holde Lukasjenko på magten?

»Mine kilder i administrationen siger, at Lukasjenkos ministre stadig fortæller ham, at han har kontrol over situationen og kan blive ved med at undertrykke protesterne. Tager vi for eksempel indenrigsminister Jurij Karajev og hans viceminister, Aleksandr Basukov, forsvarer de uropolitiet og udtaler, at gadens revolution er farlig og ikke til landets bedste.«

– Hvor ser du mulige revner i systemet – hvis overhovedet?

»I modsætning til Indenrigsministeriet kan vi kigge på Udenrigsministeriet, hvor en række diplomater og ambassadøren i Slovakiet har sagt op. Det skader det officielle billede af regimet. Dertil bliver oppositionen taget alvorligt i det internationale samfund. Svetlana Tikhanovskaja mødes med Macron og Merkel, internationale sammenslutninger støtter hende – det kan trække Lukasjenko til forhandlingsbordet.«

– Men kan det egentlig det? Støtten til oppositionen er stadig relativ symbolsk, og Lukasjenko sidder på magten internt – er der behov for et brud inde fra systemet, for at han går af?

»Ja, der er behov for, at der sker noget indefra også. Det kan være svært at forstå, hvad der får folk i systemet til at blive, når man bare skal kigge ud ad vinduet for at forstå alvoren. Men man har meget at tabe. På højt niveau er en af Lukasjenkos taktikker at rokere folk rundt i magtpositionerne, så ingen nogensinde føler sig rigtig tilpas der, hvor de er. Derudover har man jo en karriere via systemet.«

»På lavere niveau er man bange. Vi ved fra kilder, at seniorpersonale i sikkerhedsstyrkerne holder journaler over, hvilke underordnede der har deltaget i de brutale augustanholdelser. Dermed har man noget på folk, hvis de skulle overveje at skifte side.«

»Men vi kan også se, at anonyme kilder fra regeringen prøver at gøre modstand ved at lække information. Derudover har der været opsigelser i de lavere lag af politistyrken. Nogle af dem får forbindelse til hjælpeprogrammer i udlandet, for eksempel Polen, hvor de kan søge asyl.«

»Så det er et tungt system, men der er små revner.«

’Der skal mere blod i gaderne, før regimet vil knække’

Artjom Sjrajbman, stifter af analysebureauet Sense Analytics i Minsk og skribent for tænketanken Carnegie.

– Hvem er de centrale aktører i Hviderusland, der hjælper med at holde Lukasjenko på magten?

»Lukasjenkos pressesekretær, Natalja Eismont, spiller en nøglerolle. Hun har i sin ansættelsestid skabt en ret omfattende informationsboble omkring Lukasjenko, som hun sammen med formanden i parlamentets øvre hus, Natalja Kotjanova, er gatekeeper for. En lukket atmosfære, hvor Lukasjenko rent faktisk tror på, at han er den eneste, der kan lede landet. Men hele statsnomenklaturen er præget af sikkerheds- og militærfolk, og indtil videre står man bag ham i hardlinerkursen.«

– Hvad med den hviderussiske elite, der står udenfor styret – spiller de en rolle i den nuværende krise?

»Vores højtstående forretningsfolk er ikke en samlet klasse – der findes ikke en topoligarkernes klub i Hviderusland. Der er få, individuelle forretningsmænd, som på skift er tæt på Lukasjenko eller ude i kulden. Jeg vurderer ikke, at de har den store indflydelse.«

– Hvor ser du mulige revner i systemet – hvis overhovedet?

»Hvert regime har sin egen tolerancetærskel over for uro og vold, før topfolk begynder at tvivle på styrets legitimitet. Vores styre har vist sig at være meget tolerant. Det betyder, at der nok desværre skal mere blod i gaderne, for at regimet skal knække. Det er en rigtig ubehagelig ting for mig at sige som hviderusser, men sådan ser jeg situationen nu. Og taktikken fra styret er netop centreret om magtanvendelse, ikke politiske kompromisser.«

»Alternativet er et komplet økonomisk sammenbrud, hvor de nederste niveauer i magten som lokale politichefer begynder at trodse ordrerne oppefra. Men det ligger længere ude i fremtiden. Hviderusland har stadig seks til syv milliarder dollar i reserver, og Rusland har lovet et lån. Men selv hvis Kreml ikke betaler, har styret penge nok i 6-12 måneder til at dække sine udgifter. Voldsoptrapningen vil sandsynligvis komme tidligere.«

– Tror du på, at Lukasjenko falder i lyset af de nuværende protester?

»Der findes et populært meme i Hviderusland for tiden. En ustyrlig graf, der bevæger sig op og ned langs en tidslinje. Så længe den er nede, går vi alle rundt og siger til hinanden, at vi bliver fængslet alle sammen og forestiller os udveje ud af landet. Så længe den er oppe, kan man mærke gejsten og en fremtid her. Som analytiker er jeg en smule pessimistisk lige nu. Jeg tror ikke, at regimet vil falde inden nytår.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

De omfattende demonstrationer og anholdelser må da, før eller siden, også berøre/ramme folkene i præsidentens magtbaser. Måske skal der flyde mere blod først!