Demokratisk præsidentkandidat Joe Biden er langt foran i meningsmålinger. Faktisk har han ført vedholdende gennem hele valgkampen, og hans forspring vokser i disse dage.
Men hvis man altid kunne regne med meningsmålinger, var Hillary Clinton præsident i dag. Op til valget i 2016 var Clinton så langt foran i målinger, at det virkede utænkeligt, at Trump skulle løbe med det. På selve valgdagen viste The New York Times’ prognoser 85 procents sandsynlighed for en Clinton-sejr, The Huffington Post svingede sig helt op på 98 procent, mens kongen af meningsmålinger, den statistiske troldmand Nate Silver og hans netmedie Fivethirtyeight satte tallet til 71 procent.
Og så skete det utænkelige alligevel.
I løbet af efteråret har demokratiske vælgere løbende måttet advare hinanden mod at gentage overmodet fra 2016. På de sociale medier er enhver flot måling til Biden blevet fulgt af en oversigt over, hvor meget Clinton var foran på samme tid i 2016. Eller hvor meget vi troede, hun var foran.
Lige nu er målingerne imidlertid gode for Joe Biden. Rigtig gode. Sidste uges kaotiske debat og Trumps sygdomsforløb lader til at have sat ham yderligere foran. Ifølge en CNN-måling fra denne uge står Biden til 57 procent af stemmerne mod Trumps 41 procent, og Fivethirtyeights vægtede målinger lander forspringet på næsten 10 procentpoint. Også i de afgørende svingstater ser det særdeles godt ud for Biden, som nu fører med cirka syv procentpoint i både Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, ligesom den demokratiske kandidat har lagt sig i spidsen i Ohio, Georgia, North Carolina og Arizona.
Spektakulært gode målinger, særligt med tanke på, at løbet som regel snævres ind, i takt med at valgdagen nærmer sig. Trump havde nok kaldt det great numbers, numbers you wouldn’t believe, hvis han var i Bidens sted. Foreløbigt insisterer han dog på, at meningsmålinger er et »fupnummer«, og at hans kampagne laver sine egne mere retvisende målinger, som tegner et helt andet billede end de etablerede analyseinstitutter.
»Vi vinder stort over hele landet i de rigtige målinger!!!« skrev præsidenten for eksempel på Twitter torsdag aften.
Trump-følgere i en lufthavn i Florida, september.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der er anderledes denne gang? Som Trump ivrigt påpeger, tog meningsmålinger fejl sidst, så hvorfor skulle de ikke tage fejl igen?
Store fejl i 2016
De landsdækkende meningsmålinger i 2016 var faktisk relativt præcise. På landsplan fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer end Trump og vandt the popular vote, som det hedder, (samlede antal stemmer på landsplan, red.) med lidt over to procentpoint – prognoserne havde spået hende en sejr på cirka tre procentpoint.
Amerikanske valg handler bare ikke om at få flest stemmer i alt, men om at vinde de enkelte stater og opnå mindst 270 valgmænd. I den forstand er det ikke så afgørende, om Biden vinder med to, fire eller 16 procentpoint nationalt. Han skal vinde i svingstaterne. Og det var her, meningsmålinger tog fejl sidste gang. Særligt i stater som Wisconsin, Michigan og Pennsylvania i Midtvesten, hvor Hillary Clinton øjensynligt var komfortabelt foran, men endte med at tabe snævert.
Som leder af Monmouth University Polling Institute var Patrick Murray en af dem, der tog fejl i 2016. Han vil ikke spå om, hvem der vinder valget, men tør godt sige, at han føler sig tryggere ved, at meningsmålingerne tegner et retvisende billede denne gang. Det er der en række grunde til.
Når det gik så galt, som det gik sidste gang, skyldes det ikke mindst, at Patrick Murray og kollegerne begik én helt afgørende fejl.
Generelt er højtuddannede mere villige til at deltage i opinionsundersøgelser og er altså ofte overrepræsenterede i målingerne. Den slags kan folk som Patrick Murray sagtens korrigere for, men det gjorde man ikke i 2016. Normalt er uddannelsesniveau nemlig ikke udslagsgivende for, hvordan amerikanerne stemmer. Ved foregående valg stemte lige mange højtuddannede som lavtuddannede på republikanerne.
»Det billede ændrede sig dramatisk med Trump,« fortæller Murray. Et markant flertal af de højtuddannede stemte på Hillary Clinton, og det betød altså, at meningsmålingerne tegnede et for gunstigt billede af Clintons chancer.
Den fejl har langt de fleste analyseinstitutter rettet.
For det andet var der i 2016 exceptionelt mange vælgere, som ikke vidste, hvad de ville stemme. Og blandt dem endte exceptionelt mange med at stemme på Trump.
Lige nu er mellem seks til syv procent af vælgerne i tvivl om, hvem de vil stemme på. I 2016 drejede det sig om dobbelt så mange. Helt op til valgdagen var 13 procent af vælgerne i 2016 i tvivl ifølge Fivethirtyeight.
Derudover erklærede 25 procent af vælgerne, at de ikke brød sig om hverken Clinton eller Trump og i øvrigt ikke mente, at de ville føre en afgørende forskellig politik. I år er det kun mellem 10 og 15 procent som decideret ikke kan lide nogen af kandidaterne, og et overvældende flertal opfatter Biden og Trumps politik som distinkt forskellige.
»Biden er ikke en kandidat, der vækker stærke følelser i folk. Hverken begejstring eller afsky, og det lader til at være en fordel for ham. I 2016 var det tydeligt, at mange vælgere ikke kunne lide Hillary Clinton, og mange demokratisk indstillede vælgere blev nok hjemme af den grund. Denne gang handler det hele om Trump,« siger Patrick Murray.
En anden medvirkende årsag kan være, at mange vælgere kiggede på meningsmålinger og vurderede, at de ikke behøvede stemme, fordi Hillary Clinton ville vinde alligevel.
Langt større føring
Der er også en anden helt afgørende forskel på situationen nu og op til valget i 2016. Hillary Clinton var ganske vist foran i meningsmålingerne, men hendes forspring var hverken nær så stort eller nær så vedholdende, som Joe Bidens er nu.
I september 2016, to måneder før valget, var Clintons føring nede omkring en procent, altså indenfor den statistiske usikkerhed. Til sammenligning har Bidens føring på intet tidspunkt været under seks procent i 2020.
Det samme gælder i de traditionelt demokratiske stater i Midtvesten, the blue wall, som Trump endte med at vinde. Clinton var foran, jovist, men ikke med tilnærmelsesvis samme margin som Biden er lige nu.
»Biden er faktisk så langt foran nu, at selv hvis vi skulle lave alle de samme fejl som i 2016 og ramme lige så langt ved siden af, ville han vinde alligevel,« siger Patrick Murray. Donald Trump skal dog ikke hale meget ind på Biden, før det billede ændrer sig.
Og selv om analyseinstitutterne har lært af fejlene fra 2016, og prognoserne i år ikke er hæmmet af et stort antal tvivlende vælgere, kan der opstår nye usikkerheder.
Valget i år er ikke usædvanligt på samme måde som valget i 2016, men det betyder ikke, at det ikke er usædvanligt. På grund af pandemien er der en række ubekendte. Langt flere vil brevstemme, nogle vil måske have forbehold ved at møde og stemme fysisk, ligesom der er en risiko for trængsel og lange køer, da færre valgsteder vil være åbne i visse stater.
Desuden har Trump i månedsvis indikeret, at der vil blive snydt med brevstemmer. Ligesom han har opfordret sine støtter til at møde op ved valgsteder og »holde øje«, hvilket kritikere mener vil kunne intimidere demokratiske vælgere fra at stemme.
»Det er helt klart en udfordring,« siger Patrick Murray. Det er åbent spørgsmål, hvordan valget vil blive administreret. Hvor mange brevstemmer vil blive kasseret?
»Den slags kan man jo ikke tage højde for i meningsmålinger,« siger Patrick Murray.
– Hvorfor skal vi egentlig tro, at I har bedre styr på det denne her gang?
»Folk glemmer nogle gange, at vi siden 2016 har haft et midtvejsvalg, hvor meningsmålingerne viste sig at være meget præcise. Over hele linjen var der god overensstemmelse mellem meningsmålinger op til valget og det endelige resultat.«
Desuden, siger Patrick Murray, er det vigtigt at skelne mellem meningsmålinger og prognoser. Han laver meningsmålinger. Øjebliksbilleder af, hvilken kandidat folk ville foretrække, hvis der var valg netop nu. Prognoser som dem, der viste, at Hillary Clinton ville vinde med 85 eller 98 procents sikkerhed, er noget andet. Der bliver øjebliksbilledet kørt igennem nogle komplicerede regnemodeller.
»Et af problemerne i 2016 var faktisk, at medierne filtrede meningsmålinger og prognoser sammen til et samlet mudret billede,« siger han. »Det, der gik galt i 2016, var, at målingerne blev sat sammen til en overordnet fortælling om, at Hillary Clinton var sikker på at vinde.«
– Så hvem vinder valget?
»Aner det ikke. Det er ikke mit job.«
Andre er ikke så bange for at erklære noget konkret. Nate Silver og Fivethirtyeight vurderer for eksempel, at der er 84 procents chance for, at Biden bliver præsident. Der begynder altså at tegne sig et billede af, at den næsten er hjemme for Biden. Men denne gang vil de fleste demokrater nok foretrække at se ham passere målstregen, før de løfter armene i vejret.
Præsidentvalg 2020 – kampen om USA
Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.
Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.
Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.
Seneste artikler
Republikanerne skal vælge mellem Donald Trump og USA’s forfatning
6. januar 2021Indtil for nylig holdt Trump de republikanske lovgivere i en skruestik. Det er ikke længere tilfældet. Jo mere ekstreme hans grundløse påstande om valgfusk bliver, desto flere republikanere undsiger den afgående præsidenten. Resultatet er et dybt splittet parti»Fra nu af må alle kysse ringen«: Trump tabte valget, men fuldendte den ’fjendtlige overtagelse’ af partiet
28. november 2020I 2016 talte ledende republikanere åbent om Donald Trump som en plage, der skulle bekæmpes med alle midler. I dag står han som partiets uanfægtede leder, som ingen vover at sige imod. Hvordan gik det til?Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne
18. november 2020For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem
Vi venter med at juble til vi ser Nationalgarden bære Donald Trump ud af Det hvide Hus
/O
Altså hvis målingen kommer fra Fox News sååå...
"»Biden er ikke en kandidat, der vækker stærke følelser i folk. Hverken begejstring eller afsky, og det lader til at være en fordel for ham. I 2016 var det tydeligt, at mange vælgere ikke kunne lide Hillary Clinton, og mange demokratisk indstillede vælgere blev nok hjemme af den grund. Denne gang handler det hele om Trump,« siger Patrick Murray."
Og fordi det hele er kommet til at handle om Trump, er det muligt at føre Biden, som har et hav af krigsforbrydelser, løgne og kæmpebommerter på samvittigheden, frem som en sober modkandidat.
I øvrigt blev mange hjemme ved valget i 2016, fordi de også følte sig svigtet og bedraget af Obama-administrationen, men det skal der ikke tales om.
@Hanne Utoft
Jeg er enig med dig i, at Obama og dermed også Joe Biden svigtede deres vælgere og at "change and hope" aldrig rigtig blev til noget i den virkelige verden. Tværtimod voksede uligheden under Obamaadministrationen.
Omvendt er det svært (som jeg læser dit synspunkt om Biden) at kræve en fejlfri kandidat, når kandidaten har næsten 50 års joberfaring. Du er næppe heller selv gået fejlfri gennem dit arbejdsliv.
Men man kan undre sig over, at et så stort land som USA ikke kan præstere nogle bedre kandidater.
Den største gruppe vælgere i USA, er dem der ikke stemmer. Den kandidat, der kan mobilisere flest af disse, vinder valget.
Derfor kunne Trump vinde over Clinton til trods for, at hun førte stort. Og derfor kan han gøre det igen, selvom Biden fører stort.
Jeg er lige glad bare han kommer væk den skøre kugle til Trump.
Skør kugle, det er han i den grad, men det går nu mest udover USA selv. Han har dog ikke startet nye angrebskrige. Biden, ja det bliver en helt andet sag.
De to af fremtidens mægtigste personer Nancy Pelosi og Joe Biden var begge, hver for sig, på CNN i går.
Begge rystede voldsomt på hænderne. Begge var oldgamle. Ja, ældre end Bill Clinton, som var præsident i 90'erne....
Trumps relation til bibelbæltet og de religiøse organisationer, via Pence, skal nok få ham genvalgt, frygter jeg. Der foregår en udbredt manipulation af vælgerne i disse organisationer, styret af præsterne, mod skattefritagelse etc. Så et indslag om Cambridge Analyticas metoder og personlig manipulation af de kristne vælgere! Og der er som bekendt mange "skin-hellige" i guds, nåhh, pt.Trumps, eget land. Læg dertil de "købte" valgmænd og de "købte" kongres- og senats-politikkere! Transperant demokrati, øhh, hvor!
@ Helle Walther
Der er mere end en, så uanset om Trump vinder eller taber 2020-valget, kommer amerikanerne til at lege samme valg-leg i 2024 eller mere sandsynligt 2028. https://www.huffpost.com/entry/trump-jr-dynasty_n_5f3ef43ac5b697824f965a31
Velkommen til den nye normal.
Jeg håber det bliver Trump, han er demokratisk manifestation og modspil til glat markedsføring som Biden repræsenterer, og som også hærger europa., folk har ikke noget, at stemme på.
"Jeg er lige glad bare han kommer væk den skøre kugle til Trump."
Det er desværre udbredt, men dybt uansvarligt at være ligeglad med at en hærdet krigsforbryder, traditionel hardliner overfor dårligt stillede i USA, gennemgribende utroværdig og ualmindeligt dårligt fungerende folkelig repræsentant som Joe Biden kommer til magten via en voldsom mediehetz mod Trump. Især de, som støtter Biden, burde kræve bl.a. transparens i hans politiske program, en sammenhængende klimapolitik, et opgør med ulighed, neoliberalisme og donorpenge i politik, offentlig sygesikring, gratis uddannelse, gennemgribende forfatningsændringer mhp. fremme af folkedemokrati og en fredelig udenrigspolitik.
Trump anvendes af Demokraterne og store dele af The Establishment som murbrækker for fastholdeelse af status quo; dvs. en fortsættelse af USA’s katastrofale politikker gennem de seneste årtier.
"Omvendt er det svært (som jeg læser dit synspunkt om Biden) at kræve en fejlfri kandidat, når kandidaten har næsten 50 års joberfaring. Du er næppe heller selv gået fejlfri gennem dit arbejdsliv."
Hvis jeg igennem mit arbejdsliv havde løjet, begået kriminalitet og dummet mig som Biden har gjort, ville jeg være blevet fyret, dømt og udskammet adskillige gange. Det er jo helt på hovedet at sammenligne Bidens meritter med almindelige menneskers banale fejltagelser - men meget illustrativt for tabet af bl.a. proportionalitet i de offentlige debatter.
Jeg har altså ikke set nogen rysten på hænderne, hverken hos Biden eller Nancy P., deres hænder tynde, men ikke rystehænder, og 77 år er altså ikke en alder, hvor man er senil eller dement, se på Susse Wold, og mange andre kvinder og mænd for den sags skyld som er oppe i årene. Det er da værre at få en præsident som Trump mentalt set, om han så var blot 50 år.
"Jeg håber det bliver Trump, han er demokratisk manifestation og modspil til glat markedsføring som Biden repræsenterer, og som også hærger europa."
Håbet er vel forlængst ude; enten får vi en vanvittig marionetdukke som Trump - eller mere glat markedsføring fra de traditionelle magtstrukturer og -kredse, såfremt den nuværende systemorden bevares ... og som Brian W. Andersens kommentar kl. 13.17 indikerer, står den næste stuntman klar i kulissen hos Republikanerne, mens Demokraterne kan ventes at bringe neoliberale identitetspolitikere uden et gram progressiv statur i sig. Og det ganske katastrofale er at amerikansk politik influerer voldsomt på global politik, herunder naturligvis europæisk og dansk (hvad der så end måtte være tilbage). For mig at se er én af de eneste farbare vej for ændringer af amerikansk politik at støtte progressive græsrødder i USA, som fordrer at der allerhurtigst muligt sker betydelige progressive og systemoverskridende ændringer i USA. Vi skal jo huske på at for rigtigt mange ubesiddende mennesker i USA er livskatastroferne forlængst en realitet, de har fra meget lidt til absolut intet at tabe. Og de ved udmærket at de kan takke både Republikanerne og Demokraterne for redeligheden; at to-partikulturen i realiteten dækker over ét parti med fløje. Hele dette system, som, stort set siden The Founding Fathers for århundreder siden fabrikerede en fortælling om amerikansk demokrati, har vogtet over amerikansk krigspolitik, amerikansk udbytning og ulighed, amerikansk materialisme og overforbrug, amerikansk racisme osv. - og kun nødtvungent har symptombehandlet på arrangementet, står som hovedansvarligt for også den igangværende, dybt tragikomiske situation med Trump og Biden som kølerfigurer. Der er både historiske, politiske og systemkulturelle perspektiver, som er langt væsentligere at iagttage og debattere end den voldsomt gentagne konstatering og emotionalisering af Trumps excesser overfor Bidens angivelige petitesser.
I 2000 vandt Al Gore valget med få tusinde afgivne stemmer. I 2016 vandt Hillary Clinton med næsten 3 mio, eller et forspring på mere end 2,5% af de afgivne stemmer. Det blir spændende, hvor meget der skal til denne gang? Det er valgmandssystemet, som er den ukendte faktor - og i disse tider er valgmandskredsene manipuleret solidt til demokraternes ugunst. Gerrymandering, hedder det blandt kendere. Demokrati er det ikke.
Der synes at være mange vaskebjørne i parkområdet ved Det hvide Hus for tiden. Vaskebjørnene synes også at være blevet mindre sky end tidligere. De har den egenskab, at de kan overføre hundegalskab til mennesker.
https://www.youtube.com/watch?v=H-Jw-1rzf0w
https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/vaskebjoern/
@ Hanne Utoft
Du missede desværre pointen: Men ja, både jeg og resten af Informations læsere ved godt, at Joe Biden har begået større fejltagelser end dig i de sidste 50 år.
Set fra sidelinjen – og I det noget længere perspektiv - kan en Trump sejer ha god mening for Verden i stort. Gennem flere hundrede år har ”Vesten” styret klodens mangfoldighed af kulturer og etniske grupper. Det bedste for alle var at blive styret fra ”london”. Den magt gik tabt da vi ”vandt” [militært] WWII. Vi opfandt så mantra som ”udvikling” ”frihed, demokrati, og menneskelige rettigheder” som ledestjerner i vores fortsatte kamp for verdens dominans. Dette mantras åbenbare hulhed gør det mindre og mindre værd – flere ved at den egentlige kamp står om dominans gennem økonomisk/strukturel indflydelse [Tysklnd er ikke fri til at købe gas fra Rusland, olie fra Iran – det har intet med frihed at gøre men mef finansiel agt]. Saudi og Israel er ”venner”[køber vores våben og støtter vores financielles struktur], Iran er det ikke, de kan ikke li Israel. Nu trues ”Vesten” af ”Kinesere” – ja de skyder os ikke men udkonkurrerer os. Så nu går drevet hvor forfærdeligt Kina er {de vil ikke ha at Imamer helt kulturrigtigt, for dem, ordner skilsmisser mm!!}. Mental oprustning pågår. Trump vil sætte skub i udviklingen: Militært ud fra Irak og Afghanistan og Europa, og kæmpe med $ - sanktioner i stedet for. Det fungerer i nogen grad til en ”kinesisk” digital valuta bliver international gangbar? om 10-15 år. ”Vi” har ikke set udviklingen fra den vinkel, fordi ”vi” er midt i ”Vesten”. Ex: vores udenrigsminister rejste til Rusland med krav om en undskyldning fra Laverov. Kræve noget man ved man ikke har en jordisk chance for at få, det illustrerer kun ens indsigtsløse magtesløshed.
Peter Hertz, hvis pointen var at jeg forventer en fejlfri kandidat så skød den langt forbi; der er stor forskel på at have begået fejl og så på helt bevidst at ha' agiteret for ulovlige krige, hårde straffe til stofbrugere og ulighedsudvikling m.m., foruden at have løjet om sin uddannelse/cv, plagieret utallige taler og i øvrigt udtalt sig uforståelig, fejlagtigt og svært hukommelsesbesværet ved mange offentlige lejligheder. Biden har ikke blot begået fejl, som du forsøger at fremstiller det.
"Gerrymandering, hedder det blandt kendere. Demokrati er det ikke."
Republikanerne har utallige gange vist at de ikke respekterer demokratisk proves, men det har Demokraterne vist også; hvad kalder man DNC's indblanding til fordel for Clinton i 2016-nomineringskampen mod Sanders? Hvad kalder man valghandlingen i Iowa i 2020 - og hvad kalder man Obamas påvirkning af kandidater, som trådte tilbage for at fremme Bidens chancer mod Sanders? Manipulation?
For første gang, efter sigende, er der målinger der viser at størstedelen (60%) af de adspurgte amerikanere der godt kan se at deres system(2-partis systemet) ikke er så perfekt som så meget andet der blev nedfældet for ca 250år siden. Så noget tyder da på at de selv ligeså stille er ved at forstå en af grundproblemerne.
Winston Churchill bliver fra tid til anden citeret for at have sagt: you can always count on the Americans to do the right thing, egen they've exhausted every other option.
At de smed Bernie ned ad brættet vidner om at de(middleklasse og nedefter) stadig ikke helt har fattet hvad der vil være godt for dem. Havde det ikke været for Covid-19 så var Biden garanti for genvalg af Trump. "Heldigvis" så har virkelighedens ultimative dommer udstillet Trumps mangler som leder og derfor vil stort set hvem som helst eller havde som helst, med et nogenlunde kendt ansigt, kunne vinde over ham til November. De skal bare evne ikke at dumme sig for meget inden. Må håber Kamala overrasker positivt...
Argh, dumme auto-correct. egen = after.
@ Hanne Utoft
Tak for præciseringen.
Og man kan (som nævnt gør jeg i hvert fald) undre sig over at demokraterne ikke kan stille med en bedre kandidat end Joe Biden.
Men vi er nogen der, trods alle Joe Bidens politiske fejl gennem næsten halvtreds år i Washington, ser ham som det mindste onde af de to muligheder.
Også i USA er politik “det muliges kunst”.
Peter Hertz, formentligt forklares DNC's valg af Biden som partiets kandidat med at han var den eneste, som så ud til at kunne mobilisere en overhånd i forhold til de relativt mange progressive græsrodskræfter i partiet, som fordrede en væsentligt anderledes politik end DNC har på menuen. Warren, Buttigieg, Klobuchar og Bloomberg m.fl. var for risikable kort - og Yang vidste man ikke, hvor man havde. Sanders og Gabbard, som ellers var kandidater med masser af politisk stof som kunne udfordre Trump og skabe en reel distinktion mellem Republikanerne og Demokraterne, var, som ledende kræfter i Demokraterne flere gange udtrykte det, uønskede ... og at regne for russiske assets.