Journalister kunne ikke få adgang til Kinas tvangslejre. Så brugte de satellitteknologi

Kinas svar på Google hedder Baidu og kan, ligesom den amerikanske version, bruges til meget mere end blot at søge på emneord på internettet.

Baidu har eksempelvis også en kortfunktion. Men sætter man den kinesiske internettjeneste til at zoome ind på Kinas nordvestlige Xinjiang-provins, sker det, at gengivelsen af landskabet i stedet bliver til hvide, firkantede felter.

Det kunne ligne en fejl i systemet, men er det ikke. Under nogle af felterne gemmer der sig interneringslejre med kapacitet til at tilbageholde hundredtusindvis af mennesker.

Kinas kommunistparti har længe været under kraftig kritik for den systematiske tvangsinternering af muslimske mindretal i Xinjiang. Hovedparten af de indsatte i lejrene er uighurer, der udgør omkring halvdelen af provinsens befolkning på 21 millioner. Inden for den sidste måneds tid har to omfattende rapporter tilført vigtig ny viden om lejrenes omfang og karakter – begge ved hjælp af satellitteknologi.

En af dem er lavet af det amerikanske nyhedsmedie Buzzfeed. Den beskriver, hvordan 268 fængselslignende strukturer er blevet bygget i Xinjiang siden 2017. 176 af dem er faciliteter, der ikke tidligere er blevet dokumenteret.

Journalisten på projektet hedder Megha Rajagopalan. Hun har tidligere været bosat i Kina som korrespondent og var en de første udenlandske journalister, der for alvor satte fokus på, hvordan tusindvis af uighurer og andre minoriteter forsvandt ind i lejrene. Myndighederne i Beijing kvitterede i foråret 2018 ved at nægte at forlænge hendes visa og dermed de facto udvise hende.

»Da vi startede på vores undersøgelse, var der begrænset viden om lejrenes beliggenhed. Nogle var blevet bekræftet af journalister eller på anden vis, men der fandtes ikke et større overblik over, hvor de her hundredtusindvis af mennesker forsvandt hen.«

»I dag er det virkelig svært for journalister og andre at få adgang til Xinjiang. Man kan ikke bare tage derhen og køre rundt fra by til by uden at blive overvåget, stoppet eller tvunget til at vende om. Men nu ved vi med langt større sikkerhed, at lejrene findes, og hvor mange der er,« fortæller hun.

Offentlige dokumenter forsvandt

Tidligere blev de fleste lejre fundet ved at gennemgå kinesiske onlinekilder hos medier og myndigheder. En af de mest effektive metoder var at bruge informationer fra offentlige udbudsrunder af byggeri i Xinjiang, hvilket kunne lede hen til lejrene.

Men den type dokumenter begyndte at forsvinde fra internettet og var i midten af 2018 helt væk. Derefter blev analyser af satellitbilleder den foretrukne metode.

Sammen med en computerprogrammør og en arkitekt begyndte Megha Rajagopalan i efteråret 2018 at undersøge, hvor i Xinjiang søgninger på Baidus kortfunktion førte til blanke felter.

Xinjiang breder sig over 1,7 millioner kvadratkilometer svarende til en sjettedel af Kinas samlede areal, hvilket gør den til landets største provins. At gå hele det område igennem manuelt ville ikke være muligt. Derfor udviklede holdet et stykke software, som kunne sammenligne søgninger lavet på henholdsvis Baidu og Google.

Resultatet var fem millioner hvide felter – stadig et uoverskueligt stort areal. For at få tallet længere ned blev løsningen at fokusere på industriparker og områder langs større veje baseret på en formodning om, at fængsler typisk placeres tæt på infrastruktur, der kan underbygge driften.

Det gav et resultat på 50.000 felter. Derefter begyndte arbejdet med at undersøge hvert felt ved hjælp af Google Earth og andre udbydere af satellitbilleder.

I sommeren 2018 estimerede medlemmer af FN’s komité for udryddelse af racediskrimination, at én million uighurer var blevet tilbageholdt i »omfattende interneringslejre omgærdet af hemmelighedskræmmeri«.

Tidligere indsatte har berettet om tortur, tvang og politisk indoktrinering. Efter kritikken fra FN skiftede den officielle kinesiske udlægning. Hvor styret før havde benægtet deres eksistens, hed det nu, at lejrene fandtes, men at de var centre for efteruddannelse og træning, og at de indsatte var studerende.

Indespærringerne blev koblet sammen med partiets kampagne mod separatisme og islamisk ekstremisme og kaldt for »transformation ved uddannelse«. Den officielle udlægning tog endnu en drejning ved udgangen af sidste år, da Xinjiangs guvernør på et pressemøde annoncerede, at nu havde de studerende i lejrene bestået deres uddannelsesforløb.

»I en periode fik det mange til at tænke, at måske var der noget om den udlægning. Måske var kampagnen ved at blive rullet tilbage eller radikalt ændret. Jeg kom også selv i tvivl. Men hvad vi fandt via satellitbillederne var en helt anden sandhed. Faktisk det modsatte. Der er ikke tale om, at indsatsen er stoppet, den er taget til,« siger Megha Rajagopalan.

BuzzFeed-undersøgelsen viser, at pigtråd og vagttårne er blevet fjernet ved nogle lejre. Til gengæld er nye, større og endnu mere sikrede faciliteter kommet til. Og byggeriet fortsætter.

Natbilleder fra satellit

Samme konklusion fremgår af en anden ny rapport udarbejdet af tænketanken Australian Strategic Policy Institute (ASPI).

Den kommer frem til, at de kinesiske myndigheder siden 2017 har opført 380 interneringslejre. ASPI-rapporten bygger videre på data indsamlet af BuzzFeed og anden offentligt tilgængelig research, men tilføjer endnu en ny metode med udgangspunkt i satellitteknologi.

»Vores hypotese var, at lejrene hovedsageligt er bygget efter 2017 i mindre tætbefolkede områder. Ved at bruge satellitbilleder taget om natten kunne vi lede efter, hvor der var mørkt i starten af 2017, og hvor der er tydelige lyskilder nu. På den måde fandt vi omkring hundrede nye lokationer,« forklarer Nathan Ruser, forfatter til rapporten og researcher ved tænketankens Cyber Policy Centre.

»Vores undersøgelse viser, at det her interneringsregime er blevet en varig del af samfundet i Xinjiang. I modsætning til, hvad nogle kinesiske embedsfolk har sagt, er det ikke et midlertidigt tiltag. Det fortsætter, og det bliver fortsat udvidet,« siger han.

Mindst 14 lejre er stadig under konstruktion. Ifølge Nathan Ruser kan det tyde på, at nogle indsatte bliver sat fri eller overført til industriarbejde under tvangslignende forhold, mens resten bliver overført til højsikrede lejre, der minder mere om reelle fængsler.

Kommunistpartiets brug af politisk indoktrinering i arbejds- og genopdragelseslejre kan føres tilbage til folkerepublikkens tidlige år. At partitoppen ikke har i sinde at ændre sin politik i Xinjiang, slog partichef og præsident Xi Jinping fast forrige uge.

Erfaring har vist, at partiets strategi i provinsen er »fuldstændig korrekt,« udtalte han ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua på en todages konference om Xinjiang.

Partiet skal fortsætte med at tænke langsigtet og sikre, at lokalbefolkningen har den »korrekte politiske overbevisning«, lød det fra den kinesiske leder, der mente at vide, at »følelsen af fremgang, lykke og sikkerhed blandt alle etniske grupper i befolkningen er fortsat med at vokse«.

Kinesiske løgne

Men det er en lodret løgn, lyder det fra 40-årige Fatimah Abdulghafur, der er uighurer og bosat i Australien.

»Jeg taler ud fra min egen personlige erfaring og smerte. Den kinesiske regering lyver,« siger hun til Information over telefonen fra Sydney.

Hendes far blev i foråret 2017 anbragt i en af lejrene. Siden har hun forsøgt at finde ud af, hvor han var, og modtog fra kilder i Xinjiang forlydender om, at han var idømt en fængselsstraf på ti år. Først i sidste måned fik hun et endegyldigt svar. Det kom i form af et brev fra FN baseret på oplysninger fra den kinesiske regering. Hendes far døde i en af lejrene den 3. november 2018 – officielt af tuberkulose.

»Det er ikke uddannelsescentre, det er dødslejre. Min far var 63 år, da han blev taget. Han havde arbejdet hele sit liv og var allerede gået på pension. Han havde ingen grund til at skulle efteruddannes. Han døde der,« siger Fatimah Abdulghafur.