Læsetid: 4 min.

Kritik af EU’s plan for fælles mindsteløn: »Det savner jo enhver logik«

Onsdag kommer Europa-Kommissionen med sit længe ventede udspil til en fælles EU-mindsteløn. Katastrofalt for den danske model, mener de fleste i Danmark. En mulighed for at hæve lønnen for millioner, mener andre. Hvis det altså overhovedet er lovligt?
Diskussionen om en fælles mindsteløn i EU er vanskelig. Danmark og andre nordiske lande er imod, men hvorfor skal rige lande i nord blokere for, at Unionens dårligst lønnede arbejdere i Rumænien, Tyskland og her Spanien kan få lønforhøjelse?

Diskussionen om en fælles mindsteløn i EU er vanskelig. Danmark og andre nordiske lande er imod, men hvorfor skal rige lande i nord blokere for, at Unionens dårligst lønnede arbejdere i Rumænien, Tyskland og her Spanien kan få lønforhøjelse?

Jorge Sanz/Ritzau Scanpix

28. oktober 2020

Få ting kan forene fløjene i dansk politik som modstanden mod en fælles EU-mindsteløn: Fagbevægelse og arbejdsgivere står sammen om at være imod. Regeringen, oppositionen og samtlige danske partier i Folketinget og Europa-Parlamentet på nær De Radikale er imod.

For »en EU-mindsteløn kan underminere den danske model,« som Bente Sorgenfrey fra FTF siger. Det er de fleste i Danmark enige om eller i hvert fald nervøse for.

Men nu kommer den altså, mindstelønnen fra Bruxelles:

Onsdag fremlægger Europa-Kommissionen et nyt direktiv, der skal sikre, at »arbejdere i Unionen er beskyttet af tilstrækkelige mindstelønninger, der sikrer et anstændigt liv«, som det hedder i et lovudkast, Information har læst.

Det er ikke – som mange i Danmark frygtede – en hård lov, der tvinger de 27-lande til at indføre en fast bund under mindstelønnen, for eksempel 60 procent af medianindkomsten i hvert land.

»Det er en blødere version,« siger Jens Arnholtz, der er lektor ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Liselotte Paulsen
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
  • John Scheibelein
  • Bjørn Pedersen
  • David Zennaro
Liselotte Paulsen, Gert Romme, Kurt Nielsen, John Scheibelein, Bjørn Pedersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

"Diskussionen er vanskelig, for hvorfor skal rige lande i nord blokere for, at Unionens dårligst lønnede arbejdere i Rumænien, Spanien og Tyskland kan få lønforhøjelse?"

Sikke dog en sær italesættelse. Vi blokerer da ikke noget som helst ved at have vores bedre system. Hvad helvede forhindrer resten af EU-landene i at ENTEN indfører deres egne højere statsgaranterede mindstelønninger ELLER indfører et system magen til vores eget? Er det danskerne der blokerer for at rumænske arbejdere ikke har en højere mindsteløn? Nej, det er det rumænske folk alene der er ansvarlige for det. De er ansvarlige for deres politikere, de er ansvarlige for deres fagforeningsgrad, de er ansvarlige for det samfund de ønsker at have.

At der er europæere i både det latterlige nord, det latterlige syd, det latterlige øst og det latterlige vest, der ønsker en stærk, centraliseret, formynderisk, anti-demokratisk, teknokratisk fælleseuropæisk formynderstat magen til det kinesiske og amerikanske - stater uden samfund - hvad helvede skal det have med os andre at gøre? Hvorfor skal os der elsker demokrati underkaste os fordi resten af europa har for mange europæere, der elsker autoritære systemer, der elsker en "stærk" stat, der gør at de kan koble hjernen fra.

Hvis andre europæere ønsker mere i mindsteløn, så indfør det sgu da. Hvis de europæiske regeringer ikke ønsker det, så rend dem da et vist sted, og start en generalstrejke. Europæere giver mig virkelig kvalme i disse tider.

Jann Ringtved, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Hans Ditlev Nissen, Torben Skov, Randi Christiansen, Jacob Nielsen, Gitte Moisen, Peder Munch Hansen, Michael Hullevad, Peter Høivang, Claus Nielsen, Peder Bahne og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bjørn Pedersen 28. oktober, 2020 - 00:00

Jeg kan sagtens følge din tanken i dit indlæg; men i virkelighedens verden sker det bare ikke i lavtlønslandene.

Bulgarien har en mindste timeløn, der omregnet giver en månedsløn på kr. 2.321
Letland kr. 3.200 & Ungarn 3.360 - for nu at nævne de 3 laveste.
Hvis de elendige mindstelønninger skal hæves, så skal staterne handle synkront -
ellers bliver 1. land udsat for en stigende arbejdsløshed.
Alle landene opererer som bekendt på Det indre Marked.

Men der er voldsom modstand imod forslaget.
Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, taler om, at vi må have en Folkeafstemning om Danmarks EU medlemsskab, hvis forslaget gennemføres .... og Claus Jensen blev Årets Europæer i 2018 !!

Rolf Andersen, Torben Skov, Gert Romme, Thomas Tanghus, Bjarne Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Nej, det er det rumænske folk alene der er ansvarlige for det. De er ansvarlige for deres politikere, de er ansvarlige for deres fagforeningsgrad, de er ansvarlige for det samfund de ønsker at have."

Faktisk ikke, idet den rumænske befolkning har et udemokratisk, korrupt styre, de ikke lige kan komme af med ved hjælp af demokratiske regler.

Liselotte Paulsen, Rolf Andersen, Torben Skov, Randi Christiansen, Gert Romme og Bjarne Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. EU har accepteret udemokratiske regimer pga penge

Liselotte Paulsen, P.G. Olsen, Torben Skov, Gert Romme og Bjarne Jensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Jeg har svært ved at se hvordan EU-landene overhovedet skal kunne blive enige om en mindsteløn, medmindre at den defineres som en procentsats af leveomkostninger, medianløn og/eller gennemsnitsløn i det enkelte land, og selv dette vil være meget svært. Forskellene er intet mindre end enorme.

21 af de 27 medlemslande har allerede hver deres mindsteløn og gennemsnittet af disse mindstelønninger lander på et månedligt beløb, der ligger få hundrede kroner over den danske SU-sats. Den absolut højeste mindsteløn som noget EU-land har, ligger over 3.000 kr. lavere end den danske dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

Det ligner ikke en klub, som nogen dansker vil ønske sig at blive medlem af, men bliver de øvrige lande enige om en mindsteløn, så kan Danmark let ende med at blive presset på arbejdsmarkedsvilkår og lønudvikling.

Randi Christiansen, Claus Bødtcher-Hansen, Hans Ditlev Nissen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Med andre ord, fagforeningene og de røde partier advarer mod en fælles mindsteløn, fordi den vil give arbejdsgiverene langt mere magt.

Claus Bødtcher-Hansen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Det helt store problem er ECJ der fortolker ALT "DYNAMISK". Nedskrevne lovtekster ignoreres og "forbedres" af dem. Det er ikke demokrati, men demokratur!

Claus Bødtcher-Hansen, P.G. Olsen, Hans Ditlev Nissen, Frank Hansen, Bjarne Jensen, Jacob Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

ECJ har valgt at gøre op med 3-delingen af magten, fordi de kan med EUs billigelse både lovgive og dømme. Og det er et klart tilbageskridt i forhold til de demokratiske principper som EU bygger på.

Jeg mangler lige at se den danske model fjerne de godt 6% af danske arbejdere som er working poor.
Et tilbagevendende problem er, som jeg ser det, at fagbevægelsens top er lige så neoliberalistiske som deres modparter. Og jeg tænker, at modstanden mod mindsteløn mest er et spil om magt og dominans. Fagbevægelsen har altid haft indbygget, at de ikke må få så meget succes, at de overflødiggør sig selv. Og socialdemokraterne som også sidder på fagbevægelsen, er blot et værn mod socialisme. Jeg har altid kun haft hån tilovers for Børsting og Co.

Derfor kan jeg godt se en minimumsløn i Danmark, som i mine øjne bør være mindst 20000 kr. + pension + ferie/måned.

Alternativt burde man måske ophøje overenskomsterne til lov?

Randi Christiansen, Brian W. Andersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Torben lindegaard@ - "Hvis de elendige mindstelønninger skal hæves, så skal staterne handle synkront - ellers bliver 1. land udsat for en stigende arbejdsløshed."

Hvorfor kan danmark så have en højere mindsteløn? En mindsteløn som naturligvis må ses i forhold til områdets leveomkostninger.

Vi må med al magt modsætte os dette udemokratiske, centralt styrede forsøg på igen igen og med laveste fællesnævner at undergrave folkets levevilkår under dække af at ville forbedre dem.

Subsidaritetsprincippet, med hvilket schlüter og co i sin tid solgte et fortsat og udvidet eu medlemskab, er åbenbart gået helt i glemmebogen. Og var så altså kun et skalkeskjul for pengemagtens politiske lakajers topstyrede underminering af den decentrale, subsidiære styring, som bedst tillader borgerne at deltage i beslutninger, der vedrører dem selv.

Der er langt til christiansborgs beslutningsprocesser, men der er alt for langt til bruxcelles'.

Der er efterhånden mange eksempler på, hvordan vi bliver snydt af mafiøse agenter. Hvordan kan f.eks. den danske stat vedblivende entrere med en digitaliseringsvirksomhed, der gang på gang beviser sin uduelighed? Senest med en smittesporingsapp der ikke virker, blev præsenteret som gratis men nu foreløbig har kostet 35 mio. Er det dumhed og eller korruption, eller wtf foregår der? Kan nogen ansvarlige give et ædrueligt svar? Og hvorfor bider ingen journalister sig fast i at afsløre denne inkriminerende og skandaløse forvaltning?

Bjørn Pedersen

@Torben Lindegaard & Eva Schwanenflügel
Og den bedste løsning er netop samarbejde mellem de europæiske fagforeninger, ikke fælles lovgivning eller regler på tværs af hele EU, eller endda hele Europa. Samarbejde er lig fleksibilitet. Lovgivning er statisk. Har man ekstrem stor magt, er rigide regler til ens fordel, fordi man ved hvordan man bøjer dem uden at skulle belemres med at skulle (puha!) samarbejde med andre eller anerkende andres interesser end ens egen.

Både historisk set, og især i dagens europa og verden, handler statsmagten overvejende i hvad der er i de (neo)liberale eliters interesse. At give EU magten over hvordan vores arbejdsmarkeder i Europa skal se ud, er at give de neoliberale magten til at påvirke dem - og dét altså for endnu mindre bestikkelsespenge end de plejer, for hvis de kun skal lave undergravende lobbyvirksomhed ét sted så er masser af politikere over hele Europa, der nok skal være ivrige forsvarer for de ny-aristokratiskes interesser.

Flemming Berger, Randi Christiansen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Det spørgsmål har ventet lige siden vi trådte ind i unionen, nemlig hvem der sætter standarden. Er det nordens sociale rettigheder og velfærd, eller er det sydens (sidenhen østeuropas) svage sociale sikkerhedsnet og lave lønninger? Fagforeninger er med tiden blevet de mere stærkes talerør, og kommer ikke ind her, ellers havde de strejket for lang tid siden i Tyskland. EU har åbenbart sat baren lavt!

Bjørn Pedersen

@Eva Schwanenflügel
Lige en kommentar til dette her: "Faktisk ikke, idet den rumænske befolkning har et udemokratisk, korrupt styre, de ikke lige kan komme af med ved hjælp af demokratiske regler."

Hvis de har et så korrupt styre, havde rumænerne den 25. december 1989 en smuk, demokratisk og retfærdig løsning på udemokratisk korruption. Mangler de magtsyge respekt for demokrati og retfærdighed af egen fri vilje, må de vel lære at frygte folket i stedet.

@Eva Schwanenflügel:

" ... den rumænske befolkning har et udemokratisk, korrupt styre, de ikke lige kan komme af med ved hjælp af demokratiske regler."

Ja enig, og hvorfor f... skulle de optages i EU bare fordi, de sagde at de da gerne over tid ville opfylde Københavnerkritererne?

De burde da først være optaget efter, at de efter en årrække havde bevist - i praksis - at de rent FAKTISK overholdt Københavnerkriterierne. Hvis man ville være velvillig, kunne man jo nok have lave nogle overgangsordninger, efterhånden som ændringer trådte i kraft .. men FULDT medlemskab uden at landet havde afsvoret diktaturet og korruptionen .. det ER sg. naivt.

Det svarer lidt til den gang EU indførte den fælles valuta:
'Så vil de sydeuropæsiske lande sikkert indrette deres finanspolitik efter de fælles standarder'

LAAANG næse. Landende burde først - i praksis - have vist, at de havde styr på finanspolitikken etc., inden de blev lukket ind i den fælles valuta.

Niels Johannesen

@ Eva Schwanenflügel

"PS. EU har accepteret udemokratiske regimer pga penge"

Det her udsagn forstår jeg simpelthen ikke - du mener vel ikke at det var en overskudsforretning for de rige land i vest at invitere Rumænien og Bulgarien med ind i landbrugsordningerne og strukturfondene?

Spørgsmålet er jo også om den lovpriste danske model ikke var bedst dengang det var en dansk model for danske arbejdere. Det virker som om, der er kommet nogle sprækker i rækkevidden af modellen i et globaliseret arbejdsmarked.

Jeppe Lindholm

Cepos og venstre jubler i det stille lige nu med udsigten til en EU mindsteløn. For så er der banet vej for lønninger på 70 kr. i timen helt uden om fagforeningerne. Og sker det, er det ligeledes slut med fagforeninger. I det mindste for de lavere lønnede grupper, som så ikke længere har råd til det eller kan se nogen som helst nytte i et medlemsskab. Præcist som det er sket i Tyskland siden HATZ IV for to årtier siden.

En EU mindsteløn sender de 25% af bunden af samfundet i afgrunden uden mulighed for genrejsning. For er rettigheder først gået tabt kommer de ALDRIG tilbage.

Jeppe Lindholm

Og med mindre lønninger svinder skatte grundlaget ligeledes i Danmark og dermed tages der yderligere en stor lunds af velfærdsstatens eksistensgrundlag. Og det går så igen ud over de 25% på bunden, som kan se frem til overførelsesindkomster som f.eks. kontanthjælp og folkepension, som matcher den nye mindsteløn på 70 kr. i timen. Dvs. en kontanthjælp for enlige på omkring 7.000 før skat vel at mærke.

- Danmark skal hurtigst muligt følge Storbritannien ud af EU. Før det er for sendt.

Jeppe Lindholm

"tilstrækkelige mindstelønninger, der sikrer et anstændigt liv"

Nu skal vi endelig alle have råd til en Tesla. Ha ha ha

Hvad mener en politiker med en løn på 800.000 kr. eller mere lige der skal til at sikre et anstændigt liv? Er det mon noget med 2.000 kr. for et par sko? Eller hvad?

Randi Christiansen

Torben skov - tak for at linke til udspillet, som altså både respekterer det enkelte lands ret til højere standarder og tilkendegiver, at en mindsteløn må stå i forhold til leveomkostninger.

Derfor er det svært at se at en mindsteløn under disse omstændigheder pludselig skulle kunne presse alle herunder danmark til at sænke lønniveauet?