Analyse
Læsetid: 9 min.

Lavtlønnede kvinder rammes særlig hårdt økonomisk under coronakrisen og tre andre historier fra verden

De økonomiske konsekvenser af coronapandemien rammer særligt lavtlønnede kvinder, viser ny rapport
Særligt kvinder i lavtlønsjob er hårdt ramt af coronapandemien. Det går både ud over dem selv og deres børn, siger direktør for Women’s Budget Group, Mary-Ann Stephenson.

Særligt kvinder i lavtlønsjob er hårdt ramt af coronapandemien. Det går både ud over dem selv og deres børn, siger direktør for Women’s Budget Group, Mary-Ann Stephenson.

Peter Cziborra

Udland
17. oktober 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Lavtlønnede kvinder rammes særlig hårdt økonomisk under coronakrisen

Jakob Illeborg

London – I månederne fra marts til september steg antallet af briter, der søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse med 120 procent til 2,7 millioner. Det er særligt servicesektoren, der er hårdt ramt, og mere end 150.000 unge under 25 har mistet deres job.

Mindst lige så bekymrende er dog en ny statistik, der peger på, at en særligt udsat gruppe under coronakrisen er kvinder i lavtlønsgruppen. En ny rapport, der er udført af Nottingham- og Warwick-universiteterne i samarbejde med Women’s Budget Group, peger på en endnu ufortalt historie om hårde tider i bunden af samfundspyramiden.

Foruroligende tal

54 procent af alle kvinder i kategorien for såkaldt rutinearbejde, der inkluderer rengøring, pleje og omsorg samt butiksarbejde, har på et tidspunkt i løbet af det seneste halve år modtaget understøttelse fra regeringens såkaldte ’Furlough System’ (økonomiske hjælpepakker). Til sammenligning var tallet 15 procent for kvinder i job, der kræver længere uddannelse på en lignende understøttelse.

»Det er dybt foruroligende tal. Disse kvinder har i forvejen ikke mange penge at leve for, og det, at de kun modtager 80 procent af vanlig indkomst, gør det svært for dem at betale regninger og få hverdagen til at fungere,« udtaler direktør for Women’s Budget Group Mary-Ann Stephenson til BBC.

Rapporten beretter om forholdsmæssigt mange psykiske problemer i denne befolkningsgruppe og peger på adskillige årsager. For det første kunne mange af disse kvinder i modsætning til kvinder i højlønskategorien ikke arbejde hjemmefra, og samtidig stod de ofte med ansvaret for børn, der blev sendt hjem fra skole, ofte som eneforsørger.

Stort set hele Storbritannien er på vej ind i en ny nedlukningsfase. Liverpool er allerede i den højeste kategori af nedlukning, og ved midnat fredag kommer London i den næsthøjeste kategori.

Det betyder nye nedlukninger af pubber, restauranter og andre servicesektorjobs, og denne gang er regeringens tilbud om kompensation til de ansatte ikke længere 80 procent, men 66 procent.

»For borgere med opsparinger, eller relativt høje indkomster er dette selvfølgelig ikke behageligt, men de skal nok klare de næste måneder. For lavtlønsgruppen er det alarmerende, fordi de ofte ikke har lagt noget til side og følgelig vil få svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. For kvinder i lavtlønsgruppen er det ekstra alarmerende, fordi det også kommer til at gå ud over børnene,« siger Mary-Ann Stephenson.

Ingen beskyttelse af de svageste

Alvoren understreges af, at 69 procent af alle i lavtlønsjobs i Storbritannien varetages af kvinder. Mange arbejder på såkaldte zero hours-kontrakter uden nogen form for sikkerhed eller fagforeningsbeskyttelse. Finansminister Rishi Sunak er blevet rost for sine hjælpepakker, der indtil nu har forhindret massearbejdsløshed, men særligt de lavtlønnede kvinder er fortsat udsatte, og det er op til deres arbejdsgivere, om de bliver tilbudt en hjælpepakke.

»Arbejdsgivere har tendens til at betragte ansatte uden kontrakt som mere undværlige end fastansatte, og uforholdsmæssig del af disse arbejdere er kvinder,« skriver Rose Cook, lektor ved Kings College Institute for Global Leadership, i netmediet The Conversation.

Dette er ifølge Mary-Ann Stephenson den endnu ufortalte og dybt tragiske konsekvens af coronapandemien. Og hun forudser en mørk vinter for disse kvinder og deres børn.

»Mange af disse udsatte kvinder kæfter ikke op, men prøver at få tingene til at hænge sammen for familien. Men med så stort et indkomsttab og uden udsigt til bedring vil alvorlige beslutninger om mad, tøj og andre hverdagsfornødenheder nødvendigvis blive truffet løbende,« siger Mary-Ann Stephenson.

Finansminister Rishi Sunak anerkender, at det for mange er en desperat situation.

»Jeg kan umuligt redde alle virksomheder, jeg kan umuligt redde alle job. I en situation som denne må man sætte alle de kræfter, man har, ind på at redde økonomien på lang sigt og samtidig forsøge at minimere omkostningerne for alle de berørte,« udtalte finansministeren ved præsentationen af den seneste hjælpepakke.

Frygten blandt mange er, at man i skyndingen overser de mange millioner lavtlønnede kvinder og deres børn, og at disse på sigt kan blivecoronakrisens største tabere.

  • Spanien stirrer ned i det sorteste hul

Martin Gøttske

Intet land i Europa bliver hårdere ramt økonomisk af coronakrisen end Spanien. Ikke nok med at landet allerede er dybt inde i anden bølge med omkring 10.000 nye smittetilfælde dagligt og nærmer sig 34.000 døde i alt, så viser en dyster prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) nu også, at den spanske økonomi i år står til at skrumpe med hele 12,8 procent.

Som den spanske avis El País udtrykker det, så får den nuværende økonomiske krise »alle andre kriser til at fremstå små til sammenligning«.

»Der er ikke noget fortilfælde for tal i denne størrelsesorden i Spaniens nyere historie,« skriver avisen.

Ifølge IMF vil hele eurozonen gennemsnitligt opleve et fald på 8,3 procent i år.

Den spanske arbejdsløshedsrate forventes at ligge på lige under 17 procent i 2020 og 2021, en rate, der i Europa kun vil blive overgået af Grækenland, hvor der er udsigt til, at en femtedel af arbejdsstyrken vil være uden arbejde.

Der er dog lidt lys forude for Spanien ifølge IMF, som forudser, at landets økonomi næste år vil vokse med større hast (7,2 procent) end gennemsnittet i eurozonen (5,2 procent).

Men væksten næste år forventes dog blot at genskabe 200.000 ud af de omkring en million arbejdspladser, som er blevet tabt eller vil blive tabt i år på grund af krisen. Ifølge IMF vil Spanien formentlig først om seks år have rettet op på tabet af arbejdspladser i 2020.

Selv om situationen specielt i Sydeuropa er slem, og selv om verdensøkonomien fortsat er i gang med en stor nedtur under coronakrisen, så ser IMF alligevel små tegn på bedring. Valutafonden forventer nu, at den globale økonomi vil skrumpe med 4,4 procent i 2020 – det er en lille smule bedre end det minus på 4,9 procent, som blev forudset hen over sommeren.

Den danske økonomi vil ifølge IMF falde med 4,5 procent i år.

Den spanske regering satser hårdt på, at den økonomiske indsprøjtning fra den europæiske genopretningsfond vil kunne få landets vækst endnu højere op på lige under ti procent næste år.

Spanien står til at modtage 140 milliarder euro efter sommerens historiske EU-aftale om en solidarisk hjælpepakke til de lande, som er hårdest ramt af coronakrisen. Omtrent halvdelen af beløbet til Spanien vil komme i form af tilskud, som ikke skal betales tilbage.

Premierminister Pedro Sánchez har sat som mål, at de 72 milliarder euro, der kommer fra genopretningsfonden i form af tilskud skal spenderes hen over de næste tre år for at skabe flere end 800.000 nye arbejdspladser. Det skal blandt andet ske ved, at lidt over en tredjedel af beløbet skal investeres i grøn miljøteknologi og yderligere en tredjedel i digital transformation.

»Vi vil, at det her tilføjer 2,5 procentpoint om året til bruttonationalproduktet i de næste tre år,« sagde Pedro Sánchez i sidste uge. »Og vi vil skabe flere end 800.000 job i den tidsperiode.«

Han har sammenlignet genopretningsfonden med Marshallplanen, som genoplivede den europæiske økonomi efter Anden Verdenskrig, og siger, at pengetilførslen vil føre til »en ny modernisering af den spanske økonomi«.

»Pandemien påkræver en acceleration i retning af forandring, som også allerede før var nødvendig,« sagde han på en pressekonference, da han præsenterede regeringens planer.

Den spanske regerings plan for, hvordan man vil bruge genopretningsmidlerne, skal nu godkendes af EU-Kommissionen.

  • Indien frigiver Kashmir-politiker fra husarrest

Lasse Karner

Regeringen i New Delhi kaldte det for præventiv detention, da 150 politikere i Kashmir sidste sommer blev fængslet eller sat i husarrest. Anledningen var den yderst kontroversielle beslutning om at splitte delstaten op i to unionsterritorier underlagt centralregeringen og samtidig gøre en ende på den forfatningssikrede særstatus, Kashmir har haft siden starten af 1950’erne.

Indbyggerne i Kashmir blev ikke hørt. Hovedparten af dem er muslimer, hvilket er unikt i Indien, hvor hinduismen er den største religion. Før kunne de flage med eget flag, vedtage egne love – og endda selv bestemme, hvem der måtte købe land og bosætte sig.

Det afviklede den hindunationale regering under ledelse af premierminister Narendra Modi og hans parti Bharatiya Janata Party (BJP) den 5. august sidste år. For at stække den lokale politiske modstand, satte regeringen præventivt ind over for den politiske elite. Siden da er de fleste politikere sat fri, men for de mest prominente navne har detentionen trukket ud.

14 måneder skulle der gå, før den tidligere regeringschef for Kashmir Mehbooba Mufti blev frigivet. Hun tilhører den magtfulde Mufti-familie og er leder af partiet Jammu and Kashmir Peoples Democratic Party, der blev stiftet af hendes far. Efter faderens død i 2016 overtog hun ledelsen af partiet, der stod i spidsen for lokalregeringen med BJP som koalitionspartner.

For selv om Mehbooba Mufti er rasende over BJP’s kontroversielle lovændring, har hun traditionelt tilhørt den pragmatiske og mere proindiske fløj af politikere i Kashmir. Hun repræsenterer de moderate i modsætning til separatisterne, der ønsker at bryde båndene til Indien eller at slutte sig til Pakistan.

Derfor blev det set som et voldsomt indgreb, da centralregeringen satte hende og mange andre af samme politiske observans i husarrest uden sigtelser. Tirsdag gav hun udtryk for, at den politiske kamp ikke er slut.

»Ingen af os kan glemme den fornærmelse og ydmygelse, vi stod over for den dag. Og nu må vi alle huske, hvad den føderale regering gjorde den 5. august – ulovligt og udemokratisk. Det, de tog fra os, er vi nødt til at tage tilbage,« udtalte Mufti via sin twitterprofil efter sin løsladelse.

Da lovindgrebet blev gennemført sidste sommer indsatte regeringen titusindvis af tropper til at dæmpe urolighederne og indførte samtidig et kommunikationsblackout. Telefonforbindelser og internetadgang er siden genoprettet, men internethastigheden er væsentligt under det, der er almindeligt i resten af Indien.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange hundrede eller tusinde, der fortsat er tilbageholdt eller fængslet. Efter sin løsladelse opfordrede Mehbooba Mufti de indiske myndigheder til at løslade dem, der stadig er frihedsberøvede.

  • Norge anklager Rusland for hackerangreb

Anders Degn

E-mails, kontonumre, cpr-numre, bankinformationer og andre personoplysninger fra det norske Stortings politikere og ansatte blev stjålet af hackere, meddelte Stortinget den 24. august.

Tirsdag udpegede den norske regering den russiske stat for at stå bag hackerangrebet.

»Sikkerheds- og efterretningstjenesterne samarbejder tæt om den nationale håndtering af sagen. Baseret på den information, som regeringen sidder inde med, er det vores vurdering, at Rusland står bag denne handling,« sagde Norges udenrigsminister, Ine Marie Eriksen Søreide, under et pressemøde tirsdag.

Konklusionen kommer, efter de norske sikkerheds- og efterretningstjenester i knapt halvanden måned har efterforsket sagen intenst.

Regeringen i Norge har endnu ikke fremlagt beviser for, at det skulle være russerne, der står bag, og det kommer heller ikke til at ske, eftersom bevismaterialet vil afsløre, hvordan man kan bryde ind i stortingets systemer, lyder begrundelsen.

Den russiske ambassade i Norge, har meldt ud på Facebook, at »sådanne beskyldninger mod vores land er uacceptable«.

»Vi anser sagen som en alvorlig, bevidst provokation, ødelæggende for bilaterale forhold,« fortsætter ambassaden i facebookopslaget.

Lederen i udenrigskomiteen i det russiske parlaments overhus, Konstantin Kosatjov, siger til Nyhedsbureauet Tass, at beskyldningerne er helt og aldeles ubegrundede.

Global hacking-kampagne

Jens Stoltenberg, NATO’s generalsekretær og tidligere norsk statsminister, siger, at angrebet skaber bekymring i forsvarsalliancen. Han betegner hackerangrebet mod Stortinget som »alvorligt«.

»NATO er bekymret, fordi det føjer sig ind i et mønster, vi har set i andre lande. Sådanne angreb er uacceptable og undergraver tillid,« siger Stoltenberg til norsk TV 2.

I maj afslørede den norske avis Aftenposten, at diplomater ved den russiske ambassade i Oslo var tilknyttet den russiske efterretningstjeneste. Her kunne Aftenposten bevise, at diplomaterne havde forbindelse til den russiske militære efterretningstjeneste GRU, der driver, hvad der er beskrevet som en global hacking-kampagne.

Den tyske regering og Angela Merkel oplevede i 2015 et lignende hackerangreb mod Forbundsdagen. Her tog det dog fem år, før det tyske politi i foråret 2020 anklagede en GRU-agent for at stå bag.

Det vides endnu ikke, om angrebet mod Stortinget vil få strafferetlige konsekvenser. Det er op til efterretningsmyndighederne og politiets anklagemyndighed at beslutte det.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her