LGBT-aktivist: »Homofobien spreder sig i Polen, og det bliver mere og mere ekstremt«

»Homoseksuelle er pædofile«. Det står der på flere lastbiler, der cirkulerer i Polens storbyer.

Civile har forsøgt at stoppe – og i nogle tilfælde ødelægge – lastbilernes store bannere, men modstanden har ikke ændret noget. Tværtimod. 

»Der er ikke en lovgivning om hadtale i Polen, så derfor bliver nogle af lastbilerne nu eskorteret af politiet,« forklarer Mirosława Makuchowska, der er vicedirektør i Campaign Against Homophobia og arbejder for LGBT-personers rettigheder i Polen.

Makuchowska pointerer, at det ikke er usædvanligt, at man ser myndighederne krænke LGBT-personers rettigheder.

I august kulminerede LGBT-demonstrationer i Warszawa med masseanholdelser af aktivister, der placerede regnbueflaget på statuer. 48 personer blev anholdt i løbet af en enkelt demonstration, og Makuchowska konstaterer, at »de blev tilbageholdt i 48 timer uden begrundelse fra politiet eller adgang til advokat«.

Modstanden mod LGBT kommer fra flere steder. En tredjedel af Polen er såkaldt ’LGBT-fri zone’, landets præsident vil »beskytte børn fra LGBT-ideologien«, og den magtfulde katolske kirke karakteriserer LGBT-bevægelsen som »regnbueplagen«. De offentligt finansierede medier lægger samme retorik for dagen, som man kan læse på lastbilernes bannere: »LGBT er en ideologi, der truer den ’almindelige’ familiestruktur«, og de er »pædofile«.

De røde felter er Polens såkaldte ’LGBT-fri zoner’.

Deutsche Welle

»Lige nu kæmper vi bare for at opretholde status quo, der kommer ikke til at være nogen positiv udvikling for LGBT i Polen inden for den nærmeste fremtid,« siger Makuchowska i anledning af, at hun er i Danmark for at tale om LGBT-personers manglende rettigheder i Polen til en høring i Europaudvalget om presset på retsstatsprincippet i Polen og Ungarn.

Sylwia Gregorczyk-Abram, der er advokat og medstifter af Free Courts i Polen og ligelededes deltog i høringen, ser heller ikke lyst på LGBT-personers fremtid i Polen: »Jeg forventer, at LGBT-personer på sigt vil udvandre fra Polen til andre lande, hvor de bliver behandlet respektfuldt og værdigt«.

De seneste to år har der været fem valg i Polen, hvor LGBT-miljøet har været »syndebukken« eller »fjenden«, som Makuchowska karakteriserer det.

»Tidligere var det migranterne, der stod for skud, nu er det os«.

En tredjedel af Polen fri for »LGBT-ideologi«

Omtrent 30 procent af Polen hører under den såkaldt LGBT-fri zone. Men det står ikke klart nedskrevet, hvad det har af konsekvenser for LGBT-personer i disse områder.

Advokat Sylwia Gregorczyk-Abram pointerer, at det ikke har nogen juridiske konsekvenser for de LGBT-personer, der lever i LGBT-fri zoner. 

Hun ser zonerne som »ammunition i en stadigt mere hadefuld kulturkrig«.

Makuchowska, der selv er lesbisk, fortæller, at de LGBT-personer, hun kender, der bor i de LGBT-fri zoner, er meget mere tilbageholdende med at fortælle deres familie og venner om deres seksualitet, end de ellers ville have været, og næsten altid holder deres seksualitet skjult for offentligheden.

»I de tilfælde, hvor personer står åbent frem med deres seksualitet, er der større sandsynlighed for diskrimination eller voldelige overfald.«

Det kan dog være svært at vurdere, om den egentlige årsag til den øgede risiko for vold er, fordi at området er ’LGBT-frit’, eller om det er, fordi områderne i forvejen ligger i en meget konservativ og religiøs del af landet – tæt på Rusland. 

Mirosława Makuchowska fortæller, at hun en dag forinden interviewet har talt med en homoseksuel mand, der bor i en lille by ved navn Kraśnik, der ligger i en LGBT-fri zone. Han havde oplevet at blive nægtet at købe medicin på det lokale apotek, da farmaceuten kendte hans seksualitet, fordi han var stået åbent frem i medierne.

»Det er et af mange eksempler på diskrimination af LGBT-personer i Polen,« siger Makuchowska og fortæller, at hun også selv oplever diskrimination og frygter for sin sikkerhed i Warszawa, hvor hun bor. 

Mirosława Makuchowska har flere gange oplevet, at kassedamen i det lokale supermarked taler højt om sine negative holdninger til homoseksuelle, udelukkende med det formål, at Makuchowska skal høre det. »Hun ved, at jeg er homoseksuel, forbi jeg er en offentlig person,« forklarer hun.

Det har også konsekvenser for, hvordan Makuchowska og hendes kæreste agerer i hverdagen. »Når min kæreste og jeg går ud og spiser, går vi aldrig de samme steder hen,« siger hun og kaster et blik nedad sig selv: »Jeg går med sneakers og jeans, og min kæreste er superfem (superfeminin, red.). Folk kan måske godt regne ud, at vi er kærester, selv om vi aldrig går hånd i hånd i offentligheden.«

Pride i ’LGBT-fri zoner’

Det er specielt i forbindelse med prides i Polen, at både civile og politi har vist sin voldsparathed over for LGBT-personer – og det gælder i særdeleshed i de LGBT-fri zoner. 

»Der er klart mere vold mod LGBT-demonstranterne i de LGBT-fri zoner,« siger Makuchowska. 

»Der er flere nationalistiske grupper og hooligan-grupper, og nogle steder tilslutter selv almindelige mennesker sig anti-LGBT-demonstrationerne. »De råber homofobiske tilråb og banker folk«.

Hun sammenligner tilstanden i nogle LGBT-fri zoner med såkaldte pogroms under Anden Verdenskrig, hvor jøder spontant blev angrebet af øvrige borgere.

I Lublin, en større by i den østlige del af Polen, der også er LGBT-fri zone, prøvede et ægtepar sidste år at udføre et bombeangreb med en hjemmelavet bombe til en LGBT-parade – politiet forhindrede dog, at de lykkedes med deres planer.

Men det er ikke kun i de LGBT-fri zoner, at man har set voldsepisoder mod LGBT-demonstranter.

»I min hjemby, der ligger tæt på den tyske grænse, forsøgte en mand sidste år at angribe demonstranter med kniv,« siger Makuchowska og konstaterer, at »homofobien spreder sig i Polen, og det bliver mere og mere ekstremt«.

I et åbent brev, offentliggjort den 27. september, udtrykker ambassadører fra 48 lande deres støtte til LGBT-demonstranterne i Polen. I brevet lægger de vægt på vigtigheden af, at grupper, der har brug for det, bliver beskyttet mod vold og hadtale. 

»LGBT er en ideologi«

Til anti-LGBT-demonstrationer i Polen ser man bannere med hagekors, hammer og sejl og et regnbueflag – alle med en rød streg over. LGBT bliver af anti-LGBT-aktivisterne set som en ideologi på linje med nazismen og kommunismen, der skyllede ind over landets grænser under Anden Verdenskrig.

Den polske regering og den katolske kirke, landets to mest magtfulde instanser, ser ligeledes LGBT som en ideologi, der angriber deres værdier og er blasfemisk.

Præsident Duda, der har været Polens præsident i fem år, udtalte under præsidentvalget i juni, at han hverken havde noget imod lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transpersoner. »De skal bare ikke have lov til at sprede deres ’LGBT-ideologi’ over for de polske børn,« sagde han.

Det er syv-otte år siden, at diskursen omkring folk fra LGBT-miljøet begyndte at skifte i Polen, vurderer Mirosława Makuchowska. Det skete nogenlunde samme tid, som den såkaldte ’anti-gender’-bevægelse brød frem i Polen. 

’Anti-gender’-bevægelsen ser LGBT som en trussel mod den traditionelle familiestruktur. Den er blevet mainstream i Polen og har påvirket måden, der bliver talt om køn og seksualitet på i mange medier, og Polens præsident er ligeledes åbenlyst inspireret af bevægelsens retorik.

I starten mente offentligheden, at man ikke skulle give ’Anti-gender’-bevægelsen nogen opmærksomhed. »De fleste syntes dengang, at de var for skøre,« slår Makuchowska fast.

Men i dag får de stadig flere medlemmer, og de modtager flere penge end tidligere, siger hun. De har fået plads i regeringen, ved den konstitutionelle domstol, der håndterer sager, der angår grundloven, og i Polens højesteret. Så folk, der udspringer af ’anti-gender’-bevægelsen, får ifølge Makuchowska mere magt i samfundets magtpositioner.

’Anti-gender’-tanken udspringer af bevægelser inden for den katolske kirke. 

Makuchowska mener, at det er vigtigt at forstå den katolske kirkes rolle i det polske samfund for at forstå homofobien.

»Den katolske kirke har været samlende for det Polen, vi kender i dag. I polsk mentalitet står kirken for frihed og kærlighed til fædrelandet – og at elske Gud står for dem i direkte modsætning til den såkaldte ’LGBT-ideologi’,« siger vicedirektøren i Campaign Against Homophobia og fortsætter: »Hvis man skal lave en reform om noget, kirken er interesseret i, skal man spørge biskopperne – og de er selvfølgelig altid imod at liberalisere rettighederne for LGBT-folk.«

Retsstatsprincippet sejler

Polske domstole har annulleret to af de omkring 100 LGBT-fri zoner i Polen, da de konkluderede, at de LGBT-fri zoner i de enkelte sager er forfatningsstridige.

Det skete, efter at Adam Bodnar, Polens kommissær for menneskerettigheder, indgav klager til domstolene.

Bodnar har ført sager mod seks LGBT-fri områder, men kun to er hidtil blevet annulleret.

»Han fører sag mod de mest ekstreme regioner, men han er ikke sikret at vinde af den årsag,« siger Makuchowska og konstaterer, at Bodnars kontor også mangler ressourcer til at føre sager mod alle de LGBT-fri områder. 

Mikael Sjöberg, der er formand for Den Danske Dommerforening og har indgående kendskab til de polske forhold, karakteriserer situationen i Polen som »meget alvorlig«:

»Polen kan ikke mere betegnes som en retsstat, der er ikke frie uafhængige domstole længere. Og udviklingen er sket over de seneste fem år, hvor partiet PiS har siddet ved magten.«

Den polske regering har ændret forfatningsdomstolens og højesterets sammensætning og etableret et nyt udnævnelsesråd, hvor regeringen og parlamentet har flertallet, så de kan sætte regeringsvenlige dommere ind.

Dommerne risikerer at komme for en disciplinærdomstol, hvis de kritiserer den polske regering eller stiller EU-domstolen spørgsmål, om for eksempel en polsk lov er forenelig med EU-retten.

»Polens uafhængige retssystem er totalt undermineret, og det betyder, at retssystemet er afhængigt af den enkelte dommers moral,« siger advokaten Sylwia Gregorczyk-Abram og konstaterer, at alt hvad dommerne gør, er af politiske årsager: »Vores grundlæggende retssikkerhed sejler,« siger hun.

Dagen før Information taler med Makuchowska, deltog hun i et møde i den lille by Kraśnik, der er en LGBT-fri zone 200 km sydøst for Warszawa. Hun var der i anledning af, at byrådet i Kraśnik overvejede, om de skulle trække deres status som LGBT-fri zone tilbage, da det ville forhindre, at de kunne få adgang til nogle midler, det norske ministerium for diplomati uddeler for at skabe mindre økonomisk ulighed inden for Europa.

De endte med at beslutte at vedblive med at være LGBT-fri zone, men for Sylwia viser sagen i Kraśnik alligevel, at tilbageholdelse af EU-midler kan spille en stor rolle i genoprettelsen af en velfungerende retsstat i Polen. Det vigtige for Sylwia er, at man fra EU’s side slår fast, at retsstatsprincipperne ikke er til forhandling.

EU-Kommissionen har i slutningen af juli afvist seks polske ansøgninger om økonomisk støtte til projekter om bysamarbejde, da pengene skulle bruges i LGBT-fri zoner. 

Det skete, fordi det blev vurderet, at zonerne er i strid med EU’s grundlæggende værdier og krav om rettigheder.

Homofobiske statsmedier

Organisationen Campaign Against Homophobia, som Makuchowska er vicepræsident i, har oplevet de polske statsmediers homofobiske agenda på nærmeste hold.

De blev sidste år infiltreret af en undercover-journalist, der kom ind i organisationen under dække af at være frivillig. »Vi opdagede, at hun var undercover, og smed hende ud.«

Men det var for sent. Optagelserne kom med i en dokumentar der hedder ’Invasionen’, der handler om, hvordan »LGBT-ideologien« ødelægger polske familier. Den blev vist på national-tv en dag før præsidentvalget i sommer.  

Optagelserne skildrede et enkelt internt møde i organisationen, og tv-stationen manipulerede ifølge Makuchowska materialet for at få LGBT-miljøet til at fremstå som en ideologi.

Et af mange andre eksempler på de statsejede mediers homofobiske retorik var, da polske statsmedier under en nyhedsudsendelse proklamerede, at Spanien lever under »LGBT-ideologiens diktatur«, og at »LGBT-ideologien tog børnene væk fra spanierne«.

Udsendelsen fandt sted under det polske præsidentvalg den 16. juni og var et led i den polske præsidents kampagne mod LGBT-bevægelsen.

Ud  over de statsejede medier, der konsekvent er anti-LGBT, er ifølge Makuchowska en »god andel« af Polens privatejede medier også på linje med regeringen. »Nogle af de private medier er kontrolleret af regeringen eller af medlemmer af regeringen, og andre er ejet af den katolske kirke.«

Det er dog ikke alle medier i Polen, der er homofobiske, pointerer Makuchowska: »Der er private medier, der er kritiske over for regeringen«.