Baggrund
Læsetid: 5 min.

Lobbypres kan få EU’s kamp mod kemikalierne til at løbe ud i sandet

Vores hverdag er proppet med tusindvis af kemikalier, som EU-Kommissionen vil bekæmpe med en ny kemikaliestrategi. Men kampen mod de skadelige stoffer udvandes af lobbyinteresser på vores sundheds og miljøets bekostning, frygter eksperter
»Vores største udfordring er stadig at få tilstrækkeligt mange data ud af kemiproducenterne om deres stoffer,« siger Henrik Søren Larsen, leder af kemikaliekontoret i Miljø- og Fødevareministeriet.

»Vores største udfordring er stadig at få tilstrækkeligt mange data ud af kemiproducenterne om deres stoffer,« siger Henrik Søren Larsen, leder af kemikaliekontoret i Miljø- og Fødevareministeriet.

Søren Sielemann/Polcreative/Ritzau Scanpix

Udland
14. oktober 2020

Vi hører sjældent om dem, ja vi lugter og smager dem endda sjældent. Men fra befrugtning til grav omgiver de os dagligt i tusindfold i maling, mademballage eller hudprodukter: kemikalier i alskens afskygninger.

Alene i EU blev der i 2018 brugt omkring 23.000 forskellige kemikalier i mængder over et ton. Da mange af dem er potentielt farlige for naturens og menneskers sundhed, vil EU-Kommissionen nu tage kampen op med de farlige stoffer i EU’s ​Kemikaliestrategi for bæredygtighed (CSS), der præsenteres i Bruxelles onsdag.

Ambitionen er at skabe de mest vidtrækkende forbedringer siden den epokegørende REACH-forordning fra 2007 – og at skabe en strategi, der vil udgøre en hjørnesten i EU’s Green Deal og i EU-Kommissionens programmer for sundhed og bekæmpelse af kræft.

»Målet er klart: Vi skal finde bæredygtige alternativer til farlige kemikalier,« siger den spanske kemiker Tatiana Santos, kemikalieekspert ved tænketanken European Environment Bureau (EEB) i Bruxelles.

»REACH er det mest avancerede kontrolsystem for kemikalier i verden. Selv Australien og USA halter efter, og på andre kontinenter er brugen af kemikalier helt ude af kontrol. Men også i Europa er der afgørende huller, som vi må gøre alt for at stoppe.«

I EU må der kun handles med kemikalier, der er registreret i REACH. Producenter og importører af større mængder skal fremlægge de sundheds- og miljørelevante data for de enkelte stoffer, og bevisbyrden er dermed i høj grad lagt over på industrien.

REACH-forordningens grundprincip lyder derfor »ingen data – ingen handel«.

Men i 2017 påpegede EU’s kemikalieagentur ECHA, at producenternes angivelser var mangelfulde ved 72 procent af stikprøverne. Og ifølge den tyske miljøorganisation BUND var der i 2019 over 650 kemiproducenter og virksomheder i EU, der slet ikke levede op til EU’s regler.

Virksomheders sundhed

Alligevel er det sin sag at stramme reglerne i Bruxelles. Trods en klar målsætning fra EU-Kommissionen har Kemikaliestrategien oplevet så stærk modstand, at eksperter frygter en udvanding af dens initiativer.

Det skyldes ikke mindst, at kemigiganter som Bayer/Monsanto, BASF og Dow hører til top-15 over de firmaer, der bruger flest midler på lobbyaktiviteter i Bruxelles.

Det blev tydeligt i juli, da et lækket svar fra EU’s Generaldirektorat for det indre marked og industri (DG Grow) flere steder lignede industriens krav til forveksling. DG Grow ønskede for eksempel yderligere risikovurdering frem for forbud samt et »mindre definitivt og bindende sprogbrug«.

Mere slående blev det, da et lækket svar fra Generaldirektorat for sundhed og fødevaresikkerhed (DG Sante) i begyndelsen af oktober slog lignende toner an.

Lækkene viser, at både DG Grow og DG Sante modarbejder en ambitiøs strategi, og hvordan lobbykræfterne dermed griber helt ind i sundhedsdirektoratet.

»To afgørende instanser har forsøgt at gøre strategien mindre ambitiøs,« siger Tatiana Santos fra EEB.

»Men det mest opsigtsvækkende er selvfølgelig, hvis EU’s Generaldirektorat for sundhed virkelig sætter virksomhedernes helbred over menneskers helbred.«

Svært at udvande

Både europæiske ngo’er og miljøministre har skrevet åbne breve til EU-Kommissionen med skarpe opfordringer til en ambitiøs og konkret kemikaliestrategi. Det bakkes op af Henrik Søren Larsen, der er leder af kemikaliekontoret i Miljø- og Fødevareministeriet.

Han håber, at de mest miljø- og sundhedsfarlige stoffer som for eksempel de hormonforstyrrende stoffer forbydes helt i hverdagsprodukter. At kemikaliestrategien gøres til en vigtig motor for EU’s ambition om en cirkulær ressourceøkonomi, hvor den direkte forudsætning er, at farlige kemikalier ikke hindrer genanvendelsen. Og at der skabes en tæt kobling mellem klimaindsatsen og kemilovgivningen.

»Vores største udfordring er stadig at få tilstrækkeligt mange data ud af kemiproducenterne om deres stoffer,« siger Henrik Søren Larsen og fortsætter:

»Ellers kan stofferne gå under radaren og forblive på markedet i årtier med tvivlsomme egenskaber. Vi ved simpelthen ikke, hvor farlige de kan være.«

Trods de mange lobbyinteresser og læk er Henrik Søren Larsen relativt optimistisk for kemikaliestrategien.

»Ved lækket i sommer så vi, hvordan Frans Timmermanns med det samme var ude at sige: DG Grow får under ingen omstændigheder lov til at udvande CSS (Kemikaliestrategi for bæredygtighed, red.),« siger Henrik Søren Larsen.

»Det viser de stærke interne spændinger i EU-Kommissionen om det her emne, som man har kunnet læse om i nogle af de store europæiske aviser. Men man kan konkludere, at når Timmermanns, som er oppe på siden af Vestager, i den grad sætter DG Grow på plads offentligt og viser, at Kommissionen virkelig vil en stærk kemikaliestrategi, så bliver det sandsynligvis meget svært for DG Sante eller andre at udvande den.«

Strikt konkurrencefordel

Tatiana Santos fra EEB i Bruxelles er mere skeptisk. For det første tager det med de nuværende procedurer i snit otte år at fastslå, om et kemikalie er betænkeligt eller ej. Og hvis de anses for farlige, tager det op til et årti at regulere.

»Flere årtier – det går ikke,« siger hun.

»Ved nogle kemikalier har vi videnskabelige beviser for deres direkte effekt på sundhed og miljø, og de skal helt ud så hurtigt som muligt.«

Hun ser industriens lobbymodstand som et selvbedrag. For allerede op til REACH i 2007 frygtede industrien, at forordningen kunne medføre konkurrenceulemper og tekniske handelsbarrierer.

»I dag siger kemikoncernerne selv, at REACH har været en konkurrencefordel,« siger Tatiana Santos.

»De skulle pludselig konkurrere på kvalitet og sikre kemikalier og ikke på lave produktionsomkostninger eller samvittighedsløs forurening. Det har været med til at skabe verdens mest innovative kemiindustri i EU.«

Dyrt at lade stå til

Samtidig må vi se på, hvad det koster ikke at gøre noget, mener seniorkonsulent Christian Ege fra Rådet for grøn omstilling.

»De hormonforstyrrende stoffer er for eksempel stærkt mistænkt for at disponere store befolkningsgrupper for overvægt og diabetes. Det har også en høj pris både menneskeligt og økonomisk,« siger Christian Ege.

Han forventer også »klare og tiltrængte fremskridt« med kemikaliestrategien, som især bør slå ned på hormonforstyrrende, langsomt nedbrydelige stoffer og problemet med sammenspillet mellem forskellige stoffer.

»Det er kæmpe problemer, der ligger foran os, og reguleringen af et stof ad gangen tager desværre uhyre lang tid.«

Han giver et eksempel med ftalater i babyprodukter eller fluorstoffer i regntøj. Hver grupper består af op til hundrede forskellige stoffer, men egenskaberne er ofte de samme. Hvis producenterne skifter et stof – som da det farlige Bisphenol A i sutteflasker blev skiftet ud med Bisphenol S – ja, så skal myndighederne starte forfra med dokumentation.

Fra Christina Rudén, kemiprofessor og ekspert i risikovurdering af kemikalier ved Stockholm Universitet, lyder der lignende krav om tiltag mod hormonforstyrrende stoffer og mod »cocktaileffekter« mellem forskellige kemikalier.

»Men hele systemet i EU er bygget på en interessekonflikt, fordi ansvaret ligger ved producenter og importører. Vi mangler både sanktionsmuligheder mod firmaer, der ikke rykker ud med data samt flere ressourcer, så vi kan tjekke, om industrien faktisk gør nok,« siger hun.

»Mine forventninger til den her strategi er meget høje, for EU-Kommissionen har lagt en meget ambitiøs linje. Men nu må vi se, hvor meget lobbyister og forbund, der har modarbejdet strategien, vil udvande den.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Ved nogle kemikalier har vi videnskabelige beviser for deres direkte effekt på sundhed og miljø, og de skal helt ud så hurtigt som muligt. Siger kommisionen !
NEJ, DE SKAL UD OMGÅENDE, der er ikke brug for dem !

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Peter Beck-Lauritzen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Stop salget af alle kemikalier, der ikke er godkendte, nu! Fordi skade-regningen til samfundene langt overstiger profitterne. Simpelt
Med de "lobby-omkostninger", der gives til HVEM? Lad os høre lidt om det? Er det ECHA der nyder godt af disse åenge eller aflønnes de af EU. Paradoksalt betales hele "gildet" af forbrugerne=overpris, både "lobby-omkostningen i EU og oprydnings-omkostningen i samfundet, samt belastet sundhed og for helbredelsen! Hvad venter vi på, en ny round-up skandale?

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar