Baggrund
Læsetid: 3 min.

Modsat 2016 måles intet ryk mod Trump i tre svingstater. Bidens føring holder

Et gennemsnit af meningsmålinger i denne uge viser en lille indsnævring i Florida og North Carolina, men det er kun, hvis man medtager to Trump-venlige opinionsinstitutter. I Georgia, som Trump vandt sikkert i 2016, står det lige
Joe Biden taler til de fremmødte i regnen ved et drive-in-vælgermøde under sit besøg i byen Tampa i Florida, den. 29. oktober 2020. Trump vandt i Florida og North Carolina i 2016, og kan ikke klare sig uden en sejr i disse to svingstater, hvis han skal vinde et flertal på 270 valgmænd i valgkollegiet, skriver Martin Burcharth.

Joe Biden taler til de fremmødte i regnen ved et drive-in-vælgermøde under sit besøg i byen Tampa i Florida, den. 29. oktober 2020. Trump vandt i Florida og North Carolina i 2016, og kan ikke klare sig uden en sejr i disse to svingstater, hvis han skal vinde et flertal på 270 valgmænd i valgkollegiet, skriver Martin Burcharth.

Jim Watson/Ritzau Scanpix

Udland
31. oktober 2020

I ugen inden valgdagen er det ikke ualmindeligt, at meningsmålinger i svingstaterne peger på en indsnævring i støtten til de to partiers præsidentkandidater. Det var tilfældet i 2016, hvor arbejderklassevælgere og tvivlere pludselig rykkede mod Donald Trump.

Men en lignende trend kan ikke spores i langt de fleste meningsmålinger lavet i denne uge. Og det til trods for, at Trump klarede sig bedre i den anden tv-debat med Joe Biden end i den første debat, og at han har afholdt flere og langt større vælgermøder i svingstaterne end sin demokratiske rival i de sidste ni dage.

»Vi var mange, der troede, at kapløbet ville blive tættere i ugen inden valgdagen, men det ser ikke ud til at være sket. Tværtimod holder Biden sin føring, og der er en mulighed for, at han kan vinde i de traditionelt røde (republikanske, red.) delstater,« siger Lee Miringoff, direktør for Marist College Institute of Public Opinion til mediet Politico fredag.

Miringoffs vurdering inddrager ikke målinger fra et par opinionsinstitutter – Rasmussen Reports og Trafalgar Group – der i modsætning til alle andre meningsmålinger gennem de sidste fire år konsekvent har noteret en højere opbakning i vælgerbefolkningen til Trump.

Websitet RealClearPolitics inkluderer de to opinionsinstitutter, Rasmussen og Trafalgar, i sit daglige gennemsnit, og begge institutter giver i denne uge en føring på tre procentpoint til Trump i Florida, mens alle andre har Biden i spidsen med mellem to og seks point. Kun ud fra det regnestykke er løbet snævret lidt ind siden tv-debatten. Tilsvarende i North Carolina.

Trump vandt i Florida og North Carolina i 2016, og kan ikke klare sig uden en sejr i begge disse svingstater, hvis han skal vinde et flertal på 270 valgmænd i valgkollegiet.

Nøglestaten Pennsylvania

Stillingen i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin – tre traditionelt demokratiske delstater, som Trump overraskende vandt med en smal margin i 2016 – er derimod uændret. Ifølge meningsmålingerne fra denne uge ligger Biden stadig solidt i spidsen og har endda styrket sin position i Michigan og Wisconsin.

I Pennsylvania, hvor Biden er født og vokset op, er løbet mere snævert end i Michigan og Wisconsin. Her ligger hans føring i nogle meningsmålinger inden for fejlmarginen.

Det er grunden til, at Pennsylvania med en gevinst på 20 valgmænd kan blive delstaten, der afgør udfaldet af præsidentvalget. Dog under forudsætning af, at det igen lykkes for Trump at vinde svingstaterne Florida, North Carolina og Arizona.

I forhold til præsidentvalget er Trump således i defensiven. I ingen af svingstaterne ligger han i spidsen i de mest troværdige meningsmålinger nogle få dage inden valget på tirsdag.

Og endnu mere udfordrende for præsidenten er det, at hans gennemsnitlige føring i den traditionelt republikanske højborg, Texas, kun er på et par point – altså inden for fejlmarginen. Og i sydstaten Georgia, som Trump vandt i 2016 med 50 mod 45 procent i 2016, står han endda lige med Biden.

Rekordstor valgdeltagelse

Et af de mest overraskende momenter i en valgkamp midt i en dødbringende pandemi er den store valgdeltagelse. Aldrig har så mange amerikanske vælgere stemt pr. brev og gået til valgurnerne så tidligt, fortalte Daron Shaw, meddirektør for Fox News Poll og professor på University of Texas fredag i en briefing for udenlandske journalister:

»Meget tyder på, at 65 procent af vælgerne allerede vil have stemt inden valgdagen, og hvis vi ser på de foreløbige tal (fredag havde 82 millioner stemt, red.), er det min vurdering, at valgdeltagelsen vil ligge et par procentpoint over præsidentvalget i 2008, hvor 57 procent af de stemmeberettigede deltog.«

I Biden-kampagnen og blandt demokratiske vælgere hersker der udbredt frygt for en gentagelse af fiaskoen i 2016, hvor Trump vandt langt størsteparten af støtten fra vælgere, som traf deres afgørelse i sidste øjeblik. Dette ryk blev opsnappet for sent af meningsmålinger til, at Hillary Clintons kampagne nåede at sende hende til Michigan og Wisconsin.

En anden faktor – nogle vælgeres modvilje mod åbent at tilstå deres støtte for Trump over for opinionsinstitutter – bidrog endvidere til en fejlmåling i de tre svingstater.

»Siden dengang har vi sørget for at tage højde for disse faktorer, så jeg tvivler på, at vi denne gang vil se et uventet sving mod Trump i den sidste uge,« siger Daron Shaw fra Fox News Poll.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis det Demokratiske parti skal kunne drage fordel af at have en eventuel demokratisk præsident, kræver det faktisk også, at Demokraterne samtidig har flertallet i parlamentets 2 kamre.

Uden dette flertal kan kun meget lidt ændres i den førte politik.

Endelig en ordentlig analyse af meningsmålingerne.

Rasmussen og Trafalgar er notorisk uvederhæftige. Det undrer mig, at de overhovedet tælles med. Deres resultater er konsekvent så langt fra alle andre målinger, at det mere ligner valgmanipulation til fordel for republikanerne.

Ved de forrige to-tre præsident-valgkampe har 538 eksplicit taget forbehold over for især Rasmussen. Det er ubegribeligt, at de i år har droppet forbeholdet. Jeg har rykket Nater Silver for en forklaring, men han har ikke svaret.

Nogle husker måske, hvor overrumplet Mit Romney blev, da han tabte valget i 2012. Republikanerne regner hel sikkert med en sejr - fordi de stolede på Rasmussen og Trafalgar.

Selvfølgelig ved de danske valgkommentatorer dette, men de kan åbenbart ikke stå for fristelsen til at skrue op for ‘spændingen’ ved at ignorere det.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Måske er det udmærket, at de vægtede meningsmålinger ikke på forhånd afgør resultatet til fordel for Demokraterne.

I 2016 blev mange hjemme i den tro at resultatet var givet på forhånd.

Jørgen Mathiasen

Wall Street har taget stilling til fordel for Biden - han har fået flere valgbidrag fra Børsen end Trump.
Det plejer at være pengene, der afgør et valg i USA og for så vidt kan Børsens stillingtagen være en mere sikker indikator end meningsmålingerne, der ellers klart har Biden i spidsen.

https://www.dw.com/de/die-wall-street-l%C3%A4sst-donald-trump-fallen/a-5...

Jørgen Mathiasen

En analyse af hvorfor demokraterne står til at overtage flertallet i senatet:
https://fivethirtyeight.com/features/the-senate-races-where-democrats-ha...