BOSTON – Den amerikanske befolkning og hele verden holder vejret. Vil præsident Donald Trump, 74 år gammel, klare skærene hurtigt og vende tilbage til Det Hvide Hus og valgkampen om kort tid, eller vil han forblive indlagt i længere tid? Er han i livsfare?
Det er spørgsmål, ingen kan besvare.
Og hvis amerikanerne havde håbet, at præsidentens læger bare ville opdatere dem dagligt med klare og pålidelige oplysninger om hans sygdomsforløb, er det endnu ikke sket.
Tværtimod har lægerne og Det Hvide Hus forplumret vandene ved at udsende modstridende signaler.
Under et pressemøde søndag indrømmede Dr. Sean P. Conley, at han under sin første briefing lørdag ikke havde nævnt, at Trump oplevede et brat fald i iltindholdet i sit blod både fredag og lørdag. Han fortalte også, at præsidenten havde høj feber fredag. Tidligere havde han sagt lav feber.
Det kom også frem i briefingen søndag, at præsidenten tager en steroid, der har til formål at bekæmpe inflammation af lungerne. Men hans læger ville hverken bekræfte eller afkræfte, hvorvidt Trumps lunger er blevet skadet af coronavirussen.
At præsidentens læger ikke giver et fyldigt billede af hans tilstand, blev allerede klart fredag. Lige efter deres briefing, der var tv-transmitteret fra militærhospitalet, skete der nemlig noget mærkværdigt. Trumps stabschef, tidligere republikanske kongresmedlem Mark Meadows, gik hen til en gruppe reportere og sagde følgende:
»For 24 timer siden var præsidentens vitale organers funktioner kilde til stor bekymring. Udviklingen i de næste par døgn er kritisk for hans helbred. Han er endnu ikke på en klar kurs mod at komme sig og blive rask.«
Meadows’ udtalelse var i klar modstrid med den beskrivelse af præsidentens tilstand, Dr. Conley og andre læger fra Det Hvide Hus lige havde leveret.
Hvem talte sandt? Meadows er ifølge Tim Alberta, forfatter til en bog om Det Republikanske Parti under Trump, kendt blandt republikanske kolleger i Repræsentanternes Hus som en upålidelig politiker.
»Både venner og fjender kalder ham en intrigant skikkelse, der hele tiden flytter rundt på skakbrikkerne, og som ikke er til at stole på,« skriver Alberta i mediet Politico.
Kort efter skrev Trump i et tweet. »Jeg har det virkeligt godt.« Og for at understrege det budskab udsendte han en fire minutter lang video, hvori han indrømmede, at »jeg ikke havde det så godt«, inden han blev indlagt.
»Men jeg har det meget bedre nu,« forklarede Trump og tegnede herefter et øjensynligt mere realistisk billede af sin situation, end hans egen læge havde gjort.
»Ingen kan sige, hvad der vil ske i de næste par dage. Jeg vil tro, det bliver en hård prøve, så vi får at se, hvad der sker i de næste par dage.«
Ilttilførsel i Det Hvide Hus
Præsidenten er nu på vej ind i et forløb, hvor mange patienters immunforsvar har svært ved at modstå virussens angreb på lunger og andre organer.
Trumps høje alder og overvægt er en skærpende omstændighed. Det er formentlig grunden til, at lægerne både behandler ham med immunstoffet Regeneron og den antivirale medicin Redemsivir. At blive behandlet med de to lægemidler på en og samme gang skulle ifølge CNN’s medicinske analytiker, Jonathan Reiner, være uden fortilfælde og et signal om, at Trumps læger »kaster alt, hvad de har efter patienten«.
Efter en lang dag med mange modstridende signaler om præsidentens tilstand besluttede stabschef Meadows lørdag aften amerikansk tid at opklare, hvorvidt det var rigtigt eller ej, at Trump havde fået ilttilførsel. Det spørgsmål havde hans læge, Dr. Conley, ikke villet besvare under pressekonferencen.
»Ja,« bekræftede stabschefen i et interview med Fox News. »Præsidenten oplevede et brat fald i blodets iltindhold.«
Meadows fortalte endvidere, at Det Hvide Hus gennem kontaktsporing er tæt på at konkludere, at præsident Trump må være blevet smittet af coronavirussen lørdag i sidste uge under en ceremoni i Rosenhaven, hvor han præsenterede sin højesteretskandidat, Amy Coney Barrett.
Flere hundrede gæster medvirkede. De sad tæt sammen på stole og kun få havde ansigtsmaske på. Flere af gæsterne er blevet testet positiv i de seneste par dage. Det gælder to republikanske senatorer, Trumps tidligere rådgiver Kellyanne Conway, hans kampagnechef, Bill Stepien, og tidligere guvernør i New Jersey, Chris Christie (han blev indlagt lørdag på et hospital).
Forbundsdommer Barrett er indtil videre blevet testet negativ, selv om hun både inden og efter ceremonien stod fysisk tæt på præsidenten. Ikke desto mindre er der opstået usikkerhed om, hvorvidt Senatet vil kunne nå at godkende hendes kandidatur inden præsidentvalget den 3. november.
Tre republikanske senatorer er blevet testet positive. To af dem, Mike Lee og Thom Tillis, deltog i ceremonien i Rosenhaven i kraft af deres plads i Senatets retsudvalg, der efter planen skal holde sin første høring med højesteretskandidat Barrett den 12. oktober. Lee kan under møder i sidste uge have smittet flere andre udvalgsmedlemmer.
Smittefare under debat
Efter ceremonien med dommer Barrett sidste lørdag blev Det Hvide Hus stærkt kritiseret for at have gjort brug af mundbind frivilligt. Præsidentens talskvinde har understreget, at alle, der kommer i nærheden af præsidenten, skal være testet negative forinden. Men det er ikke et værn mod at blive smittet, fordi der er en inkubationsperiode, hvor folk ikke udviser symptomer og kan sprede smitten til andre uden endnu at have været testet positive.
Det har således vakt opsigt, at præsident Trump, førstefrue Melania og flere rådgivere kan have smittet tidligere vicepræsident Joe Biden og andre under tv-debatten tirsdag i sidste uge i Cleveland, Ohio. Biden tog to test fredag, som var negative. Hans kampagne har lovet, at han vil tage mindst en test om dagen og offentliggøre resultatet.
Salen, hvor tv-debatten fandt sted, var fysisk delt op mellem demokratiske og republikanske tilhørere. Ifølge tilstedeværende pressefolk havde alle iført sig masker på demokraterne side, mens kun få brugte dem på republikanernes side. Trumps familie ankom med mundbind, men tog dem af under debatten, selv om en læge i hvid kittel kom op til dem og mindede dem om, at det var obligatorisk at have maske på. Det skal Trump-familien have afvist, herunder Melania Trump.
En meningsmåling offentliggjort af Wall Street Journal og NBC søndag var ikke god læsning for den sygemeldte Trump. Over 50 procent kaldte Biden en vinder, mens Trump fik 25 pct. Demokraten fører nu med 53 pct mod 39 pct. til præsidenten. Samtidigt viste tal fra Realclearpolitics.com, at Biden er foran i samtlige svingstater.
Tidslinjen stemmer ikke
Tidslinjen for præsidentens sygdomsforløb, der er blevet fremlagt af hans læger og hans talskvinde Kayleigh McEnany, er også blevet udsat for kritik. Dr. Sean P. Conley sagde for eksempel under pressemødet lørdag i en nedskrevet udtalelse, at »præsidenten kun har været diagnosticeret i tre døgn«.
Men det ville svare til, at Trump testede positiv onsdag formiddag, ikke torsdag aften. En anden af hans læger, Dr. Brian Garibaldi, skabte lørdag yderligere forvirring om tidslinjen med sin udtalelse om, at præsidenten begyndte at tage immunstoffet Regeneron for to døgn siden. Det ville svare til torsdag formiddag – altså inden Trumps test.
Det er derfor ikke overraskende, at præsident Trump mistænkes i amerikansk presse og i lægestanden for at have tilbageholdt oplysninger om sit helbred.
Deres teori er, at præsidenten havde milde symptomer inden testen torsdag aften. Eksempelvis faldt han i søvn onsdag aften i flyet på vej hjem til Washington, D.C. fra et fundraiser- og vælgermøde i Minnesota onsdag aften – noget, der ifølge hans rådgivere ellers aldrig sker.
Det er endda muligt, at præsidenten i dagene, inden han blev syg, afviste at lade sig teste. Dr. Conley ville på pressemødet lørdag ikke svare på, hvornår præsidenten sidste gang blev testet negativ.
Hvorfor skjule det?
Trump kan have flere motiver til at holde offentligheden uvidende om sine symptomer i flere dage. Han kan have håbet at komme sig hurtigt. Måske ville han ikke prikke hul på et image, han har skabt om sig selv som en usårlig supermand, der aldrig ville blive lagt ned af en sygdom, som han og hans tilhængere mener er ufarlig.
En anden grund kan være udsigten til at skulle isolere sig i 14 dage, hvilket ville berøve Trump muligheden for at holde vælgermøder og deltage i den næste tv-debat den 15. oktober. Endelig kan han have ønsket at undgå panik på børsmarkederne.
Hvis det viser sig, at præsidenten valgte at ignorere symptomer inden sin test torsdag aften, kan han have smittet snesevis af mennesker og udsat sin modstander, Joe Biden, for en stor risiko under tv-debatten.
Det interessante spørgsmål er, om sygdomsforløbet vil ændre Trumps holdning til pandemien. Efter at have overlevet COVID-19 har flere republikanske lokalpolitikere, der førhen var modstandere af masker og fysisk afstand, skiftet mening og slår nu til lyd for at gøre brugen af disse værnemidler obligatorisk, skriver The New York Times.
At oplevelsen måske har ændret præsidenten en smule, antydede han i sin fire minutter lange videotale fra militærhospitalet Walter Reed lørdag, hvor han bemærkede, at demokrater også ønsker ham god bedring.
»Jeg er virkelig taknemmelig for alle de sympatitilkendegivelser, jeg har modtaget fra det amerikanske folk; der er næsten en tværpolitisk konsensus. Det sætter jeg stor pris på, og det vil jeg aldrig glemme,« sagde præsidenten.
Artiklen er opdateret efter pressemødet søndag.
Præsidentvalg 2020 – kampen om USA
Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.
Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.
Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.
Seneste artikler
Republikanerne skal vælge mellem Donald Trump og USA’s forfatning
6. januar 2021Indtil for nylig holdt Trump de republikanske lovgivere i en skruestik. Det er ikke længere tilfældet. Jo mere ekstreme hans grundløse påstande om valgfusk bliver, desto flere republikanere undsiger den afgående præsidenten. Resultatet er et dybt splittet parti»Fra nu af må alle kysse ringen«: Trump tabte valget, men fuldendte den ’fjendtlige overtagelse’ af partiet
28. november 2020I 2016 talte ledende republikanere åbent om Donald Trump som en plage, der skulle bekæmpes med alle midler. I dag står han som partiets uanfægtede leder, som ingen vover at sige imod. Hvordan gik det til?Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne
18. november 2020For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem
- holder vejret! Hmm, næppe hele verden, for den gadedreng? Det Hvide Hus' smittespredning kunne løse mange spørgsmål, også det om højesteretsdommeren!
Fake news
Spørgsmålet er om, han i de hele taget er syg, det kan være en gimmick spin og strategi!
Lur mig om han ikke kommer ud på den anden side som en anden supermand der sejrede over den, så ikke så, slemme Corona virus....
Har I ikke lagt mærke til, at Trump hele tiden kører på at skabe usikkerhedsmomenter, fuldstændig som dengang han vat tv-star, uden at han samtidig var præsident.
Nu er Trump blevet præsident og han bliver ved med at skabe usikkerhed, for det er et show han spiller og ikke en rolle som USA's præsident.
At være præsident er blot en karakter i hans onemanshow. Det handler for Trump om hans onemanshow og ikke om at gøre noget fornuftigt for den amerikanske befolkning.
Ville Trump noget godt for USA, ville han for længst have rakt hånden frem til demokraterne om at få gjort det bedste for den amerikanske befolkning, i samarbejde med demokraterne. Men det ville skabe sikkerhed og det hører ikke hjemme i hans onemanshow.
Dette valg i USA, er et teaterstykke, hvor mange af de medvirkende er instruktører, for deres egne roller. Må den bedste for os alle, vinde !
Jo men det synes ikke at ske 50,7 til Biden 42, 3 til Trump, så vidt jeg lige husker. Og selv fabler Trump om mirakler fra Gud at han er helbredt, nu må han altså styre sig og erkende at mundbind er et must, og han har været uansvarlig kort og godt. Hvilke eftervirkninger får han så ikke måske.
3 senatorer er smittet, håber på et par stykker mere, så højesteretsdommer venter til efter valget, i dag om 30 dage.
Jeg går ikke særligt højt op i, om Amy Coney Barrett bliver udpeget som højeretsdommer eller om republikanerne kan finde en eller anden procedure forbi det eneste, som er demokratisk anstændigt. At de kan gøre det, er blot en af mange fejl ved det amerikanske system, hvor en anden stor en er de talrige muligheder for at forhindre befolkningen i at deltage i valgene og sætte sine synspunkter igennem i de parlamentariske forsamlinger. USA har et elendigt demokrati, og det er amerikanernes egen opgave at ændre det. Det har de åbenbart ikke lyst til, og det er den største fejl.
Hvis man er interesseret i at holde øje med, hvordan meningsmålingerne ser ud for de såkaldte sving-stater, kan man se dem hos The Guardian. Hvis man er af den mening, at et genvalg er så langt den dårligste løsning for resten af verden, er det ikke særligt kønt, for det er nogle temmelig små forskelle.
Det er lidt tamt at Information følger med NYT's rodede (det er pænt sagt) sammenblanding af oplysninger jvf. "Modstridende oplysninger om Trumps sande tilstand skaber bekymring om det videre sygdomsforløb". Der er stort set ikke nogen modstridende oplysninger, men lægen sagde ikke det hele i lørdags. Det gjorde stabschefen til gengæld, så der ikke var nogen tvivl, heller ikke om, at Trump allerede lørdag var i bedring. Det er faktisk pinagtigt at se, hvordan NYT har plukket i citaterne fra stabschefen efter forgodtbefindende for at få situationen til at se mere alvorlig ud, end den er.
Forvirringen er total.
Modstridende oplysninger fra Trumps læge Sean Conley, stabschefen og Trump selv gør det umuligt at vide noget med sikkerhed om præsidentens sygeforløb, for slet ikke at tale om smittespredningen på kryds og tværs af landet blandt både republikanerne, demokrater, tilskuere til rallies og deltagere i fundraisers, journalister, sikkerhedsfolk, og mange flere.
- Hvornår fik præsidenten foretaget sin sidste negative coronatest?
- Hvor syg har han været, og hvor syg er han nu?
- Hvor høj feber har han haft?
- Hvorfor måtte vi ikke få at vide, at han havde fået tilført ilt?
- Var det planen, at vi skulle holdes i uvidenhed om at Trump var blevet smittet?
- Var han allerede smittet da han tog til vælgermøde og fundraiser i torsdags, og vidste han eller vidste han ikke, han var smittet?
Det fortsætter og fortsætter.
Vi ved kun det, det Hvide Hus og staben fortæller os, eller hvad pressen graver frem.
Fx er det en journalist, der afslører, at rådgiveren Hope Hicks er testet positiv om torsdagen, og det er først derefter præsidenten meddeler, at han går i karantæne.
Først et par timer efter, skriver Trump på Twitter, at han selv og Melania er testet positiv for Covid. En melding, der kommer midt om natten.
Sean P. Conley, præsidentens læge, er tvunget til at udtale sig i meget forsigtige vendiger så tæt på præsidentvalget. Jeg kan godt forstå hans vage formuleringer. Klogt gjort af ham.
Sean Conley er læge, ikke spindoktor.
Derfor skal han selvfølgelig sige sandheden.
Især fordi vi har at gøre med helbredet hos nationens overhovede.
Derudover skaber det misforståelser og forvirring, når de sande oplysninger på trods af forsøg på mørklægning kommer frem.
Det er pinlighedens toppunkt.
Og bidrager endnu mere til konspirationsteorier og politikerlede.
Foruden at de der har været udsat for den uansvarlige opførsel selv kan være blevet smittet - uden nogen bekymrede sig om at orientere dem.
"En anden grund kan være udsigten til at skulle isolere sig i 14 dage, hvilket ville berøve Trump muligheden for at holde vælgermøder og deltage i den næste tv-debat den 15. oktober. Endelig kan han have ønsket at undgå panik på børsmarkederne."
Ja, der er mange muligheder. Her er så endnu en. Trump er fra flere sider erklæret som en der lider af en narcissistisk personlighedforstyrelse. I den egenskab kan det være han ganske enkelt, i første omgang, nægter at anekende han er ramt af en livstruende sygdom. Det sker bare ikke for mig tænker Trump. Det her er bare ikke rigtig. Indtil han måske rammes hårdt inden for de nærmeste dage. Lidt af en øjenåbner for en narcissist, at måtte indse man alligevel ikke er udødelig. Det kan ændre en person som Trump til måske at blive en mere ydmyg person fremover - Måske bliver kan ligefrem en fan af Bernie ;-).
Det samme skete for Steve Jobs for 10 år siden. Han fik konstateret kræft og nægtede at anerkende det. Det sker bare ikke for han. Men det gjorde det som bekendt. Og da Jobs blev så syg og dårlig, at selv han måtte indrømme den er gal og at han havde brug for kemobehandling var kræften blevet så fremskreden, at det var for sent. Jobs endte med at dø af hans fejlbedømmelse af sin situation i 2011.
Hvis man vil følge med i meldingerne, kan man gøre det på denne adresse:
https://www.theguardian.com/us-news/live/2020/oct/04/donald-trump-covid-...
Efter det mønster vi kender, vil præsidenten, hvis han har den truende version af sygdommen, i løbet af få dage blive ude af stand til at tage vare på sine forpligtelser. Hvis ikke vil han, som meldingen er lige nu, forlade hospitalet så hurtigt som muligt for at føre valgkamp.
Rigtig mange af hans modstander håber på at dette sidste vil ske.
Gode spørgsmål der rejses.
Man kunne også spørge, hvad offentligheden (navnligt den amerikanske offentlighed og knap så meget resten af klodens befolkning og kommentarsporet på den mindst ringe) egentlig har krav på at få vide om en præsident/præsidentkandidats helbred og sygejournal?
Hvor går grænserne henne?
Erik Fuglsang
- det er altså normal procedure i USA at man, når præsidenten er indlagt, får bulletiner/meddelelser om hans helbred.
Husk på at USA er en republik og at Trump er både statsoverhoved, og det vi herhjemme forstår ved statsminister/premierminister.
Da R. Reagan blev skudt i 1981 :( var der også daglige opdateringer - eller opdateringer to-tre gange dagligt om hvordan Præsidentens helbred var - derfor er der intet mærkeligt i, at Præsident Trumps helbred er vigtigt at kende for den almindelige amerikaner, og ikke mindst for erhvervslivet - netop fordi Præsidenten i USA er 'the executive branch of the government' - og derfor har en slags formål som - skal vi sige - kaptajn på et skib, han bestemmer retning som M/S USA skal sejle! :)
Er kaptajnen ude af stand til det, ja så...
Jeppe Lindholm
Ifølge Vanity Fair har Trump netop haft den benægtelse som du beskriver - se her:
"Three sources said Trump argued with his doctors on Friday after they told him he needed to be moved to Walter Reed. “He didn’t want to go to the hospital a month before the election,” a Republican close to Trump told me. Two sources said doctors gave Trump an ultimatum: he could go to the hospital while he could still walk, or doctors would be forced to take him in a wheelchair or on a stretcher at a later point if his health deteriorated. “They told him, ‘You can go now or we’re taking you later and it’s non negotiable,’” a second source close to the White House said. Trump waited to leave for the hospital until the stock market closed on Friday, a source said."
Åbenbart talte de direkte til mandens, hans, Trumps, forfængelighed! siden fortalte ham, at han kunne tage på hospitalet NU! eller ankomme i en kørestol ! - de sidste ville han så ikke - da han elsker - ser det ud til - at foregive - at han er en rigtig macho man...
Ift. selve benægtelsen så tænker jeg, at det måske nok er alment, at man ikke rigtig tænker, at man kan få en så alvorlig sygdom som covid-19- eller kræft :( - som S. Jobs tænkte :( - og så opfører man som Joe Gidoen i mesterværket All That Jazz - denial, anger, bargaining, depression, acceptance...
Ift. Steve Jobs, mener jeg, at Jobs først anerkendte, at han havde kræft :( - men at han mente, at han kunne selvhelbrede - ved kun at spise frugt? spise sund/ere? ,og meditere - indtil kræften kom stærkt tilbage :( - og så anerkendte han, at havde brig for kemoterapi - da var det alt for sent - :( som også skriver...
Det er så beskæmmende, så fantastisk ufatteligt alt for meget det der sker i USA.
At en præsident opfører sig på en måde der taler til det værste i mennesker. Det giver splittelse og apati.
Han er dæmonisk og hans politik er fatal.
Nu er han syg, eller ikke syg, men ihvertfald er han syg i hovedet.
Bliver han genvalgt, spås en flygtningestrøm, de tænkende kan ikke længere holde det ud.
Der er noget rent praktisk, jeg ikke forstår : Hvorfor kalder vi det, vi beskytter os med "et mundbind" ?
Et besynderligt ord.
Resten af verden bruger ordet 'maske'
En maske består af et stykke materiale, som dækker ansigtet. (Wikipedia)
Det er en maske, fordi den skal dække både næse og mund. Ordet mundbind er misvisende. Ordet mundbind opfordrer til at man kan være fristet til at have næse fri.
På den anden side er det altid godt at følge næsen.
Det er uligt blevet sværere i den seneste tid.
'Mundbind' er et newspeak ord, der skal bortlede opmærksomheden fra at vi har fået en burka- øhm, et maskeringsforbud.
Nu er lægerne ude at sige, at de ikke vil have håndtrykket tilbage.
Så skal 'håndtryksloven' nok også hedde noget andet.
Meget ironisk, at symbollovene bliver undergravet af coronavirussen.
Man skulle tro at den amerikanske valgkamp er en serie på Netfleix med et nyt afsnit hver dag.
Virkeligheden overgår næsten enhver forestillingsevne i denne henseende.
Jeg er i i tvivl om, at lægerne omkring ham får testet deres pædagoriske evner til det yderste.
For lige så snart han oplever den mindste bedring , vil han straks tilbage " i ringen ".
Han ved jo, at han er meget bagud på point allerede nu, hvilket bestemt ikke gør det nemmere.
Jeg har ikke styr på tidslinien mht. hvornår ham blev smittet eller om han som den alpha han, han er , kan det vise sig at han måske ligefrem har været en supersmitter, der på sigt kan se frem til retssager for uansvarlig opførsel.
Men ifølge det jeg ved , så skulle dag nr. 9 i hans sygdomsforløb være af afgørende betydning.
Og hvis det lykkedes han " at stikke af" pga. bedring, kan det have katastrofale konsekvenser for det videre sygdomsforløb.
Pandemien har gjort håndtrykket i forbindelse med et dansk statsborgerskab til en sygdomsrisiko, og dermed har noget, der gik for at være visdom (blandt et flertal af danskere) vist sig at være det modsatte. Det bliver kun værre, hvis man også skal til at indrømme, at ens begreber om masker har sine begrænsninger, og så kan man kalde det et mundbind i stedet for. Men uanset hvad, går vi rundt i forretninger med en apparition som en bankrøver.
Ps. Jeg er ikke i tivlv om.
Trump tog en joyride ud af hospitalet i nat dansk tid, for i sin bil at lade sig hylde af MAGA-fans, der stod langs vejen.
Det bliver han nu stærkt kritiseret for, al den stund hans hjælpere og Secret Service-folk blev udsat for smitte, både omkring ham udenfor og i køretøjet.
Flere fra hans beskyttelsesteam har allerede været smittede før til hans rallies, hvor der som bekendt ikke er nogen social afstand eller mundbind.
Normalt er man i isolation, når man har Covid, men Trump fik altså sine læger til at godkende udgangen fra sygehuset på trods af alle forsigtighedsregler, for at få en chance for at blive fotograferet.
Det minder om begivenheden ved kirken nær det Hvide Hus, hvor politiet og Homeland brugte tåregas og knipler mod fredelige demonstranter for at rydde ruten, så præsidenten kunne vandre over til kirken og holde en bibel oppe.
Trump savnede nok den daglige hyldest fra sin crowd..
@ Arne Albatros Olsen
Der er ingen der har styr på tidslinjen for hvornår Trump blev smittet, for ingen vil oplyse, hvornår hans sidste negative test fandt sted, eller hvornår han blev testet positiv.
Han er måske ligefrem en supersmitter ?
@Vi ved kun det, det Hvide Hus og staben fortæller os, eller hvad pressen graver frem.@
Sådan fungerer tingene nu engang.
Ja, det skulle da ikke undre mig, hvis han er superspreder.
Det passer som fod i hose med at være 'greatest' til
alt..
@ Ulla Nygaard
Problemet er at staben fortæller usandheder, som pressen afdækker ti minutter efter.
Nej Eva problemet er at medierne går i selvsving hver gang han troller dem. Han er puppetmaster og de dingler i snorene af bare forargelse.